BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
jun 2, 2020
Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.
maj 26, 2020
Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.
maj 19, 2020
I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.
maj 12, 2020
Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum fra museumsorganisationen ROMU dem ind igen. Ny podcastserie i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle udkommer på torsdag den 14. maj.
jul 3, 2016
Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til...
BEGIVENHED
12.04.2022
Kom til foredrag og bliv klogere på 500 års magtsæde i Lejre. Foto: ROMU.
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
I årevis har udgravningerne af kongehalskomplekset i Lejre givet os et unikt indblik i et af jernalderens og vikingetidens mest omfattende magtcentre. Mange af de rige genstande og fund fra udgravningerne kan i dag opleves på Lejre Museum, hvor de kaster lys på 500 års magt og fortæller historien om kongerigets vugge.
Men hvordan har resten af landskabet på Sjælland set ud i Lejres samtid? Og er det alene en fortælling om kongemagt og dynastier, eller er der grund til at se fortidens Sjælland fra et helt andet perspektiv? Kan det gavne at udfordre forestillingen om, hvad samfund og magt har været på Sjælland i jernalderen og vikingetiden?
Det er nogle af de spørgsmål, som foredraget ”Odin og kvinden fra Boeslunde” rejser.
Lille kvindefigur i sølv vækker opsigt
Hvis forskerne vil være klogere på Lejre og de funktioner og aktiviteter, der har udspillet sig ved de enorme haller og bebyggelser, kan det gavne at kigge på andre lignende samtidige lokaliteter og deres genstandsmateriale.
Og fra Boeslunde syd for Slagelse kommer en række usædvanlige fund fra samme periode, der sætter fundene fra Lejre i et spændende perspektiv.
Især en meget speciel lille kvindefigur, der blev fundet i 2020 har vakt opsigt. Dens udformning, materiale og størrelse har nemlig flere paralleller med den enestående Odin-figur, der blev fundet i Lejre i 2009.
I foredraget vil arkæolog og ph.d. Trine Louise Borake fortælle om undersøgelserne fra Boeslunde og andre lokaliteter på Vestsjælland og diskutere paralleller og modsætninger.
På jagt efter det sammenhængende billede
Trine Louise Borake er forhistorisk arkæolog og ansat på Museum Vestsjælland. I hendes ph.d. No man is an island – Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 analysere hun en række landlige detektorpladser for at få et mere sammenhængende billede af samfundsorganisationen i yngre jernalder og tidlig middelalder. De rurale pladser og deres rolle i samfundsorganisationen står centralt i hendes forskning, der også kredser omkring middelalderens landsbyer.
Tid, pris og sted
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
Pris: 75 kr.
jun 2, 2020
Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.
maj 26, 2020
Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.
maj 19, 2020
I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.
maj 12, 2020
Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum fra museumsorganisationen ROMU dem ind igen. Ny podcastserie i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle udkommer på torsdag den 14. maj.
jul 3, 2016
Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til...
BEGIVENHED
30/03/2022
Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”
Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.
”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.
”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”
Æg som løn
Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.
”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”
Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:
”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”
Det perfekte, u-perfekte påskeæg
I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.
”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”
Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?
Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.
Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.
Også åbent for almindelige besøg
Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:
Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00
Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00
jun 2, 2020
Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.
maj 26, 2020
Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.
maj 19, 2020
I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.
maj 12, 2020
Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum fra museumsorganisationen ROMU dem ind igen. Ny podcastserie i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle udkommer på torsdag den 14. maj.
jul 3, 2016
Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til...
BEGIVENHED
09.03.2022
Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!
Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.
Vi synes, det er mageløst!
Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.
Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.
Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.
”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl
Skrøbeligt pergament
Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.
Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.
”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”
En dåbsattest på byen og stiftet
Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.”
Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere.
”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
jun 2, 2020
Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.
maj 26, 2020
Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.
maj 19, 2020
I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.
maj 12, 2020
Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum fra museumsorganisationen ROMU dem ind igen. Ny podcastserie i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle udkommer på torsdag den 14. maj.
jul 3, 2016
Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til...
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
12.04.2022
Kom til foredrag og bliv klogere på 500 års magtsæde i Lejre. Foto: ROMU.
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
I årevis har udgravningerne af kongehalskomplekset i Lejre givet os et unikt indblik i et af jernalderens og vikingetidens mest omfattende magtcentre. Mange af de rige genstande og fund fra udgravningerne kan i dag opleves på Lejre Museum, hvor de kaster lys på 500 års magt og fortæller historien om kongerigets vugge.
Men hvordan har resten af landskabet på Sjælland set ud i Lejres samtid? Og er det alene en fortælling om kongemagt og dynastier, eller er der grund til at se fortidens Sjælland fra et helt andet perspektiv? Kan det gavne at udfordre forestillingen om, hvad samfund og magt har været på Sjælland i jernalderen og vikingetiden?
Det er nogle af de spørgsmål, som foredraget ”Odin og kvinden fra Boeslunde” rejser.
Lille kvindefigur i sølv vækker opsigt
Hvis forskerne vil være klogere på Lejre og de funktioner og aktiviteter, der har udspillet sig ved de enorme haller og bebyggelser, kan det gavne at kigge på andre lignende samtidige lokaliteter og deres genstandsmateriale.
Og fra Boeslunde syd for Slagelse kommer en række usædvanlige fund fra samme periode, der sætter fundene fra Lejre i et spændende perspektiv.
Især en meget speciel lille kvindefigur, der blev fundet i 2020 har vakt opsigt. Dens udformning, materiale og størrelse har nemlig flere paralleller med den enestående Odin-figur, der blev fundet i Lejre i 2009.
I foredraget vil arkæolog og ph.d. Trine Louise Borake fortælle om undersøgelserne fra Boeslunde og andre lokaliteter på Vestsjælland og diskutere paralleller og modsætninger.
På jagt efter det sammenhængende billede
Trine Louise Borake er forhistorisk arkæolog og ansat på Museum Vestsjælland. I hendes ph.d. No man is an island – Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 analysere hun en række landlige detektorpladser for at få et mere sammenhængende billede af samfundsorganisationen i yngre jernalder og tidlig middelalder. De rurale pladser og deres rolle i samfundsorganisationen står centralt i hendes forskning, der også kredser omkring middelalderens landsbyer.
Tid, pris og sted
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
Pris: 75 kr.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
30/03/2022
Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”
Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.
”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.
”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”
Æg som løn
Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.
”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”
Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:
”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”
Det perfekte, u-perfekte påskeæg
I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.
”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”
Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?
Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.
Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.
Også åbent for almindelige besøg
Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:
Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00
Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
09.03.2022
Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!
Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.
Vi synes, det er mageløst!
Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.
Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.
Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.
”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl
Skrøbeligt pergament
Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.
Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.
”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”
En dåbsattest på byen og stiftet
Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.”
Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere.
”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
okt 27, 2020
Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.
okt 22, 2020
Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.
okt 5, 2020
Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.
sep 3, 2020
De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.
aug 14, 2020
Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.
jun 17, 2020
I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!
Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.
jun 16, 2020
Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
jun 4, 2020
Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.
maj 20, 2020
Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær. Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.
apr 26, 2020
En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag.
BEGIVENHED
12.04.2022
Kom til foredrag og bliv klogere på 500 års magtsæde i Lejre. Foto: ROMU.
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
I årevis har udgravningerne af kongehalskomplekset i Lejre givet os et unikt indblik i et af jernalderens og vikingetidens mest omfattende magtcentre. Mange af de rige genstande og fund fra udgravningerne kan i dag opleves på Lejre Museum, hvor de kaster lys på 500 års magt og fortæller historien om kongerigets vugge.
Men hvordan har resten af landskabet på Sjælland set ud i Lejres samtid? Og er det alene en fortælling om kongemagt og dynastier, eller er der grund til at se fortidens Sjælland fra et helt andet perspektiv? Kan det gavne at udfordre forestillingen om, hvad samfund og magt har været på Sjælland i jernalderen og vikingetiden?
Det er nogle af de spørgsmål, som foredraget ”Odin og kvinden fra Boeslunde” rejser.
Lille kvindefigur i sølv vækker opsigt
Hvis forskerne vil være klogere på Lejre og de funktioner og aktiviteter, der har udspillet sig ved de enorme haller og bebyggelser, kan det gavne at kigge på andre lignende samtidige lokaliteter og deres genstandsmateriale.
Og fra Boeslunde syd for Slagelse kommer en række usædvanlige fund fra samme periode, der sætter fundene fra Lejre i et spændende perspektiv.
Især en meget speciel lille kvindefigur, der blev fundet i 2020 har vakt opsigt. Dens udformning, materiale og størrelse har nemlig flere paralleller med den enestående Odin-figur, der blev fundet i Lejre i 2009.
I foredraget vil arkæolog og ph.d. Trine Louise Borake fortælle om undersøgelserne fra Boeslunde og andre lokaliteter på Vestsjælland og diskutere paralleller og modsætninger.
På jagt efter det sammenhængende billede
Trine Louise Borake er forhistorisk arkæolog og ansat på Museum Vestsjælland. I hendes ph.d. No man is an island – Anarchism and social complexity in Western Zealand 550-1350 analysere hun en række landlige detektorpladser for at få et mere sammenhængende billede af samfundsorganisationen i yngre jernalder og tidlig middelalder. De rurale pladser og deres rolle i samfundsorganisationen står centralt i hendes forskning, der også kredser omkring middelalderens landsbyer.
Tid, pris og sted
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
Pris: 75 kr.
okt 27, 2020
Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.
okt 22, 2020
Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.
okt 5, 2020
Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.
sep 3, 2020
De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.
aug 14, 2020
Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.
jun 17, 2020
I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!
Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.
jun 16, 2020
Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
jun 4, 2020
Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.
maj 20, 2020
Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær. Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.
apr 26, 2020
En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag.
BEGIVENHED
30/03/2022
Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”
Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.
”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.
”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”
Æg som løn
Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.
”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”
Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:
”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”
Det perfekte, u-perfekte påskeæg
I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.
”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”
Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?
Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.
Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.
Også åbent for almindelige besøg
Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:
Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00
Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00
okt 27, 2020
Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.
okt 22, 2020
Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.
okt 5, 2020
Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.
sep 3, 2020
De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.
aug 14, 2020
Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.
jun 17, 2020
I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!
Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.
jun 16, 2020
Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
jun 4, 2020
Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.
maj 20, 2020
Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær. Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.
apr 26, 2020
En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag.
BEGIVENHED
09.03.2022
Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!
Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.
Vi synes, det er mageløst!
Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.
Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.
Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.
”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl
Skrøbeligt pergament
Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.
Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.
”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”
En dåbsattest på byen og stiftet
Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.”
Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere.
”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
okt 27, 2020
Frederikssund Museum, Færgegården live streamer foredraget ‘Forbindelser over fjorden – Mystiske gravpladser’, så du kan få historien hjem i stuen under pandemien. Kom tæt på mennesker, der levede ved fjorden for næsten to årtusinder siden. Det er d. 19. november kl. 19.
okt 22, 2020
Indtil midt 1800-tallet var silden et fast indslag i danskernes morgenmad, og i dag er julebordet ikke komplet uden den. Men vidste du, at silden efter sigende kan være ganske farlig at spise, hvis du ikke husker at fjerne dens sjæl og brække dens ryggrad? Det sætter sine tydelige spor i både kultur, sprog og tro at være en populær fisk.
okt 5, 2020
Ved en udgravning i Jørlunde fandt man for omtrent hundrede år siden et yderst velbevaret sværd fra vikingetiden. Det skulle siden vise sig, at sværdet ikke er fremstillet lokalt, men hos mestersmeden Ulfberth i Frankerriget omkring det 9. århundrede. Her får du historien om en genstand fra udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården – Ulfberth-sværdet, som engang var en luksusvare og i høj kurs hos de nordiske vikinger.
sep 3, 2020
De 25 bedste billeder er nu blevet udvalgt i Frederikssund Museum, Færgegården og Danmarks Naturfredningsforenings fælles fotokonkurrence ‘På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde’, som har været åben for deltagelse henover sommeren.
aug 14, 2020
Når Frederikssunds borgere fra lørdag d. 15. august kan benytte byens nye svømmehal, vil de bogstavelig talt svømme hen over et vikingesamfund. Arkæologiske udgravninger forud for byggeriet afslørede nemlig spor fra den forsvundne landsby Tollerup med en vaskeægte vikingegård.
jun 17, 2020
I efteråret 2019 blev der fundet fire metaløkser på en mark øst for Skibby centrum. De er alle fire blevet deponeret ved et vådområde i slutningen af stenalderen.
Foruden kultiske handlinger afslører fundet velstand og tidlige forbindelser til det europæiske kontinent!
Fra den 1. juli kan du se de fine økser på Frederikssund Museum, Færgegården.
jun 16, 2020
Maleren J.Th. Lundbye gæstede Færgegården sammen med kollegaen P.C. Skovgaard i slutningen af juni 1842. Deres ophold og udflugter i det omkringliggende landskab er dokumenteret i malerier, skitser og dagbogsoptegnelser, så vi i dag kan komme helt tæt på det, de oplevede. Og meget af det, som deres øjne faldt på, vil du også kunne opleve i dag – næsten som dengang.
jun 4, 2020
Frederik VII underskrev grundloven. Men han var også interesseret i fortidsminder – det kan man se ved selvsyn i Jægerspris Slotspark, hvor en lille eksklusiv samling runesten er opstillet. Fælles for både runesten og konge er, at deres liv var præget af turbulens.
maj 20, 2020
Fire sælsomme håndtegnssten fra bronzealderen står arkæolog Palle Østergaard Sørensens hjerte nær. Af alle de mange fine fund, som Frederikssund Museum, Færgegården viser frem i den permanente udstilling har stenene med de mærkelige streg-hænder en helt særlig status. Måske fordi deres mystiske symboler endnu er en gåde.
apr 26, 2020
En gravhøj i Frederikssund gemmer på en af forhistoriens mest gådefulde og mystiske kvindeskæbner – en begravelse, der skiller sig markant ud fra de andre grave, vi kender fra bronzealderen. Her er historien bag.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
