Historisk viden

KULTURARV

VORES FÆLLES KULTURARV

I ROMUs dækningsområde (Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune) findes en lang række enestående spor fra vores fælles fortid  af både national og international betydning. Her kan eksempelvis nævnes kongehallerne og skibsætningen i Gl. Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde, Håndtegnsstenene i Frederikssund samt mange andre unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.

ROMU forsker i disse emner for at forstå fortiden og derigennem blive klogere på, hvad det vil sige at være menneske. Formålet er at skabe ny viden, der både er relevante for offentligheden samt fagfæller.

ROMU råder over videnskabeligt uddannet  personale inden for fagområderne arkæologi og historie/etnologi. ROMU har en klar ambition om at bidrage med væsentlig forskning på alle disse fagområder.

INDSAMLING

De genstande, museet samler og bevarer for eftertiden, er grundlaget for at fortælle områdets historie. Derfor er det vigtigt, at genstandene har det, der kaldes proveniens, dvs. vi skal kende deres oprindelse og historien om deres brug. ROMU samler kun genstande ind fra Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, samt genstande, som er knyttet til pop, rock og ungdomskultur.

Ønsker du at aflevere genstande til museet?
Har du noget, du mener, kan være af interesse for museet, hører vi meget gerne fra dig. Det er dog nødvendigt at lave en aftale på forhånd med en af museets inspektører, som er ansvarlige for indsamling af genstande.

Derfor skriv først til romu@romu.dk

Så vurderer museet, om dine genstande passer ind i de eksisterende samlinger og vil kunne bidrage med ny viden. Det er som udgangspunkt ikke muligt at aflevere genstande på museet uden forudgående aftale.

Hvis museet siger ja, udfyldes en indkomstseddel med oplysninger om, hvor tingene stammer fra, og hvem der har brugt dem. Du skriver også under på, at ROMU bliver ejer af genstandene.

BEVARING

ROMU er gennem museumsloven forpligtet til at registrere og opbevare sine indsamlede genstande, så de ikke går til.

Museets konserveringsværksted tilser samlingerne og varetager det daglige bevaringsarbejde. Dette kan være egentlige konserveringsopgaver, varetagelse af magasinindretning, så den er optimal for museets samlinger, samt overvågning af klima på magasin og i udstillinger.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.