Roskilde Museum åbner foredragssal på ’Sukkerloftet’
21.09.2021
Roskilde Museum har hidtil kunnet huse 50 gæster – men det er ikke nok. For eksempel er Roskilde Museumsforening med hundredevis af trofaste medlemmer for længst er vokset ud af museets nuværende lokaler. Derfor glæder ROMU sig til at kunne tilbyde sin egen museumsforening gode rammer til historiske og kulturelle arrangementer. Foto: Christian Grøndahl/ROMU.
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt.
På øverste etage på Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde er der højt til loftet og masser af udsyn. Der er kig til Domkirken og et vy ud over Roskildes historiske bykerne. Fremover vil her også blive udvekslet meninger, blive delt erfaringer, sunget og danset. Husets tredjesal, der på grund af bygningens fortid som sukkerfabrik hedder ’Sukkerloftet’, har nemlig fået en overhaling og står nu klar som en topmoderne foredragssal og selskabslokale.
”Vi vil som museum gerne være et kulturhus og et sted, hvor mennesker mødes og får oplevelser. Et sted, som er attraktivt at vende tilbage til. Vi vil gerne lave nogle flere ting, der indbyder til, at man bruger Roskilde Museum, og det er den nye sal en del af,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumsorganisationen ROMU, som Roskilde Museum er en del af.
Museet skal give perspektiver og livsvisdom
Hans og museets vision for salen er, at huset skal være et sted for kulturmøder, debatter, oplysning og dannelse, lige i centrum af Roskilde.
”Afsættet er i virkeligheden det, der som museum altid er vores hovedformål: At bevare, åbne og aktualisere vores kulturarv. Også den immaterielle. Vi kan lære en masse af, hvordan man i fortiden har taklet udfordringer med energiforsyninger, epidemier, kriser og krige,” siger han.
”Vi håber, at man får en form for livsvisdom af at gå på museum. Jo flere, der kommer og får perspektiveret den store historie, jo klogere bliver vi, og jo bedre en fremtid kan vi forme sammen.”
Morten Thomsen Højsgaard ser samtidig det nye lokale som en kærkommen mulighed for, at museet kan reagere hurtigt på, hvad der rører sig i samfundet.
”Det er et problem, hvis man får en god ide, og det så tager tre år at realisere, fordi man skal bygge en udstilling op om emnet. Så har samfundets dagsorden flyttet sig, og vi er håbløst uaktuelle. Det går jo ikke. Hvis der foregår en MeeToo-debat, så skal vi jo være med, når debatten er der. Det kan vi bedre være nu,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Fest i fine rammer
ROMUs kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, glæder sig til at udvide kapaciteten. Hidtil har stedet kunnet huse omkring 50 gæster. Det tal bliver nu tredoblet til 150.
”Det er rigtig fint for byen at få et sted, hvor der er plads til at få dygtige foredragsholdere på programmet. Det har vi ikke i et ordentligt omfang haft plads til tidligere. Vi er ofte blevet spurgt, om vi kan være vært på arrangementer på 100 mennesker eller mere, og det har vi ikke kunnet imødekomme. Det kan vi så heldigvis nu,” siger hun.
I det hele taget har museet et ønske om at udvide kredsen af samarbejdspartnere og skabe en god kontakt til erhvervsliv og foreninger. På et af ROMUs andre besøgssteder, RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur, er der stor efterspørgsel efter at leje sig ind i lokalerne, og det er med til at åbne museet for omverdenen.
Samme potentiale har Roskilde Museum, og Anette Gade Kristensen håber, at den samme dynamik vil opstå omkring den nye foredragssal.
”Det er sådan et flot og nyindrettet lokale, med udkig til byen og centralt i byen. Vi har indrettet med et interiør, der både kan rumme debatter og faglige arrangementer, men også selskaber og receptioner af mere privat karakter. Så jeg glæder mig også til at byde Roskildes borgere velkomne til et sted, hvor de kan holde fester i fine rammer,” siger Anette Gade Kristensen.
Lokalet ligger på tredje sal på Roskilde Museum, der er beliggende på Sankt Ols Stræde 3 lige midt i Roskilde. Salen kan lejes til både private og erhvervsmæssige formål, af foreninger og andre institutioner. Den kan rumme 150 gæster. Fra 1. oktober kan man leje lokalet ved at kontakte ROMU booking på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
SOLID DIGITAL VÆKST FOR ROMU I ÅR MED CORONA
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme