Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Af: Lene Steinbeck
02.12.2022
Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.
Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.
”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.
Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.
”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.
Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Et godt sted at ofre
Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.
”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.
I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.
”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.
Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.
Hvem var det mon?
Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.
”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”
Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.
Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste29.01.2025Af Lene SteinbeckSværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther...
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste
Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 202429.01.2025Af Lene SteinbeckDronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i...
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme23.01.2025 Af Lene SteinbeckVærket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan...
Dansksproget samfundskritisk hardrock og thrash metal: Rockmuseet arrangerer koncert-række for metalfans
Danmarks rockmuseum hylder livemusikken med en koncertrække, der har hård rock og metal på programmet. Den første koncert byder på poetisk samfundskritik og tonstunge riffs, når ’Skarnet’ optræder i januar, og i marts giver ’Artillery’ en opvisning i old school thrash metal.
Sjældent og prægtigt hjelmfund cementerer Lejre-kongernes storhed
I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.
Lejre Museum søger timelønnede til formidling og undervisning
Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.
Kommerciel chef
Er du en erfaren leder med en passion for kultur og kommerciel udvikling? Har du lyst til at sætte dit præg på en stor museumsorganisations fremtidige vækst og generering af indtægter? Trives du med at arbejde på og lede medarbejdere på flere matrikler? Så er det dig, vi søger som vores nye chef for salg og marketing!
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid 13.12.2024Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard foran Vestfløjen i Det Kongelige Palæ, hvor der i løbet af de næste fire år skal indrettes Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke....
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter13.12.2024Af Lene SteinbeckStort set alle større landsdækkende medier bragte den 2. december nyheden om, at Danmark får et Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Her er det TV2 News, hvor der i et længere indslag...
