Turen til dig, der vil opleve mindesmærker
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
I landsbyer og byer står der mindesten, men der findes også mindesmærker i skove, i vejkanter, på kirkegårde, på offentlige pladser og mindetavler på bygninger. Der er altså rig mulighed for en gå eller cykeltur til et historisk mindesmærke i nærheden af, hvor du bor. Du kan finde yderligere oplysninger om en befrielsessten i nærheden af dig på http://ambirk.eu/befrielsesstene/
Roskilde:
Kildegården-Stændertorvet-Himmelev Kirke
”Indledte her den danske modstandskamp” – mindetavle for oberst Helge Bennike, Kildegården (tidligere Roskilde Kaserne).
Det var først i årene efter den tyske besættelse, at fortællingen om oberst Helge Bennike handlinger om morgenen den 9. april 1940 kom frem. Oberst Bennike var leder af 4. regiment på Roskilde Kaserne og fik som de øvrige militære chefer ordre til at overgive sig. Bennike valgte at se bort fra ordren og førte sine soldater til Sverige, da han var overbevist om, at Sverige ligesom Danmark og Norge også var blevet angrebet. Tyskland havde ikke besat Sverige, og oberst Bennike og 4. regiment kunne i løbet af sommeren 1940 vende tilbage til Roskilde. Han genindtrådte som regimentchef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev indviet i 1993.
Mindestenen på Stændertorvet. Foto: ROMU, T. Sejthen
Som undtagelsen, der bekræfter reglen er mindestenen på Stændertorvet udført af kunstneren Knud Nellemose. Mindestenen, der blev afsløret den 4. maj 1955, er et minde om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. På stenen er påført navnene på elleve lokale modstandsfolk, der mistede livet og tragisk, at det i flere tilfælde var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved den tragiske begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.
”Fordi de var danske…” – mindetavle ved Himmelev Kirke. Foto: ROMU, Louise Dahl Christensen
På kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke sidder en mindeplade for ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov. Den 23. februar 1945 om aftenen havde de besøg af syv mænd, der udgav sig for at være frihedskæmpere. Mændene ledte efter en ”illegal” bil og havde fået oplyst, at der stod en i Himmelev. Elise og Knud Bryning var en del af modstandsbevægelsen og udleverede bilen til de syv. Sigurd Bernskov var leder af politiets illegale grupper og opholdt sig også i villaen. Gruppen kørte tilbage til København og tog bilen med. Her modtog de nyheden om, at tre nazister var blevet likvideret. Det viste sig, at mændene var en del af Schalburgkorpset, hvis vigtigste opgave var at bekæmpe modstandsbevægelsen. Likvideringen af de tre nazister skulle hævnes med et clearingmord på tre danskere. Gruppen kørte tilbage til Himmelev, hvor de dømte de tre beboere i villaen til døden. Kort tid efter krigen blev der igangsat en indsamling i Himmelev til en mindeplade for Elise og Knud Bryning og Sigurd Bernskov.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
