Kulturen holder aftenåbent fredag den 28. januar
21.01.2022
Domkirken slår dørene op fredag den 28. januar og holder aftenåbent til kl. 21 som en del af Kulturstrøget by Night. Der er fri entre, og man kan opleve en stemningsfuld lyssætning. Billedet er fra 2020. Foto: Kim Vegeberg.
Lysfestugen i Roskilde byder på en uge med lys og gode historier – og på en helt særlig fredag aften, hvor Kulturstrøgets institutioner holder aftenåbent med et væld af spændende aktiviteter for alle aldre og interesser
Spøgelseshistorier, eventyrlig aften og nat på museet. Der er masser af muligheder for et helt særligt møde med Roskildes kulturinstitutioner, når de slår dørene op til Kulturstrøget by Night. Fredag den 28. januar kan man som en del af Lysfesten besøge stederne udenfor de sædvanlige åbningstider, og institutioner – fra museet og biblioteket til Domkirken og Byens hus – har gjort sig umage for at byde på helt særlige oplevelser.
Blandt andet inviterer Domkirken, der hele ugen er guddommeligt belyst, inden for fredag den 28. januar kl. 17-21. Med en helt særlig aftenbelysning bliver middelalderens liv og Roskildebispens magt bragt til live i kirken, der i år skal fejre Roskildes 1000 år som bispesæde. Udendørs kan man i Palæhaven og haven ved Roskilde Museum høre 1000 års hemmeligheder fra Roskilde og samtidig – helt anonymt – dele sine egne. Området er oplyst af lysværker lavet af BGK Roskilde, som også inviterer til 1000 års navnefest for Roskilde. Det foregår på græsarealet mellem Domkirken og Palæfløjen.
”Hele ideen med Lysfesten er at give byens borgere et ordentligt skud kultur. Der ligger så mange gode oplevelser i Kulturstrøgets institutioner, og det vil vi rigtig gerne rette spotlyset mod,” siger Sofie Jekel, projektleder på Kulturstrøgets Lysfest.
”Når kulturinstitutionerne holder aftenåbent som en del af Lysfesten har vi selvfølgelig den bagtanke, at vi vil vække folks nysgerrighed og invitere dem ind for at vise, hvad vi – og ikke mindst hvad kulturen – kan.”
Et tiltrængt skud kultur
På Roskilde Bibliotek er der noget for enhver smag og alder. Der er brætspil og spøgelseshistorier for store og små, og de nysgerrige kan helt eksklusivt få en rundvisning bag kulisserne på biblioteket.
Roskilde Museum tænder lys både inde og ude fredag den 28. januar. Folk kan få en smagsprøve på udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ ved blandt andet at høre mere om et iøjnefaldende værk lavet af 4500 brugte mundbind og et tæppe lavet af tekstilaffald.
”Der er rigtig god opbakning til Kulturstrøget by Night fra institutionerne, der har levet et lidt omtumlet liv her under coronaen. Nu viser vi under Lysfesten, at der stadig er masser af energi og liv i kulturen, og at man trygt kan besøge os. Vi sørger selvfølgelig for at følge retningslinjer og anbefalinger. Og så opfordrer vi alle til at komme og få et skud kultur. Det er virkelig tiltrængt,” siger Sofie Jekel.
Brændende digte og skyggespil for børn
Museet for Samtidskunst sørger også for lidt kulturel larm til Kulturstrøget by Night. Ved Spunken på Stændertorvet kan man opleve den virtuel skulptur ’The Wrestlers’, der er et svævende augmented reality-kunstværk, som kunstner Ditte Ejlerskov står bag. Samme teknologi kan man opleve i Byens hus, der går i det poetiske hjørne. I tidsrummet kl. 18-20 kan man komme med på en jagt rundt i bygningen efter brandvarme, flammende historier og digte, der som brændende ord vil komme til syne som augmented reality-værker forskellige steder i huset.
Også Palæfløjen – Roskilde Kunstforening og Kreativt Hus for Børn – Algade 31 har planlagt noget helt særligt. De kunstinteresserede kan opleve Palæfløjens udstilling ’Sten – Streg – Strøg’ i aftenbeklædning og høre om årets mange aktiviteter og tilbud. Og børnene kan tage deres forældre med til det kreative hus i Algade 31, hvor lommelygter og skyggespilsdukker er et par af hovedpersonerne på en helt eventyrlig aften.
Hele programmet for Lysfesten og for Kulturstrøget by Night kan ses på www.kulturstrøg.dk Langt de fleste aktiviteter er gratis, men nogle kræver tilmelding. Se hvilke på kulturstrøg.dk, hvor man også kan se tid og sted på de forskellige aktiviteter.
FAKTA
Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar 2022, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.
Som en del af Lysfesten holder Kulturstrøgets kulturinstitutioner aftenåbent til “Kulturstrøget by Night” fredag den 28. januar.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Kom i julestemning på hele Danmarks rockmuseum
Kom i julestemning på hele Danmarks rockmuseum08.11.2024Rockmuseets juleudstilling kan allerede opleves nu og frem til d. 22. december. Foto Kristian Grøndahl /ROMU. Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og...
Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser
Årets Lysfest sætter mørket på pause og lyser på kulturens forbindelser04.11.2024Traditionen tro vil et festligt optog bevæge sig langs Kulturstrøget. I år får det lysende optog selskab af Roskilde Garden. Foto: Simon Fogh Karlshøj/ Havblaa Media Den sidste fredag i...
Oplev Poul Krebs helt tæt på
Oplev Poul Krebs helt tæt på 21.10.2024 Poul Krebs gæster Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i novembermørket til en særlig artist talk, hvor den erfarne sanger og sangskriver vil se tilbage og i den grad også frem på et nyt års komme En aften med Poul Krebs er altid...
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard – farvel til en ener
Hyldest-arrangement for Peder Bundgaard - farvel til en ener 14.10.2024 Peder Bundgaard var blandt meget andet manden bag Gasolin's visuelle univers, her cover-fotoet til Gas' 6. I forbindelse med rockmuseets Gasolin'-udstilling i 2019 fortalte Bundgaard, at det var...
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet
Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet02.10.2024Andreas Mogensen havde under hele sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver...
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne
Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne 13.09.2024 Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han...
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum
Svensk forsker sætter mytiske kongeslægter under lup på Lejre Museum 11.09.2024 Kongesædet i Gamla Uppsala blev grundlagt på samme tid som kongesædet i Lejre, eksisterede i mange hundrede år og efterlod både sagnfortællinger og fantastiske fund til eftertiden -...
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum
Kom til foredrag om fortidens Egedal – bronzealderens rige magtcentrum 11.09.2024 I regn og slud må arkæologerne ud… Hen over vinteren og foråret blev området nord for Egedal Rådhus udgravet, ikke altid under de mest optimale forhold. Men de gav gode resultater, og...
Foredragsrække præsenterer ny viden om vikingedynastierne i Lejre og Uppsala
Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne.
Vicevært søges til museer i Roskilde og omegn
Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger