En aften i selskab med Kirsten Hansdatter
02.11.2021
Af: Lene Steinbeck
Den lokale skuespiller Marianne Mortensen vil lægge ansigt og stemme til den jævne kvinde Kirsten Hansdatters historie Foto: Pressefoto.
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset
Der kommer til at dufte af medisterpølse og æbleskiver på Egedal Rådhus den 11. november. Det lyder måske som et lidt aparte makkerpar. Men der er en meningen med galskaben – menuen stammer nemlig fra Kirsten Hansdatters dagbog fra 1863.
”I dagbogen serverer de det ustandseligt. De serverer også flæsk og kaffepunch, i det hele taget omsætter de virkelig meget mad,” siger Line Ludvigsen, der er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Foreningen er sammen med kommunens to andre lokalhistoriske foreninger i Stenløse og Ølstykke gået sammen med etnolog Carsten Hess og Egedal Arkiver og Museum om at lave en aften med netop dagbogen og Kirsten Hansdatter i centrum.
Den unge kvinde boede for 150 år siden med sin familie på en mindre bondegård i landsbyen Knardrup. I 1863 var hun 24 år, og hver dag det år skrev hun i sin dagbog om livet på landet for en ung ugift kvinde. Det var bestemt ikke kedeligt. Kirsten Hansdatter og hendes familie gik på mange visitter og fik ofte gæster. Og de blev trakteret flot – med medisterpølse og æbleskiver.
”Hun beskriver rigtig mange måltider, fordi de meget ofte har gæster. Det er en af de ting, jeg hæftede mig ved i dagbogen: Hvor meget de havde gang i. De havde gæster og gik selv på besøg hele tiden. I dag bruger vi rigtig meget tid foran en skærm. Men de gik ofte på visitter, nogle til langt ud på aftenen. Man får virkelig en oplevelse af, hvordan livet har været for en ung pige i 1863,” fortæller Line Ludvigsen.
Musik, oplæsning og mad
Etnolog Carsten Hess vil holde oplæg om dagbogen og Kirsten Hansens liv og kaste lys over, hvorfor dagbogen er så unik og hvad vi kan bruge den til i dag. Men Kirsten Hansdatter selv vil også dukke op – i skikkelse af den lokale skuespiller Marianne Mortensen.
”Hun kommer ind på scenen med et lille stearinlys, pen og blæk og skriver i dagbogen, som den rigtige Kirsten Hansdatter gjorde det hver dag i et helt år. Der vil være en vekselvirkning mellem at Carsten Hess fortæller om dagbogen og at Marianne Mortensen læser udvalgte passager fra dagbogen op,” fortæller Line Ludvigsen.
Inden pausen vil der være et musikalsk indslag med gamle skillingsviser, hvorefter man kan strække benene og lade næsen vise vej til et par af aftenens øvrige hovedpersoner: Medisterpølsen og æbleskiverne.
Illustrationer viser selskabslivet i 1863
I rådhussalen vil der være en lille udstilling af genstande fra tiden: redskaber fra køkkener, tørvespader, river spinderokke og andre tidstypiske genstande, som Kirsten kan forestilles at have haft i hænderne. På væggene hænger plancher med illustrationer af Ib Friis – en afdød lærer og kunstner fra Værløse, der i 1980’erne lagde et stort arbejde i at fortolke og sammen med Værløse Kommune udgive dagbogen.
”Det er nogle meget fine og illustrative tegninger, som viser hvordan man gik og serverede ved bordet, eller hvordan man dansede og legede blindebuk. De vil blive sat op over genstandene. Derudover kan man opleve kvinder, som spinder på spinderok og sidder og syr i hånden. Det gjorde Kirsten hele tiden,” fortæller Line Ludvigsen.
Efter pausen vil Carsten Hess fortælle om Kirsten Hansdatters søster, Ane Marie, der i sin samtid var en anerkendt maler. I rådhusets foyer vil man kunne se en lille udstilling af billeder af malerier, som Ane Marie har malet. Man kan også se billeder af familien, som Carsten Hess vil fortælle lidt mere om i den afsluttende del af oplægget.
Line Ludvigsen ser frem til aftenen og håber, at mange vil lægge vejen forbi.
”Dagbogen er helt unik og giver os et fint indblik i landsbyliv, som det dengang levedes i de sogne, der i dag udgør Egedal Kommune. Kirsten Hansdatters dagbog fortjener virkelig at blive meget bedre kendt og mere brugt i det lokalhistoriske arbejde på vores egn.
En aften i selskab med Kirsten Hansdatter – En bondedagbog fra 1863
Tid: Torsdag d. 11. november 2021 kl. 19-21.30
Sted: Byrådssalen, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke
Pris: 20 kr. + gebyr. Billetter købes her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
SOLID DIGITAL VÆKST FOR ROMU I ÅR MED CORONA
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme