10 stærke sager at se på museet

ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her.

Af Morten Thomsen Højsgaard

Rå motorkraft. Provokerende flag. Skinnende vikingesmykke.

Der er så meget, der kan gøre indtryk, når man bevæger sig indenfor i den verden af historier og oplevelser, som museerne står for.

Faktisk passer museumsorganisationen ROMU samlet set godt på flere end 200.000 forskellige ting og sager fra oldtiden til i dag, når både udstillinger og magasiner lægges sammen.

Hver og en rummer disse genstande en særlig historie om noget, mennesker har skabt, gjort, været optaget af eller efterladt sig. Og det kan være stærke sager, der er tale om. 

Her er 10 eksempler fra museets gemmer, som man bare ikke lige sådan glemmer, når man først har set dem.

Tip: Hvis du er bruger af Instagram, kan du klikke på billedet og dermed give et ”like” til den eller de ting, der gør størst indtryk på dig.

BILLEDER FRA HVERDAGEN PÅ ROMU   

Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet. Flere gange om ugen lægger han billeder fra hverdagen i museumsorganisationen op på Instagram, hvorfra alle illustrationer til denne artikel også stammer.

1. Dannebrogs-“burkaen”, der viser musikkens dybe følelser

Det danske flag har påkaldt sig ekstra stor opmærksomhed i år, hvor det officielle Danmark har markeret 800-året for slaget i Estland, hvor flaget ifølge sagnet faldt ned fra himmelen.

Flaget bruges på alskens måder, ikke blot til officielle begivenheder, men i høj grad også til helt almindelige fødselsdage, til lokale fester, til sport – og i musikkens og kunstens verden.

På et centralt sted på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur – står denne helt særlige udgave af Dannebrog med en form, der minder om en burka, men også med en tilblivelse, der bygger på inspiration fra folkedragter og med et twist af erotisk legetøj.

Det var sanger og kunstner Jomi Massage, der brugte netop denne flertydige udgave af det danske flag som cover på et album med titlen “Skandinaviske Klagesange” tilbage i 2006. Hun udskød lanceringen under indtryk af urolighederne under Muhammed-krisen. Men udkom til slut alligevel med Dannebrogs-burka-coveret, der senere kom til at indgå i samlingen af vigtige genstande fra nyere dansk musik- og populærkultur, som ROMU nu passer godt på.

For det er stærke følelser, som er gemt i værket her, i alle historierne bag, i reaktionerne parallelt med udgivelsen og hos publikum på museet i dag. 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

2. Racerbilen, der begejstrer publikum

”Jeg husker Roskilde Ring fra min grønne ungdom, hvor jeg som 10 års knægt fik røde øjne af kiggeri gennem sprækker i presenningen, der omgav banen”.

Sådan lyder et minde fra en herre, der boede i Roskilde som barn. Og hans minde deles af titusindvis af andre borgere, som oplevede racerbanen Roskilde Ring med både danske og internationale væddeløb i årene fra 1955 til 1968. 

I foyeren til Roskilde Museum på Sankt Ols Stræde i domkirkebyen står denne Formel 3 Alfa Dana Midget 500 ccm fra 1957, som er en af de racerbiler, der har slidt på asfalten og begejstret utallige tilskuere på Roskilde Ring tilbage i storhedstiden.

Bilen har været ejet af Thorkild Kirk Simonsen, som gjorde en stor indsats for at formidle historier om og oplevelser med motorsport. Heldigvis kalder hans racerbil stadig minder frem hos modne gæster på museet, mens de lidt yngre via bilen får vækket nysgerrigheden for historien blandt andet ved at se den rå maskinkraft – og det udsatte førersæde.

 

3. Kasseapparatet, der leverer varen  

Verden af i dag er digital, og for mange unge er kontanter noget, der nærmest betragtes som gammeldags.

Handler man i Lüftshøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde, forholder det sig anderledes. Butikken er indrettet som i 1920’erne med sukker, kaffe, børster og træfigurer, som tager sig ud på en helt anden måde end i dag. Og når man betaler, er det da også et absolut analogt kasseapparat af typen National fra mellemkrigsårene med træ og messing, der tages i brug for at kunne levere varen.

Både børn og voksne kan komme helt om bag disken, se knapperne på kasseapparatet og dreje på håndtaget for kontant afregning.

Det lille, hvide og kække skilt, som er klistret på, øverst til venstre vidner dog om, at MobilePay og den digitale verden også lige har sneget sig ind i denne del af museernes verden. Af hensyn til kunderne.

Og priserne, de har da også fået et lille tak op siden 1920’erne. Af hensyn til købmandsforretningen. 

 

4. Jernbanen, der forandrer Roskilde

Dannebrog er strøget til tops på billedet af J.C. Gottschalck med damplokomotivet, der ankommer til Roskilde. Gottschalck fangede nænsomt stemningen af uskyld og nybrud omkring den første jernbane i det danske kongerige, som åbnede i 1847 på strækningen mellem København og Roskilde.

Maleriet “Udsigtshøjen Plantagen” med toget og vognene er fra 1861, og det kan ses på Roskilde Museum, hvor der også findes en såkaldt fugleskydeskive med samme motiv og af samme maler helt tilbage fra 1840’erne.

Toget, som H.C. Andersen i 1859 kaldte for ”dampdragen”, gjorde som ny teknologi stort indtryk i samtiden. Nogle borgere i Roskilde var utilfredse med alt fra finansieringen til støjen, men realiteterne var og er, at jernbanen bidrog mærkbart til at forandre byen. Den tilførte ikke bare trafik, men også økonomi, mennesker og muligheder.

  

5. Vandmøllen, der skaber værdi på landet

Energi er helt afgørende for, at livet kan leves med moderne bekvemmeligheder som køleskabe, tv-apparater og mobiler i vore dages samfund. Og sådan var det også for fortidens mennesker og samfund. Energi skulle der til.

I Elverdamsdalen omkring Aastrup Gods mellem Hvalsø og Tølløse var der igennem århundreder masser af anvendelig og god energi i form af kilder og vandløb med kraft nok til at trække helt op til 13 vandmøller.

Tadre Mølle var og er en af dem. Møllen, der også kendes som kulisse fra julekalenderen ”Nissebanden”, er i sin nuværende form fra 1840, men mølledrift på stedet kan spores mere end 600 år tilbage i tiden.

Til det traditionsrige kildemarked i juni på Tadre Mølle kunne besøgende i 2019 både opleve, hvordan møllens energi kunne male korn til mel, og hvordan møllen som sted kunne fungere som samlingspunkt for over 1.000 børn og voksne med alt fra lirekasse-musik over gøgleri til boder med special øl og møllebrød.

 

 

 

6. Gården, der oser af historie

I hjertet af Gl. Lejre ligger den idylliske Gl. Kongsgaard med rødder tilbage i 1700-tallets landboliv.

Gl. Kongsgaard hørte oprindeligt under Ledreborg Slot, men drives i dag hovedsagelig af frivillige i samarbejde med ROMU.

Og de frivillige viser gerne rundt og fortæller levende om det traditionelle landkøkken, hvor smækre retter er blevet lavet over åben ild, om alkover, der gjorde det muligt at holde varmen om natten, om lavloftede stuer, om olielamper, om den gamle spinderok, og om et liv på landet i det hele taget uden el og andre moderne hjælpemidler.

Fra baghaven er der desuden et prægtigt udsyn til den store skibssætning, hvor N.F.S. Grundtvig i midten af 1800-tallet samlede knap 10.000 til grundlovsmøde.

Gl. Kongsgaard er et gæstfrit sted, en sag, et livsstykke, der oser af historie.   

 

7. Kjolen, der sender tankerne til middelalderens store dronning

“Hellere en god kopi end en dårlig original”, sagde Roskildes tidligere biskop Jan Lindhardt engang. Det var det klonede får Dolly, han talte om, ikke denne nydelige kjole, som hænger i Domkirkemuseet i Roskilde.

Men kjolen er såmænd en god kopi af en original, der forsvandt under dårlige omstændigheder: Da Danmark blandt andet måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i forbindelse med Roskilde Freden i 1658, tog svenskernes også denne fine, gyldne silkekjole med forgyldte sølvtråde med som krigsbytte.

Svenskerne var så optagede af netop denne kjole fra 1400-tallet, fordi den knyttede sig til gravlæggelsen af den navnkundige og afholdte nordiske dronning Margrete I, som skabte Kalmarunionen med netop Danmark, Sverige og Norge.

Og kjolen fik eller tog de, og derfor skal man den dag i dag til domkirkemuseet i Uppsala, hvis man vil se originalen. Mens den gode kopi, der heldigvis stadig kan sende tusinder af besøgendes tanker tilbage mod middelalderen og Margrete I, altså er på domkirkemuseet i Roskilde, som ROMU har det faglige ansvar for.

Normalt går man på museum for at se noget ægte, men dette er den pudsige og skæbnesvangre undtagelse, der bekræfter reglen.

Og så er den fine kopi i Danmark i øvrigt produceret i Sverige – som en ekstra slags nordisk trøst. 

8. Smykket, der illustrerer Gl. Lejres storhedstid

Før Roskilde i middelalderen blev stor, var Gl. Lejre i den sene jernalder og vikingetid et magtcenter. Det viser flere fund og arkæologiske undersøgelser fra området igennem de seneste tre årtier.

Et fund for øjet, der illustrerer egnens rigdomme og storhedstid, er denne figur med en skikkelse, der sidder på en tronstol iført lang dragt med en fugl på hver side.

Blot ni gram sølv, men meget forfinet, fascinerende og detaljeret kunsthåndværk er der tale om. Det fine smykke stammer fra omkring år 950.

Tankerne går naturligt mod den kloge og mægtige Odin, som vikingerne dyrkede sammen med bl.a. Thor og Freja, før kristendommen kom til. Eller kan det være Freja, en vølve eller noget helt andet?

Intet er helt sikkert, når fund som disse, der aktuelt kan ses på Lejre Museum, kommer frem i lyset.

Men den kolossale mængde af fund fra området, som også omfatter adskillige kongehaller, større anlæg og gravpladser, vidner om, at her levede i en årrække nogle mægtige mennesker i et velordnet samfund med mange typer af ressourcer og forbindelser.    

 

9. Stenen, der giver et ”high five” fra bronzealderen

Alle mennesker har brug for at kommunikere. Vi taler med hinanden. Vi vinker til hinanden. Vi sender breve til hinanden. Vi tager billeder af mennesker, vi kender, og lægger dem online, så andre kan se med og måske fastholde et vigtigt udtryk.

Også i bronzealderen fra omkring år 1.700 til 500 f.Kr. blev der sendt signaler og kommunikeret på livet løs. En række såkaldte håndtegnssten, der er fundet i Hornsherred, er spændende eksempler på det: Nogen har villet sige noget med stenen. Men hvad?

Det ligner et ”high five” – en løftet hånd, der er klar til at møde en anden hånd som hilsen og tak, respekt eller anerkendelse. Men det kan også være noget helt andet: En måde at tælle måneder i en graviditet på? Et symbol på frugtbarhed? Et religiøst signal? Et forsøg på at fastholde et eller andet vigtigt minde fra en nu svunden tid?  

Der er flere eksempler på såkaldte helleristninger i sten fra bronzealderen, men der kendes blot 18 af denne slags håndtegnssten fra det danske område.

Arkæologerne er enige om dateringen, men funktionen og betydningen er stadig åben for fortolkning.

Det gør i virkeligheden sagen endnu stærkere at beskæftige sig med og se på. For museet kan invitere gæster og andre fagfolk fra samtiden med ind i drøftelsen af fortiden: Hvad er det, fortidens mennesker har villet fortælle – og hvordan adskiller det sig fra vores måder at kommunikere på i dag?

 

 

 

 

10. Klimaknappen, som samler livet omkring Roskilde Fjord

I store dele af området omkring Roskilde Fjord har der været mennesker siden oldtiden. Vandet har været en fantastisk ressource og en attraktiv kilde til føde, liv, fællesskab og kultur.

Vandstanden har gennem tiden både været højere og lavere, end den er i dag. Og museets dygtige arkæologer har kunnet påvise, at vi mennesker næsten altid gerne har villet bo i nærheden af vandet.

På Frederikssund Museum findes som en del af udstillingen om ”Menneske og fjord” en installation, der samler de store mængder af fund og viden om livet og vandstanden ved Roskilde Fjord. Ved at dreje på en knap kan man se, hvor højt vandet stod tilbage fra stenalderen og frem til nyere tid.

Museumsinspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der er med på billedet, har bidraget med sin dybe viden til at skabe denne enkle og effektive måde at vise vandets og dermed også klimaets rolle konkret i historien på.

Klimaknappen drejer. Kjolen fascinerer. Gryderne står klar til at koge i køkkenet på kongsgården. Kasseapparatet klirrer. Og det er alt sammen eksempler på, at det er fyldt med stærke oplevelser at gå på museum for at møde livet fra oldtiden til i dag i kommunerne omkring Roskilde Fjord såvel som i resten af landet. 

 

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.