ARKIV

Museum artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-19301

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

BEGIVENHED

Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

01.04.2024

Af Lene Steinbeck

Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

Sandsynligvis fra Sydeuropa

Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

Banebrydende teglteknikker

Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

Ideernes byttecentral

Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

Følg artikelserien i foråret 2024 

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Skelet-mysteriet fortsætter på Lejre Museum

På Lejre Museum venter et mystisk skelet på, at gæsterne vender tilbage og hjælper med at opklare dets hemmeligheder. Udstillingen om skelettet fra kongehallen fortsætter nemlig her på den anden side af nedlukningen. En pause, som museet har udnyttet til at få en flyvende start på det digitale univers, som gæsterne har brugt flittigt i lukkeperioden.

Derfor er Odinfiguren Lejre Museums kronjuvel

En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.

Derfor skal du se ”The Dig”, hvis du interesserer dig for Lejres sagnkonger

PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.

Kampen om Danmarks vugge

Kampen om Danmarks vugge

Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.

Bølgende magtkamp i Skåne

Bølgende magtkamp i Skåne

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.

De historiefortællende guldgubber fra Sorte Muld

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.

Lejre – mellem myte og fakta

Lejre – mellem myte og fakta

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.

Derfor er briterne vilde med Lejre

Derfor er briterne vilde med Lejre

PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.

Guldet i Gudmes gemmer

Guldet i Gudmes gemmer

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

post-19283

D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

24.03.2024

Af: Lene Steinbeck

Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.

Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.

Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

To singler ude før sommerens koncerter

Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.

”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.

De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.

”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.

”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”

Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.

Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

Historien bag musikken:

’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.

Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.

Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.

Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025

post-19226

Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

15-03-2024

Af Lene Steinbeck

Foto: Cille Krause /ROMU

Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

Sværdet fra bunden af graven

Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

Flere entusiaster giver flere fund

Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

Fyraftensomvisning

Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

Kød dine billetter via billetto.dk

post-18970

Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

07.02.2024

Af: Lene Steinbeck

Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

Endnu et besøg og en historisk stol

Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

Arkivet er for alle

Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-19301

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    BEGIVENHED

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    01.04.2024

    Af Lene Steinbeck

    Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

    Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

    Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

    ”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

    Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

    Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

    Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

    Sandsynligvis fra Sydeuropa

    Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

    ”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

    Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

    ”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

    Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

    ”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

    Banebrydende teglteknikker

    Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

    ”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

    Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

    ”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

    Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

    Ideernes byttecentral

    Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

    ”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

    Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

    ”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

    Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

    Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

    Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

    Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

    Følg artikelserien i foråret 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19283

    D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

    BEGIVENHED

    D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

    24.03.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

    Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.

    Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

    ”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.

    Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    To singler ude før sommerens koncerter

    Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.

    ”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.

    De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.

    ”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.

    ”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”

    Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.

    Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Historien bag musikken:

    ’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.

    Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.

    Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.

    Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-19226

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    BEGIVENHED

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    15-03-2024

    Af Lene Steinbeck

    Foto: Cille Krause /ROMU

    Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

    Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

    ”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

    Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

    Sværdet fra bunden af graven

    Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

    ”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

    Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

    Flere entusiaster giver flere fund

    Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

    ”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

    Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

    Fyraftensomvisning

    Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

    Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

    Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

    Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

    Kød dine billetter via billetto.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-18970

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    BEGIVENHED

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    07.02.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

    Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

    Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

    Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

    Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

    ”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

    Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

    Endnu et besøg og en historisk stol

    Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

    Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

    ”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

    Arkivet er for alle

    Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

    ”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-19301

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    BEGIVENHED

    Et gammelt mosaikgulv afslører nyt om middelalderens byggeteknikker

    01.04.2024

    Af Lene Steinbeck

    Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU

    Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.

    Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.

    ”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.

    Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.

    Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.

    Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU

    Sandsynligvis fra Sydeuropa

    Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.

    ”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.

    Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.

    ”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.

    Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.

    ”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”

    Banebrydende teglteknikker

    Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.

    ”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.

    Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.

    ”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.

    Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.

    Ideernes byttecentral

    Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.

    ”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”

    Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.

    ”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”

    Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.

    Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.

    Læs mere om besøg i Sankt Laurentius her

    Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.

    Følg artikelserien i foråret 2024 

    Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.

    Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.

    Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.

    Følg med her 

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

    Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.

    11. december – At drikke jul

    11. december – At drikke jul

    Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

    9. december – Trommer og flag

    9. december – Trommer og flag

    Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.

    8. december – Juletræets pynt

    Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.

    4. december Julelege

    4. december Julelege

    Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.

    post-19283

    D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

    BEGIVENHED

    D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober

    24.03.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Jesper Binzer var afsluttende hovednavn i årets ”Historien bag musikken” på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Sammen med Clement Behrendt Kjersgaard skabte han to timers stærkt underholdende musikhistorisk fortælling om bandet, der i 2024 kan fejre rubinbryllup. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.

    Det er nok gået de færreste musikalsk interesseredes næse forbi, at D-A-D i år kan fejre, at der er gået 40 år siden deres første koncert. Det markerer de blandt andet med jubilæumskoncerten ”Celebrating 40 Years” i Royal Arena i København den 1. november 2024, lige som man kan opleve bandet som hovednavn på Nationalmuseet i udstillingen ’Danmark After Dark’.

    Men jubilæet skal selvfølgelig også fejres med ny musik. Fans kan glæde sig til første smuglyt i maj og en hel plade i oktober. Det fortalte D-A-D-forsanger Jesper Binzer lørdag, da han gæstede talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK.

    ”Jeg kan sige, helt fra hjertet, at det er den første gang i række D-A-D-plader, hvor jeg virkelig har været glad og stolt. Den kommer den 4. oktober, præliminært tituleret ’Speed of Darkness’, og vi er så fucking stolte,” lød det fra Binzer i samtale med aftenens vært, Clement Behrendt Kjersgaard.

    Næsten 200 havde købt billet til Historien bag musikken med Jesper Binzer, og foyeren i Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK var pakket tæt, da talk-festivalens afsluttende hovednavn tog publikum med ind i øveren, helt tæt på det slidsomme arbejde med at fastholde den musikalske gnist gennem 40 år i samme band. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    To singler ude før sommerens koncerter

    Første pip fra pladen kan høres til maj, fortalte Binzer, da en gæst blandt rockmuseets publikum ville vide, om man kunne høre numrene live før jubilæumskoncerten til efteråret. Og det ville han godt løfte lidt mere af sløret for, sagde han, og annoncerede en helt frisk meddelelse fra førerbunkeren.

    ”Vi udgiver to singler på Norges nationaldag (den 17. maj, red), så vi kan tage dem med ud at spille live. Det har vi brug for, det bliver dejligt. De er ret forskellige. Det ene er en pisseflot, stort popslasker af P4-format, så man tror, det er løgn. Rumklang, gåsehud og alt hvad den kan trække. Den anden er en lille knallert-rocker, der bare bider fra sig,” fortæller Jesper Binzer.

    De to singler illustrerer fint det, som forsangeren kalder D-A-Ds skizofrene karriere.

    ”I Danmark er vi mainstream, i Skandinavien er vi et stort rockband og i resten af verden er vi et gammelt, gement band. Og vi kan ikke komme ud med en flot, luftig middle- of-the-road-ting i resten af verden. Vi er nødt til at vise os fra vores mest bidske side derude, for den sætter de pris på,” fortæller Jesper Binzer om pladen, som han kalder en klassisk D-A-D-udgivelse.

    ”Jeg synes, der er store, flotte, alvorlige klodser, virkelig skræmmende klodser plus en masse følsomhed. Så det er… det er jo bare en D-A-D-plade.”

    Specifikt fortæller han om nummeret Ghost, hvor begyndelen af omkvædet lyder I’ll wrap my arms around a memory/And I’ll be sleeping with the ghost. Sangen handler om en god ven, som døde af et forstørret hjerte. Han var ude at løbe med sin kone, da han faldt om. Pladen bliver bandets 13. udgivelse siden den første, Call of the Wild, i 1986.

    Efter pausen fik publikum mulighed for at stille spørgsmål til Binzer og sætte deres præg på Historien bag musikken 2024. Alle festivalens talks bliver optaget så de tilsammen over tid væver videre på en mangefacetteret fortælling om dansk musiklivs betydning: Historien bag musikken – musikken bag historien. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

    Historien bag musikken:

    ’Historien bag musikken’ er en årligt tilbagevendende talk-festival, som bygger på et samarbejde mellem Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, og historiemagasinet ÆRA.

    Journalist og tv-vært Clement Kjersgaard er vært, når museet sætter nogle af de seneste årtiers mest toneangivende danske musikere stævne til en samtale om deres arbejde med musikken. Tidligere gæster er blandt andre Steffen Brandt, Annisette Koppel og Annika Aakjær.

    Programmet for 2024 bød på samtaler med Peter Sommer, Søs Fenger, Johnny Reimar, Jesper Binzer og Anne Dorte Michelsen & Maria Bramsen.

    Der er allerede begyndt at dukke navne op til næste Historien bag musikken 2025, heriblandt Hanne Boel og Michael Falch. Læs mere om Historien bag musikken 2025

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

    Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.

    11. december – At drikke jul

    11. december – At drikke jul

    Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

    9. december – Trommer og flag

    9. december – Trommer og flag

    Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.

    8. december – Juletræets pynt

    Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.

    4. december Julelege

    4. december Julelege

    Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.

    post-19226

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    BEGIVENHED

    Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere

    15-03-2024

    Af Lene Steinbeck

    Foto: Cille Krause /ROMU

    Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssund Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.

    Et lille bip fra en metaldetektor eller en undren under en oprydning. Fortidsminder kan dukke op mange mere eller mindre overraskende steder. Og hvis finderen holder fast i sin nysgerrige undren og afleverer fundet til et museum, kommer genstandene os alle til gode. Det vil ROMU gerne sætte fokus på med spotudstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ på Frederikssund Museum, Færgegården. Her kan man fra lørdag den 23. marts se en række fund, der i datering strækker sig helt tilbage til stenalderen og frem til tiden under 2. verdenskrig.

    ”Alle genstandene her i udstillingen er noget, som private har indleveret til os. De er meget vigtige og en stor del af det brændstof, der giver liv og fremdrift i historiefortællingen og et rigtig godt indblik i vores fortid. Det kan ikke siges højt nok, så vi vil rigtig gerne hylde deres indsats,” fortæller Cille Krause, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

    Nogle af fundene stammer fra dødsboer og fra oprydninger på lofter. Som for eksempel et par medaljer, der er fundet i et dødsbo, og som har en sjov sammenhæng med et københavnsk slot. Historierne om fundene er i mange tilfælde lige så gode som fundene selv, og de er også en del af udstillingen.

    Sværdet fra bunden af graven

    Størstedelen af genstandene er dog indleveret fra detektorfolk, som bruger timer på marker med blikket stift rettet mod jorden. I udstillingen kan man blandt andet se et særligt, ottekantet bronzealdersværdgreb, som er fundet med detektor på en mark i Hornsherred. Og netop den slags skatte fra bronzealderen ser man efterhånden jævnligt på museerne, hvor sådanne fund skal indleveres.

    ”Sværdet har nok ligget i en grav under en høj, som for længst er pløjet væk. Den kontinuerlige pløjning på stedet betyder, at man nu er kommet så langt ned, at man har ramt de gravgaver, som lå i bunden af graven. Derfor ser vi også flere fund fra bronzealderen, fordi de nu kan blive fundet med metaldetektor,” siger arkæolog og museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

    Bronzealdersværdet er medtaget efter pløjningen og udstilles derfor i flere dele.

    Flere entusiaster giver flere fund

    Det ødelagte sværd eksemplificerer meget godt fortidsmindernes skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Derfor glæder arkæologerne sig over, at antallet af entusiaster med en metaldetektor er eksploderet de seneste år. Modsat arkæologerne, der oftest graver efter en bunden opgave, vælger detektorfolkene selv, hvilke steder de gerne vil udforske.

    ”Det her er genstande, som vi ikke var kommet i nærheden af, hvis de ikke havde brugt alle de timer ude i marken. Det er dejligt, at der er så mange, som er med til at gøre det her store stykke arbejde. De går her jo af interesse, og når de finder noget, sætter vi en prik på kortet, så vi kan være opmærksomme på, hvor der måske kunne være mere. Jo flere prikker, jo klogere bliver vi. Og i den sammenhæng er detektorfund meget vigtige,” fortæller Cille Krause.

    Udstillingen ’Fantastiske fund og fascinerende fortællinger’ kan ses på Frederikssund Museum, Færgegården fra museet slår dørene op for sæsonen lørdag den 23. marts til den 31. oktober.

    Fyraftensomvisning

    Få alle de gode historier bag den nye udstillings fascinerende genstande.

    Færgegården inviterer til spændende fyraftensomvisning i museets nye spotudstilling. Hør museets inspektør og arkæolog Palle Østergaard Sørensen fortælle fascinerende historier om de fantastiske fund.

    Tid: 3. & 24. april kl. 17:00-17:45, samt 15. & 29. maj kl. 17:00-17:45

    Pris: 75 kr. (+billetgebyr)

    Kød dine billetter via billetto.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

    Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.

    11. december – At drikke jul

    11. december – At drikke jul

    Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

    9. december – Trommer og flag

    9. december – Trommer og flag

    Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.

    8. december – Juletræets pynt

    Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.

    4. december Julelege

    4. december Julelege

    Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.

    post-18970

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    BEGIVENHED

    Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke

    07.02.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Dronning Margrethe og Prins Henrik indviede S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund i maj 1989. Både pressen og borgerne var dukket op for at få et royalt stjernedrys. S-toget standsede i Veksø, Stenløse og Ølstykke, inden det fortsatte mod Frederikssund. Billedet her er en del af udstillingen, som kan ses på Stenløse Kulturhus frem til 24. januar. Foto: Egedal Arkiv og Museum

    Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.

    Det er nok ikke gået mange næser forbi, at der har været vagtskifte i toppen af det danske monarki. Heller ikke i Egedal, hvor man lige nu på Stenløse Kulturhus kan se en udstilling med billeder fra dronningens to besøg i kommunen.

    Det første gang var i forbindelse med indvielsen af S-togslinjen mellem Ballerup og Frederikssund d. 27. maj 1989. Dronningen og Prins Henrik var med på jomfrurejsen, hvor toget standsede i Ballerup, Veksø, Stenløse, Ølstykke og Frederikssund. Ved hver station var borgerne mødt talstærkt op for at byde velkommen til regentparret.

    Med åbningen af S-togslinjen, der erstattede den gamle Frederikssund-bane, fik turen mellem København og Frederikssund en rejsetid, der blev forkortet fra op mod 70 minutter til nu 47 minutter.

    ”Det var jo en stor begivenhed i sig selv, at S-toget kom til, men den blev endnu større af, at Dronning Margrethe og Prins Henrik kom. Vi har billeder af, at folk stimlede sammen for at se med, og inde i mængden kan man da også lige få et glimt af dronningen og prinsen,” fortæller Bodil Rasmussen fra Egedal Arkiv og Museum.

    Hun har stået for at finde billederne til udstillingen, som kan ses frem til 24. januar, på arkiv.dk.

    Endnu et besøg og en historisk stol

    Et kvart århundrede senere, nemlig i 2014, blev det endnu engang til et royalt besøg i Egedal. Den 18. november skulle kommunens nye kombinerede rådhus og sundhedshus indvies, og dronningen havde takket ja til invitationen om at være med til begivenheden. Denne gang dukkede dronningen op i ensom majestæt uden prins Henrik.

    Det royale besøg blev indledt med en lille koncert af Egedal Musikskoles børnekor, som optrådte på Borgertorvet, hvor dronningen efterfølgende afslørede et nyt vægmaleri af Malene Landgreen. Herefter fulgte en rundvisning i de nye lokaler og projekter, som knytter sig til kommunen og sundhedshuset.

    ”Her er billederne måske lidt mere højtidelige end dem fra S-togsåbningen. Men vi har blandt andet et billede af Dronning Margrethe, der sidder i en fin stol fra det gamle rådhus. Den stol har vi faktisk med i udstillingen, så man kan prøve at sidde i den samme stol, som dronningen engang har siddet i,” fortæller Bodil Rasmussen.

    Arkivet er for alle

    Der har ikke været tid til en lang forberedelsestid for Bodil Rasmussen, som har fundet alle billederne til udstillingen. Men hun påpeger, at det er nemt at søge efter de gamle billeder, som fortæller Egedals historie – også for dem, der ikke, som Bodil Rasmussen, er vant til at arbejde med arkivet. Er man nysgerrig efter at få vækket minderne, kan man sagtens på egen hånd give sig i kast med at søge i på arkiv.dk. Her ligger efterhånden et sted mellem 10.000 og 20.000 billeder fra lokalarkiverne i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.

    ”En af de funktioner, der er når man ser historiske billeder, det er jo, at man kan genopleve sine egne minder. Derfor er det også meget oplagt at bruge den her lejlighed til at fortælle, at folk kan finde alle mulige spændende ting i arkiverne. For eksempel kan man jo på billederne se, hvordan stationerne så ud, dengang S-togslinjen åbnede. Og netop den periode, altså i tiden omkring 1989, da blev byerne i det, der nu er Egedal kommune, opbygget, så det kan mange af dem, der bor her i dag, jo gå på opdagelse i, hvis man er nysgerrig,” slutter Bodil Rasmussen.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    12. december – Æbleskiver. Gammeldags julebag

    Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.

    11. december – At drikke jul

    11. december – At drikke jul

    Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.

    9. december – Trommer og flag

    9. december – Trommer og flag

    Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.

    8. december – Juletræets pynt

    Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.

    4. december Julelege

    4. december Julelege

    Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.

    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.