Fra første til sidste dag bød 2023 på store forandringer, ændrede omstændigheder, nye beslutninger, vilde rejser og store fund, fortæller museumsdirektør i denne introduktion til årsskrift fra museumsorganisationen ROMU.

På årets sidste dag. På den allersidste aften. Da familie og venner stod klar med velkomstdrinken. Mens fjernsynet kørte, som traditionerne byder det.

Da kom overraskelsen.

Hendes Majestæt Dronningen meddelte den 31. december 2023 klokken lidt over 18 i sin tv-transmitterede nytårstale til nationen, at hun havde besluttet sig for at abdicere og overdrage ansvaret til sin søn.

Det var – og det skulle blive – nye tider i Kongeriget Danmark. En epoke på over et halvt århundrede med samme monark på tronen var på vej mod sin afslutning. Kong Frederik 10. og dronning Mary var på vej mod en ny begyndelse i deres gerning, i deres liv, i deres roller som forbundne og forpligtede forbilleder for folket.

Ord skaber, hvad de nævner. Det sagte kan ikke være usagt. Så da først beskeden var givet nytårsaften, var overdragelsen af ansvaret sådan set allerede i gang.

Et tronskifte var sat i værk. Samtidig blev der sat en hegnspæl i danmarkshistorien af den slags, som fremtiden vil inddele mangt og meget efter. Der vil være en tid før, en tid under og en tid efter,
at dronning Margrethe 2. var regent i Danmark.

Verden som sådan ændrede sig i virkeligheden ikke ret meget fra klokken lidt i 18 til klokken kvart over 18 nytårsaften. Men mentalt og i borgernes bevidsthed gjorde det kvarter en verden til forskel.
Pludselig stod det klart, at vi havde flyttet os.

Fra en verden uden internet ved tiltrædelsen i begyndelsen af 1970’erne til en tid i dag med kunstig intelligens, techgiganter og world wide web.

Fra et samfund uden fri abort til en tid med p-piller, meget mere ligestilling og MeToo.

Fra et land med monopol hos DR til en tid med konkurrence om opmærksomheden i mediefladen og på utallige andre fronter.

Fra et Danmark uden for EF og et neutralt Sverige til en situation med stadig tættere bånd mellem Danmark og Europa og med svenskerne på vej ind i NATO.

Listen kunne meget let forlænges. Men pointen står allerede fast: Med tronskiftet har vi fået et nyt årstal, en ny anledning, et nyt prisme, hvorigennem vi kan se på tiden og verden og nationen og vores egen hverdag der, hvor vi nu engang har hjemme.

”Du er kvinde. Jeg er mand. Du maler. Jeg motionerer. Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret. Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber. Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke. Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock”, sagde den daværende kronprins i sin tale til sin mor, da dronningens 50-års regentjubilæum blev fejret i 2022. Vi bladrer således ikke bare om til næste side i bogen om Danmark.

Vi begynder på et nyt kapitel, når vi går fra 2023 til 2024.

PERSONLIGE FORTÆLLINGER I TID OG RUM

2023 vil for altid blive husket i Danmark for det, der skete på årets sidste
dag.

Men året har budt på meget andet, der også har sat sig spor, og som også har betydning, der rækker vidt omkring.

På årets allerførste dag den 1. januar 2023 døde den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard i en alder af 105 år. Hun kom til verden i 1917 i Roskilde, hvor hun fik sin opdragelse, sin skolegang, sin uddannelse, sine første arbejdsår, sin egen bolig, sin egen familie.

Da nyheden om Lise Nørgaards dødsfald nåede ud til danskerne, gjorde det stort indtryk, ikke mindst i Roskilde, hvor statuen i bronze på Algade
blev et samlingspunkt for mange.

En mindevandring, som ROMU arrangerede sammen med Roskilde Kommune og byens øvrige kulturinstitutioner, opnåede bred opbakning og måtte anmeldes som demonstration for at kunne blive gennemført.

Hele året igennem kunne borgere skrive hilsner med personlige fortællinger om Lise Nørgaard i forbindelse med en portrætudstilling på Roskilde Museum til ære for en af byens mest kendte og indflydelsesrige personligheder fra det 20. århundrede.

”Du har betydet meget for mig og mit liv, som forganger for aldrig at give op”, skrev en gæst, der underskrev sig Majbritt.

”Lise er mit livs Emma Gad. Og tak for det”, skrev en anonym gæst.

”Kære Lise. Tak for alt, hvad du har givet os alle sammen. Det tager vi med os, og derfor er du her stadig”, skrev journalist og foredragsholder Cecilie Frøkjær og bidrog dermed til den store samling af kommentarer, der nu indgår i Roskilde Museums arkiv som dokumentation for eftertiden.

Lise Nørgaards liv fra 1917 til 2023 vil for mange også markere en periode, ikke bare i Roskildes, men i hele Danmarks historie. Hun blev født midt under 1. Verdenskrig, og hun døde, mens Ruslands krig mod Ukraine
rasede. Hun bidrog til at ændre kønsrollerne og synet på flere sociale forhold i Danmark.

Og så skabte hun særligt via tv-serien ”Matador” med fiktionens virkemidler et tidsbillede og et sindbillede på livet i provinsbyen Korsbæk, der i mellemkrigsårene og under 2. Verdenskrig hvirvles ind i den ene menneskelige og samfundsmæssige udviklingshistorie efter den anden.

Lise Nørgaard gjorde flere generationer interesserede i det 20. århundredes historie i Danmark. Med skarp iagttagelsesevne så hun nye tider komme, og hun bidrog selv til at forme og iscenesætte tiden med et væld af kreative talenter. Det er unikt og samtidig utrolig genkendeligt, eksemplarisk og alment.

I en af de første artikler i dette årsskrift fra museumsorganisationen ROMU kædes Lise Nørgaards personlige livshistorie sammen med astronauten Andreas Mogensens rumrejse. I august 2023 tiltrak Mogensen verdens og Danmarks opmærksomhed via sit livs opgave med missionen mod Den Internationale Rumstation.

Med sig havde Andreas Mogensen bl.a. en kopi af Odin-figuren fra Lejre sammen med andre eksempler på kulturskatte med stor betydning for kongerigets udvikling. Det var – og det er – nye tider med en dansker i rummet, som i en koordineret indsats med ROMU og andre museer benytter anledningen til at slå et slag for forhistoriens betydning til den brede befolkning.

ÅRSSKRIFT MED FLERE NYE SIDER AF HISTORIEN

Lise Nørgaard og Andreas Mogensen er langtfra de eneste, der repræsenterer noget epokegørende, noget nyt, noget afgørende i årsskriftet for 2023 fra ROMU. I hver eneste artikel er der nyt at hente, nyt at forstå, nyt at tilføje til den kulturhistorie, som ROMU er sat i verden for at tage vare på.

I Lene Steinbecks artikel om de såkaldte museumshackere får vi historien om, hvordan ROMU i et flerårigt projekt har genopfundet selve museumsbegrebet og skabt udstillinger og tiltag på nye måder og sammen med nye mennesker. For eksempel en 8.-klasse, der viser, hvor og hvordan de finder ny musik. Eller med et andet eksempel en tv-vært som Clement Kjersgaard, der har skabt en ny talkfestival og en ny måde at gå på museum på sammen med ROMU.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om”, siger Clement Kjersgaard om det nye projekt, hvor stjerneartister foran et livepublikum på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, fortæller deres livshistorie, som samtidig er et stykke dansk musik- og samtidshistorie. Han uddyber:

”Når jeg interviewer Annisette, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”.

Der er nogle, som fordomsfuldt tror, at museer er støvede eller stillestående. Kommer man i kontakt med et af de ti besøgssteder i ROMU, opdager man en dynamisk og innovativ tilgang, som betyder, at intet støv får lov til at lægge sig.

Nye udstillinger inddrager eksistentielle vinkler på nutidens brændende spørgsmål såsom håbet og frygten i en tid med krig. Det uddyber Dorthe Godsk Larsen i sin artikel om Roskildes historie i krigenes skygge i det 20. århundrede.

Nye produkter opfindes i en lind strøm. Og et af dem er den såkaldte Dom Øl, som udgår fra den i øvrigt nyligt istandsatte Lützhøfts Købmandsgaard i hjertet af Roskilde. Det skriver Jakob Caspersen meget mere om i sin artikel i årsskriftet.

En ny gennemillustreret bog til turister om konger og dronninger i Roskilde Domkirke siden Harald Blåtands dage gør et stykke verdensarv og et nationalt klenodie tilgængeligt for meget brede målgrupper. Det beretter Sara Peuron-Berg om.

Nye metoder med georadar-undersøgelser finder spor i fortidens mægtige landskaber ved Lejre. Det fortæller Ole Thirup Kastholm, Julie Nielsen og Arne Anderson Stamnes om i deres bidrag.

Derudover vælter det frem med nye og undertiden vilde fund fra oldtiden, når detektorførere og fagarkæologer i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal Kommuner går i felten. Med tidens nye fremgangsmåder udgør arkæologien en stadig mere fascinerende kilde til ny indsigt og mere udsyn, hvad angår oldtidens samfund og menneskeliv. Det hjælper arkæologerne Cille Krause, Marion Ree, Emil Winther Struve, Christian Dedenroth-Schou, Palle Østergaard Sørensen og Nadja M.K. Mortensen os med at forstå med eksempler og overblik i flere forskellige bidrag til årsskriftet.

Emil Winther Struve kommer i sin artikel om det overraskende og særegne fund af en såkaldt tapkile ved Jørlunde med en særlig arkæologisk opfordring til at holde øjnene særdeles åbne og kigge ned i stedet for op for at finde nyt:

”På storbyferie lyder mantraet ”kig op!” for ikke at gå glip af arkitektoniske detaljer på gamle bygninger med spændende historier”, skriver Emil og fortsætter: ”Ude i landskabet er det oftest også udsigter og horisonter, som drager. Omvendt kunne man opfordre til et ”kig ned!”, hvis man på samme måde er draget af at finde spændende historier fra fortiden på turene i det fri. Hold øjnene åbne. Den næste historie gemmer sig endnu derude i en ved første øjekast undseelig, gråbrun sten”.

STIGENDE INTERESSE HOS BRUGERNE

Det er med god grund, at dronning Margrethe 2. siden studietiden har holdt fast i en tårnhøj interesse for det arkæologiske område. Det er hun bestemt ikke ene om. For bag gråbrune farver kan store skatte gemme sig.

På Frederikssund Museum Færgegården åbnede ROMU i 2023 en spotudstilling med rige detektorfund fra Hornsherred. Udstillingen med titlen ”Manden med ørnehjelmen” blev bredt omtalt og førte til en fornem stigning i antallet af gæster i udstillingerne på museet.

ROMU fik i 2023 i det hele taget flere gæster end året før. Aldrig har der været så mange børn og unge på de ti besøgssteder, som samlet opnåede et besøgstal på 220.874.

At verden forandrer sig omkring ROMU, kan aflæses på flere andre måder, end at tronen skifter, og at en rummission optager os. Det er en trend i hele samfundet, at den trykte presse får stadig vanskeligere vilkår med færre udgivelser, færre mennesker og færre sider til følge. Dette slog også igennem for ROMU, som blev omtalt i færre artikler i pressen i 2023 end året før.

Til gengæld steg den digitale udbredelse for museumsorganisationen ganske betragteligt med flere visninger og besøgende på web, flere brugere af sociale medier og markant flere modtagere af nyhedsbreve end tidligere. Det er nye tider, også hvad angår museumsorganisationens måde at komme i kontakt med sine brugere på.

Den digitale transformation i verden og den nye tids sociale medier præger også ROMU. Men et stort mål er og bliver uforandret: Vi ønsker i ROMU at gøre kulturarven inden for vores ansvarsområde tilgængelig for stadig flere borgere gennem møder med autentiske genstande på fysiske besøgssteder.

MUSEERNES NYE TIDER

I slutningen af 2023 godkendte bestyrelsen for ROMU en ny strategi for museumsorganisationen, der gælder for de næste fem år. Netop det fysiske besøg og mødet med autentiske arkæologiske og historiske genstande er et nøglepunkt i strategien.

”Dit besøg forandrer dig – og verden”, lyder visionen. Vi ønsker i ROMU gennem vores arbejde at gøre en forskel, at påvirke og gerne forandre vores besøgende og brugere.

I ROMU tror vi på, at det er hamrende vigtigt for samfundet, at museerne bevarer, åbner og udbreder kulturarv.

Også derfor ønsker vi i ROMU på tværs af generationer og på et solidt fagligt grundlag at give stadig flere borgere mulighed for at møde fortiden i nutiden for sammen at kunne forme en bedre fremtid.

Det er store ord, som giver mening, når de i det daglige omsættes til konkrete møder med borgere og konkret arbejde med at indsamle, registrere, bevare, forske, formidle, forvalte og administrere kulturarv.

I 2023 kom en arbejdsgruppe med mandat fra kulturministeren og rege ringen med et forslag til en ny museumsreform. Forslaget har skabt stor debat om, hvad fremtiden vil indebære, især for de statsanerkendte museer i Danmark, som også er den kategori, ROMU hører til.

ROMU har igennem de senere år udviklet sig til at blive en af de større museumsenheder i landet med en samling fordelt på to magasiner med i alt over 200.000 genstande, med over 100 ansatte på kontrakt, med ansvar for mere end 220.000 gæster, med en årlig omsætning på tæt ved 50 millioner kroner, med kulturhistorisk ansvar for både arkæologi og nyere tid i fire kommuner, med tilsyn med fredede fortidsminder i ti kommuner, med ledelsesansvar for og arbejde med verdensarv ved Roskilde Domkirke, dertil med en landsdækkende opgave med populærmusikkens kulturarv.

Det er meget væsentligt for ROMU, at der i så kompleks og stor en organisation med højt specialiserede indsatser, der udføres på vegne af hele samfundet, er ro omkring økonomien og statslig og offentlig opbakning til det virke, der udfoldes.

I skrivende stund er der ikke klarhed over, hvad museumsreformen vil indebære af nye tider omkring de statslige rammer for landets museer og for ROMU som en statsanerkendt kulturhistorisk museumsorganisation.

Men det er sikkert og vist, at vi ufortrødent med afsæt i den nye strategi fortsætter vores arbejde med fortiden i nutiden med fast overbevisning om, at det bidrager til, at vi sammen kan forme en bedre, en mere oplyst og en rigere fremtid.

Også i 2023 har vi kun kunnet udføre vores virke som følge af velvillig støtte og opbakning fra en meget bred og meget trofast vifte af fonde, foreninger og andre bevillingsgivere, hvoraf flere fremhæves på en særlig takkeliste her i årsskriftet.

Årsskriftet for 2023 vidner med sine eksempler om den enorme dedikation, som topprofessionelle kolleger lægger i deres arbejde dag efter dag, år efter år. Nogle år står i traditionernes og gentagelsernes tegn. Andre år er, som 2023, kendetegnet ved større eller usædvanlige mængder af brud, forandringer, skift i tid, i rum, i metoder, i materialer, i måden at organisere sig på.

I 2023 flyttede vi fra første til sidste dag historiske hegnspæle med ord, med handlinger, med rejser, med beslutninger og med nye omstændigheder eller forhold, der bare indtraf.

”Nye tider” er således i flere henseender den helt rigtige overskrift på årsskriftet om det epokegørende 2023 fra ROMU. Indholdet er dygtigt udvalgt og nøje kvalitetssikret af redaktørerne, Nadja M.K. Mortensen og Lars Kjølhede Christensen.

Rigtig god læselyst!