![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/digital-vaekst-collage.jpg)
Året 2020 kom til at kræve meget omstillingsparathed i hele organisationen. Men besøgsstederne med deres mange dygtige medarbejdere og frivillige lykkedes med en solid digital vækst. Fotocollage.
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
37.640.
Så mange ekstra nye og unikke brugere landede i 2020 i web-universet hos museumsorganisationen ROMU, der kan se vækst i alle nøgletal, når det gælder digital kommunikation fra året med COVID-19.
Det viser en række opgørelser og analyser, ROMU har lavet omkring årsskiftet.
Antallet af tilmeldinger til digitale nyhedsbreve hos ROMU steg med hele 78 procent, viser opgørelsen, ligesom der var solid fremgang også i antallet af følgere på Facebook, på Instagram og LinkedIn.
På hjemmesider under ROMU var der i alt 231.813 besøg i årets løb, heraf 173.846 unikke eller forskellige brugere.
Under normale omstændigheder handler et besøg på en hjemmeside på et museum ofte om at finde vej til et besøg, at tjekke åbningstid, at finde adresse eller lignende. Under nedlukningen med COVID-19 har det derimod været nyt og udbygget indhold, der har haft bevågenheden og fyldt stadig mere hos ROMU.
Listen over mest læste artikler online viser, at brugerne især har været tiltrukket af nyheder om arkæologiske fund og ny viden om oldtiden, men også nyere historiske vinkler på sygdomme og sundhed med afsæt i egnen omkring Roskilde Fjord har været populære.
I et år, hvor de fleste kulturinstitutioner kom under hårdt pres som følge af pandemien, og hvor væsentlige dele af den sædvanlige aktivitet med ét forsvandt, er det glædeligt for ROMU, at organisationens indhold på trods heraf vandt større udbredelse gennem digitale medier og dermed bidrog til fortsat at åbne og udbrede kulturarv for borgerne bare ad nye veje.
Nye typer af samarbejde
År 2020 bød ikke alene på digital vækst for ROMU, men også en stribe udvidede samarbejder om digitale tiltag og nyskabelser.
I samarbejde med Politiken Historie stod ROMU bag en podcast-serie med digital distribution om sagnkongerne fra Lejre, der fik over 80.000 lytninger. I samspil med firmaet Peytz & Co. lancerede besøgsstedet RAGNAROCK under ROMU en ny web-butik med kulturhistoriske varer.
Hos Clio Online udkom digitalt læringsmateriale til de fleste af landets folkeskoler om vikinger med fund fra ROMU og Lejre Museum som centralt stof. Fra Færgegården i Frederikssund kom en digital julekalender med 24 digitale fortællinger om julens kulturhistorie.
I samspil med andre kulturinstitutioner i Roskilde skabte ROMU en række virtuelle arrangementer med alsang, hvoraf det største den 4. maj om aftenen lokalt fik over 17.000 visninger og nationalt via dækning hos TV2 nåede ud til omkring en million seere. Hertil kommer flere andre livestreamede foredrag, digital indsamling af genstands-materiale og events om alt fra mystiske gravpladser over våbenmodtagelser under 2. verdenskrig til Kim Larsens kulturhistoriske aftryk.
At være et museum med ti besøgssteder, der i tre-fire måneder må holde helt lukket, er i udgangspunktet ganske forskrækkeligt. Men det er en stor trøst og opmuntring, at det kulturhistoriske indhold og bunker af ny viden, nyskrevne artikler og unikt videomateriale, som museets dygtige ansatte står bag, gennem de digitale kanaler alligevel har fundet vej til hundredtusindvis af mennesker.
Som institution sætter vi uendeligt stor pris på de 98.265 besøg, der trods alle pandemiens komplikationer fandt sted fysisk i 2020; men vi værdsætter også den teknologi, de nye muligheder og den vilje til at følge med tiden, der ligger i, at der samme år kunne finde 231.813 digitale besøg sted plus alle de interaktioner, der skete om indhold fra ROMU hos vores gode samarbejdspartnere.
Og så glæder vi os rigtig meget til, at krisen med COVID-19 driver over igen, således at vi kan slå de fysiske døre op igen og byde varmt velkommen til alle de mange, nye mennesker, der gennem nettet har fået et indblik i, hvor fantastisk mange fund og genstande og rum for nye erkendelser, ROMU har at byde på.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/digital-vaekst-illustration.png)
Der er bl.a. på nyhedsbrevene, at ROMU har haft vækst digitalt i 2020. Diagram: ROMU
DIGITALE NØGLETAL
Museumsorganisationen ROMU driver ti hjemmesider, tre digitale nyhedsbreve samt en række sider på Facebook, Instagram og LinkedIn med specialiseret indhold om kulturhistorie. Her er nøgletallene, der samler udviklingen på disse flader, fra 2019 til 2020:
2019 | 2020 | |
Besøg på alle websites i alt | 189.464 | 231.813 |
Unikke brugere på alle websites i alt | 136.206 | 173.846 |
Tilmeldte til nyhedsbrev antal | 2.067 | 3.685 |
Åbninger af nyhedsbrev for år i pct. | 49 | 52 |
Facebook følgere samlet | 22.881 | 25.858 |
Instagram følgere samlet | 6.022 | 6.788 |
1.086 | 1.634 |
Museumsorganisationen ROMU danner ramme om ti besøgssteder, to magasiner med 200.000 genstande, 50 årsværk af højt specialiserede medarbejdere samt et væld af fysiske og digitale arrangementer og aktiviteter med fokus på kulturhistorie i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune. ROMU driver også RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., er museumsdirektør for ROMU.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.