DN’s affaldsindsamling er national og mange tusinde mennesker hjælper hvert år til. Foto: Danmarks Naturfredningsforening.
Lørdag den 19. september rydder Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening op i naturen omkring museet og ved fjorden. Arrangementet er en del af den årlige, landsdækkende affaldsindsamling, og du kan være med.
Naturen omkring Frederikssund Museum, Færgegården er helt fantastisk smuk og oplevelsesrig. Men sommetider skæmmes naturen af dåser og plastik i skoven, langs vejkanten og ved vandet. Frederikssund Museum, Færgegården har derfor valgt at være med i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling lørdag den 19. september.
Museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården Line Jandoria Jørgensen glæder sig over at kunne være en del af initiativet:
”Det er oplagt, at Frederikssund museum, Færgegården støtter DN’s landsdækkende affaldsindsamling. Et af fokuspunkterne for museets formidling er nemlig samspillet mellem menneske og natur ved fjorden. Før som nu lever vi i, med og af naturen. Vores liv bliver formet af den, og vi former den. Her har vi muligheden for meget konkret og aktivt at påvirke den på en positiv måde.”
Museet står klar med kaffe, vejledning og affaldssække klokken 10.00.
Indsamlingen foregår indtil klokken 12.00, hvor du nemt og hurtigt kan aflevere din fyldte sæk til museet igen. Tilmelding er ikke nødvendig, men medbring gerne et par arbejdshandsker.
TID, STED OG PRIS
19. september klokken 10.00 – 12.00.
Det er gratis at deltage i arrangementet, og det kræver ingen tilmelding – men medbring gerne dine egne arbejdshandsker, da museet på grund af Sunhedsstyrelsens retningslinjer ikke uddeler handsker.
Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.
Gå på opdagelse på Frederikssund Museum, Færgegården her.
Eller se flere arrangementer i ROMUs kalender her.