Grusgrav ved Hedehusene gemte på børneskeletter og mysterier

11.10.2021

Af Linda Corfitz Jensen

En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær / ROMU

Børneskeletter fra oldtiden er et sjældent fund. Så ROMUs arkæologer løftede øjenbrynene, da de for nyligt fandt fem børneskeletter under en udgravning forud for udvidelsen af grusgrav ved Hedehusene. Hver gang børnegrave bliver fundet, rejser spørgsmålet sig på ny: Hvor er alle børnene blevet af?

Det er faktisk sjældent, at arkæologer har de helt små redskaber fremme. Men for nylig under en udgravning i Nymølle Stenindustriers grusgrav ved Hedehusene måtte arkæolog Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU finde børsten, graveskeen og pincetten frem. For arkæologerne havde gjort et meget skrøbeligt fund, og ikke mindst et meget sjældent fund. Fem små børneskeletter fra dansk oldtid blev fjernet med nænsomme hænder, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.

“Vi er vildt begejstrede over fundet,” siger Katrine Ipsen Kjær og forklarer:

“Det er sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Skeletterne er en kilde til kæmpe viden, som vi ikke kan få ud af gravpladsen alene.”

Var gravpladsen kun for børn?

Børneskeletterne lå fordelt i to grave. Den ene var en fællesgrav fra den sene del af bondestenalderen (2400 – 1700 f.Kr.) og den anden en grav med et enkelt individ fra bronzealderen (1700 – 500 f.Kr). I fællesgraven lå fire skeletter hvoraf tre af dem umiddelbart var 3-4 år, mens det sidste barn var lidt ældre. Det ene barn havde fået en flintdolk som gravgave. Arkæologerne estimerer, at de fire børn er blevet begravet omkring år 2000 f.Kr. Barnet fra enkeltgraven var fra bronzealderen, for det blev fundet med en bronzearmring ved hovedet. Det tætteste arkæologerne indtil videre kan komme en datering er 1700-1000 f.Kr.

“Lige nu virker det, som om det er en gravplads tilegnet børn. Det er interessant i sig selv med en gravplads med så langt et tidsspænd mellem de enkelte grave. Det virker, som om man har vidst, at det var en børnegravplads. Det er et mysterie, hvorfor kun børn er begravet her. Vi kan dog ikke afvise, at også voksne har ligget her. Vi har eksempelvis fundet en bronzeklinge i toppen af gravhøjen, og det er ikke en typisk gravgave til børn.”

Katrine Ipsen Kjær forklarer, at det er et kendt fænomen, at man i stenalderen og bronzealderen genbrugte gravhøje. Når man påny havde en afdød, åbnede man ind til gravhøjen, skubbede de gamle knogler til side og lagde liget ind til de andre afdøde.

Manglende børnegrave fra oldtiden er et mysterie

Hvorfor er det overhovedet interessant, at der er fundet børneskeletter?

Fordi det er uhyre sjældent at finde børn i gravhøje. Det er faktisk først i grave fra senmiddelalderen (1300-1400 e.Kr.), at det bliver mere normalt at finde børnegrave. Hvor er alle de ældre børnegrave blevet af? Det faktisk et stort mysterie. Vi ved, at børnedødeligheden var høj, så der burde være mange børnegrave. Som i dette tilfælde finder vi arkæologer ind imellem børnegrave, men vi finder ikke så mange, som der burde være. Blev børn kun sjældent begravet? Havde de andre gravritualer for børn? Er de små knogler blot forsvundet med tiden?”

Det er sjældent at finde børn i gravhøje. Her er fire børn blevet gravlagt for ca. 4000 år siden. De tre af børnene var i 3-4 års alderen, det fjerde barn var lidt ældre. Foto: Katrine Ipsen Kjær / ROMU

Naturvidenskabelige metoder skal scanne skeletterne for ny viden

Resterne af de sjældne børneskeletter er nu sikret af arkæologerne. Ved at udgrave og dokumentere gravene, ved at registrere og at tage billeder har arkæologerne allerede sikret sig en del viden. Men en spændende fase venter, hvor naturvidenskabelige metoder vil afsløre endnu mere specifik viden om de meget gamle danske børneskeletter.

Hvilke svar håber I, at knoglerne vil give jer?

“For det første skal vi 14C-datere skeletterne, så vi nærmere kan bestemme, hvornår børnene levede. Nogle gange kan vi fastsætte levetiden med kun 20-30 års usikkerhed, andre gange er usikkerheden 100-200 år. Under alle omstændigheder kommer vi tættere på end den nuværende datering,” siger Katrine Ipsen Kjær og fortsætter:

“For det andet håber vi, at der er rester af DNA i knoglerne. Særligt med henblik på at undersøge familierelationer. Var de måske søskende?”

Arkæologen håber også, at undersøgelserne kan give et praj om, hvorfor børnene døde.
“Begravede man de fire børn fra fællesgraven inden for en kort periode eller over lang tid? En meget kort periode kunne tyde på en smitsom sygdom,” siger Katrine Ipsen Kjær og slutter:

“Det er sjældent, at så gamle knogler indeholder DNA. Men vi håber meget, at de gamle knogler kan give os nogle svar, for vi er dødnysgerrige.”

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Hiv familien med på museum i påsken

Hiv familien med på museum i påsken

Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.