april, 2022
23apr10:0012:00FORTIDSMINDEDAG: Opmaling af skåltegn ved Domkirkepladsen
Detaljer
FORTIDSMINDEDAG: Opmaling af skåltegn ved Domkirkepladsen Oplev en helleristningssten blive opmalet i anledningen af den nationale fortidsmindeweekend. Lørdag d. 23. april vil bronzealderekspert Flemming Kaul fra Nationalmuseet invitere os ind i helleristningernes
Mere
Detaljer
FORTIDSMINDEDAG: Opmaling af skåltegn ved Domkirkepladsen
Oplev en helleristningssten blive opmalet i anledningen af den nationale fortidsmindeweekend.
Lørdag d. 23. april vil bronzealderekspert Flemming Kaul fra Nationalmuseet invitere os ind i helleristningernes og bronzealderens verden. Imens vil Gerhard Milstreu fra Tanums Hällristningsmuseum opmale skåltegn på en to meter høj sten ved Domkirkepladsen. Milstreu har mange års erfaring i at se på forskellige typer af helleristninger og er ekspert i at markere ristningerne med lindoliemaling, så de bliver synlige for alle.
På den ene af de to sten, som står foran Rektorboligen ud til Domkirkepladsen, ses nogle cirkulære fordybninger, der er indhakket af mennesker i bondestenalderen eller den efterfølgende bronzealder. Disse små fordybninger vil ROMU sammen eksperter markere med farve, så vi tydeligt kan opleve fortidens spor.
Den to meter høje sten blev oprindeligt fundet i Bondetinget. Flere store sten blev fundet her og der har formodentlig været tale om resterne fra en jættestue (et gravkammer). De fleste sten blev overladt til en stenhugger, men to blev i 1931 rejst udfor Skolegade nr. 3. Den ene sten har omkring 20 skåltegn hugget ind i overfladen, og det er den, som vi sætter fokus på i anledningen af fortidsmindeweekenden.
Fortidsmindeweekenden er et initiativ, som Slots- og Kulturstyrelsen introducerede i 2016, for at sætte fokus på vores fælles kulturarv. Formålet med denne dag er at øge kendskabet og interessen for danmarkshistorien. ROMU inviterer i år til denne helt unikke fortidsmindeoplevelse i hjertet af Roskilde.
Tid, pris og sted
Lørdag d. 23. april kl. 10-12
Gratis
Skolegade 3, 4000 Roskilde (foran Rektorboligen ved Domkirkepladsen).
Tidspunkt
(Lørdag) 10:00 - 12:00
Adresse
Rektorboligen
Skolegade 3, 4000 Roskilde