HISTORIEN ER DIN
ARKÆOLOGI
OM ARKÆOLOGI
ROMU har det arkæologiske ansvar for Egedal, Frederikssund, Lejre og Roskilde kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt ved forskellige former for anlægsarbejder. Dette arbejde finder sin baggrund i Museumslovens kapitel 8.
ROMU er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med de ca. 2.400 fredede fortidsminder, som findes på det centrale og vestlige Sjælland
Formålet med tilsynet er at få det enkelte fortidsmindes tilstand beskrevet samt at dokumentere eventuelle lovovertrædelser. Ønsker man at gøre opmærksom på beskadigede fredede fortidsminder, skal man orientere Slots- og Kulturstyrelsen samt kontakte ROMU på:
T +45 46 31 65 00
E museumslov@romu.dk
Læs uddrag fra Museumsloven
Museumsloven har bl.a. til formål at beskytte kulturarven. En del af kulturarven er materielle spor i jorden efter fortidens mennesker, de arkæologiske levn. I Danmark er det ikke lovligt at fjerne eller ødelægge arkæologiske levn, uden at arkæologerne fra det lokale museum først har undersøgt dem. Museumslovens udgangspunkt er, at det er den bygherre, som ved et anlægsarbejde vil komme til at ødelægge et fortidsminde, der skal betale for de forudgående arkæologiske undersøgelser.
En af museumslovens intentioner er at skabe dialog mellem museet og bygherren så tidligt som muligt i planlægningen af et jordarbejde. Der skal skabes overblik over eventuelle fortidsminder på det pågældende areal, så disse kan sikres enten gennem en udgravning eller ved at projektet ændres, så de arkæologiske fund bevares på stedet. Det sker ved, at museet gennemgår lokalplaner og byggetilladelser m.v. og sammenholder med vores eksisterende arkæologiske viden samt eventuelt foretager forundersøgelser, som i visse tilfælde resulterer i egentlige arkæologiske udgravninger.
Hvorvidt et fortidsminde er væsentligt og dermed skal udgraves, eller alternativt bevares, afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med det lokale kulturhistoriske museum.
ARKÆOLOGI FOR BYGHERRER
Lad os samarbejde om at bevare fortiden
Hvad kan jeg selv gøre? Hvordan kan ROMU hjælpe mig med at sikre kulturarven og overholde loven?
Som lodsejer, bygherre eller planlægger kan man altid henvende sig til det lokale museum for at få information om eventuelle fortidsminder på et givent areal. Her kan man også blive vejledt i forhold til museumslovens bestemmelser.
Herunder finder du links til museumsloven samt Slots- og Kulturstyrelsen vejledning vedrørende arkæologiske undersøgelser.
Slots- og kulturstyrelsens vejledning om arkæologiske undersøgelser her
MERE OM ARKÆOLOGI
Arkivalsk gennemgang
Museets arkæologer gennemgår alle lokalplaner og anlægstilladelser fra kommunerne i vores ansvarsområde. Gennemgangen er baseret på oplysninger om fortidsminder i centrale arkiver såvel som museets eget arkiv sammenholdt med museets arkæologiske indsigt og lokalkendskab.
Hvis vi på den baggrund mener, at et planlagt anlægsarbejde kan komme i konflikt med arkæologiske interesser, så henvender vi os direkte til den pågældende bygherre for at starte en dialog om projektet.
Bindende udtalelser om fortidsminder (§ 25 udtalelse)
Forud for et byggeri kan man som bygherre anmode museet om en udtalelse vedrørende mulige fortidsminder på det pågældende areal. Nogle gange kan udtalelsen laves fra skrivebordet, andre gange må den baseres på en arkæologisk forundersøgelse på stedet (jf. nedenfor). Udtalelsen kan være positiv eller negativ. En positiv udtalelse betyder, at der er fortidsminder på arealet, som bygherre skal betale for en undersøgelse af, før et anlægsarbejde må sættes i gang. En negativ udtalelse betyder, at der – efter museets vurdering – ikke er fortidsminder af betydning på arealet, og at et anlægsarbejde dermed kan gennemføres uden videre. Skulle der alligevel dukke fortidsminder op ved anlægsarbejdet, er de stadig beskyttet af museumsloven og skal undersøges, men udgiften til undersøgelsen påhviler i stedet Slots- og Kulturstyrelsen og ikke bygherre.
Arkæologisk udgravning
Findes der fortidsminder på et areal, der berøres af et anlægsarbejde, skal disse undersøges af museets arkæologer, før anlægsarbejdet kan gå i gang.
Hensigten med undersøgelsen er at undersøge og registrere fortidsminderne, så vi kan bevare den bedst mulige viden om dem, når først de er forsvundet.
Udgiften til denne undersøgelse afholdes som udgangspunkt af bygherre.
Arkæologisk forundersøgelse
Er der registreret fortidsminder på et areal, som vil blive berørt af anlægsarbejde, så er bygherre nødt til at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af de pågældende fund.
Forundersøgelsen skal afgøre et fortidsmindes præcise beliggenhed og omfang, samt hvor godt bevaret det er. På den baggrund kan museet udarbejde et budget for omkostningerne ved en eventuel udgravning.
Om frivillige forundersøgelser
Det er kun en mindre del af de arkæologiske levn, som er registreret eller kan iagttages på jordoverfladen. Vil man økonomisk og planmæssigt sikre sig mest muligt mod arkæologiske overraskelser under et anlægsarbejde, anbefaler museet som udgangspunkt, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af arealet – også selv om der ikke er registreret fortidsminder. Til at begynde med er det en god idé at anmode museet om en ”§ 25 udtalelse” (jf. ovenfor).
Formålet med den frivillige forundersøgelse er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på et givent areal. Som bygherre opnår man herigennem bedre mulighed for at tilrettelægge sit anlægsarbejde. I museumsloven skelnes mellem mindre og større forundersøgelser. Museet afholder udgifterne til mindre forundersøgelse af et samlet planareal på under 5000 m2, mens det er bygherre der afholder udgifterne ved større forundersøgelser. Dog gælder særlige regler for de middelalderlige byer – som Roskilde – hvor alle forundersøgelser som udgangspunkt bliver betragtet som ”større”, uagtet arealets omfang.
Arkæologiske budgetter
Museet udarbejder budgetter for forundersøgelse og udgravninger. Der er tale om såkaldte ”maksimumbudgetter”. Bygherre kan dermed ikke komme til at betale mere end det beløb, et budget lyder på.
Derimod kan en udgravning godt blive billigere, hvis arbejdet for eksempel forløber hurtigere end planlagt, eller hvis fortidsmindernes omfang er mindre end anslået. Det er det faktisk forbrugte beløb, som bygherre skal betale.
Alle budgetter skal godkendes i Slots- og Kulturstyrelsen. Et godkendt budget kan derefter forelægges bygherre.
Andre forhold
Det er en god idé at planlægge i tide. Arkæologiske undersøgelser kan være langvarige, og god planlægning er altid fordelagtig i økonomisk såvel som arkæologisk henseende.
Kontakt os gerne så tidligt som muligt i planlægningen af anlægsarbejder, så vi kan give råd og vejledning.
ARKÆOLOGISKE FUND
ODIN FRA LEJRE
Den verdensberømte lille sølvfigur fra ca. år 900, forestiller guden Odin siddende i sit højsæde Lidskjalv, flankeret af ravnene Hugin og Munin på armlænene.
“Odin”er 18 mm høj, vejer 9 gram og støbt i sølv indlagt med sortfarvet metallegering.
MANNERUPSKATTEN
Sølvskat fra ældre germansk jernalder bestående af ringe, mønter, sølv-barrer samt flere hundrede ituklippede og omsmeltede sølvgenstande
SÆRLIGT FOR AMATØRARKÆOLOGER
ROMU er dagligt i kontakt med amatørarkæologer, der har fundet oldsager inden for museets ansvarsområde. Der er ikke mindst tale om fund, som er gjort med metaldetektor, men det kan også være løsfundne oldsager af sten m.v. En stadig stigende del af disse oldsager skal sendes videre til Nationalmuseet til danefæbehandling. Det kan være en langsommelig affære, men du kan selv gøre meget for at hjælpe både ROMUs og Nationalmuseets arkæologer, så sagsbehandlingen ikke varer alt for længe.
DETEKTORFUND OG DANEFÆ
“Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi” Museumslovens §30, stk. 1
Hvis du finder genstande, der er omfattet af danefælovgivningen, skal du indlevere dem til danefæbehandling.
HVOR MÅ MAN GÅ MED DETEKTOR
Når du vil gå med metaldetektor skal du huske altid at få tilladelse fra jordens ejer. Endvidere skal du være klar over, at man ikke må anvende metaldetektorer på fredede fortidsminder og i Statsskovene. Forhåbentlig giver din detektor signal om spændende fund under jordoverfladen, og her skal du huske, at du kun må grave ned i pløjelagets dybde – typisk ned til 30 cm fra jordoverfladen.
Yderligere gravning må kun foretages af museets medarbejdere!
SÅDAN FORBEREDER DU DIN AFSØGNING
Kontakt jordens ejer og få dennes tilladelse til din afsøgning.
Medbring altid en gps og sørg for, at datum er indstillet til WGS84 UTM eller Euref89. Du kan læse hvordan i vejledningen til din gps. X og Y koordinater nedskrive i meter og ikke i breddegrader
Fundne genstande skal pakkes i individuelle poser – gerne lynlåsposer – påskrevet dit eget fundnummer samt gps-koordinater.
Fund fra forskellige lokaliteter holdes adskilt og matrikel nr. og ejerlev på den aktuelle mark noteres
Gå så vidt muligt systematisk på markerne – også selvom der ikke umiddelbart bliver gjort fund. Museet er meget interesseret i at vide, hvor der findes marker med fund, men også hvor der findes marker, hvor der trods intensiv afsøgning ikke er fund.
INDLEVERING AF GENSTANDE TIL DANEFÆBEHANDLING
Udfyld et registreringsark for hver enkelt fundområde og send det til romu@romu.dk eller medbring det ved indleveringen, så vi har det i elektronisk form.
Du finder registreringsarket her (word)
Kontakt museets arkæologer på:
+45 46 31 65 00 eller
museumslov@romu.dk
Og lav en aftale om indlevering, så du ikke går forgæves. Du kan aftale at indlevere dine genstande på vores afdelinger i Roskilde og Frederikssund.
Ved indleveringen på museet vil en arkæolog gennemgå dine fund og i samarbejde med dig udfylde resten af registreringsarket, som også er din kvittering for indleveringen.
Når din indlevering til museet er afsluttet, vil vi hurtigst muligt få behandlet dine genstande og indlevere dem til Nationalmuseet. Bliver dine genstande erklæret for danefæ, vil du modtage besked direkte fra Nationalmuseet.
Se video herunder fra ROMUs udgravning i Vindinge syd for Roskilde i 2017 – 2018
Læs mere
ARKÆOLOGISK VIDEN
KULTURHISTORISKE RAPPORTER
I tilknytning til de bygherrebetalte udgravninger bliver der udarbejdet en ”Kulturhistorisk rapport”.
Rapporten er en lettilgængelig opsummering af udgravningens vigtigste resultater og rigt illustreret med tegninger og fotografier. Årets kulturhistoriske rapporter publiceres i museumskoncernens årsskrift ROMU. Rapporterne er udarbejdet siden 2002 og kan ses og downloades som pdf-fil ved at trykke på linket herunder.
Efter endt udgravning udarbejdes desuden en ”udgravningsberetning”. Denne omfatter den videnskabelige redegørelse og samlede dokumentation. Beretningen, som arkiveres på museet og hos Slots- og Kulturstyrelsen, er først og fremmest henvendt til fagfolk.
TIDSSKRIFTET GEFJON
ROMU samarbejder med Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitetsforlag om at udgive det videnskabelige tidsskrift: ”Gefjon”.
Redaktionsgruppen består af to nyere tids – og to arkæologiske inspektører fra begge museer. Tidsskriftet tager afsæt i, at der i dag stilles større og større krav til, at museerne publicerer artikler af høj forskningsmæssig kvalitet samtidig med, at der ikke findes tilstrækkeligt antal dansksprogede fagfællebedømte tidsskrifter til at opfylde dette behov.
Tidsskriftet Gefjon kan købes i butikkerne på ROMU´s besøgssteder.
