Foredrag: Tyder fund på et stærkt, rigt Nordsjælland i jernalderen?
05.10.2021
Ved gården Lærkefryd, der ligger ved Jørlunde, fandt man i 1817 fire guldbrakteater. Senere dukkede flere fornemme genstand frem af jorden på området, der sandsynligvis var en ofringsplads i jernalderen. Foto: ROMU.
Kom til foredrag 14. oktober med ROMUs arkæolog og museumsinspektør Palle Østergaard Sørensen, der sammenfatter en række fund fra jernalderen i Egedal og Frederikssund kommuner. Tilsammen peger de på, at området muligvis for 2.000 år siden har været et center for rigdom
Siden 1980’erne har metaldetektorerne bippet ivrigt i områderne omkring Hørup og Jørlunde i Frederikssund samt Ganløse i Egedal. Hundredvis af genstande af guld, sølv og bronze fra jernalderen og vikingetiden – altså, perioden 500 f.Kr. til omkring år 1.000 e.Kr – er dukket op af jorden. Men hvad betyder det, at der er gjort så mange fine fund her?
Det vil museumsinspektør og arkæolog ved ROMU Palle Østergaard Sørensen prøve at gøre publikum lidt klogere på ved et foredrag på Egedal Rådhus den 14. oktober.
Her vil han både fortælle om de mange fund og om spor efter bebyggelser med tilknyttede håndværksaktiviteter i området omkring Hørup i Frederikssund. Mønter, dele fra våben, spænder og affaldsrester fra produktion tyder på, at her kan have været værksteder til at fremstille blandt andet redskaber af ben, tekstiler og spænder af bronze.
Religiøs ledelse og politik hørte sammen
Derudover er der ikke så langt derfra fundet spor efter en ofringsplads. Lokaliteten Lærkefryd ved Jørlunde minder meget et kultsted, hvor ofringer er foregået i det fri. Der er gjort en række kostbare fund som brakteater og stykker af guld, der kan være lagt ned i jorden som en ofring. Det samme er sket i det store moseområde mellem Jørlunde og Sperrestrup på grænsen mellem Frederikssund og Egedal.
I jernalderen hører religiøs og politisk ledelse ofte sammen – men hvad fortæller fundene os om det nuværende Egedal og Frederikssunds status i jernalderen? Kan man konkludere, at det har været et center for rigdom? Det undersøger Palle Østergaard Sørensen i foredraget, der kan opleves på Egedal Rådhus den 14. oktober kl. 19.30-21.
Fortiden former nutid og fremtid
Foredraget er en del af det nye samarbejde mellem Egedal Kommune og ROMU, der har overtaget ansvaret for kulturarven i kommunen. Og når ROMUs fagfolk kan gøre borgerne i Egedal klogere på deres fortid, så illustrerer det meget godt hele kernen i samarbejdet.
”Vi har så mange spændende ting at fortælle i Egedal. Men det er virkelig vigtigt for os, at den viden kommer ud i alle hjørner af kommunen og til borgere i alle aldre. Ellers kan det jo være ligegyldigt. ROMU er en vigtig medspiller for at vi får løftet den opgave, og foredraget er helt klart en del af den strategi,” siger Charlotte Haagendrup (C), der er formand for Egedal kommunes Kultur- og Erhvervsudvalg.
Hun vil gerne stimulere Egedals borgeres nysgerrighed på områdets fortid.
”Jeg har sagt det før, og jeg siger det så ofte, jeg kan: Vores fortid former os både i nutid og fremtid. Det er med til at skabe vores identitet som samfund, når vi ved, hvor vi kommer fra og hvad vi står på skuldrene af. Derfor er det så vigtigt at vide, hvad der er foregået,” siger Charlotte Haagendrup.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Kom i julestemning på hele Danmarks rockmuseum
Kom i julestemning på hele Danmarks rockmuseum08.11.2024Rockmuseets juleudstilling kan allerede opleves nu og frem til d. 22. december. Foto Kristian Grøndahl /ROMU. Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og...
Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser
Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser04.11.2024Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media Den sidste fredag i...
Oplev Poul Krebs helt tæt på
Oplev Poul Krebs helt tæt på 21.10.2024 Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme En aften med Poul Krebs er altid...
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard – farvel til en ener
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard - farvel til en ener 14.10.2024 Peder Bundgaard var blandt meget andet manden bag Gasolin's visuelle univers, her cover-fotoet til Gas' 6. I forbindelse med rockmuseets Gasolin'-udstilling i 2019 fortalte Bundgaard, at det var...
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet02.10.2024Andreas Mogensen havde under hele sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver...
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger