Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
Af: Lene Steinbeck
D. 17.09.2022
Når der skal en udgravning til, trækker Emil Struve Winther i det praktiske arbejdstøj og skifter kontorpladsen ud med muld og frisk luft. Foto: ROMU
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Det har været en lidt stille start, siden museumskoncernen ROMU overtog det arkæologiske tilsyn med Egedal kommune. Men nu begynder sagerne at tikke ind på Emil Winther Struves skrivebord. Han er arkæolog ved ROMU og ansvarlig for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune, og når kommunen for eksempel planlægger store udstykninger, nye motorveje, ledningsarbejde eller spildevandsudgravninger, skal de forbi ham. Det lyder måske ikke umiddelbart som arbejde, der vedrører en arkæolog. Men fælles for opgaverne er, at de indebærer gravearbejde. Og inden gravemaskinerne planter de store grabber i jorden, skal Emil Struve Winther tages med på råd.
”Jeg skal vurdere, om arbejdet risikerer at kompromittere væsentlige fortidsminder. Hvis det er tilfældet, laver vi en forundersøgelse – og det gør vi ofte, for det er store områder, hvor man sjældent på forhånd kan udelukke, at jorden gemmer på noget. Derefter kan vi enten sige, at byggeriet kan gå i gang, eller at der skal sættes gang i en arkæologisk udgravning.”
Skeen i den anden hånd
Skal der en udgravning til, trækker Emil Struve Winther selv i arbejdstøjet – det, der godt må blive beskidt – og skifter skrivebord, kontorstol og computer ud med frisk luft og graveske. For ham er det rart med varierede arbejdsdage, som dog har samme sigte.
”Enhver arkæolog vil svare, at det mest spændende er at bruge sin faglighed til at spotte arkæologisk materiale, som har potentiale til, at vi lærer noget nyt om forhistorien. Som fagperson vil jeg gerne være med til at opklare spørgsmål, der stadig er ubesvarede. På den måde kan vi både rykke ved vores viden og flytte forståelsen af oldtiden.”
Området omkring Værebro Ådal har gennem tusinder af år været et trafikalt knudepunkt, og tidligere udgravninger har blandt andet blotlagt gravanlæg samt bopladser fra bronze- og jernalderen. Men også længere tilbage i tid har det været et interessant sted.
”Ligesom i bronzealderen har området omkring Værebro Ådal i bondestenalderen været et godt sted at bosætte sig. Det er et sted med stor variation af ressourceudnyttelsen, her har både været landbrug, jagt og fiskeri. Det har været et godt sted at bo til alle tider, også i stenalderen,” fortæller Emil Winther Struve, hvis speciale er bondestenalderen (4000-1700 f.v.t.)
Kulturarven skal i spil
Når arkæologen ikke sidder på kontoret eller har hænderne i mulden, deltager han blandt andet i ROMUs arbejde med at formidle historien og de fund, der gøres i området. Det er nemlig vigtigt, at den nye viden om fortiden ikke strander, før den når ud til borgerne.
”Vi vil jo rigtig gerne bringe områdets kulturarv i spil, så der bliver mulighed for at få en stærkere relation til den. Egedal er en sammensat kommune, så måske kan kulturarven være med til at bidrage til en stærkere følelse af en enhed. Selv om landskabet i den her kommune har skabt nogle tydelige grænser og isolerede øer mellem alle vådområderne, så er borgerne en del af den samme struktur og det liv, der har været omkring Værebro Ådal langt tilbage i tiden. Så vi har mere tilfælles, end det umiddelbart føles.”
Førstkommende foredrag med Emil Winther Struve handler om Knardrup-graven, der her 30 år efter opdagelsen fortsat er omgærdet af mystik. Graven, der er omkring 4.500 år gammel, adskiller sig fra den tids grave. Er der mon tale om tilrejsende, der søgte nye muligheder i området omkring Værebro Ådal og tog deres traditioner med sig? Eller er der tale om lokale firstmovers, der i højere grad end andre var indstillet på at tage nye skikke til sig?
Foredraget finder sted på Veksø Kro den 29. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
SOLID DIGITAL VÆKST FOR ROMU I ÅR MED CORONA
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
