oktober, 2021
19okt(okt 19)11:0021(okt 21)14:00EFTERÅRSFERIE: BLIV DETEKTORFØRER FOR EN DAGPå Lejre Museum
Detaljer
I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer vi til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien. Det kræver tålmodighed,
Mere
Detaljer
I samarbejde med Nationalpark Skjoldungernes Land inviterer vi til en helt særlig oplevelse, når vi i efterårsferien giver børn og unge mulighed for at prøve kræfter med detektorarkæologien.
Det kræver tålmodighed, stor udholdenhed og en kæmpe portion fantasi at gå på jagt efter fortiden. Overalt omkring os ligger fortiden gemt under jordoverfladen – men du skal være dygtig, respektfuld og snu for at kunne lægge det puslespil, som er vores alle sammens historie. Kom med på efterårsferien på Lejre Museum, så viser vi dig, hvordan du gør og forklarer dig, hvorfor fortiden er gemt under vores fødder!
Sammen med lokale detektorførere skaber vi rammerne for en dag, hvor deltagerne får mulighed for at opleve alt fra teknikken og retningslinjer for god praksis i detektorarkæologien samt selv få lov til at gå med detektor i den fantastiske natur i Lejre midt i Nationalpark Skjoldungernes Land.
Vi mødes på Lejre Museum, hvor vi bliver klædt på til dagens strabadser. Herefter går vi i samlet flok til marken midt i skjoldungelandet, hvor vi bevæbnet med detektor går på jagt efter historien og mærker suset fra fortiden.
Medbring gerne madpakke og drikke, som spises i det fri. Husk tøj og fodtøj efter vejret. Vi sørger for metaldetektor og oplæring i brugen af samme. Hver familie deles om et detektor-sæt. Ved evt. fund af formodet danefæ er det lovpligtigt at indlevere fundet.
Anbefalet aldersgruppe: 10-17 år.
→ KØB BILLET ←
TID, PRIS OG STED:
19.+20.+21. oktober, kl. 11.00-14.00
Familiebillet: 100 kr. (to voksne inkluderet).
Billetter købes via billetto.dk.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
Tidspunkt
19 (Tirsdag) 11:00 - 21 (Torsdag) 14:00
Adresse
Lejre Museum
Orehøjvej 4B, 4320 Lejre