BEGIVENHED
Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
Af: Jens-Jørgen Krogh
I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.
”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.
”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.
I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.
Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.
TID, PRIS, STED
21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00
Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
nov 25, 2022 | Artikel, Begivenhed
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
nov 25, 2022 | Artikel, Begivenhed
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
nov 16, 2022 | Artikel, Podcast-artikler
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
okt 31, 2022 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed, Det sker, Nyheder
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.