For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.

Lejres mytologiske landskab er gennemstrømmet af mytiske historier, der er blevet overleveret gennem århundreder. Men i de seneste årtier har myterne langsomt fundet fodfæste i arkæologien. Udgravningerne i Lejre har åbenbaret store kongehaller, og detektorfund er skudt op af jorden. Fund, som har givet forskerne mulighed for at underbygge myterne om Lejre som et magtfuldt kongesæde.

Helt essentielt for forskningen er et frugtbart samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden, der har været involveret i ROMU’s arbejde i Lejre gennem næsten to årtier. Senest har fonden støttet projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaderne’, hvor museets arkæologer med en donation på 2 mio. kr. skal kortlægge forskningspotentialet i Lejres undergrund.

Lejre i blodet

At det lige er Lejre, der har KrogagerFondens bevågenhed, skyldes en personlig interesse fra fondens formand, Rune Knude-Krogager. Han er med egne ord opflasket med myten om Lejre.

”Min mor gjorde en dyd af at bringe os børn ind i den nordiske mytologi. Mens jeg sad og tegnede med fedtfarver, læste hun højt. Og det sagnomspundne og mytiske Lejre har bare altid draget mig,” fortæller Rune Knude-Krogager, der senere som ung i en periode arbejdede i Arkæologisk Historisk Forsøgscenter – i dag Sagnlandet Lejre.

Allerede dengang vidste han, at han på et tidspunkt måtte tilbage til Lejre.

”Jeg har altid været overbevist om, at der selvfølgelig lå noget i Lejre. Der går sjældent røg af en brand uden ild, og det ville jeg gerne være med til at bringe frem i lyset. Dengang kendte jeg ikke Tom Christensen, men jeg vidste godt, at der var en arkæolog, som havde gravet i Lejre siden 80’erne. Der var ikke publiceret noget om hans arbejde, og det gik mig på. Derfor kontaktede jeg Tom,” fortæller Rune Knude-Krogager, der i mellemtiden var blevet sat i spidsen for KrogagerFonden.

Tom Christensen, tidligere arkæolog og museumsinspektør, havde netop fundet vinkelrækker af sten, men manglede midler til at følge op. Med KrogagerFondens støtte kunne han fortsætte, og i 2008-09 viste det sig, at stenene udgjorde et plateau til en af kongehallerne. Et lykketræf – og begyndelsen på et eventyr, lyder det fra Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

”KrogagerFonden har været helt enestående i forbindelse med forskningen i Lejre. Det var dem, der så potentialet i det her område, på et tidspunkt, hvor mange både arkæologer og historikere sagde: Er det ikke bare gamle myter og sagn? Dengang havde man ikke ret mange arkæologiske fund. Men KrogagerFonden var med til at finansiere, at museet med Tom Christensen i spidsen kunne grave og forske i Lejres tidlige historie.”

Kampen om fondenes gunst

De fleste arkæologiske udgravninger i Danmark opstår ikke af nysgerrighed, men i forbindelse med anlægsarbejde. Hvis fortidsminder risikerer at gå tabt, forpligtes bygherren til at betale en arkæologisk undersøgelse.

Men Lejre er fredet. Derfor kan man ikke trække på bygherrefinansiering – kun fondsstøtte. Og selvom fonde i Danmark støtter forskningen, prioriteres naturvidenskab og sundhed højest.

”Især forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab er stærkt nødlidende, fordi de store fonde ikke definerer det som forskning, men kulturformidling. Ude på museerne bruges der rigtig meget krudt på at skrive ansøgninger, men det er kun en brøkdel af dem, der ender succesfuldt,” fortæller fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.

Samarbejdet mellem ROMU og KrogagerFonden viser fondenes for forskningen – især, når de er vedholdende. For sædvanligvis støtter fondene enkeltstående projekter.

”Ulempen er, at det ofte fører til en kortsigtet tankegang, hvor museerne springer fra projekt til projekt for at rejse penge. Her gør KrogagerFonden tilsyneladende det modsatte. Når de har fat i noget spændende, vælger de at være vedholdende. Det er usædvanligt. Det viser, at de mindre, tålmodige fonde har en helt afgørende betydning,” forklarer Anker Brink Lund

Lejre som livsprojekt

For KrogagerFonden og ROMU blev det første projekt til flere. For nyligt afsluttede ROMU’s arkæologer efter syv års arbejde projektet Viking Dynasties. I et stort, tværnationalt samarbejde undersøgte arkæologer fra Danmark og Sverige trådene mellem danske og svenske kongeslægter i yngre jernalder og vikingetid. Tidligere i år udkom resultaterne i en stor publikation på engelsk, og knap var blækket tørt, før KrogagerFonden meldte sig på banen med endnu en donation: To millioner kroner, der de næste par år skal bruges til at scanne et større område af undergrunden omkring kongesædet for at kortlægge forskningspotentialet.

Et projekt, der få mundvigene til at pege opad i ROMU.

”Det er en moderne skattejagt, hvor KrogagerFonden giver en donation uden at vide, hvad vi finder. Vi tror, at det er noget spændende, men vi ved det ikke. Det er meget væsentligt for arkæologien og for forskningen på museerne, at der er fonde, der som KrogagerFonden vælger at støtte arkæologien og forskningen,” siger direktør Morten Højsgaard Thomsen.

Forhåbningen er, at scanningerne af Lejres undergrund kan begynde i efteråret 2025. Og Rune Knude-Krogager tror ikke, at det er det sidste kapitel er skrevet endnu.

”Jeg ser det lidt som et livsprojekt at løfte Lejre. Der er meget mere at komme efter. Jeg sidder som formand i fonden, men jeg har jo en hel bestyrelse, så jeg er jo ikke egenrådig. Men jeg håber og forestiller mig, at vi kan få en fjerde og måske en femte runde. Vi må se, hvad projektet her bringer.”

Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.

De seneste årtier er Lejres utrolige fortid spadestik for spadestik blevet hevet frem i lyset. Arkæologer fra ROMU har udgravet sporene efter mægtige kongehaller og omfattende palisadeanlæg fra perioden 500-1000 e.Kr. Lejrekongernes imponerende byggerier tiltrak sig i den grad opmærksomheden og gør det stadig. Men hvad med kongerne – hvad så de i omgivelserne, når de kiggede ud fra deres imponerende residenser? I et nyt projekt vender arkæologer fra ROMU perspektivet 180 grader og forsøger at finde svar på nye spørgsmål.

”Takket være de sidste årtiers omfattende arkæologiske undersøgelser ved vi i dag meget om selve kongehalsområderne, men samtidig også enormt lidt om den omkringliggende kulturarv i den samlede udforskning af Lejre. Nu vender vi blikket mod de arkæologiske spor og anlæg uden for kongehalsområdet, som højst sandsynligt har været en vigtig del af fundamentet for, at Lejre kunne opretholde sin status som kongesæde i så omfattende en periode af vores fortid,” fortæller Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.

Sammen med sin kollega, arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm, står hun i spidsen for projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden,’ som skal forsøge at belyse flere af grundpillerne for Lejrekongernes mangeårige indflydelse. Et helt centralt spørgsmål er, hvad der dukker op, hvis man med et fokuseret fagligt afsæt kvalitativt undersøger landskabet i en radius af en kilometer fra centrum af kongesædet.

”Finder vi tegn på specialiserede værkstedsområder, der har haft en central tilknytning til selve kongehallerne? Finder vi tegn på, at området har fungeret som et regionalt, måske endda internationalt, levende handelscentrum? Finder vi spor efter flere gravmonumenter, der har iscenesat og manifesteret Lejres status som et religiøst og betydningsfuldt arnested,” spørger Julie Nielsen og fortsætter:

”Det vil alt sammen pege os i retning af vores hypotese om, hvordan Lejrekongerne har kunnet opretholde magten. For det må have krævet et skarpt socioøkonomisk sigte at kunne indsamle og omsætte ressourcerne til at fastholde sin position over så lang en årrække,” fortæller hun om projektets hovedfokus.

Ny teknologi baner vejen

Projektet realiseres med en donation på 2 millioner kroner fra KrogagerFonden, som for tredje gang støtter forskningen i Lejre. Denne gang er dog anderledes. Banebrydende teknologi gør det muligt at scanne jorden og blive klogere på, hvad den skjuler – uden et eneste spadestik.

Med geofysiske metoder kan man scanne undergrunden for strukturer, der måske kunne være spor efter menneskelig aktivitet. En ATV med en tilkoblet scanner køres systematisk hen over det udvalgte område. De data, som scanneren opfanger, bliver koblet med gps og lagret på en computer. På den måde kan man relativt hurtigt danne sig et overblik over de indsamlede informationer om undergrunden på et stort areal. De geofysiske undersøgelser skal udføres i samarbejde med specialister fra Nationalmuseet.

”Vi bruger geofysik for at indsnævre mulighederne. Det vil være alt for omkostningstungt og ufokuseret bare at gå ud og grave. For hvis vi skal lave arkæologiske prøvegravninger, hvor skal vi så begynde? Dertil kommer de bevaringsmæssige hensyn. Men de geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget,” fortæller arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm.

Hvad stod bag kongemagten?

Håbet er, at scanningerne kan udpege, hvor der er størst mulighed for gevinst, når arkæologerne senere finder skovlen frem og åbner jorden. For i fase to er det den mere traditionelle arkæologiske metode, der med søgegrøfter og forundersøgelser tager skridtet videre mod at afdække Lejres fortid. Myter om Beowulf og Skjoldungerne har gennem århundreder koblet Lejre til kongemagten. Men først med de seneste årtiers arkæologiske undersøgelser er der kommet faktuel tyngde til historierne. Ikke mindst med udgravningen af de store kongehaller i 2008-09.

”Men hallerne eksisterer ikke bare i sig selv. De aftryk, som kongemagtens tilstedeværelse sætter i det omkringliggende landskab, har været betydelige – både som konkrete spor efter aktiviteter, og som en større iscenesættelse, hvor monumenter som gravhøje og skibssætninger så at sige har givet kongen berettigelse til magten. Det kunne man måske godt sidde ved sit skrivebord og regne ud for 40 år siden. Men nu kan man også se det i de fund, der kommer ind,” fortæller Ole Kastholm med henvisning til de store mængder detektorfund, der bliver gjort i området, og som er en af indikatorerne ved udvælgelsen af arealer til geofysik.

En slumrende kæmpe

Særligt ét fund har begejstret arkæologerne: Et stykke af en meget fornem og sjælden pragthjelm, der sidste år dukkede op som detektorfund nær kongehalsområdet. Fragmentet er dateret til år 650-750, hvilket tidsmæssigt stemmer med Lejres storhedstid. Samtidig er det dukket op på en mark, hvor metaldetektorerne de seneste ti år jævnligt har hylet af succes.

”På baggrund af de efterhånden mange detektorfund fra marken, havde vi en ret klar indikation af, at området nok har fungeret som en form for specialiseret værkstedsplads med tilknytning til kongesædet. At hjelmfragmentet dukker op lige præcis på den mark, kommer derfor ikke som den store overraskelse. Når det er fundet så tæt på selve kongehallerne og kan dateres tidsmæssigt til den samme periode, så må fundene og lokaliteterne have noget med hinanden at gøre. Det er virkelig spændende,” siger Julie Nielsen.

Hvis alt går vel, er arkæologerne blevet så meget klogere på undergrunden i Lejre, at de kan tage hul på fase to i 2026, som er de arkæologiske forundersøgelser.

”Der er fortsat mange perspektiver i undersøgelsen af Lejres betydning på det her tidspunkt – både lokalt, men også i kontekst med de andre samtidige kongemagter fx i Jylland, England og Sverige. Det er de spørgsmål, som det her projekt skal understøtte og forhåbentlig besvare. Vi får mulighed for fra flere aspekter at belyse historien om et kongesæde, som har været hengemt under jorden i så lang tid. Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække,” fortæller Julie Nielsen.

Gennem tre foredrag sætter Lejre Museum spot på områdets status som magtcentrum i vikingetid og germansk jernalder. Mød tre fagpersoner, der med hvert sit forskningsfelt og perspektiv belyser magten i Lejre.

Et øjenbryn fra en 700-tals pragthjelm blev sidste år fundet få hundrede meter fra kongehalsområdet i Lejre. Hjelmfragmentet føjer sig til rækken af kostbare fund, som fagpersoner tolker som udtryk for elitær magt i Lejre.

Og netop magt er helt centralt for efterårets foredragsrække på Lejre Museum, fortæller museumsinspektør Maja Kvamm:

”Når vi taler om kongesædet i Lejre, taler vi meget om magt, og ordet bliver brugt i flæng i mange sammenhænge. Derfor kunne vi godt tænke os at dykke lidt mere ned i magtbegrebet og blive klogere på, hvordan magt blev udøvet, legitimeret og fordelt i germansk jernalder og vikingetid? Hvordan tolker vi i dag, at magt, rigdom og pragt hang sammen? Og hvad forstår vi i det hele taget ved magt i denne periode? Det søger vi svar på i de kommende foredrag.”

Et andet gennemgående træk ved efterårets foredrag vil være, at de peger ud fra Lejre:

”Foredragene ser ikke på Lejre isoleret, men trækker tråde, ikke bare til andre dele af det område, der i dag er Danmark, men også ud over landets grænser. Serien giver på den måde både det lokale, det nationale og det internationale perspektiv på Lejre”, forklarer Maja Kvamm.

Torsdag den 9. oktober: Guld, sølv og kongemagt
Foredragsholder: arkæolog og museumsinspektør ved Museet Sønderskov, Lars Grundvad
Danmarks største vikingeguldskat, Fæstedskatten, er en del af et fund, der måske kan fortælle om dannelsen af riget og om den førkristne religions sidste storhedstid – en tid, hvor kongeligt guld og sølv var noget af det vigtigste, man kunne ofre. Men fundet kan måske også vise, at tidens allerstørste kongsgårde ved Lejre, Tissø og Fæsted skal ses sammen i én stor fortælling.
Køb billet til foredraget “Guld, sølv og kongemagt”

Torsdag den 6. november: Magtens teater
Foredragsholder: forskningskonsulent ved Copenhagen Business Academy, arkæolog og forfatter, Sandie Holst
Hvordan blev politisk magt praktiseret og udøvet i vikingetidens Skandinavien, og hvilken effekt havde den på historiens gang? Hvad betød politisk magt overhovedet på dette tidspunkt? Efterårets andet foredrag undersøger, hvordan politisk magt blev iscenesat og materialiseret i tre samtidige, men forskellige kulturer i perioden ca. 700-1000 e.v.t.: Karl den Stores storslåede palads i Aachen, det rigt dekorerede hovedsæde i det andalusiske kalifat, Madīnat al-Zahrāʾ og de skandinaviske residenskomplekser Lejre og Uppsala.
Køb billet til foredraget “Magtens teater”

Onsdag den 19. november: En pragthjelm fra Lejre
Foredragsholder: arkæologisk chef i ROMU Julie Nielsen
Et øjenbryn fra en 700-tals pragthjelm blev i 2024 fundet få hundrede meter fra kongehalsområdet i Lejre. Hjelmfragmentet føjer sig til rækken af kostbare fund, som fagpersoner tolker som udtryk for elitær magt i Lejre. Hør om fundet, der ikke blot er det mest opsigtsvækkende hjelmfund fra jernalderen i Danmark, men også et sjældent eksempel på en hjelm fra 700-tallet i hele Skandinavien.
Foredraget inkluderer besøg i udstillingen.
Køb billet til foredraget “En pragthjelm fra Lejre”, udstillingsbesøg er inkluderet.

Det er muligt at besøge udstillingen ”Pragthjelmen fra Lejre” på Lejre Museum indtil 31. oktober, hvor Lejre Museum lukker for sæsonen. I forbindelse med foredraget den 19. november bliver der dog en ekstra chance for at opleve det spektakulære fund, da foredraget inkluderer et eksklusivt besøg i udstillingen.

Som leder af det tværnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’ ånder arkæolog og Lejre-ekspert Tom Christensen lettet op: Otte intense års arbejde er afsluttet og udkommet som bog. Tredje og sidste artikel i serien om ’Viking Dynasties’ giver ordet til manden, der samlede de mange tråde.

Han var klar til at nyde sit otium. Men da KrogagerFonden i 2016 kontaktede arkæolog og daværende museumsinspektør på ROMU Tom Christensen med idéen til det omfattende tværnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’, slog han til.

”Forskellige omstændigheder gjorde, at jeg blev ankermand på projektet; det havde jeg ikke planlagt. Dér sad jeg på den danske pind – nu som projektleder på Nationalmuseet – og skulle holde snor i alle forskningens elementer,” siger Tom Christensen.

Dybt indblik i Lejre

I ’Viking Dynasties’ belyser forskere, hvordan kongerne fra yngre jernalders to sæder i Lejre og Gamla Uppsala i Sverige har interageret med hinanden. For Tom Christensen ligger projektet i naturlig forlængelse af det mangeårige arkæologiske arbejde, han har udført i Lejre. Resultaterne herfra udgav han i 2015 i bogen ’Lejre bag myten’.

”Jeg var allerede i dialog med svenske forskere om deres parallelle udgravninger af kongesædet i Gamla Uppsala. På den baggrund skruede vi oplægget sammen til ’Viking Dynasties’,” siger Tom Christensen.

Skifter sprogkurs

Forskningsværket skulle udkomme på dansk og svensk. Men projektledelsens ekskursion til England med kig på berømte fund fra vikingetiden fik den til at skifte sprogkurs.

”Vi oplevede, at englænderne ikke kender tilstrækkeligt til dynastierne i Lejre og Gamla Uppsala. For at udbrede forskningen til et internationalt publikum valgte vi at udgive værket på engelsk,” fortæller Tom Christensen.

Skaffer forskere fotos

Samlet set strækker arbejdet med ’Viking Dynasties’ sig over otte år. Tom Christensens opgave var at bidrage med artikler og som redaktør sikre bogens visuelt ensartede udtryk. Foruden Tom Christensen bestod redaktionen af John Ljungkvist og Neil Price – begge fra Uppsala Universitet.

”Ikke alle skribenter er vant til at illustrere deres artikler med fotos, kort og grafik. Det blev en stor del af redaktionens arbejde, og det tog tid,” siger Tom Christensen.

Mytiske kongesæder bliver konkrete

Overordnet er ambitionen med bogen at berige læserne med en ny forståelse af de to kongesæder i Lejre og Gamla Uppsala.

”Det, der sammenbinder pladserne, er den centrale rolle, de begge spiller i den nordiske litteraturs sagaer. Det følger arkæologien op på. Omkring år 600 ser vi exceptionelle haller og gravhøje blive opført de to steder. De materielle fund, forskerne har gjort, cementerer, at her fysisk har siddet to kongeslægter,” fastslår Tom Christensen.

Grise slagtes yngre i Gamla Uppsala

Som et eksempel på brugen af fund fra de to pladser fremhæver Tom Christensen den svenske zoolog Rudolf Gustavssons bidrag til ’Viking Dynasties’. Zoologen analyserer bl.a. grisens rolle som fødekilde hos de to kongeslægter. Grisen holder dynastierne udelukkende for at spise kødet – modsat kvæg, ged og får, der også giver mælk, skind og uld.
”Knoglestudier viser, at grisene blev slagtet yngre i Gamla Uppsala end i Lejre. Måske fordi man i kongesædet længst mod nord manglede vinterfoder til dyrene,” siger Tom Christensen.

Lejre-konger trækker tråde til mytiske fortidsvæsner

En ting, som får Lejres skjoldungeslægt til at skille sig ud fra Gamla Uppsalas ynglinger, er dynastiets forhistorie. I Lejre peger Tom Christensen på fundet af kongsgården fra år 700-900, der er omgivet af en palisade. Indlemmet i kongsgården er en flere tusind år gammel jættestue – et gravmonument af kæmpestore sten.

”Det tyder på, at Lejre-kongerne i yngre jernalder dyrkede deres forfædre ved at implementere deres stenkamre i kongernes nye bygninger. De holder simpelthen liv i en oldtidskult og en tro på, at mytiske fortidsvæsner rejste jættestuerne,” siger Tom Christensen.

Gamla Uppsala får eget bispesæde

Gamla Uppsala var derimod dækket af vand frem til omkring århundrederne før Kristi fødsel. Her hævede landet sig så meget, at det blev beboeligt. Til gengæld trækker ynglingeslægten tråde længere frem i tid.

”Omkring år 1000 ser vi magten rykke fra Lejre til Roskilde, som i middelalderen bliver Sjællands domkirke- og kongesæde. I Gamla Uppsala bygger man en stenkirke oven på vikingetidshallen. Den bliver senere et bispesæde. Her fastholder man magten i adskillige århundreder længere end i Lejre. Det interessante er, at de to kongesæder krydser hinanden i en 500 år lang fælles historie,” forklarer Tom Christensen.

Ingen easy reader

Bogen ’Viking Dynasties’ er videnskabeligt gangbar – ingen easy reader, erkender Tom Christensen. Han fremhæver værkets billedside.

”Bogen er et smukt nordisk visitkort til den internationale verden med budskabet om, at vi i Lejre og Gamla Uppsala har sammenlignelige kongesæder, der er karakteristiske for de skandinaviske lande.”

Han håber, at bogen vil øge interessen for rollen, de to dynastier har spillet i skandinavisk historie.

”England har mange krøniker om vikingerne dér. Vi ønsker, at bogen genererer en øget opmærksomhed på det nordiske perspektiv,” siger Tom Christensen.

For få årtier siden beroede historien om Lejres fortid på sagn og myter. Men et unikt og langvarigt samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden har sikret en vedholdende forskning, som har beseglet Lejres plads i danmarkshistorien som et magtfuldt kongesæde.

Lejres mytologiske landskab er gennemstrømmet af mytiske historier, der er blevet overleveret gennem århundreder. Men i de seneste årtier har myterne langsomt fundet fodfæste i arkæologien. Udgravningerne i Lejre har åbenbaret store kongehaller, og detektorfund er skudt op af jorden. Fund, som har givet forskerne mulighed for at underbygge myterne om Lejre som et magtfuldt kongesæde.

Helt essentielt for forskningen er et frugtbart samarbejde mellem ROMU og KrogagerFonden, der har været involveret i ROMU’s arbejde i Lejre gennem næsten to årtier. Senest har fonden støttet projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaderne’, hvor museets arkæologer med en donation på 2 mio. kr. skal kortlægge forskningspotentialet i Lejres undergrund.

Lejre i blodet

At det lige er Lejre, der har KrogagerFondens bevågenhed, skyldes en personlig interesse fra fondens formand, Rune Knude-Krogager. Han er med egne ord opflasket med myten om Lejre.

”Min mor gjorde en dyd af at bringe os børn ind i den nordiske mytologi. Mens jeg sad og tegnede med fedtfarver, læste hun højt. Og det sagnomspundne og mytiske Lejre har bare altid draget mig,” fortæller Rune Knude-Krogager, der senere som ung i en periode arbejdede i Arkæologisk Historisk Forsøgscenter – i dag Sagnlandet Lejre.

Allerede dengang vidste han, at han på et tidspunkt måtte tilbage til Lejre.

”Jeg har altid været overbevist om, at der selvfølgelig lå noget i Lejre. Der går sjældent røg af en brand uden ild, og det ville jeg gerne være med til at bringe frem i lyset. Dengang kendte jeg ikke Tom Christensen, men jeg vidste godt, at der var en arkæolog, som havde gravet i Lejre siden 80’erne. Der var ikke publiceret noget om hans arbejde, og det gik mig på. Derfor kontaktede jeg Tom,” fortæller Rune Knude-Krogager, der i mellemtiden var blevet sat i spidsen for KrogagerFonden.

Tom Christensen, tidligere arkæolog og museumsinspektør, havde netop fundet vinkelrækker af sten, men manglede midler til at følge op. Med KrogagerFondens støtte kunne han fortsætte, og i 2008-09 viste det sig, at stenene udgjorde et plateau til en af kongehallerne. Et lykketræf – og begyndelsen på et eventyr, lyder det fra Morten Thomsen Højsgaard, direktør i ROMU.

”KrogagerFonden har været helt enestående i forbindelse med forskningen i Lejre. Det var dem, der så potentialet i det her område, på et tidspunkt, hvor mange både arkæologer og historikere sagde: Er det ikke bare gamle myter og sagn? Dengang havde man ikke ret mange arkæologiske fund. Men KrogagerFonden var med til at finansiere, at museet med Tom Christensen i spidsen kunne grave og forske i Lejres tidlige historie.”

Kampen om fondenes gunst

De fleste arkæologiske udgravninger i Danmark opstår ikke af nysgerrighed, men i forbindelse med anlægsarbejde. Hvis fortidsminder risikerer at gå tabt, forpligtes bygherren til at betale en arkæologisk undersøgelse.

Men Lejre er fredet. Derfor kan man ikke trække på bygherrefinansiering – kun fondsstøtte. Og selvom fonde i Danmark støtter forskningen, prioriteres naturvidenskab og sundhed højest.

”Især forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab er stærkt nødlidende, fordi de store fonde ikke definerer det som forskning, men kulturformidling. Ude på museerne bruges der rigtig meget krudt på at skrive ansøgninger, men det er kun en brøkdel af dem, der ender succesfuldt,” fortæller fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS.

Samarbejdet mellem ROMU og KrogagerFonden viser fondenes for forskningen – især, når de er vedholdende. For sædvanligvis støtter fondene enkeltstående projekter.

”Ulempen er, at det ofte fører til en kortsigtet tankegang, hvor museerne springer fra projekt til projekt for at rejse penge. Her gør KrogagerFonden tilsyneladende det modsatte. Når de har fat i noget spændende, vælger de at være vedholdende. Det er usædvanligt. Det viser, at de mindre, tålmodige fonde har en helt afgørende betydning,” forklarer Anker Brink Lund

Lejre som livsprojekt

For KrogagerFonden og ROMU blev det første projekt til flere. For nyligt afsluttede ROMU’s arkæologer efter syv års arbejde projektet Viking Dynasties. I et stort, tværnationalt samarbejde undersøgte arkæologer fra Danmark og Sverige trådene mellem danske og svenske kongeslægter i yngre jernalder og vikingetid. Tidligere i år udkom resultaterne i en stor publikation på engelsk, og knap var blækket tørt, før KrogagerFonden meldte sig på banen med endnu en donation: To millioner kroner, der de næste par år skal bruges til at scanne et større område af undergrunden omkring kongesædet for at kortlægge forskningspotentialet.

Et projekt, der få mundvigene til at pege opad i ROMU.

”Det er en moderne skattejagt, hvor KrogagerFonden giver en donation uden at vide, hvad vi finder. Vi tror, at det er noget spændende, men vi ved det ikke. Det er meget væsentligt for arkæologien og for forskningen på museerne, at der er fonde, der som KrogagerFonden vælger at støtte arkæologien og forskningen,” siger direktør Morten Højsgaard Thomsen.

Forhåbningen er, at scanningerne af Lejres undergrund kan begynde i efteråret 2025. Og Rune Knude-Krogager tror ikke, at det er det sidste kapitel er skrevet endnu.

”Jeg ser det lidt som et livsprojekt at løfte Lejre. Der er meget mere at komme efter. Jeg sidder som formand i fonden, men jeg har jo en hel bestyrelse, så jeg er jo ikke egenrådig. Men jeg håber og forestiller mig, at vi kan få en fjerde og måske en femte runde. Vi må se, hvad projektet her bringer.”

Lejre er sagnkongernes land. Men ingen konge kan regere alene. I et omfattende projekt skal arkæologer scanne undergrunden omkring Lejres legendariske kongesæde for at kortlægge området. Håbet er at lægge grundstenene til mange års fortsat forskning i, hvad der gjorde Lejre til et magtcentrum gennem de sidste 500 år af jernalderen.

De seneste årtier er Lejres utrolige fortid spadestik for spadestik blevet hevet frem i lyset. Arkæologer fra ROMU har udgravet sporene efter mægtige kongehaller og omfattende palisadeanlæg fra perioden 500-1000 e.Kr. Lejrekongernes imponerende byggerier tiltrak sig i den grad opmærksomheden og gør det stadig. Men hvad med kongerne – hvad så de i omgivelserne, når de kiggede ud fra deres imponerende residenser? I et nyt projekt vender arkæologer fra ROMU perspektivet 180 grader og forsøger at finde svar på nye spørgsmål.

”Takket være de sidste årtiers omfattende arkæologiske undersøgelser ved vi i dag meget om selve kongehalsområderne, men samtidig også enormt lidt om den omkringliggende kulturarv i den samlede udforskning af Lejre. Nu vender vi blikket mod de arkæologiske spor og anlæg uden for kongehalsområdet, som højst sandsynligt har været en vigtig del af fundamentet for, at Lejre kunne opretholde sin status som kongesæde i så omfattende en periode af vores fortid,” fortæller Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.

Sammen med sin kollega, arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm, står hun i spidsen for projektet ’Kongesædet Lejre – uden for palisaden,’ som skal forsøge at belyse flere af grundpillerne for Lejrekongernes mangeårige indflydelse. Et helt centralt spørgsmål er, hvad der dukker op, hvis man med et fokuseret fagligt afsæt kvalitativt undersøger landskabet i en radius af en kilometer fra centrum af kongesædet.

”Finder vi tegn på specialiserede værkstedsområder, der har haft en central tilknytning til selve kongehallerne? Finder vi tegn på, at området har fungeret som et regionalt, måske endda internationalt, levende handelscentrum? Finder vi spor efter flere gravmonumenter, der har iscenesat og manifesteret Lejres status som et religiøst og betydningsfuldt arnested,” spørger Julie Nielsen og fortsætter:

”Det vil alt sammen pege os i retning af vores hypotese om, hvordan Lejrekongerne har kunnet opretholde magten. For det må have krævet et skarpt socioøkonomisk sigte at kunne indsamle og omsætte ressourcerne til at fastholde sin position over så lang en årrække,” fortæller hun om projektets hovedfokus.

Ny teknologi baner vejen

Projektet realiseres med en donation på 2 millioner kroner fra KrogagerFonden, som for tredje gang støtter forskningen i Lejre. Denne gang er dog anderledes. Banebrydende teknologi gør det muligt at scanne jorden og blive klogere på, hvad den skjuler – uden et eneste spadestik.

Med geofysiske metoder kan man scanne undergrunden for strukturer, der måske kunne være spor efter menneskelig aktivitet. En ATV med en tilkoblet scanner køres systematisk hen over det udvalgte område. De data, som scanneren opfanger, bliver koblet med gps og lagret på en computer. På den måde kan man relativt hurtigt danne sig et overblik over de indsamlede informationer om undergrunden på et stort areal. De geofysiske undersøgelser skal udføres i samarbejde med specialister fra Nationalmuseet.

”Vi bruger geofysik for at indsnævre mulighederne. Det vil være alt for omkostningstungt og ufokuseret bare at gå ud og grave. For hvis vi skal lave arkæologiske prøvegravninger, hvor skal vi så begynde? Dertil kommer de bevaringsmæssige hensyn. Men de geofysiske undersøgelser er hurtige at lave, og de er det, vi kalder nondestruktive – altså, vi krummer nok nogle græsstrå, men det er faktisk det. Så vi kan køre på fredede områder, på græsarealer, på høstede marker uden at ødelægge noget,” fortæller arkæolog og seniorforsker Ole Kastholm.

Hvad stod bag kongemagten?

Håbet er, at scanningerne kan udpege, hvor der er størst mulighed for gevinst, når arkæologerne senere finder skovlen frem og åbner jorden. For i fase to er det den mere traditionelle arkæologiske metode, der med søgegrøfter og forundersøgelser tager skridtet videre mod at afdække Lejres fortid. Myter om Beowulf og Skjoldungerne har gennem århundreder koblet Lejre til kongemagten. Men først med de seneste årtiers arkæologiske undersøgelser er der kommet faktuel tyngde til historierne. Ikke mindst med udgravningen af de store kongehaller i 2008-09.

”Men hallerne eksisterer ikke bare i sig selv. De aftryk, som kongemagtens tilstedeværelse sætter i det omkringliggende landskab, har været betydelige – både som konkrete spor efter aktiviteter, og som en større iscenesættelse, hvor monumenter som gravhøje og skibssætninger så at sige har givet kongen berettigelse til magten. Det kunne man måske godt sidde ved sit skrivebord og regne ud for 40 år siden. Men nu kan man også se det i de fund, der kommer ind,” fortæller Ole Kastholm med henvisning til de store mængder detektorfund, der bliver gjort i området, og som er en af indikatorerne ved udvælgelsen af arealer til geofysik.

En slumrende kæmpe

Særligt ét fund har begejstret arkæologerne: Et stykke af en meget fornem og sjælden pragthjelm, der sidste år dukkede op som detektorfund nær kongehalsområdet. Fragmentet er dateret til år 650-750, hvilket tidsmæssigt stemmer med Lejres storhedstid. Samtidig er det dukket op på en mark, hvor metaldetektorerne de seneste ti år jævnligt har hylet af succes.

”På baggrund af de efterhånden mange detektorfund fra marken, havde vi en ret klar indikation af, at området nok har fungeret som en form for specialiseret værkstedsplads med tilknytning til kongesædet. At hjelmfragmentet dukker op lige præcis på den mark, kommer derfor ikke som den store overraskelse. Når det er fundet så tæt på selve kongehallerne og kan dateres tidsmæssigt til den samme periode, så må fundene og lokaliteterne have noget med hinanden at gøre. Det er virkelig spændende,” siger Julie Nielsen.

Hvis alt går vel, er arkæologerne blevet så meget klogere på undergrunden i Lejre, at de kan tage hul på fase to i 2026, som er de arkæologiske forundersøgelser.

”Der er fortsat mange perspektiver i undersøgelsen af Lejres betydning på det her tidspunkt – både lokalt, men også i kontekst med de andre samtidige kongemagter fx i Jylland, England og Sverige. Det er de spørgsmål, som det her projekt skal understøtte og forhåbentlig besvare. Vi får mulighed for fra flere aspekter at belyse historien om et kongesæde, som har været hengemt under jorden i så lang tid. Lejre er en slumrende kæmpe, som vi er i gang med at vække,” fortæller Julie Nielsen.

Gennem tre foredrag sætter Lejre Museum spot på områdets status som magtcentrum i vikingetid og germansk jernalder. Mød tre fagpersoner, der med hvert sit forskningsfelt og perspektiv belyser magten i Lejre.

Et øjenbryn fra en 700-tals pragthjelm blev sidste år fundet få hundrede meter fra kongehalsområdet i Lejre. Hjelmfragmentet føjer sig til rækken af kostbare fund, som fagpersoner tolker som udtryk for elitær magt i Lejre.

Og netop magt er helt centralt for efterårets foredragsrække på Lejre Museum, fortæller museumsinspektør Maja Kvamm:

”Når vi taler om kongesædet i Lejre, taler vi meget om magt, og ordet bliver brugt i flæng i mange sammenhænge. Derfor kunne vi godt tænke os at dykke lidt mere ned i magtbegrebet og blive klogere på, hvordan magt blev udøvet, legitimeret og fordelt i germansk jernalder og vikingetid? Hvordan tolker vi i dag, at magt, rigdom og pragt hang sammen? Og hvad forstår vi i det hele taget ved magt i denne periode? Det søger vi svar på i de kommende foredrag.”

Et andet gennemgående træk ved efterårets foredrag vil være, at de peger ud fra Lejre:

”Foredragene ser ikke på Lejre isoleret, men trækker tråde, ikke bare til andre dele af det område, der i dag er Danmark, men også ud over landets grænser. Serien giver på den måde både det lokale, det nationale og det internationale perspektiv på Lejre”, forklarer Maja Kvamm.

Torsdag den 9. oktober: Guld, sølv og kongemagt
Foredragsholder: arkæolog og museumsinspektør ved Museet Sønderskov, Lars Grundvad
Danmarks største vikingeguldskat, Fæstedskatten, er en del af et fund, der måske kan fortælle om dannelsen af riget og om den førkristne religions sidste storhedstid – en tid, hvor kongeligt guld og sølv var noget af det vigtigste, man kunne ofre. Men fundet kan måske også vise, at tidens allerstørste kongsgårde ved Lejre, Tissø og Fæsted skal ses sammen i én stor fortælling.
Køb billet til foredraget “Guld, sølv og kongemagt”

Torsdag den 6. november: Magtens teater
Foredragsholder: forskningskonsulent ved Copenhagen Business Academy, arkæolog og forfatter, Sandie Holst
Hvordan blev politisk magt praktiseret og udøvet i vikingetidens Skandinavien, og hvilken effekt havde den på historiens gang? Hvad betød politisk magt overhovedet på dette tidspunkt? Efterårets andet foredrag undersøger, hvordan politisk magt blev iscenesat og materialiseret i tre samtidige, men forskellige kulturer i perioden ca. 700-1000 e.v.t.: Karl den Stores storslåede palads i Aachen, det rigt dekorerede hovedsæde i det andalusiske kalifat, Madīnat al-Zahrāʾ og de skandinaviske residenskomplekser Lejre og Uppsala.
Køb billet til foredraget “Magtens teater”

Onsdag den 19. november: En pragthjelm fra Lejre
Foredragsholder: arkæologisk chef i ROMU Julie Nielsen
Et øjenbryn fra en 700-tals pragthjelm blev i 2024 fundet få hundrede meter fra kongehalsområdet i Lejre. Hjelmfragmentet føjer sig til rækken af kostbare fund, som fagpersoner tolker som udtryk for elitær magt i Lejre. Hør om fundet, der ikke blot er det mest opsigtsvækkende hjelmfund fra jernalderen i Danmark, men også et sjældent eksempel på en hjelm fra 700-tallet i hele Skandinavien.
Foredraget inkluderer besøg i udstillingen.
Køb billet til foredraget “En pragthjelm fra Lejre”, udstillingsbesøg er inkluderet.

Det er muligt at besøge udstillingen ”Pragthjelmen fra Lejre” på Lejre Museum indtil 31. oktober, hvor Lejre Museum lukker for sæsonen. I forbindelse med foredraget den 19. november bliver der dog en ekstra chance for at opleve det spektakulære fund, da foredraget inkluderer et eksklusivt besøg i udstillingen.

Som leder af det tværnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’ ånder arkæolog og Lejre-ekspert Tom Christensen lettet op: Otte intense års arbejde er afsluttet og udkommet som bog. Tredje og sidste artikel i serien om ’Viking Dynasties’ giver ordet til manden, der samlede de mange tråde.

Han var klar til at nyde sit otium. Men da KrogagerFonden i 2016 kontaktede arkæolog og daværende museumsinspektør på ROMU Tom Christensen med idéen til det omfattende tværnordiske forskningsprojekt ’Viking Dynasties’, slog han til.

”Forskellige omstændigheder gjorde, at jeg blev ankermand på projektet; det havde jeg ikke planlagt. Dér sad jeg på den danske pind – nu som projektleder på Nationalmuseet – og skulle holde snor i alle forskningens elementer,” siger Tom Christensen.

Dybt indblik i Lejre

I ’Viking Dynasties’ belyser forskere, hvordan kongerne fra yngre jernalders to sæder i Lejre og Gamla Uppsala i Sverige har interageret med hinanden. For Tom Christensen ligger projektet i naturlig forlængelse af det mangeårige arkæologiske arbejde, han har udført i Lejre. Resultaterne herfra udgav han i 2015 i bogen ’Lejre bag myten’.

”Jeg var allerede i dialog med svenske forskere om deres parallelle udgravninger af kongesædet i Gamla Uppsala. På den baggrund skruede vi oplægget sammen til ’Viking Dynasties’,” siger Tom Christensen.

Skifter sprogkurs

Forskningsværket skulle udkomme på dansk og svensk. Men projektledelsens ekskursion til England med kig på berømte fund fra vikingetiden fik den til at skifte sprogkurs.

”Vi oplevede, at englænderne ikke kender tilstrækkeligt til dynastierne i Lejre og Gamla Uppsala. For at udbrede forskningen til et internationalt publikum valgte vi at udgive værket på engelsk,” fortæller Tom Christensen.

Skaffer forskere fotos

Samlet set strækker arbejdet med ’Viking Dynasties’ sig over otte år. Tom Christensens opgave var at bidrage med artikler og som redaktør sikre bogens visuelt ensartede udtryk. Foruden Tom Christensen bestod redaktionen af John Ljungkvist og Neil Price – begge fra Uppsala Universitet.

”Ikke alle skribenter er vant til at illustrere deres artikler med fotos, kort og grafik. Det blev en stor del af redaktionens arbejde, og det tog tid,” siger Tom Christensen.

Mytiske kongesæder bliver konkrete

Overordnet er ambitionen med bogen at berige læserne med en ny forståelse af de to kongesæder i Lejre og Gamla Uppsala.

”Det, der sammenbinder pladserne, er den centrale rolle, de begge spiller i den nordiske litteraturs sagaer. Det følger arkæologien op på. Omkring år 600 ser vi exceptionelle haller og gravhøje blive opført de to steder. De materielle fund, forskerne har gjort, cementerer, at her fysisk har siddet to kongeslægter,” fastslår Tom Christensen.

Grise slagtes yngre i Gamla Uppsala

Som et eksempel på brugen af fund fra de to pladser fremhæver Tom Christensen den svenske zoolog Rudolf Gustavssons bidrag til ’Viking Dynasties’. Zoologen analyserer bl.a. grisens rolle som fødekilde hos de to kongeslægter. Grisen holder dynastierne udelukkende for at spise kødet – modsat kvæg, ged og får, der også giver mælk, skind og uld.
”Knoglestudier viser, at grisene blev slagtet yngre i Gamla Uppsala end i Lejre. Måske fordi man i kongesædet længst mod nord manglede vinterfoder til dyrene,” siger Tom Christensen.

Lejre-konger trækker tråde til mytiske fortidsvæsner

En ting, som får Lejres skjoldungeslægt til at skille sig ud fra Gamla Uppsalas ynglinger, er dynastiets forhistorie. I Lejre peger Tom Christensen på fundet af kongsgården fra år 700-900, der er omgivet af en palisade. Indlemmet i kongsgården er en flere tusind år gammel jættestue – et gravmonument af kæmpestore sten.

”Det tyder på, at Lejre-kongerne i yngre jernalder dyrkede deres forfædre ved at implementere deres stenkamre i kongernes nye bygninger. De holder simpelthen liv i en oldtidskult og en tro på, at mytiske fortidsvæsner rejste jættestuerne,” siger Tom Christensen.

Gamla Uppsala får eget bispesæde

Gamla Uppsala var derimod dækket af vand frem til omkring århundrederne før Kristi fødsel. Her hævede landet sig så meget, at det blev beboeligt. Til gengæld trækker ynglingeslægten tråde længere frem i tid.

”Omkring år 1000 ser vi magten rykke fra Lejre til Roskilde, som i middelalderen bliver Sjællands domkirke- og kongesæde. I Gamla Uppsala bygger man en stenkirke oven på vikingetidshallen. Den bliver senere et bispesæde. Her fastholder man magten i adskillige århundreder længere end i Lejre. Det interessante er, at de to kongesæder krydser hinanden i en 500 år lang fælles historie,” forklarer Tom Christensen.

Ingen easy reader

Bogen ’Viking Dynasties’ er videnskabeligt gangbar – ingen easy reader, erkender Tom Christensen. Han fremhæver værkets billedside.

”Bogen er et smukt nordisk visitkort til den internationale verden med budskabet om, at vi i Lejre og Gamla Uppsala har sammenlignelige kongesæder, der er karakteristiske for de skandinaviske lande.”

Han håber, at bogen vil øge interessen for rollen, de to dynastier har spillet i skandinavisk historie.

”England har mange krøniker om vikingerne dér. Vi ønsker, at bogen genererer en øget opmærksomhed på det nordiske perspektiv,” siger Tom Christensen.