HISTORIEN ER DIN

ARKÆOLOGI

KONTAKT ROMU ARKÆOLOGI

+45 46 31 65 00
museumslov@romu.dk

OM ARKÆOLOGI

ROMU har det arkæologiske ansvar for Egedal, Frederikssund, Lejre og Roskilde kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt ved forskellige former for anlægsarbejder. Dette arbejde finder sin baggrund i Museumslovens kapitel 8.

ROMU er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med de ca. 2.400 fredede fortidsminder, som findes på det centrale og vestlige Sjælland

Formålet med tilsynet er at få det enkelte fortidsmindes tilstand beskrevet samt at dokumentere eventuelle lovovertrædelser. Ønsker man at gøre opmærksom på beskadigede fredede fortidsminder, skal man orientere Slots- og Kulturstyrelsen samt kontakte ROMU på:

T +45 46 31 65 00
museumslov@romu.dk

Læs uddrag fra Museumsloven

Museumsloven har bl.a. til formål at beskytte kulturarven. En del af kulturarven er materielle spor i jorden efter fortidens mennesker, de arkæologiske levn. I Danmark er det ikke lovligt at fjerne eller ødelægge arkæologiske levn, uden at arkæologerne fra det lokale museum først har undersøgt dem. Museumslovens udgangspunkt er, at det er den bygherre, som ved et anlægsarbejde vil komme til at ødelægge et fortidsminde, der skal betale for de forudgående arkæologiske undersøgelser.

En af museumslovens intentioner er at skabe dialog mellem museet og bygherren så tidligt som muligt i planlægningen af et jordarbejde. Der skal skabes overblik over eventuelle fortidsminder på det pågældende areal, så disse kan sikres enten gennem en udgravning eller ved at projektet ændres, så de arkæologiske fund bevares på stedet. Det sker ved, at museet gennemgår lokalplaner og byggetilladelser m.v. og sammenholder med vores eksisterende arkæologiske viden samt eventuelt foretager forundersøgelser, som i visse tilfælde resulterer i egentlige arkæologiske udgravninger.

Hvorvidt et fortidsminde er væsentligt og dermed skal udgraves, eller alternativt bevares, afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med det lokale kulturhistoriske museum.

ARKÆOLOGI FOR BYGHERRER

Lad os samarbejde om at bevare fortiden
Hvad kan jeg selv gøre? Hvordan kan ROMU hjælpe mig med at sikre kulturarven og overholde loven?

Som lodsejer, bygherre eller planlægger kan man altid henvende sig til det lokale museum for at få information om eventuelle fortidsminder på et givent areal. Her kan man også blive vejledt i forhold til museumslovens bestemmelser.

Herunder finder du links til museumsloven samt Slots- og Kulturstyrelsen vejledning vedrørende arkæologiske undersøgelser.

Museumsloven

Slots- og kulturstyrelsens vejledning om arkæologiske undersøgelser her

MERE OM ARKÆOLOGI

Arkivalsk gennemgang

Museets arkæologer gennemgår alle lokalplaner og anlægstilladelser fra kommunerne i vores ansvarsområde. Gennemgangen er baseret på oplysninger om fortidsminder i centrale arkiver såvel som museets eget arkiv sammenholdt med museets arkæologiske indsigt og lokalkendskab.

Hvis vi på den baggrund mener, at et planlagt anlægsarbejde kan komme i konflikt med arkæologiske interesser, så henvender vi os direkte til den pågældende bygherre for at starte en dialog om projektet.

Bindende udtalelser om om fortidsminder (§ 25 udtalelse)

Forud for et byggeri kan man som bygherre anmode museet om en udtalelse vedrørende mulige fortidsminder på det pågældende areal. Nogle gange kan udtalelsen laves fra skrivebordet, andre gange må den baseres på en arkæologisk forundersøgelse på stedet (jf. nedenfor). Udtalelsen kan være positiv eller negativ. En positiv udtalelse betyder, at der er fortidsminder på arealet, som bygherre skal betale for en undersøgelse af, før et anlægsarbejde må sættes i gang. En negativ udtalelse betyder, at der – efter museets vurdering – ikke er fortidsminder af betydning på arealet, og at et anlægsarbejde dermed kan gennemføres uden videre. Skulle der alligevel dukke fortidsminder op ved anlægsarbejdet, er de stadig beskyttet af museumsloven og skal undersøges, men udgiften til undersøgelsen påhviler i stedet Slots- og Kulturstyrelsen og ikke bygherre.

Arkæologisk udgravning

Findes der fortidsminder på et areal, der berøres af et anlægsarbejde, skal disse undersøges af museets arkæologer, før anlægsarbejdet kan gå i gang.

Hensigten med undersøgelsen er at undersøge og registrere fortidsminderne, så vi kan bevare den bedst mulige viden om dem, når først de er forsvundet.

Udgiften til denne undersøgelse afholdes som udgangspunkt af bygherre.

Arkæologisk forundersøgelse

Er der registreret fortidsminder på et areal, som vil blive berørt af anlægsarbejde, så er bygherre nødt til at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af de pågældende fund.

Forundersøgelsen skal afgøre et fortidsmindes præcise beliggenhed og omfang, samt hvor godt bevaret det er. På den baggrund kan museet udarbejde et budget for omkostningerne ved en eventuel udgravning.

Om frivillige forundersøgelser

Det er kun en mindre del af de arkæologiske levn, som er registreret eller kan iagttages på jordoverfladen. Vil man økonomisk og planmæssigt sikre sig mest muligt mod arkæologiske overraskelser under et anlægsarbejde, anbefaler museet som udgangspunkt, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af arealet – også selv om der ikke er registreret fortidsminder. Til at begynde med er det en god idé at anmode museet om en ”§ 25 udtalelse” (jf. ovenfor).

Formålet med den frivillige forundersøgelse er at skabe overblik over eventuelle fortidsminder af væsentlig interesse på et givent areal. Som bygherre opnår man herigennem bedre mulighed for at tilrettelægge sit anlægsarbejde. I museumsloven skelnes mellem mindre og større forundersøgelser. Museet afholder udgifterne til mindre forundersøgelse af et samlet planareal på under 5000 m2, mens det er bygherre der afholder udgifterne ved større forundersøgelser. Dog gælder særlige regler for de middelalderlige byer – som Roskilde – hvor alle forundersøgelser som udgangspunkt bliver betragtet som ”større”, uagtet arealets omfang.

Arkæologiske budgetter

Museet udarbejder budgetter for forundersøgelse og udgravninger. Der er tale om såkaldte ”maksimumbudgetter”. Bygherre kan dermed ikke komme til at betale mere end det beløb, et budget lyder på.

Derimod kan en udgravning godt blive billigere, hvis arbejdet for eksempel forløber hurtigere end planlagt, eller hvis fortidsmindernes omfang er mindre end anslået. Det er det faktisk forbrugte beløb, som bygherre skal betale.

Alle budgetter skal godkendes i Slots- og Kulturstyrelsen. Et godkendt budget kan derefter forelægges bygherre.

Andre forhold

Det er en god idé at planlægge i tide. Arkæologiske undersøgelser kan være langvarige, og god planlægning er altid fordelagtig i økonomisk såvel som arkæologisk henseende.

Kontakt os gerne så tidligt som muligt i planlægningen af anlægsarbejder, så vi kan give råd og vejledning.

Kontakt ROMUs arkæologer

+45 46 31 65 00

museumslov@romu.dk

ARKÆOLOGISKE FUND

GLASBÆGER

Glasbæger af denne type er yderst sjældne, og menes at stamme fra egnene tæt på Sortehavet.

Fundet ved udgravning af gravpladser i Vindinge, syd for Roskilde og tilhører den periode, vi kalder romersk jernalder (1.E.v.t – 400. E.v.t.)

ODIN FRA LEJRE

Den verdensberømte lille sølvfigur fra ca. år 900, forestiller guden Odin siddende i sit højsæde Lidskjalv, flankeret af ravnene Hugin og Munin på armlænene.

“Odin”er  18 mm høj, vejer 9 gram og støbt i sølv indlagt med sortfarvet metallegering.

 Udstillet på Lejre Museum

MANNERUPSKATTEN

Sølvskat fra ældre germansk jernalder bestående af ringe, mønter, sølv-barrer samt flere hundrede ituklippede og omsmeltede sølvgenstande

Udstillet på Lejre Museum

SÆRLIGT FOR AMATØRARKÆOLOGER

ROMU er  dagligt i kontakt med amatørarkæologer, der har fundet oldsager inden for museets ansvarsområde. Der er ikke mindst tale om fund, som er gjort med metaldetektor, men det kan også være løsfundne oldsager af sten m.v. En stadig stigende del af disse oldsager skal sendes videre til Nationalmuseet til danefæbehandling. Det kan være en langsommelig affære, men du kan selv gøre meget for at hjælpe både ROMUs og Nationalmuseets arkæologer, så sagsbehandlingen ikke varer alt for længe.

DETEKTORFUND OG DANEFÆ
“Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi” Museumslovens §30, stk. 1

Hvis du finder genstande, der er omfattet af danefælovgivningen, skal du indlevere dem til danefæbehandling.

HVOR MÅ MAN GÅ MED DETEKTOR

Når du vil gå med metaldetektor skal du huske altid at få tilladelse fra jordens ejer. Endvidere skal du være klar over, at man ikke må anvende metaldetektorer på fredede fortidsminder og i Statsskovene. Forhåbentlig giver din detektor signal om spændende fund under jordoverfladen, og her skal du huske, at du kun må grave ned i pløjelagets dybde – typisk ned til 30 cm fra jordoverfladen. 

Yderligere gravning må kun foretages af museets medarbejdere!

SÅDAN FORBEREDER DU DIN AFSØGNING

Kontakt jordens ejer og få dennes tilladelse til din afsøgning.

Medbring altid en gps og sørg for, at datum er indstillet til WGS84 UTM eller Euref89. Du kan læse hvordan i vejledningen til din gps. X og Y koordinater nedskrive i meter og ikke i breddegrader

Fundne genstande skal pakkes i individuelle poser – gerne lynlåsposer – påskrevet dit eget fundnummer samt gps-koordinater.

Fund fra forskellige lokaliteter holdes adskilt og matrikel nr. og ejerlev på den aktuelle mark noteres

Gå så vidt muligt systematisk på markerne – også selvom der ikke umiddelbart bliver gjort fund. Museet er meget interesseret i at vide, hvor der findes marker med fund, men også hvor der findes marker, hvor der trods intensiv afsøgning ikke er fund.

INDLEVERING AF GENSTANDE TIL DANEFÆBEHANDLING

Udfyld et registreringsark for hver enkelt fundområde og send det til romu@romu.dk eller medbring det ved indleveringen, så vi har det i elektronisk form.

Du finder registreringsarket her (word)

Kontakt museets arkæologer på:

+45 46 31 65 00 eller
museumslov@romu.dk

Og lav en aftale om indlevering, så du ikke går forgæves. Du kan aftale at indlevere dine genstande på vores afdelinger i Roskilde og Frederikssund.

Ved indleveringen på museet vil en arkæolog gennemgå dine fund og i samarbejde med dig udfylde resten af registreringsarket, som også er din kvittering for indleveringen.

Når din indlevering til museet er afsluttet, vil vi hurtigst muligt få behandlet dine genstande og indlevere dem til Nationalmuseet. Bliver dine genstande erklæret for danefæ, vil du modtage besked direkte fra Nationalmuseet.

Se video herunder fra ROMUs udgravning i Vindinge syd for Roskilde i 2017 – 2018

Læs mere

ARKÆOLOGISK VIDEN

KULTURHISTORISKE RAPPORTER

I tilknytning til de bygherrebetalte udgravninger bliver der udarbejdet en ”Kulturhistorisk rapport”.

Rapporten er en lettilgængelig opsummering af udgravningens vigtigste resultater og rigt illustreret med tegninger og fotografier. Årets kulturhistoriske rapporter publiceres i museumskoncernens årsskrift ROMU. Rapporterne er udarbejdet siden 2002 og kan ses og downloades som pdf-fil ved at trykke på linket herunder.

Efter endt udgravning udarbejdes desuden en  ”udgravningsberetning”. Denne omfatter den videnskabelige redegørelse og samlede dokumentation. Beretningen, som arkiveres på museet og hos Slots- og Kulturstyrelsen, er først og fremmest henvendt til fagfolk.

TIDSSKRIFTET GEFJON

ROMU samarbejder med Museum Sydøstdanmark og Aarhus Universitetsforlag om at udgive det  videnskabeligt tidsskrift: ”Gefjon”.

Redaktionsgruppen består af to nyere tids – og to arkæologiske inspektører fra begge museer. Tidsskriftet tager afsæt i, at der i dag stilles større og større krav til, at museerne publicerer artikler af høj forskningsmæssig kvalitet samtidig med, at der ikke findes tilstrækkelig antal dansksprogede fagfællebedømte tidsskrifter til at opfylde dette behov. 

Tidsskriftet Gefjon kan købes i butikkerne på ROMU´s besøgssteder. 

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.