RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december. Foto: ROMU

Efter et langt forår uden gæster slår museumsorganisationen ROMU dørene op for besøgsstederne i ugen, der begynder med den 8. juni. Flere nye udstillinger og udvidet åbningstid er på vej. Men fortsat forsamlingsforbud medfører aflysninger af flere større arrangementer denne sommer.

Selvom dørene fortsat er lukkede i disse dage på de ti besøgssteder under museumsorganisationen ROMU, ja, så arbejdes der målrettet på de indre linjer for at gøre alt klar til en længe ventet begivenhed.

”Det har været århundredets forsømte forår med COVID-19 for landets kulturinstitutioner, men nu ser vi meget frem til en sommer med åbne udstillinger og besøgssteder og håb om bedre tider”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Mens krisen med COVID-19 har raset i hele samfundet, har ROMU skruet markant op for sin digitale kommunikation, åbnet web-butik, skabt flere elektroniske nyhedsbreve, gennemført virtuelle arrangementer og foretaget indsamlinger online af beretninger og genstande, der illustrerer livet med COVID-19.

”Men vores hjerter banker for det ægte møde mellem mennesker og den autentiske oplevelse af de historiske genstande i museernes smukke rum. Så genåbningen og gensynet med publikum er noget, vi glæder os enormt til”, siger Morten Thomsen Højsgaard, der sammen med kollegerne har forberedt flere nye tiltag for at åbne og udbrede kulturarven i området omkring Roskilde Fjord.

Frederikssund Museum, Færgegården udvides åbningstiden nu med to dage ugentligt, så der fremover er åbent hver dag, undtagen mandag, fra kl. 11-15. På samme besøgssted vises fra 1. juli syv markante og spektakulære arkæologiske fund fra egnen.

Lejre Museum kan publikum fra 16. juni under overskriften ”Skelettet i hallen” se særskilt samling af fund, der knytter sig til vikingetidens kongesæde i Gl. Lejre.

RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur i Roskilde forlænges den populære særudstilling ”Så kom med mig” om Gasolin’ frem til 15. december for at give mange flere mulighed for at opleve Danmarks største rockband som museumsfortælling.

På grund af forsamlingsforbuddet er der dog også flere forandringer og aflysninger af ellers normalt meget velbesøgte arrangementer for ROMU denne sommer. Sankt Hans-fester er således aflyst på alle besøgssteder. Kildemarked og mølledag afholdes ikke på Tadre Mølle. Der vil ikke være sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Træskibsfestival ved Roskilde Fjord er udskudt til næste sommer.

Samtlige foredrag og events på Roskilde Museum, herunder en særudstilling om etiske og historiske dilemmaer i kølvandet på 2. verdenskrig er udskudt til efteråret.

”Da krisen ramte Danmark, ja, verden, forberedte vi os på tre måneder helt uden gæster og dernæst en periode frem til efteråret på halv kraft. Og sådan ser det ud til at gå. Vi følger naturligvis myndighedernes anbefalinger om afstand, om sikkerhed, om rengøring, om afspritning, om forsamlingers størrelser og så fremdeles. Derfor vil det i praksis også tage flere måneder, før museerne er tilbage med det meget omfattende udbud af store begivenheder, som vi ellers har haft succes med”, siger Morten Thomsen Højsgaard og sammenfatter budskabet:

”Åbningen er ROMU bliver gradvis og kontrollet – som resten af genåbningen af Danmark. Men hold da op, hvor vi glæder os til at byde gæster og publikum varmt velkommen til nye og spændende oplevelser på museerne”.

Læs mere om kommende events i kalenderen her.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.