september, 2021
01sep18:3020:30ROCKGIGANTER OG MIKROBRYG – ROSKILDE FESTIVAL EDITION: BLUR
Detaljer
Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne, mens det ultralokale Musicon Mikrobryg serverer et godt glas øl. I tråd med museets særudstilling ”Smattens magi –
Mere
Detaljer
Til Rockgiganter og Mikrobryg fortæller landets skarpeste musikformidlere om musikkens allerstørste navne, mens det ultralokale Musicon Mikrobryg serverer et godt glas øl. I tråd med museets særudstilling ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival” præsenterer vi i efteråret 2021: Rockgiganter og Mikrobryg – Roskilde festival edition. Her stilles der skarpt på nogle af de kunstnere, der har gjort sig ekstra bemærkede på Roskilde festival. Som noget nyt, vil arrangementerne i efteråret også blive live streamet, så i har mulighed for at følge med hjemme fra stuen.
Få artister har sat et så kraftigt aftryk på 90ernes musikalske udtryk – og få har været så eksplicit begejstrede for Roskilde Festival – som Blur.
Under tagget Britpop havde bandet kolossal succes i 90erne. En videreførelse af britisk sang- og fortælletradition fra 60’erne og 70erne, a la The Kinks, The Beatles og David Bowie tilført en distinkt egen kant, med lige dele original lyd, eksperimenter og radio-hits på samlebånd.
Personsammensætningen i Blur, rummer alt fra talk-værter, kunstmalere, producere, pladeselskabsejere, rumforskere, advokater, teknologi-udviklere, politikere, og gourmet-kokke. I samme ånd har bandet været garant for innovationer og nyskabelser, ikke mindst i forhold til at inddrage 3. verdensmusik i lydbilledet og integrere elektroniske elementer og cirkusmusik fra 20’erne med såvel ren pop, som psykedelisk undergrund. Efter små ti års pause fik Blur et særdeles succesfuldt comeback, først live, og senere også i album-form i løbet af 2010’erne
Aftenens musikformidler Henrik Tuxen har interviewet alle medlemmerne af Blur flere gange i forskellige sammenhænge i peioden 1997-2015, og aftenens Rockgiganter og Mikrobryg vil være baseret på Tuxens samtaler og oplevelser med bandet. Oplægget bliver en rejse gennem Blurs musikalske karriere med ekstra fokus på deres tilknytning til Roskilde Festival.
Henrik Tuxen er erfaren forfatter, redaktør, og journalist, med dybe rødder i musikbranchen.
> KØB BILLETTER <
TID, PRIS, STED
Fysisk arrangement
01 september 2021 kl. 18.30-20.30
130 kr. (+ billetgebyr) Billetter købes på billetto.dk eller i RAGNAROCKs butik.
Der er begrænset antal billetter.
Dørene åbner kl. 18.15
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde
Live streaming
01 september 2021 18.30-20.30
45 kr. (+billetgebyr) Billetter købes på billetto.dk
Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue. Du vil modtage en mail en time før arrangementet, med link og informationer. Hvis der mod forventninger skulle opstå problemer, da skriv til Tinemo@romu.dk
Tidspunkt
(Onsdag) 18:30 - 20:30
Adresse
RAGNAROCK - MUSEET FOR POP, ROCK OG UNGDOMSKULTUR
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde