Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.

Hvert år dukker utallige store og små spor fra fortiden op som arkæologisk materiale. Mens nogle genstande lægger sig i slipstrømmen af tusindvis af lignende fund, er andre helt særlige – nogle gange endda en nøgle til at forstå de mennesker, der har levet her før os. De mest spektakulære fund bliver fremhævet på en top ti-liste, når Slots- og Kulturstyrelsen gør status over det forgangne år. Og 2024 var et godt år for ROMU, som optræder på listen med hele to fund. Begge fund er gjort i Egedal kommune, altså op langs Roskilde Fjord, som i store træk hører til det område, hvor ROMU har det arkæologiske ansvar.

”Alle landets museer tænker jo nok, at de sidder med det vigtigste og mest spændende ansvarsområde – og det skal de jo også. Men jeg må sige, at det er ekstra fedt, at vi inden for vores område i år kan bidrage med to fund til listen. Det er med til at pege på den relevans, som området omkring Roskilde Fjord har, ikke bare lokalt, men også nationalt,” siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i ROMU.

Spor efter store samfundsomvæltninger

Et af de to fund er Egedal-fundet, der dukkede ved en mose nær Veksø en forårsdag, da en detektorfører var ude for at lede efter fortidsspor. Og det fandt han i dén grad: 8-9 pragtgenstande, der for 2500 år siden blev lagt ned som et kostbart offer, dukkede frem af jorden. Blandt genstandene var et usædvanligt bronzesværd med nitter af jern. Dermed fremstod det som en fysisk materialisering af perioden, den stammer fra: Overgangen mellem bronzealder og jernalder, hvor store omvæltninger kom til at præge Danmark.

Det andet fund dukkede op ikke så langt derfra. I forbindelse med et anlægsarbejde ved Ølstykke skulle der foretages en rutinemæssig forundersøgelse af jorden, og her dukkede en gravhøj, et hus og et stort kornfund op. Det i sig selv er ikke spektakulært. Men arkæologerne studsede over nogle detaljer. Her, på det nordøstlige Sjælland, fandt man nu spor efter gravskikke og detaljer i huset, som i bondestenalderen var udbredt i Jylland – men stort set ukendt på Sjælland. Der var altså sandsynligvis tale om jyske tilflyttere, der tog ritualer og vaner med på den lange rejse til deres nye hjem.

Øget fokus gavner formidlingen

Den faglige anerkendelse luner naturligvis i ROMU’s faglige afdeling. Men der følger faktisk også sidegevinster med at have et fund – eller flere – på Slots- og Kulturstyrelsens top ti.

”Vi kan altid mærke, at der er en publikumsinteresse for at se fundene. Og vores fornemste opgave som museum er jo ikke kun at frembringe viden, men også at få den ud over rampen til et publikum. Så nu går vi i gang med et arbejde for at få formidlet fundene mere bredt. Blandt andet gennem medierne, men vi har jo også at gøre med et originalmateriale, der har ligget i jorden i flere tusinde år. Det vil vi selvfølgelig gerne udstille, så folk kan se det og på den måde få glæde af fundene,” fortæller Julie Nielsen.

Charlotte Haagendrup, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Egedal Kommune, er begejstret over, at Egedal har to fund på listen.

”Jeg kan jo ikke blive ved med at sige, at jeg ikke kan få armene ned, men de må altså blive deroppe lidt endnu. Det her giver os jo en mulighed for at komme bredere ud med historier, som jo ikke bare er interessante for Egedal, men som er vigtige på for hele Danmark og vores fælles, historiske tidslinje. Engang sagde jeg – lidt som en kæk bemærkning – at man ikke kan stikke en spade i jorden uden at finde noget, men der er jo noget om det! Jeg bliver igen og igen blæst bagover af den historie, der er her på stedet,” siger hun.

Flere af fundene er danefæ og skal derfor afleveres til Nationalmuseets samlinger. Men Julie Nielsen håber, at blandt andet det smukke, velbevarede sværd fra overgangen mellem bronze- og jernalder kan få lov til at møde et publikum i nærheden af det område, hvor det er fundet.

Læs mere om offerfundet:
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste – ROMU

Læs mere om fundet, der vidner om jysk indflydelse:
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste – ROMU

Læs om de 10 mest opsigtsvækkende arkæologiske fund:
Top 10 – Årets fund 2024

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste