maj, 2022
Detaljer
Lejre Museum inviterer til foredrag med ph.d. Trine Borake, om jernalderen og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland, de interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur der
Mere
Detaljer
Lejre Museum inviterer til foredrag med ph.d. Trine Borake, om jernalderen og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland, de interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur der dukkede op i 2020.
I årevis har udgravningerne af kongehalskomplekset i Lejre givet os et unikt indblik i et af jernalderen og vikingetidens mest omfattende magtcentre. Mange af de rige genstande og fund fra udgravningerne kan i dag opleves på Lejre Museum, hvor de kaster lys på 500 års magt og fortæller historien om kongerigets vugge. Men hvordan har resten af landskabet på Sjælland set ud i Lejres samtid?
Er det en fortælling om kongemagt og dynastier, eller skal vi prøve at se fortidens Sjælland fra et helt andet perspektiv?
Kan vi udfordre vores forestilling om, hvad samfund og magt har været på Sjælland i jernalderen og vikingetiden?
Hvis vi vil blive klogere på Lejre og de funktioner og aktiviteter, der har udspillet sig ved de enorme haller og bebyggelser, kan det gavne at kigge på andre lignende samtidige lokaliteter og deres genstandsmateriale.
Fra Boeslunde syd for Slagelse kommer en række usædvanlige fund fra samme periode, der sætter fundene fra Lejre i et spændende perspektiv.
Især en meget speciel lille kvindefigur der blev fundet i 2020 har vakt opsigt. Dens udformning, materiale og størrelse har nemlig flere paralleller med den enestående Odin-figur der blev fundet i Lejre i 2009.
I foredraget vil arkæolog og ph.d. Trine Louise Borake fortælle om undersøgelserne fra Boeslunde og andre lokaliteter på Vestsjælland og diskutere paralleller og modsætninger.
Trine Louise Borake er forhistorisk arkæolog og ansat på Museum Vestsjælland. I hendes ph.d. No man is an island – Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 analysere hun en række landlige detektorpladser for at få et mere sammenhængende billede af samfundsorganisationen i yngre jernalder og tidlig middelalder. De rurale pladser og deres rolle i samfundsorganisationen står centralt i hendes forskning, der også kredser omkring middelalderens landsbyer.
TID, PRIS OG STED:
3. Maj kl. 19-21
75 kr.
Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.
Tidspunkt
(Tirsdag) 19:00 - 21:00