Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.

Selv ikke hovedpersonen kunne nok have skrevet en bedre scene: Midt i katedralen under de tårnhøje hvælvinger, omgivet af et blødt og imødekommende lys, og med arkitekturen og historien rislende fra hver en sten sidder den britiske verdensstjerne, forfatteren Ken Follett.

”Her er meget smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. Normalt er gamle sten i forskellige former og størrelser, men de her er perfekte! Så jeg går ud fra, at dem, der lavede stenene, vidste, at de lavede dem til en katedral, som ville være her i hundredvis af år. Derfor var de meget omhyggelige,” lyder det fra Follett.

Med over 200 millioner solgte bøger på verdensplan er han en af sværvægterne på den internationale litteraturscene. Men her, i katedralens storhed, bliver selv en af verdens største nulevende forfattere til et menneske, der i rummål ikke fylder mere end andre dødelige.

Bygget til at imponere

I år er det 30 år siden, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er i den anledning, at Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke har inviteret Ken Follett. Arrangementet, der hurtigt måtte melde udsolgt, er et samarbejde mellem Gyldendal og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, og netop fordi det var kirken, der inviterede, takkede han ja. Ken Follett har nemlig et utroligt blødt punkt for netop katedraler. Og Roskilde Domkirke er ingen undtagelse.

”Det her sted er bygget til at imponere. Mennesker er kommet ind og er blevet overvældede, som det var meningen, at de skulle blive. Det er helt uundgåeligt i en kirke, der er så stor og smuk som den her,” lyder det fra Ken Follett.

Overfor ham sidder aftenens interviewer, journalist og tv-vært Ulla Essendrop. Hun spørger, hvordan Ken Follett, en erklæret ateist, er blevet så fascineret af katedraler.

”Først og fremmest var det arkitekturen, der tiltrak mig. Og musikken, jeg er glad for, at vi skal høre noget senere. Og så er en katedral et sted, hvor du mødes med dine naboer, så på den måde bliver den en slags fællesskab. Men ultimativt er det, jeg bedst kan lide, freden, roen og skønheden ved et sted som dette.”

Den vigtige historiske research

Det er opførelsen af netop en katedral, der er omdrejningspunktet i ”Jordens søjler”, den første bog i Folletts populære Kingsbridge-serie. Serien foregår i middelalderens England i byen Kingsbridge i en tid præget af krig, konflikter og magtkampe. En tid, der ligger langt tilbage, og som kræver grundig research. Og det er ikke noget, som Ken Follett tager let på. Alt, hvad han skriver, bliver faktatjekket af historikere, inden det møder publikum.

”Jeg er bevidst om, at mange mennesker får deres viden om historien fra mig. Og selv om romanerne er fiktion, fortæller jeg også læserne, at jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de er historisk korrekte. Fordi hvis jeg beskriver noget forkert, får folk de forkerte forestillinger, og det vil jeg ikke være ansvarlig for. Hvis de får historien fra mine bøger, skal den være korrekt.”

Derfor bruger han lang tid på research – på nettet, i bøger og i virkeligheden. Og, nævner han, her har kunstig intelligens været lidt af en revolution for hans arbejde. Spørgsmål, han før brugte dage på at få afklaret, kan han nu få besvaret på et splitsekund. Et oplagt spørgsmål melder sig, og Ken Follett tager det i opløbet, inden det bliver stillet:

”Det første, jeg bad min ChatGPT om, var at skrive første kapitel af en Ken Follett-roman. Det gjorde den, og det indeholdt landsbyer og krige i fjerne egne, den slags elementer, som man finder i en Ken Follett-roman. Men det var så dårligt skrevet, at jeg blev himmelhenrykt, jeg var virkelig glad. Jeg tænkte: Okay, jeg skal ikke frygte for mit job lige foreløbigt,” forklarer han til morskab og nok også lettelse for publikum til det udsolgte arrangement.

Plads til de stærke kvinder

Ulla Essendrop vender blikket mod kvinderne i Ken Folletts romaner:

”Mange af dem tænker strategisk og politisk, de er intelligente, de er forretningskvinder og de udfordrer magten. Er det et bevidst mønster med de her kvindelige hovedkarakterer,” spørger hun.

”Jeg mener, det er en historisk sandhed. Der har altid været myter om, at kvinder ikke kan blive læger, dommere, politikere. Der har altid været snakket om, hvad kvinder ikke kunne. Men intet af det er rigtigt. Hele vejen gennem historien har der været magtfulde kvinder. Som for eksempel dronninger. I England havde vi Elizabeth 1., som regerede i næsten 50 år. Jeg er sikker på, at I også har danske eksempler,” lyder svaret fra Ken Follett.

Han er sikkert ikke klar over, at kun få meter bag ham, skjult bag domkirkens altertavle, ligger en af de mest markante kvindelige skikkelser i danmarkshistorien begravet: Margrete 1., der i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar-unionen og med sine evner var en reel magt i Danmark gennem mange år. Måske faktisk en oplagt historie for en som ham at tage fat på.

”Da jeg gik i skole, var der ingen piger i min matematikklasse. Alle de piger, jeg kendte, troede de var dårlige til matematik. Hvordan kunne vi narre alle de piger i så lang tid? Den slags er altid foregået. Men der har været kvinder, der har rejst sig og som stak ud. Og det er de kvinder, jeg skriver om,” siger Follett, efterfulgt af publikums anerkendende applaus.

Middelaldermusikken fylder kirken

Aftenens første akt om Kingsbridge-serien er ved at være tilendebragt. Inden det skal handle om Ken Folletts kommende roman, der foregår i stenalderen, skal middelalderen afrundes med et frydefuldt møde med periodens musik.

Over hovederne på de betagede tilhørere træder Roskilde Domkirkes Drengekors Herrer frem i gregoriansk sang. Det rødklædte kor bevæger sig rundt på kirkens galleri, mens de opfører fire numre med eksempler på en- og flerstemmig sang, der leder tankerne hen på et kor af munke. Lukker man øjnene, befinder man sig næsten i middelalderen.

Der er stille mellem numrene, der blandt andet tæller et stykke fra soundtracket til tv-serien ”Jordens søjler”, bygget over Folletts roman af samme navn. Under sidste nummer forlader koret syngende kirken, og vi er tilbage i nutiden.

Måske er vi nærmere både i fortiden, nutiden og fremtiden. Nu skal det nemlig handle om Ken Folletts næste roman, ”Stenkredsen”, der endnu ikke er udkommet. Romanen, der foregår i stenalderen for 4500 år siden, handler om tilblivelsen af det monumentale Stonehenge, der ligesom Roskilde Domkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

De fascinerende spørgsmål

Ken Follett fortæller, hvordan hans research til den nye roman blandt andet foregik knap ti meter under jorden i gamle skakter og gange, hvor stenalderfolket hentede flintesten. På alle fire kravlede den nu 76-årige forfatter i fodsporene på sine forfædre, som han i bund og grund med sine bøger prøver at forstå.

”Det er spørgsmålene, der fascinerer mig. Hvem byggede Stonehenge? Hvordan byggede de det og hvorfor? Det må have været meget vanskeligt,” forklarer han om baggrunden for at skrive om det sagnomspundne monument.

Ligesom det er tilfældet med Roskilde Domkirke ved man ikke præcist, hvordan det omfattende byggeri af Stonehenge er foregået. Bortset fra, at det nok har krævet blod, sved og tårer – og en karismatisk leder, som Follett forsøger at skrive frem i ”Stenkredsen”. Resultatet kan man læse, når romanen udkommer 23. september på forlaget Gyldendal.

Katedraler af litteratur

Aftenen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og efter spørgsmål fra publikum, kommer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU og for Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke på scenen, og takker Ken Follett dybfølt.

”I fonden har vi en slags slogan: Vi gør det utilgængelige tilgængeligt. Det er vores opgave at åbne verdensarven og gøre den tilgængelig. I aften har vi fået næsten guddommelig hjælp – fra den her stol. Du har hjulpet os med at åbne den her verden af litteratur og arkitektur, katedraler. Tak, Ken Follett, for at bygge katedraler af litteratur og bringe den ind i folks liv.”

Aftenens sidste klapsalver er de stærkeste. Publikum samler deres ting, mens Ken Follett forlader scenen. Og selv om han tager lidt stjernedrys med sig, er magien helt intakt i Roskilde Domkirke, der – modsat tilhørerne – står upåvirket tilbage og stråler lige så stærkt, som den har gjort i 800 år.

Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv 2025.

Til efteråret udstilles 24 store billedværker af billedkunstneren Sophia Kalkau i Roskilde Domkirke. Billedværkerne skal falde som flag i kirkeskibet og sideskibene fra galleriets gelænder, og en skulpturgruppe installeres i en niche i kirken.

Værkerne udfolder sig i et gådefuldt spændingsfelt mellem drøm og virkelighed, abstraktion og genkendelighed. Flagene er en slags emblematiske tavler med spor, rester, attributter, symboler, rum, figurer og natur, og med referencer til køn, frugtbarhed, sorg, katastrofe og transformation.

”Jeg håber at flagene vil skabe en samklang, en særlig tone, en samtale og en nysgerrighed – at udstillingen vil tiltrække besøgende. Domkirken er jo et storslået arkitektonisk rum at træde ind med så mange fine arkitektoniske detaljer, rigdomme, historie – kirken bærer en lang kirke- og kulturhistorie, både landets og Verdensarvens,” fortæller hun.

Gammel tradition genoplives

Udstillingen genopliver en gammel tradition, der netop er et af kriterierne for, at Roskilde Domkirke er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste: Der er kontinuerligt i alle generationer bygget om, og ikke mindst har tidens kunstnere – senest Peter Brandes og Bjørn Nørgaard – sat deres og deres tids præg på kirken.

”Når vi nu inviterer samtidskunst ind i kirken til en udstilling, er værket kun i rummet kort tid, og meningen med det er anderledes, end hvis værket havde været permanent. Det skal ikke nødvendigvis understøtte eller symbolisere kirkens budskab direkte, men forstås som en invitation til dialog, en samtale med kirkerummet og den kunst, der er der i forvejen. Det er altså den årtusind gamle tradition, der mødes af nutiden, og indbyder til refleksion,” siger Torben Jeppesen, sognepræst ved Roskilde Domkirke og initiativtager til udstillingen.

Forvandling & Verdensarv

Billedkunstneren Sophia Kalkaus værk udspringer af et samarbejde med digteren Ursula Andkjær Olsen. Sammen har de skabt et stort dobbeltværk, bogen Transformationsmanualen med tekst af Ursula Andkjær Olsen og et sæt nummererede billedkort, Æsken med forvandlinger skabt af Sophia Kalkau. 42 kort fra æsken danner forlæg for flagene, der udstilles i Roskilde Domkirke.

Værkerne afsløres til en fernisering i Roskilde Domkirke den 24. oktober, hvor Ursula Andkjær Olsen også vil læse op fra bogens tekster. Ferniseringen er en del af Domkirkens nye initiativ, Forvandling & Verdensarv, der foregår 23.-25. oktober. I år er det 30 år siden kirken blev udpeget til den prestigefyldte liste, og det markeres med tre dage, hvor der er rig mulighed for at nyde og udforske kirkens kunst gennem musik, samtaler med mere.

Sophia Kalkaus udstilling kan opleves fra 24.okotober frem til omkring 1. december.

Se hele programmet for Forvandling og Verdensarv her: https://roskildedomkirke.dk/begivenhed/verdensarvsdag

For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet.

Når arbejdet med at etablere et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke går i gang, bliver det med rutinerede kræfter ombord. Anlægsfonden bag verdensarvscentret er bygherre og står selv for projektledelsen, men har udpeget rådgivningsfirmaet Bauherr som bygherrerådgiver for at styrke projektets faglige fundament yderligere. Efter en grundig proces med interviewrunde og efterfølgende tilbudsindhentning blev Bauherr udvalgt som et af flere bydende firmaer.

Bauherr skal blandt andet bidrage med udarbejdelse af udbudsmateriale, støtte til udbudsprocessen og overordnet kvalitetssikring frem mod realiseringen af det ambitiøse besøgscenter, der vil blive placeret i dele af det Kongelige Palæ lige ved siden af den kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke, der også er UNESCO verdensarv.

Partner i Bauherr Frederik Ejlers ser meget frem til opgaven.

”Det er et super spændende projekt med at skabe udstillinger i en fredet bygning. Vi mislykkes, hvis vi ender med én af delene – enten en fredet bygning eller en udstilling. Vores vigtigste opgave bliver at balancere det hele, så udstillingerne i den fredede bygning bliver til et samlet verdensarvscenter. Derfor går vi til opgaven med rådgivning med stor ydmyghed, men også med en klar overbevisning om, at vi kan løse den, fordi vi har erfaring med netop den type opgaver,” siger Frederik Ejlers.

Verdensarv i kulturhistoriske rammer

Udstillingerne skal etableres i smukke rammer i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ, som er fredet. Kompetencerne hos Bauherr tæller blandt andet arkitekt og bygherrerådgiver Birte Skov, der er tidligere chefkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsens fredningskontor. Og hun ser store potentialer i projektet, hvis det gribes rigtig an.

”En fredet bygning fortæller en hel særlig historie, som man er nødt til at forstå til fulde for at kunne skabe noget, der virkelig fungerer. Det er jo en enorm styrke for fortællingen, at bygningen er opført til de kongelige og også derigennem har en tilknytning til Domkirken. Hvis man får det hele til at gå op, spiller bygningen ind med sin egen historie, samtidig med, at de spændende udstillinger formidler verdensarven,” siger Birte Skov.

Hos fonden bag verdensarvscentret glæder man sig over den store interesse, der har været for projektet.

”Efter dialog med mange potentielle rådgivere har vi modtaget tre tilbud, som alle er af høj kvalitet. Bauherr har i deres tilbud markeret sig ved at have et fagligt solidt team med meget højt kvalificerede medarbejdere. De har udvist stor forståelse for både processen og konceptet for det nye verdensarvscenter. Vi vurderer, at Bauherr bedst vil kunne indfri de krav og ambitioner, der er for at realisere projektet, og vi glæder os meget til samarbejdet,” fortæller projektchef Lena Bruun Jensen.

Udbud i næste fase

Verdensarvscentret skal både formidle Domkirkens unikke historiske og kulturelle betydning og samtidig demonstrere, hvordan man med respekt for eksisterende rammer kan skabe et nyskabende og tidssvarende oplevelsesrum, hvor enestående kulturarv og moderne formidling går hånd i hånd.

Bauherr skal blandt andet hjælpe med at udarbejde udbudsmateriale til projektets næste faser, som vil være udbud af bygningstransformation og fremragende udstillinger af høj kvalitet. Udbud vil blive annonceret via de almindelige udbudskanaler og via nyhedsbrev, som man kan skrive sig op til at modtage på hjemmesiden verdensarvscenter.dk, hvor man også kan følge processen.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig.

Projektet støttes med 60 millioner kroner af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden). Augustinus Fonden støtter med 25 millioner kroner, Roskilde Kommune giver også 25 millioner kroner. Kulturministeriet bidrager med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en 5-årig periode. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har selv opsparet 6 millioner kroner, og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond donerer 500.000 kroner til formålet.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.

Det blev en fortryllende aften med korsang og verdensstjernedrys, da forfatter Ken Follett lagde vejen forbi Roskilde Domkirke. Kirkebænkene var fyldt til randen, og det blev til en snak om katedralers skønhed, om at researche på alle fire og om stærke kvinder.

Selv ikke hovedpersonen kunne nok have skrevet en bedre scene: Midt i katedralen under de tårnhøje hvælvinger, omgivet af et blødt og imødekommende lys, og med arkitekturen og historien rislende fra hver en sten sidder den britiske verdensstjerne, forfatteren Ken Follett.

”Her er meget smukt. Jeg har aldrig set noget lignende. Normalt er gamle sten i forskellige former og størrelser, men de her er perfekte! Så jeg går ud fra, at dem, der lavede stenene, vidste, at de lavede dem til en katedral, som ville være her i hundredvis af år. Derfor var de meget omhyggelige,” lyder det fra Follett.

Med over 200 millioner solgte bøger på verdensplan er han en af sværvægterne på den internationale litteraturscene. Men her, i katedralens storhed, bliver selv en af verdens største nulevende forfattere til et menneske, der i rummål ikke fylder mere end andre dødelige.

Bygget til at imponere

I år er det 30 år siden, at Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste, og det er i den anledning, at Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke har inviteret Ken Follett. Arrangementet, der hurtigt måtte melde udsolgt, er et samarbejde mellem Gyldendal og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, og netop fordi det var kirken, der inviterede, takkede han ja. Ken Follett har nemlig et utroligt blødt punkt for netop katedraler. Og Roskilde Domkirke er ingen undtagelse.

”Det her sted er bygget til at imponere. Mennesker er kommet ind og er blevet overvældede, som det var meningen, at de skulle blive. Det er helt uundgåeligt i en kirke, der er så stor og smuk som den her,” lyder det fra Ken Follett.

Overfor ham sidder aftenens interviewer, journalist og tv-vært Ulla Essendrop. Hun spørger, hvordan Ken Follett, en erklæret ateist, er blevet så fascineret af katedraler.

”Først og fremmest var det arkitekturen, der tiltrak mig. Og musikken, jeg er glad for, at vi skal høre noget senere. Og så er en katedral et sted, hvor du mødes med dine naboer, så på den måde bliver den en slags fællesskab. Men ultimativt er det, jeg bedst kan lide, freden, roen og skønheden ved et sted som dette.”

Den vigtige historiske research

Det er opførelsen af netop en katedral, der er omdrejningspunktet i ”Jordens søjler”, den første bog i Folletts populære Kingsbridge-serie. Serien foregår i middelalderens England i byen Kingsbridge i en tid præget af krig, konflikter og magtkampe. En tid, der ligger langt tilbage, og som kræver grundig research. Og det er ikke noget, som Ken Follett tager let på. Alt, hvad han skriver, bliver faktatjekket af historikere, inden det møder publikum.

”Jeg er bevidst om, at mange mennesker får deres viden om historien fra mig. Og selv om romanerne er fiktion, fortæller jeg også læserne, at jeg gør alt, hvad jeg kan for, at de er historisk korrekte. Fordi hvis jeg beskriver noget forkert, får folk de forkerte forestillinger, og det vil jeg ikke være ansvarlig for. Hvis de får historien fra mine bøger, skal den være korrekt.”

Derfor bruger han lang tid på research – på nettet, i bøger og i virkeligheden. Og, nævner han, her har kunstig intelligens været lidt af en revolution for hans arbejde. Spørgsmål, han før brugte dage på at få afklaret, kan han nu få besvaret på et splitsekund. Et oplagt spørgsmål melder sig, og Ken Follett tager det i opløbet, inden det bliver stillet:

”Det første, jeg bad min ChatGPT om, var at skrive første kapitel af en Ken Follett-roman. Det gjorde den, og det indeholdt landsbyer og krige i fjerne egne, den slags elementer, som man finder i en Ken Follett-roman. Men det var så dårligt skrevet, at jeg blev himmelhenrykt, jeg var virkelig glad. Jeg tænkte: Okay, jeg skal ikke frygte for mit job lige foreløbigt,” forklarer han til morskab og nok også lettelse for publikum til det udsolgte arrangement.

Plads til de stærke kvinder

Ulla Essendrop vender blikket mod kvinderne i Ken Folletts romaner:

”Mange af dem tænker strategisk og politisk, de er intelligente, de er forretningskvinder og de udfordrer magten. Er det et bevidst mønster med de her kvindelige hovedkarakterer,” spørger hun.

”Jeg mener, det er en historisk sandhed. Der har altid været myter om, at kvinder ikke kan blive læger, dommere, politikere. Der har altid været snakket om, hvad kvinder ikke kunne. Men intet af det er rigtigt. Hele vejen gennem historien har der været magtfulde kvinder. Som for eksempel dronninger. I England havde vi Elizabeth 1., som regerede i næsten 50 år. Jeg er sikker på, at I også har danske eksempler,” lyder svaret fra Ken Follett.

Han er sikkert ikke klar over, at kun få meter bag ham, skjult bag domkirkens altertavle, ligger en af de mest markante kvindelige skikkelser i danmarkshistorien begravet: Margrete 1., der i 1397 samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar-unionen og med sine evner var en reel magt i Danmark gennem mange år. Måske faktisk en oplagt historie for en som ham at tage fat på.

”Da jeg gik i skole, var der ingen piger i min matematikklasse. Alle de piger, jeg kendte, troede de var dårlige til matematik. Hvordan kunne vi narre alle de piger i så lang tid? Den slags er altid foregået. Men der har været kvinder, der har rejst sig og som stak ud. Og det er de kvinder, jeg skriver om,” siger Follett, efterfulgt af publikums anerkendende applaus.

Middelaldermusikken fylder kirken

Aftenens første akt om Kingsbridge-serien er ved at være tilendebragt. Inden det skal handle om Ken Folletts kommende roman, der foregår i stenalderen, skal middelalderen afrundes med et frydefuldt møde med periodens musik.

Over hovederne på de betagede tilhørere træder Roskilde Domkirkes Drengekors Herrer frem i gregoriansk sang. Det rødklædte kor bevæger sig rundt på kirkens galleri, mens de opfører fire numre med eksempler på en- og flerstemmig sang, der leder tankerne hen på et kor af munke. Lukker man øjnene, befinder man sig næsten i middelalderen.

Der er stille mellem numrene, der blandt andet tæller et stykke fra soundtracket til tv-serien ”Jordens søjler”, bygget over Folletts roman af samme navn. Under sidste nummer forlader koret syngende kirken, og vi er tilbage i nutiden.

Måske er vi nærmere både i fortiden, nutiden og fremtiden. Nu skal det nemlig handle om Ken Folletts næste roman, ”Stenkredsen”, der endnu ikke er udkommet. Romanen, der foregår i stenalderen for 4500 år siden, handler om tilblivelsen af det monumentale Stonehenge, der ligesom Roskilde Domkirke er på UNESCOs verdensarvsliste.

De fascinerende spørgsmål

Ken Follett fortæller, hvordan hans research til den nye roman blandt andet foregik knap ti meter under jorden i gamle skakter og gange, hvor stenalderfolket hentede flintesten. På alle fire kravlede den nu 76-årige forfatter i fodsporene på sine forfædre, som han i bund og grund med sine bøger prøver at forstå.

”Det er spørgsmålene, der fascinerer mig. Hvem byggede Stonehenge? Hvordan byggede de det og hvorfor? Det må have været meget vanskeligt,” forklarer han om baggrunden for at skrive om det sagnomspundne monument.

Ligesom det er tilfældet med Roskilde Domkirke ved man ikke præcist, hvordan det omfattende byggeri af Stonehenge er foregået. Bortset fra, at det nok har krævet blod, sved og tårer – og en karismatisk leder, som Follett forsøger at skrive frem i ”Stenkredsen”. Resultatet kan man læse, når romanen udkommer 23. september på forlaget Gyldendal.

Katedraler af litteratur

Aftenen nærmer sig med hastige skridt sin afslutning, og efter spørgsmål fra publikum, kommer Morten Thomsen Højsgaard, direktør for ROMU og for Fonden bag Kulturarv Roskilde Domkirke på scenen, og takker Ken Follett dybfølt.

”I fonden har vi en slags slogan: Vi gør det utilgængelige tilgængeligt. Det er vores opgave at åbne verdensarven og gøre den tilgængelig. I aften har vi fået næsten guddommelig hjælp – fra den her stol. Du har hjulpet os med at åbne den her verden af litteratur og arkitektur, katedraler. Tak, Ken Follett, for at bygge katedraler af litteratur og bringe den ind i folks liv.”

Aftenens sidste klapsalver er de stærkeste. Publikum samler deres ting, mens Ken Follett forlader scenen. Og selv om han tager lidt stjernedrys med sig, er magien helt intakt i Roskilde Domkirke, der – modsat tilhørerne – står upåvirket tilbage og stråler lige så stærkt, som den har gjort i 800 år.

Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv 2025.

Til efteråret udstilles 24 store billedværker af billedkunstneren Sophia Kalkau i Roskilde Domkirke. Billedværkerne skal falde som flag i kirkeskibet og sideskibene fra galleriets gelænder, og en skulpturgruppe installeres i en niche i kirken.

Værkerne udfolder sig i et gådefuldt spændingsfelt mellem drøm og virkelighed, abstraktion og genkendelighed. Flagene er en slags emblematiske tavler med spor, rester, attributter, symboler, rum, figurer og natur, og med referencer til køn, frugtbarhed, sorg, katastrofe og transformation.

”Jeg håber at flagene vil skabe en samklang, en særlig tone, en samtale og en nysgerrighed – at udstillingen vil tiltrække besøgende. Domkirken er jo et storslået arkitektonisk rum at træde ind med så mange fine arkitektoniske detaljer, rigdomme, historie – kirken bærer en lang kirke- og kulturhistorie, både landets og Verdensarvens,” fortæller hun.

Gammel tradition genoplives

Udstillingen genopliver en gammel tradition, der netop er et af kriterierne for, at Roskilde Domkirke er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste: Der er kontinuerligt i alle generationer bygget om, og ikke mindst har tidens kunstnere – senest Peter Brandes og Bjørn Nørgaard – sat deres og deres tids præg på kirken.

”Når vi nu inviterer samtidskunst ind i kirken til en udstilling, er værket kun i rummet kort tid, og meningen med det er anderledes, end hvis værket havde været permanent. Det skal ikke nødvendigvis understøtte eller symbolisere kirkens budskab direkte, men forstås som en invitation til dialog, en samtale med kirkerummet og den kunst, der er der i forvejen. Det er altså den årtusind gamle tradition, der mødes af nutiden, og indbyder til refleksion,” siger Torben Jeppesen, sognepræst ved Roskilde Domkirke og initiativtager til udstillingen.

Forvandling & Verdensarv

Billedkunstneren Sophia Kalkaus værk udspringer af et samarbejde med digteren Ursula Andkjær Olsen. Sammen har de skabt et stort dobbeltværk, bogen Transformationsmanualen med tekst af Ursula Andkjær Olsen og et sæt nummererede billedkort, Æsken med forvandlinger skabt af Sophia Kalkau. 42 kort fra æsken danner forlæg for flagene, der udstilles i Roskilde Domkirke.

Værkerne afsløres til en fernisering i Roskilde Domkirke den 24. oktober, hvor Ursula Andkjær Olsen også vil læse op fra bogens tekster. Ferniseringen er en del af Domkirkens nye initiativ, Forvandling & Verdensarv, der foregår 23.-25. oktober. I år er det 30 år siden kirken blev udpeget til den prestigefyldte liste, og det markeres med tre dage, hvor der er rig mulighed for at nyde og udforske kirkens kunst gennem musik, samtaler med mere.

Sophia Kalkaus udstilling kan opleves fra 24.okotober frem til omkring 1. december.

Se hele programmet for Forvandling og Verdensarv her: https://roskildedomkirke.dk/begivenhed/verdensarvsdag

For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet.

Når arbejdet med at etablere et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke går i gang, bliver det med rutinerede kræfter ombord. Anlægsfonden bag verdensarvscentret er bygherre og står selv for projektledelsen, men har udpeget rådgivningsfirmaet Bauherr som bygherrerådgiver for at styrke projektets faglige fundament yderligere. Efter en grundig proces med interviewrunde og efterfølgende tilbudsindhentning blev Bauherr udvalgt som et af flere bydende firmaer.

Bauherr skal blandt andet bidrage med udarbejdelse af udbudsmateriale, støtte til udbudsprocessen og overordnet kvalitetssikring frem mod realiseringen af det ambitiøse besøgscenter, der vil blive placeret i dele af det Kongelige Palæ lige ved siden af den kongelige gravkirke, Roskilde Domkirke, der også er UNESCO verdensarv.

Partner i Bauherr Frederik Ejlers ser meget frem til opgaven.

”Det er et super spændende projekt med at skabe udstillinger i en fredet bygning. Vi mislykkes, hvis vi ender med én af delene – enten en fredet bygning eller en udstilling. Vores vigtigste opgave bliver at balancere det hele, så udstillingerne i den fredede bygning bliver til et samlet verdensarvscenter. Derfor går vi til opgaven med rådgivning med stor ydmyghed, men også med en klar overbevisning om, at vi kan løse den, fordi vi har erfaring med netop den type opgaver,” siger Frederik Ejlers.

Verdensarv i kulturhistoriske rammer

Udstillingerne skal etableres i smukke rammer i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ, som er fredet. Kompetencerne hos Bauherr tæller blandt andet arkitekt og bygherrerådgiver Birte Skov, der er tidligere chefkonsulent i Slots- og Kulturstyrelsens fredningskontor. Og hun ser store potentialer i projektet, hvis det gribes rigtig an.

”En fredet bygning fortæller en hel særlig historie, som man er nødt til at forstå til fulde for at kunne skabe noget, der virkelig fungerer. Det er jo en enorm styrke for fortællingen, at bygningen er opført til de kongelige og også derigennem har en tilknytning til Domkirken. Hvis man får det hele til at gå op, spiller bygningen ind med sin egen historie, samtidig med, at de spændende udstillinger formidler verdensarven,” siger Birte Skov.

Hos fonden bag verdensarvscentret glæder man sig over den store interesse, der har været for projektet.

”Efter dialog med mange potentielle rådgivere har vi modtaget tre tilbud, som alle er af høj kvalitet. Bauherr har i deres tilbud markeret sig ved at have et fagligt solidt team med meget højt kvalificerede medarbejdere. De har udvist stor forståelse for både processen og konceptet for det nye verdensarvscenter. Vi vurderer, at Bauherr bedst vil kunne indfri de krav og ambitioner, der er for at realisere projektet, og vi glæder os meget til samarbejdet,” fortæller projektchef Lena Bruun Jensen.

Udbud i næste fase

Verdensarvscentret skal både formidle Domkirkens unikke historiske og kulturelle betydning og samtidig demonstrere, hvordan man med respekt for eksisterende rammer kan skabe et nyskabende og tidssvarende oplevelsesrum, hvor enestående kulturarv og moderne formidling går hånd i hånd.

Bauherr skal blandt andet hjælpe med at udarbejde udbudsmateriale til projektets næste faser, som vil være udbud af bygningstransformation og fremragende udstillinger af høj kvalitet. Udbud vil blive annonceret via de almindelige udbudskanaler og via nyhedsbrev, som man kan skrive sig op til at modtage på hjemmesiden verdensarvscenter.dk, hvor man også kan følge processen.

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke som bygherre og museumsorganisationen ROMU som operatør og ledelsesansvarlig.

Projektet støttes med 60 millioner kroner af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden). Augustinus Fonden støtter med 25 millioner kroner, Roskilde Kommune giver også 25 millioner kroner. Kulturministeriet bidrager med 10 millioner kroner i anlægsstøtte og yderligere 10 millioner kroner i driftsstøtte over en 5-årig periode. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke har selv opsparet 6 millioner kroner, og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond donerer 500.000 kroner til formålet.

Publikumsrekorder, fantastiske fund, store nyheder og stærke udstillinger. Traditionen tro samler ROMU trådene i et årsskrift, der giver en overflyvning over 2024. Et år, der på mange parametre peger på en museumsorganisation med vind i sejlene. 

Det er endnu engang blevet tid til et kig ind i maskinrummet på museumsorganisationen ROMU, der med årsskriftet for 2024 ser tilbage på det forgangne år. Og det viser særdeles positive takter: For femte år i træk går et stigende antal gæster ind og ud ad dørene på besøgsstederne i ROMU’s fire dækningskommuner. Hele to ROMU-fund optræder på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 over årets væsentligste fund, og fagpersonalet har frembragt rekord-meget fagfællebedømt forskning, fortæller direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard:

”Det blev også året, hvor det efter knap 30 års tilløb lykkedes at finde fuld finansiering til et verdensarvscenter for Roskilde Domkirke med ROMU som operatør og ledelsesansvarlig. På Lejre Museum fik vi besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen, og vi indviede museets nye foredragssal. I arkæologien, i den daglige drift, i de publikumsrettede aktiviteter og i det vigtige fondsarbejde var 2024 et fantastisk år for os, og jeg stolt af medarbejderne og det, de har præsteret.”

Tid til fordybelse

Årsskriftet består af en række spændende og forskelligartede baggrundsartikler, der har det tilfælles, at de giver et godt indblik i alle organisationens fagområder. Det byder på et kig i kulissen til udstillingerne ’The Good Life’- på Danmarks Rockmuseum og ’Roskilde brænder!’ på Roskilde Museum. Man kan blive klogere på et nyt samarbejde mellem ROMU og Professionshøjskolen Absalon om at styrke historieundervisning, og en artikel går tæt på GRASP Vidensfestival – Roskilde Festivals kloge lillesøster, der for alvor fik fodfæste i 2024.

”Vi er en organisation med mange fagligheder, som genererer rigtig meget viden. Noget giver mening at formidle gennem udstillinger, via foredrag eller på vores sociale medier. Årsskriftet er en god måde at få det hele samlet i ét fysisk format – også det, der ikke lige umiddelbart passer ind via de andre formidlingstiltag,” fortæller Julie Nielsen, der er arkæologisk chef på ROMU og har været en af redaktørerne på årsskriftet.

”Et godt eksempel herpå er opgraderingen af den nye foredragssal på Lejre Museum, som vi selvfølgelig både har indviet og fejret fysisk ved en reception. Men hvordan er processen egentlig foregået fra de første tanker blev gjort for omtrent fem år siden, over benspænd som corona og energikrise til nye krav om bæredygtighed? Her giver årsskriftet plads til, at vi kommer et stik dybere i historierne og giver mulighed for en anden form for fordybelse. Det er god en måde at vise vores bredde spændvidde som museumsorganisation.”

Verden med nye øjne

Ud over Julie Nielsen har Stine Blegvad og Isabella No’omi Fuglø haft redaktørkasketterne på og samlet historier, fundet skribenter og skabt en rød tråd gennem årsskriftet. I år er det gennemgående tema renæssance. Ordet, der betyder genfødsel, indkapsler nemlig på fineste vis året, der er gået.

”At se den samme verden med nye øjne, at opdage noget nyt ved det eksisterende, at se noget vissent blomstre op på ny, det giver lyst til og mod på fremtiden – og den følelse det skinner igennem mange steder i ROMU’s arbejde”, siger museumsdirektøren og fortsætter:

”Når rekordmange børn og unge kommer og besøger vores udstillinger og andre tilbud, så begynder de at forstå sig selv som borgere og ser deres hverdag i et nyt lys. Når man i en ny og sammenbragt kommune som Egedal ser den fælles historie tilbage til oldtiden, så bliver det sted, man bor, vedkommende på en dybere måde end før. Og på den måde bidrager ROMU igen og igen til, at mennesker genopdager kulturen og ser sig selv i et nyt lys”, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Årsskriftet kan købes på romu.dk og i museumsbutikker på ROMU’s besøgssteder fra 5. juni til 149 kroner. På udgivelsesdagen fås den til en særpris på 100 kroner på Roskilde Museum.