jun 6, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Frederikssund, Nyheder, Udstillinger
For nylig modtog arkæologer på Frederikssund Museum en vildsvinekæbe fundet af en privatperson. Kæben stammer helt fra stenalderen og afslører spor efter et 6.500 år gammelt ritual, som kan ses fra den 13. juni i museets nye spotudstilling ’Vildsvinekæben på pælen’.
mar 7, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Forskning, Lejre, Nyheder
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
jan 29, 2025 | Arkæologi, Artikler, Egedal, Nyheder
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
jan 29, 2025 | Arkæologi, Artikler, Begivenhed, Egedal, Nyheder
Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 202429.01.2025Af Lene SteinbeckDronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i...
BEGIVENHED
Af: Christine Christiansen
02.02.2024
Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.
”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.
Kongen havde skepsis i maven
Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.
”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:
”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”
Jernbanen præger alt
Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.
”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.
Toget knytter os sammen
Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:
”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.
Se H.C. Andersens kuffert
I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.
”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:
”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”
Roskildes stationsbygning spiller med
Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.
”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.
Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen
Foredrag danner optakt
Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.
Billetter kan købes her.
Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn
I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.
Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).
Børn gratis/ voksne 60 kr.
Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.
Læs mere her.
Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”
Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.
Spotudstilling løber frem til forsommeren
Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
25.05.2023
Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.
På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.
Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.
“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.
Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.
Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:
“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.
Museumsdirektøren tilføjer:
“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”
Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.
I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.
Roskilde var grundlovens vugge
I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.
Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.
“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.
Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af
Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.
“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:
“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.
Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:
“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”
Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde
Lejre Museum, kl. 9.45
Program:
9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.
10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.
10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum
10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00
Pris: Gratis
Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30
Program:
12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.
12.45-13.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.
13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.
Tid, pris og sted
Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30
Pris: Gratis
Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
BEGIVENHED
07.03.2025
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses ved jættestuens indgang i april 2024, forklarer om de såkaldte tørmursfliser. Det var tilpassede stenfliser, som blev lagt i lag mellem de større kampesten for at holde jættestuen tør. Foto: Claus Bech /Ritzau Sanpix
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.
Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.
Projektet er udført med en lang række moderne teknologiske løsninger – blandt andet 3D fotogrammetri, hvor man har koblet tusindvis af billeder af gravhøjen med nøjagtige GPS-målinger og på den måde skabt en digital model af højen. Den kan vendes og drejes, så højens udtryk hele vejen rundt, ude og inde, er bevaret digitalt. Når arbejdet med restaureringen er afsluttet, laves en ny model, så man kan se jættestuen både før og efter. 3D-illustration: Nadja Kring Mortensen /ROMU
I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.
Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.
”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.
En skitse viser dilemmaet ved stendiget, set oppefra. Nederst ses metoden fra det oprindelige dige fra 1830’erne. Den største flade af stenene vender ud og forstyrrer gravhøjen mindst muligt. Til gengæld er sikkerheden tvivlsom, fordi de ikke ligger stabilt over en lang periode. Øverst ligger stenen mere sikkert, men stikker langt ind højen og forstyrrer mere end den oprindelige metode. Skitse: Emil Winther Struve /ROMU
Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.
”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.
Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.
Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.
”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”
Træerne på toppen af Øm Jættestue var med til at presse stendiget, fordi rødderne skubbede på stenene. Derfor blev træerne fjernet for at forhindre samme pres på det restaurerede dige. Her ses jættestuen efter restaureringen af stendiget, men inden alle træer på toppen er fjernet. Foto: Lene Steinbeck
Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.
”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.
Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.
Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.
”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve.
Jættestuens indgang er blevet restaureret med både nye og gamle sten, så den i højere grad har samme udtryk som den oprindelige jættestue fra bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Altså lå hovedvægten af restaureringen udenfor. Hovedsageligt for at sikre stendiget og højen, men også for at skabe et bedre indtryk af, hvordan højen så ud i bondestenalderen. For der er som nævnt sket store forandringer med fortidsmindets udseende.
Ny viden i ældgammel jord
Jættestuens oprindelige omkreds er sandsynligvis afmærket af randsten hele vejen rundt – men skjult et stykke inde i højen. De er blevet ”spist” af højen i den langvarige proces, der med Emil Winther Struves billede har ændret højens udseende fra stejlt fortidsminde til blød hat.
”De her randsten formoder vi har været hele vejen rundt og er måske stadig derinde. Men det ville være lidt for meget at skære ind til dem hele vejen rundt, så vi nøjedes med et lille område her ved indgangen til kammeret. Her har vi dannet en plads, hvor man kan opleve det at stå foran jættestuen, som folk har gjort i bondestenalderen,” fortæller han.
Samtidig håbede Emil Winther Struve, at man kunne hente ny viden og blive klogere på højens historie. Man ved, at det ikke kun er gravkammeret inde i jættestuer, der bliver brugt ved gravlæggelser. Indgangspartierne blev også brugt til ritualer, hvor man for eksempel har placeret lerskåle med et madoffer. De arkæologiske udgravninger i jordlaget foran indgangen til Øm Jættestue blotlagde keramik, flintaffald samt mejsel og økse. Genstandene har forskellige datering og stammer altså ikke fra samme periode.
”Det tyder mere og mere på, at jordlaget er et udtryk for mange hundrede års aktivitet, der er blandet sammen. Mejslen har et voldsomt knæk, der ser ret nyt ud, så der er blevet rodet godt rundt. Det er altså ikke et offerlag, der har ligget der siden stenalderen.”
Flyttedag for firben
Efter udgravningerne og undersøgelserne af jorden, er indgangspartiet blevet restaureret og har fået et nyt, gammelt look. Det er udbedret med både gamle og nye sten efter de originale principper og udtryk. Solidt, stabilt og klar til næste skridt: At sikre diget fra 1832. Og så er vi tilbage ved firbenene, hvis habitat er beskyttet af EU. Så længe, firbenene bor i diget, må man ikke forstyrre dem. Derfor måtte Emil Winther Struve og hans hold sadle om i forhold til den oprindelige plan.
”I første omgang fik vi lov til at pille ved nordsiden af jættestuen, fordi der er mere skygge, så der er der ikke firben. Sydsiden må så vente, indtil firbenene er blevet flyttet et andet sted hen. Det har vi fået tilladelse til af Miljøstyrelsen. Så er der bare lige det, at nu er firbenene gået i hi, og vi må ikke flytte dem, før de vågner op igen. Derfor er vi ikke færdige med arbejdet endnu. Der er blevet bygget et nyt hjem, så det hele er klar til, at de
skal flyttes, når de vågner.”
I samarbejde med Miljøstyrelsens konsulenter er der blevet etableret et erstatningshabitat af overskydende sten fra restaureringen af stendiget. Stenene forbliver altså i tæt tilknytning til fortidsmindet.
Dilemmafyldt stendige
Men på nordsiden, der var altså firbenfri, kunne arbejdet begynde. ROMU kontaktede flere anlægsfirmaer for at få en vurdering af mulighederne for at reparere tilføjelsen fra 1800-tallet.
”Dem, vi havde fat i, sagde alle: ’Hvis vi begynder at pille i det, så kan vi ikke rigtigt stoppe. Så skal vi stort set sætte det hele om.’ De påpegede nogle konstruktionsmæssige ting, der bestemt ikke var optimale. Der var nok nogle bønderkarle i 1832, der havde tænkt, at de skulle være hurtigt færdige, så de har vendt de store, flade sider af stenene udad. Det er samtidig den tunge side, og derfor er stenene begyndt at skride ud efter mange års erosion af jord, eller når rødderne fra de træer, der vokser på toppen, har skubbet til dem.”
Det var altså svært at reparere på diget uden at begynde forfra. Man ville gerne genbruge så mange af stenene som muligt – men flere af dem havde en uhensigtsmæssig form i forhold til at bygge et sikkert dige. Og det var jo hele anledningen til restaureringen.
”Det skal være tilgængeligt for ca. 10.000 besøgende om året og børn kravler på det, og så dur det ikke, at man kan få sådan en sten ned over sig. Så der var flere hensyn, vægtninger og kompromiser. Skal man bevare udseendet som det er, skal man vægte sikkerheden, og hvordan risikerer man at påvirke den originale høj, når man piller ned og bygger op?”
De arkæologiske dilemmaer stod i kø og skabte også debat.
Emil Winther Struve sammenlignede de arkæologiske optegnelser af højen fra genopdagelsen i 1832 med et billede fra nutiden. Der var tydeligt forskel på højens form. Hvis stenalderfolket dukkede op i dag for at finde jættestuen, er det ikke sikkert, at de ville kunne kende den. Foto: Lene Steinbeck
Total omsætning blev løsningen
”I sidste ende blev løsningen at sætte diget om med samme form som før. Altså samme uregelmæssige, ikke-cirkulære form, samme højde, samme bundniveau, som tidligere, men et andet udseende, fordi 1) det er ikke de samme sten, der bliver brugt, og 2) de bliver ikke placeret på præcis samme måde.”
Arbejdet blev udført af anlægsgartnerne under tilsyn af arkæologerne, der rensede jorden bagved op for at gøre observationer og gøre tolkninger, om man havde fat i jord fra den oprindelige høj eller fra 1830’erne, så man havde styr på, hvad der blev påvirket af arbejdet.
Undervejs blev træerne på toppen af højen fjernet. Rodnettet har ikke kunnet trænge ned i stenlaget over gravkammeret og har derfor søgt ud mod diget. For at fjerne presset på diget, blev træerne fjernet.
”Hvis jeg skulle nævne én ting, jeg ærgrer mig over, er det, at vi ikke fræsede rødderne ud i stedet for at grave dem ud. Heldigvis kan vi konstatere, at det ikke gjorde skade på de originale dele af højen, og til gengæld fik vi mulighed for at lave de her små indhak og få
meget brugbar viden om fortidsmindet,” fortæller Emil Winther Struve.
Jættestuens mange faser
I højen fandt han en lille højafgrænsning, der ikke ligner randstenene fra jættestuen.
”Den ligger også et sted, vi ikke ville forvente. Med den diameter, vi forventer jættestuen har, er den placeret mere yderligt. Så vurderingen er, at det nok er en anden fase af højen, vi har fat på her.”
Byggeteknikken minder om den, der er brugt ved to bronzealderhøje ved Venslev – og den sag leder Emil Winther Struve frem til den tolkning, at Øm Jættestue starter som et mindre fortidsminde og udvikler sig over tid til og med de formål, som mennesker senere har brug for.
”Der gemmer sig en jættestue inde i højen, som giver den her høje form i ’den bløde hat’, som jeg kaldte det, og inde i højen gemmer der sig både randsten, som hører til den afgrænsning, som højen havde, da man opførte jættestuen i bondestenalderen, og sten tilhørende den senere byggefase fra bronzealderen”
Efter undersøgelserne er diget – på den nordlige, firbenfri side – blevet bygget op igen. Og selv om arbejdet ikke er helt færdigt, så kan Emil Winther Struve allerede nu godt sætte streg under nogle delkonklusioner.
”Jeg er stolt over og tilfreds med den flotte åbning på jættestuen, hvor man for alvor kan føle sig mere i kontakt med jættestuen, som den oprindeligt har set ud. Om man leder efter oplevelsen med oldtiden, som den så ud, eller man har en anden form interaktion med fortidsmindet og den stemning, der er der, så er der skabt en rigtig god mulighed for det nu.”
Og det resterende arbejde med digets sydside? Tja – det er ganske enkelt helt ude af arkæologens hænder.
”Vi går i gang, når solen har bestemt, at firbenene skal op, men inden de er i gang med at hygge sig alt for meget. Før får vi ikke lov til at gøre noget,” slutter Emil Winther Struve.
Øm Jættestue blev opført for omkring 5.300 år siden i midten af bondestenalderen. Den er brugt til gravlæggelser over en lang tidsperiode i stenalder, bronzealder og jernalder.
Gravhøjen blev genfundet i 1832. Der blev opført et beskyttende stendige omkring højen, der blev fredet. Diget er altså ikke en del af det oprindelige fortidsminde fra stenalderen.
Selve gravkammeret er knap to meter bredt, syv meter langt og to meter højt. Udvendigt er højen 27-30 meter bred og fem meter høj.
Når restaureringsarbejdet afsluttes, vil den igen være helt åben for offentligheden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Et af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer for 2500 år siden. Blandt andet et usædvanligt bronzesværd, der med jernnitter på håndtaget fint illustrerer hvilken periode, det stammer fra: Overgangen fra bronzealder til jernalder. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.
”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.
Spor efter store samfundsomvæltninger
Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.
Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.
Øget fokus gavner formidlingen
Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.
”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu.”
”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.
Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.
”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.
Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.
Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU
Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU
Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Dronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i huset. Den mørke plamage til venstre i billedet er sænkningen, som indeholdt de ca. 17.000 korn af hvedearten emmer. Foto: Martin Hamberg/ROMU.
En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.
Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.
”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.
Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.
Nye vinde
I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.
”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.
“Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”
Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.
”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”
Gravhøjen bestod af to centralgrave, som var omsluttet af en ringgrøft, samt i alt fire grave placerede mere perifert i og udenfor ringgrøften. Her ses de to centralgrave under udgravningen Foto: ROMU
Jysk fremstød
På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.
Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.
”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.
Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.
”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”
Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.
”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.
Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024
Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
maj 25, 2023
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
jan 27, 2023
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
okt 5, 2022
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
jun 16, 2022
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
jun 10, 2022
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
07.03.2025
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Emil Winther Struve, der her ses ved jættestuens indgang i april 2024, forklarer om de såkaldte tørmursfliser. Det var tilpassede stenfliser, som blev lagt i lag mellem de større kampesten for at holde jættestuen tør. Foto: Claus Bech /Ritzau Sanpix
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning. Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.
Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben. De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben. Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne. Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi. Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Firbenene vender vi tilbage til.
Projektet er udført med en lang række moderne teknologiske løsninger – blandt andet 3D fotogrammetri, hvor man har koblet tusindvis af billeder af gravhøjen med nøjagtige GPS-målinger og på den måde skabt en digital model af højen. Den kan vendes og drejes, så højens udtryk hele vejen rundt, ude og inde, er bevaret digitalt. Når arbejdet med restaureringen er afsluttet, laves en ny model, så man kan se jættestuen både før og efter. 3D-illustration: Nadja Kring Mortensen /ROMU
I sin ufrivillige pause fra restaureringen, mens firbenene sov sig gennem vinteren, havde Emil Winther Struve indbudt til foredrag på Lejre Museum. Struve er arkæolog hos ROMU og projektleder på restaureringen. De omkring 50 fremmødte fik i løbet af aftenen fortællingen om jættestuens historie, om arbejdet med at gøre fortidsmindet sikkert igen, og om ny viden, som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med restaureringen har båret med sig.
Trærødder og besøgende pressede diget
”Arkæologer begynder altid med en prik på et kort, selv om alle her nok er helt med på, hvor jættestuen er,” siger Emil Winther Struve med et lille grin og lader sin lille laser-pen vandre hen over det første slide med et kort over Lejre og Øm.
”De lokale ved nok også, at jættestuen i en periode var muret til. Der var sat hegn op, og der stod vist et skilt med teksten ’Livsfare’. Man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en. Det var nu ikke det primære problem. Udfordringen ser vi herude,” siger arkæologen og klikker næste billede frem. Det viser, hvordan de tonstunge sten i diget omkring højen er skredet ud.
En skitse viser dilemmaet ved stendiget, set oppefra. Nederst ses metoden fra det oprindelige dige fra 1830’erne. Den største flade af stenene vender ud og forstyrrer gravhøjen mindst muligt. Til gengæld er sikkerheden tvivlsom, fordi de ikke ligger stabilt over en lang periode. Øverst ligger stenen mere sikkert, men stikker langt ind højen og forstyrrer mere end den oprindelige metode. Skitse: Emil Winther Struve /ROMU
Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.
”En jættestue er en gravhøj med et stort, stenbygget gravkammer og en gang, så man har kunnet færdes ind og ud af kammeret. Jættestuerne er kulminationen på de store gravkamre, man bygger i stenalderen,” forklarer Emil Winther Struve.
Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder. Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.
Fra stejlt fortidsminde til blød hat
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr. Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner. Nationalmuseet blev straks tilkaldt.
”Det bliver hurtigt erkendt, at her er et prægtigt og vigtigt fortidsminde. Der bliver fundet oldsager i højen, og her starter en meget fin, arkæologisk dokumentation af fortidsmindet. Der bliver lavet udgravningsplaner og tegninger, og der bliver lavet lister over fundene, der både blev gjort inde i kammeret og i toppen, hvor der er urnebegravelser fra bronzealderen.”
Træerne på toppen af Øm Jættestue var med til at presse stendiget, fordi rødderne skubbede på stenene. Derfor blev træerne fjernet for at forhindre samme pres på det restaurerede dige. Her ses jættestuen efter restaureringen af stendiget, men inden alle træer på toppen er fjernet. Foto: Lene Steinbeck
Året efter blev fortidsmindet fredet. Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning. Området mellem stendiget og den skrånende høj blev efterfølgende – måske med det samme, måske med tiden – fyldt op med jord, og det ændrede højens udtryk markant.
”Hvis man ikke lige ved det, så kunne man godt være i tvivl om det var den samme høj. Den var mindre i diameter, og højen var noget stejlere. Man kan næsten sige, at den er gået fra at være et lille, stejlt fortidsminde til en stor, blød hat,” fortæller Emil Winther Struve.
Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I 2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der takket være lokale ildsjæle afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem. Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet. Opgaven lød på så nænsomt som muligt at sikre stendiget og gravhøjen, men samtidig forsøge at bevare så meget som muligt.
Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret. Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.
”Der er ikke mange håndværkere, der giver 6000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang,” konstaterer Emil Winther Struve.
Jættestuens indgang er blevet restaureret med både nye og gamle sten, så den i højere grad har samme udtryk som den oprindelige jættestue fra bondestenalderen. Foto: Lene Steinbeck
Altså lå hovedvægten af restaureringen udenfor. Hovedsageligt for at sikre stendiget og højen, men også for at skabe et bedre indtryk af, hvordan højen så ud i bondestenalderen. For der er som nævnt sket store forandringer med fortidsmindets udseende.
Ny viden i ældgammel jord
Jættestuens oprindelige omkreds er sandsynligvis afmærket af randsten hele vejen rundt – men skjult et stykke inde i højen. De er blevet ”spist” af højen i den langvarige proces, der med Emil Winther Struves billede har ændret højens udseende fra stejlt fortidsminde til blød hat.
”De her randsten formoder vi har været hele vejen rundt og er måske stadig derinde. Men det ville være lidt for meget at skære ind til dem hele vejen rundt, så vi nøjedes med et lille område her ved indgangen til kammeret. Her har vi dannet en plads, hvor man kan opleve det at stå foran jættestuen, som folk har gjort i bondestenalderen,” fortæller han.
Samtidig håbede Emil Winther Struve, at man kunne hente ny viden og blive klogere på højens historie. Man ved, at det ikke kun er gravkammeret inde i jættestuer, der bliver brugt ved gravlæggelser. Indgangspartierne blev også brugt til ritualer, hvor man for eksempel har placeret lerskåle med et madoffer. De arkæologiske udgravninger i jordlaget foran indgangen til Øm Jættestue blotlagde keramik, flintaffald samt mejsel og økse. Genstandene har forskellige datering og stammer altså ikke fra samme periode.
”Det tyder mere og mere på, at jordlaget er et udtryk for mange hundrede års aktivitet, der er blandet sammen. Mejslen har et voldsomt knæk, der ser ret nyt ud, så der er blevet rodet godt rundt. Det er altså ikke et offerlag, der har ligget der siden stenalderen.”
Flyttedag for firben
Efter udgravningerne og undersøgelserne af jorden, er indgangspartiet blevet restaureret og har fået et nyt, gammelt look. Det er udbedret med både gamle og nye sten efter de originale principper og udtryk. Solidt, stabilt og klar til næste skridt: At sikre diget fra 1832. Og så er vi tilbage ved firbenene, hvis habitat er beskyttet af EU. Så længe, firbenene bor i diget, må man ikke forstyrre dem. Derfor måtte Emil Winther Struve og hans hold sadle om i forhold til den oprindelige plan.
”I første omgang fik vi lov til at pille ved nordsiden af jættestuen, fordi der er mere skygge, så der er der ikke firben. Sydsiden må så vente, indtil firbenene er blevet flyttet et andet sted hen. Det har vi fået tilladelse til af Miljøstyrelsen. Så er der bare lige det, at nu er firbenene gået i hi, og vi må ikke flytte dem, før de vågner op igen. Derfor er vi ikke færdige med arbejdet endnu. Der er blevet bygget et nyt hjem, så det hele er klar til, at de
skal flyttes, når de vågner.”
I samarbejde med Miljøstyrelsens konsulenter er der blevet etableret et erstatningshabitat af overskydende sten fra restaureringen af stendiget. Stenene forbliver altså i tæt tilknytning til fortidsmindet.
Dilemmafyldt stendige
Men på nordsiden, der var altså firbenfri, kunne arbejdet begynde. ROMU kontaktede flere anlægsfirmaer for at få en vurdering af mulighederne for at reparere tilføjelsen fra 1800-tallet.
”Dem, vi havde fat i, sagde alle: ’Hvis vi begynder at pille i det, så kan vi ikke rigtigt stoppe. Så skal vi stort set sætte det hele om.’ De påpegede nogle konstruktionsmæssige ting, der bestemt ikke var optimale. Der var nok nogle bønderkarle i 1832, der havde tænkt, at de skulle være hurtigt færdige, så de har vendt de store, flade sider af stenene udad. Det er samtidig den tunge side, og derfor er stenene begyndt at skride ud efter mange års erosion af jord, eller når rødderne fra de træer, der vokser på toppen, har skubbet til dem.”
Det var altså svært at reparere på diget uden at begynde forfra. Man ville gerne genbruge så mange af stenene som muligt – men flere af dem havde en uhensigtsmæssig form i forhold til at bygge et sikkert dige. Og det var jo hele anledningen til restaureringen.
”Det skal være tilgængeligt for ca. 10.000 besøgende om året og børn kravler på det, og så dur det ikke, at man kan få sådan en sten ned over sig. Så der var flere hensyn, vægtninger og kompromiser. Skal man bevare udseendet som det er, skal man vægte sikkerheden, og hvordan risikerer man at påvirke den originale høj, når man piller ned og bygger op?”
De arkæologiske dilemmaer stod i kø og skabte også debat.
Emil Winther Struve sammenlignede de arkæologiske optegnelser af højen fra genopdagelsen i 1832 med et billede fra nutiden. Der var tydeligt forskel på højens form. Hvis stenalderfolket dukkede op i dag for at finde jættestuen, er det ikke sikkert, at de ville kunne kende den. Foto: Lene Steinbeck
Total omsætning blev løsningen
”I sidste ende blev løsningen at sætte diget om med samme form som før. Altså samme uregelmæssige, ikke-cirkulære form, samme højde, samme bundniveau, som tidligere, men et andet udseende, fordi 1) det er ikke de samme sten, der bliver brugt, og 2) de bliver ikke placeret på præcis samme måde.”
Arbejdet blev udført af anlægsgartnerne under tilsyn af arkæologerne, der rensede jorden bagved op for at gøre observationer og gøre tolkninger, om man havde fat i jord fra den oprindelige høj eller fra 1830’erne, så man havde styr på, hvad der blev påvirket af arbejdet.
Undervejs blev træerne på toppen af højen fjernet. Rodnettet har ikke kunnet trænge ned i stenlaget over gravkammeret og har derfor søgt ud mod diget. For at fjerne presset på diget, blev træerne fjernet.
”Hvis jeg skulle nævne én ting, jeg ærgrer mig over, er det, at vi ikke fræsede rødderne ud i stedet for at grave dem ud. Heldigvis kan vi konstatere, at det ikke gjorde skade på de originale dele af højen, og til gengæld fik vi mulighed for at lave de her små indhak og få
meget brugbar viden om fortidsmindet,” fortæller Emil Winther Struve.
Jættestuens mange faser
I højen fandt han en lille højafgrænsning, der ikke ligner randstenene fra jættestuen.
”Den ligger også et sted, vi ikke ville forvente. Med den diameter, vi forventer jættestuen har, er den placeret mere yderligt. Så vurderingen er, at det nok er en anden fase af højen, vi har fat på her.”
Byggeteknikken minder om den, der er brugt ved to bronzealderhøje ved Venslev – og den sag leder Emil Winther Struve frem til den tolkning, at Øm Jættestue starter som et mindre fortidsminde og udvikler sig over tid til og med de formål, som mennesker senere har brug for.
”Der gemmer sig en jættestue inde i højen, som giver den her høje form i ’den bløde hat’, som jeg kaldte det, og inde i højen gemmer der sig både randsten, som hører til den afgrænsning, som højen havde, da man opførte jættestuen i bondestenalderen, og sten tilhørende den senere byggefase fra bronzealderen”
Efter undersøgelserne er diget – på den nordlige, firbenfri side – blevet bygget op igen. Og selv om arbejdet ikke er helt færdigt, så kan Emil Winther Struve allerede nu godt sætte streg under nogle delkonklusioner.
”Jeg er stolt over og tilfreds med den flotte åbning på jættestuen, hvor man for alvor kan føle sig mere i kontakt med jættestuen, som den oprindeligt har set ud. Om man leder efter oplevelsen med oldtiden, som den så ud, eller man har en anden form interaktion med fortidsmindet og den stemning, der er der, så er der skabt en rigtig god mulighed for det nu.”
Og det resterende arbejde med digets sydside? Tja – det er ganske enkelt helt ude af arkæologens hænder.
”Vi går i gang, når solen har bestemt, at firbenene skal op, men inden de er i gang med at hygge sig alt for meget. Før får vi ikke lov til at gøre noget,” slutter Emil Winther Struve.
Øm Jættestue blev opført for omkring 5.300 år siden i midten af bondestenalderen. Den er brugt til gravlæggelser over en lang tidsperiode i stenalder, bronzealder og jernalder.
Gravhøjen blev genfundet i 1832. Der blev opført et beskyttende stendige omkring højen, der blev fredet. Diget er altså ikke en del af det oprindelige fortidsminde fra stenalderen.
Selve gravkammeret er knap to meter bredt, syv meter langt og to meter højt. Udvendigt er højen 27-30 meter bred og fem meter høj.
Når restaureringsarbejdet afsluttes, vil den igen være helt åben for offentligheden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Et af de to fund, der er kommet med på listen over de to bedste fra 2024, er Egedal-fundet. En detektorfører fandt en samling genstande, der er nedlagt som et offer for 2500 år siden. Blandt andet et usædvanligt bronzesværd, der med jernnitter på håndtaget fint illustrerer hvilken periode, det stammer fra: Overgangen fra bronzealder til jernalder. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.
”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.
Spor efter store samfundsomvæltninger
Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.
Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.
Øget fokus gavner formidlingen
Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.
”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu.”
”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.
Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.
”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.
Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.
Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU
Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU
Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
29.01.2025
Af Lene Steinbeck
Dronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i huset. Den mørke plamage til venstre i billedet er sænkningen, som indeholdt de ca. 17.000 korn af hvedearten emmer. Foto: Martin Hamberg/ROMU.
En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.
Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.
”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.
Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.
Nye vinde
I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.
”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.
“Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”
Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.
”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”
Gravhøjen bestod af to centralgrave, som var omsluttet af en ringgrøft, samt i alt fire grave placerede mere perifert i og udenfor ringgrøften. Her ses de to centralgrave under udgravningen Foto: ROMU
Jysk fremstød
På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.
Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.
”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.
Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.
”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”
Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.
”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.
Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024
Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jun 19, 2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
okt 5, 2022
Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.
aug 10, 2022
Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
nov 14, 2019
På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.
BEGIVENHED
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
Af: Jens-Jørgen Krogh
Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.
”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.
Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.
Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.
Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.
TID, PRIS, STED
13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time
Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
