VINTERFERIEHYGGE OG
OPLEVELSER FOR HELE  FAMILIEN

VINTERFERIE MED ROMU

Løs mysteriet om det koldblodige mord, oplev Gasolin’ i børnehøjde, byg en bæredygtig by af genbrugsmaterialer og besøg vores hyggelige og stemningsfulde vintermarked

KOLDBLODIGT MORD I KOLD KRIG

10.-16. februar kl. 11:00 – 14:00
60 kr. + billetgebyr
Frederikssund Museum

Billetter købes på billetto.dk eller i Frederikssund Museums butik

Frederikssund Museum, Færgegården gentager successen fra sidste år og inviterer til opklaring af en ny mordgåde i skolernes vinterferie, denne gang om et koldblodigt mord under den kolde krig.

Mordgåden udspiller sig under Den kolde krig, hvor kampen mellem stormagterne buldrer under overfladen. Der bliver spioneret og lusket i krogene, mens alle står på tåspidserne – kommer der en ny krig eller ej?

Årets mordgåde kræver list, fornuft og gode lytteevner. Vi befinder os midt i Den kolde krig, hvor spionagegrupper arbejder hårdt på at fange nogle af de lumske hemmeligheder, der dagligt flyver under radaren. Der er blevet begået et mord i området, men på grund af alt hemmelighedskræmmeriet er det næsten umuligt at få opklaret – der er brug for hjælp udefra. Find luppen frem og kom politiet til undsætning i denne spændende og dramatiske mordgåde!

Efterforskningschefen møder jer ved indgangen, hvor I får udleveret rapporter og bliver orienteret om sagen. Herefter går selve opklaringsarbejdet i gang. Hver familie laver sit eget opklaringsarbejde, så her er samarbejde og holdånd helt afgørende. Det gælder nemlig om at holde både øjne og ører åbne efter spor i sagen overalt, hvor man går! Undervejs er der mulighed for at møde nogle af de mistænkte og snakke med dem.

Arrangementet er for hele familien, men henvender sig primært til børn i alderen 7-14 år og deres voksne.

 

DET BEDSTE TIL MIG OG MINE VENNER

10.-14. februar, kl. 11.00-15.00   17.-21. februar, kl. 11.00-15.00 Rundvisning kl. 11:00-11:45 Værksted kl. 12:00-15:00

Entré 110 kr – rundvisning gratis. Materialepris i værkstedet afhænger af valg af merchandise.

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

VINTERFERIESJOV Kickstart vinterferien med et familiebesøg på RAGNAROCK, hvor du kan komme med på en helt særlig Gasolin’-rundvisning i børnehøjde.

Med en legesyg tilgang, hvor alle børn og deres voksne kan være med, skal vi på fornavn med Kim, Franz, Søren og Wili, og sammen høre de fedeste numre, quizze og køre rundt på verdens største pladespiller. I værkstedet kan I bagefter lave jeres eget personlige Gasolin’-merchandise og tage det fedeste minde med hjem – alt imens anlægget selvfølgelig spiller Langebro, Rabalderstræde og alle de andre kende Gasolin’ sange.

Billetter til familierundvisningen skal købes på billetto.dk (110 kr +gebyr) eller i RAGNAROCKs butik.

OBS: Begrænset antal pladser

Vinterloppemarked i Lützhøfts Købmandsgård

20.-21. februar kl. 11:00 – 15:00. Gratis entré Lützhøfts Købmandsgård, Ringstedgade 6-8, Roskilde

Gør et loppefund i Roskildes hyggeligste Købmandsgård! Det er de fineste, sjove og skæve ting og sager, der popper frem fra loftet, kælderen og de gamle depoter, når vinteroprydningen står på.

Det laver vi et lille loppemarked ud af i vinterferien, hvor du kan købe et godt loppefund til en god pris. Butikken holder åbent, så kig endelig ind og find varer som du ikke vidste, du havde brug for.

 

DEN BÆREDYGTIGE DRØMMEBY

Ferieaktivitet for hele familien

10.-14. februar
17. – 21. februar.
Alle dage kl. 10:00 – 14:00 i museets åbningstid
60 kr. for voksne. 0-17 år gratis.


Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Hvis du var byplanlægger, hvordan ville du så bygge en bæredygtig by?

En bæredygtig by er en by, som er dejlig at bo i lige nu – uden at det går ud over fremtidige generationer. Bæredygtighed handler ikke kun om klimaudfordringer, men også om byer, hvor vi føler os hjemme, hvor der er plads til alle og plads til at være sammen.

Vær med til at bygge en bæredygtig by af genbrugsmaterialer.

Hør mere om, hvordan Roskilde har udviklet sig og kom med gode ideer til, hvordan Roskilde kan blive mere bæredygtig.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.