Erik Briand Clausen. Kilde: Modstandsdatabasen

Gestapo optrevlede i efteråret 1944 våbenmodtagegrupperne på Midtsjælland. Modstandsmanden Erik Briand Clausen blev arresteret og tortureret – men afslørede intet. 

”Sjælland er ramt af alvorlig sygdom!” I denne kryptiske besked får SOE – der var den hemmelige britiske efterretnings- og sabotageorganisation – meddelelse om, at våbenmodtagelserne på Sjælland må indstilles. I det tidlige efterår 1944 har SOE intensiveret nedkastningerne af våben og sprængstoffer over Danmark, og modtagegrupperne f.eks. Borupholdet omkring Roskilde har travlt. Flere nætter i træk må de holde sig klar i skovene og ved modtagepladserne og i kulden vente på flyet og lyden af det smæld, der betød, at piloterne havde nedkastet lasten af våben. Efter containerne var tømt, faldskærme og containerne skjult i moser og vandhuller blev våbnene transporteret til opsamlingssteder, hvorfra de blev distribueret videre til modstandsbevægelsens grupper på Sjælland. De mange våbennedkastninger betød, at transportgrupperne havde svært ved at følge med og den 25. oktober 1944 skete katastrofen.

Valborup Skovridergaard sprængt – avis notits fra Thisted Amts Tidende, 14. november 1944.

Optrevlingen

En lastbil med tre mand blev stoppet af en patrulje fra Schalburgkorpset på vej til opsamlingsstedet på Sønderstrup Sæbefabrik med våben fra en nedkastning. Bilen blev undersøgt og våbnene fundet, da det vakte patruljens mistanke, at den ene mand i rædsel forsvandt i ly af mørket. De to mænd blev kørt til Ringsted kaserne, hvor de blev taget i forhør og underkastet tortur. Efter 12 timer havde de holdt aftalen om at holde tæt og kunne nu modvilligt give oplysninger til Gestapo. Herefter rullede optrevlingen ud over hele Sjælland.

Den 10. november 1944 dukkede en køn kvinde op på Valborup Skovridergård og spurgte efter skovrider Krarup. Denne var imidlertid ”gået under jorden” og ingen vidste, hvor han var henne. Kort efter blev skovridergården omringet af Gestapo og den unge kvinde mødte op igen, denne gang bevæbnet med maskinpistol. Hun kaldte sig Marianne Lund og var tilsyneladende kæreste med Birkedal. Folkene på skovridergården blev efter tur forhørt og afslørede til sidst en jagthytte ved Avnsø, hvor man opbevarede våbnene. De var dog blevet fjernet inden Gestapo nåede frem.

Som straffeaktion blev Valborup Skovridergaard og Sønderstrup sæbefabrik sprængt i luften og for de arresterede begyndte nu kampen for at overleve i de tyske kz-lejre. Og leder af våbenmodtageorganisationen på Sjælland, Stig Jensen, måtte sende telegrammet til London, hvor han meldte, at ”Sjælland er ramt af alvorlig sygdom og alle modtagepladser afmeldes”. I starten af 1945 kunne man dog melde sig klar til igen at modtage våben fra himlen og i løbet af foråret 1945 blev pladsen ”Ruins of Valborup” taget i brug igen.

Mindesten på Stændertorvet i Roskilde med 11 navne på modstandsfolk og teksten:
DYBT VAR MØRKET I OVERVANDT – STØV BAR FRØ OVER STEN OG STRØM

LIVET LØSTE HVAD DØDEN BANDT – UBESEJRET ER TRO OG DRØM

Foto: ROMU

Dybt var mørket I overvandt

Erik Briand Clausen måtte ”gå under jorden” som følge af optrevlingen, men blev den 8. marts 1945 arresteret af Gestapo og henrettet. Kunstneren Anna Kristensen mindes i den aktuelle udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum et møde mellem hendes far, Erik Kristensen og leder af Borupholdet Helmuth Barner, hvor de dybt bevæget holdt et minuts stilhed for Erik Briand Clausen, der trods tortur ikke afslørede nogle i gruppen.

Optrevlingen af modtagegrupperne på Sjælland fik stor betydning. Omkring 20-30 personer blev arresteret og deporteret til Frøslevlejren, tyske kz-lejre eller måtte ”gå under jorden”. Efter krigen kom de fleste tilbage og kunne genoptage deres civile liv, men ikke uden ar på krop og sjæl.

10 år efter befrielsen blev der ved hjørnet af Stændertorvet og Fondens Bro rejst en mindesten, lavet af Knud Nellemose der selv var aktiv modstandsmand. Ud over Erik, finder vi en lang række andre navne på modstandsfolk tilknyttet Roskilde – herunder savværksejer fra Hvalsø, Poul Kristiansen, der samme dag som Erik blev henrettet i Ryvangen den 29. marts 1945 omkom i Neuengammen kz-lejr.

Glimt fra besættelsestiden

På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.