Turen til dig, der vil opleve mindesmærker

Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.

 

I landsbyer og byer står der mindesten, men der findes også mindesmærker i skove, i vejkanter, på kirkegårde, på offentlige pladser og mindetavler på bygninger. Der er altså rig mulighed for en gå eller cykeltur til et historisk mindesmærke i nærheden af, hvor du bor. Du kan finde yderligere oplysninger om en befrielsessten i nærheden af dig på http://ambirk.eu/befrielsesstene/

Roskilde:
Kildegården-Stændertorvet-Himmelev Kirke

”Indledte her den danske modstandskamp” – mindetavle for oberst Helge Bennike, Kildegården (tidligere Roskilde Kaserne).

Det var først i årene efter den tyske besættelse, at fortællingen om oberst Helge Bennike handlinger om morgenen den 9. april 1940 kom frem. Oberst Bennike var leder af 4. regiment på Roskilde Kaserne og fik som de øvrige militære chefer ordre til at overgive sig. Bennike valgte at se bort fra ordren og førte sine soldater til Sverige, da han var overbevist om, at Sverige ligesom Danmark og Norge også var blevet angrebet. Tyskland havde ikke besat Sverige, og oberst Bennike og 4. regiment kunne i løbet af sommeren 1940 vende tilbage til Roskilde. Han genindtrådte som regimentchef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev indviet i 1993.

Mindestenen på Stændertorvet. Foto: ROMU, T. Sejthen

Som undtagelsen, der bekræfter reglen er mindestenen på Stændertorvet udført af kunstneren Knud Nellemose. Mindestenen, der blev afsløret den 4. maj 1955, er et minde om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. På stenen er påført navnene på elleve lokale modstandsfolk, der mistede livet og tragisk, at det i flere tilfælde var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved den tragiske begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.

”Fordi de var danske…” – mindetavle ved Himmelev Kirke. Foto: ROMU, Louise Dahl Christensen

På kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke sidder en mindeplade for ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov. Den 23. februar 1945 om aftenen havde de besøg af syv mænd, der udgav sig for at være frihedskæmpere. Mændene ledte efter en ”illegal” bil og havde fået oplyst, at der stod en i Himmelev. Elise og Knud Bryning var en del af modstandsbevægelsen og udleverede bilen til de syv. Sigurd Bernskov var leder af politiets illegale grupper og opholdt sig også i villaen. Gruppen kørte tilbage til København og tog bilen med. Her modtog de nyheden om, at tre nazister var blevet likvideret. Det viste sig, at mændene var en del af Schalburgkorpset, hvis vigtigste opgave var at bekæmpe modstandsbevægelsen. Likvideringen af de tre nazister skulle hævnes med et clearingmord på tre danskere. Gruppen kørte tilbage til Himmelev, hvor de dømte de tre beboere i villaen til døden. Kort tid efter krigen blev der igangsat en indsamling i Himmelev til en mindeplade for Elise og Knud Bryning og Sigurd Bernskov.

Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.

 

Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.