BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
14.01.2022
Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op
Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.
”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.
Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.
Borgerne skal hjælpe med lysværket
Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.
”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.
Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.
Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde
Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.
Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.
”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.
Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.
FAKTA
Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.
Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
07.01.2022
Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.
Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.
Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.
I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.
Fortsat stor betydning i dag
”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Folkelig og utraditionel
Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:
”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”
Fortæl din historie
Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.
Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.
Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.
FAKTA
Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.
Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
22.12.2021
Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.
Et yderst sjældent syn
Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.
“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:
”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”
Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.
Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet. Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen.
Sikrer kulturarven
At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:
”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”
Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.
Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.
ROMU-fund på listen igen-igen
Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.
Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:
2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.
2013: Ingen ROMU-fund på listen.
2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.
2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.
2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.
2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.
2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.
2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.
2020: Ingen ROMU-fund på listen.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
14.01.2022
Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op
Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.
”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.
Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.
Borgerne skal hjælpe med lysværket
Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.
”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.
Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.
Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde
Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.
Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.
”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.
Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.
FAKTA
Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.
Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
07.01.2022
Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.
Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.
Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.
I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.
Fortsat stor betydning i dag
”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Folkelig og utraditionel
Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:
”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”
Fortæl din historie
Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.
Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.
Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.
FAKTA
Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.
Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
22.12.2021
Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.
Et yderst sjældent syn
Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.
“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:
”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”
Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.
Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet. Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen.
Sikrer kulturarven
At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:
”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”
Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.
Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.
ROMU-fund på listen igen-igen
Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.
Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:
2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.
2013: Ingen ROMU-fund på listen.
2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.
2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.
2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.
2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.
2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.
2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.
2020: Ingen ROMU-fund på listen.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
14.01.2022
Sidste år blev Stændertorvet og Byens hus lyst op af ’Viften’. I år kan de forbipasserende selv sætte deres præg på værket. Ved at træde i pedalerne på en række opsatte motionscykler kan man se, hvordan værket ændrer sig. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt råd skal lyse torvet op
Hvordan kan få folk til at skabe et kunstværk sammen i en tid, hvor vi skal holde afstand og passe på hinanden? Det giver INSP! Sound et bud på, når de den 24. januar blænder op for deres installation ’Lys af bevægelse’ på Stændertorvet i Roskilde. Den skal hver aften under Kulturstrøgets Lysfest pryde torvet midt i byen.
”Det er jo et fedt sted at få lov til at lave noget, lige midt i Roskilde, hvor der kommer rigtig mange mennesker forbi. Derfor vil vi gerne lave noget, der fanger folk og skaber leg og spil i gadebilledet,” siger Christopher Grønskov fra INSP! Sound.
Men faktisk er det ikke INSP! Sound alene, der skal skabe værket. De får brug for al den hjælp, der sidder i benene på Lysfestens besøgende.
Borgerne skal hjælpe med lysværket
Som en del af værket skal en række motionscykler lokke nysgerrige forbi-passerende til at træde i pedalerne. Den energi, de skaber, bliver omsat til lys, som projekteres op på Skt. Laurentii kirketårn ved Byens hus. Alt efter hvor mange, der cykler, og hvor hurtigt hjulene drejer, vil værket skifte udtryk og farve. Derfor vil der hele tiden være noget nyt, som øjnene kan udforske.
”Det har helt klart været højt på vores ønskeliste at lave noget interaktivt for dem, som kommer og besøger Lysfesten. Og der er jo et vist cykelløb, der lægger vejen forbi Roskilde til sommer. Derfor var det oplagt, at vi lavede noget med cykler,” siger Christopher Grønskov med henvisning til årets Tour de France.
Løbets 2. etape har i år start i Roskilde, og at byen for en stund har hele verdens bevågenhed, bliver ivrigt markeret under årets Lysfest. Blandt andet vil borgmester Tomas Breddam ved indvielsen af Lysfesten den 24. januar kl. 17 cykle med Tour de France-trofæet fra Stændertorvet til Roskilde Bibliotek, hvor det skal udstilles. Derudover vil ARGO Energitårn på Lysfestens første dag lyse gult over byen med en reference til førertrøjen i verden største cykelløb.
Et samlingspunkt for mennesker – og cykelglæde
Og kærligheden til de tohjulede har INSP! Sound altså også grebet. Motionscyklerne stammer fra Orange Makers, en medlemsdrevet forening for gode ideer og opfindelser, som holder til i Musicon. De har tidligere været med på Roskilde Festival, hvor festivalgængere ved at træde i pedalerne kunne få strøm på deres telefoner. Med et par ændringer kan cyklerne under Lysfesten altså i stedet lade motionisterne skabe et lysværk sammen.
Hos INSP! Sound har Christopher Grønskov helt fra begyndelsen arbejdet for at imødekomme noget, publikum kan se sig selv være med i. Selve ideen til værket kom fra Agger Laursen fra INSP! Sound, og afsættet for ideen afspejler den tid, vi lever i.
”Alle savner aktiviteter og at være en del af noget socialt. Vi drømmer om, at det her under Lysfesten kan blive et samlingspunkt for mennesker. Vi synes, det er en super fed tanke, at alle i Roskilde kan være fælles om at skabe noget i stedet for bare at gå rundt hver for sig,” siger Christopher Grønskov.
Skulle der være mangel på cyklister har INSP! Sound sørget for en form for pauseskærm, så der altid er lys i gaden.
FAKTA
Kulturstrøgets Lysfest afholdes for 10. gang den 24.-30. januar, alle dage kl 17-22. Lysfesten afholdes udendørs og over flere aftener for at følge myndighedernes anbefalinger om afstand.
Temaerne for årets arrangement vil, udover lyset, være den kommende fejring af 1000-året for Roskilde Stift samt sommerens besøg af Tour de France den 2. juli.
Når programmet er klar, kan du finde det på Kulturstrøgets hjemmeside.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
07.01.2022
Frederik 9. var på én gang en utraditionel og folkelig konge. Det afspejlede sig også på begravelsesdagen, hvor kisten lidt usædvanligt blev trukket af gaster fra søværnet, og hvor tusindvis af mennesker tog del i kongens sidste rejse. Foto: Willy Henriksen/Ritzau Scanpix.
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
Den 14. januar er det 50 år siden, H.M. Dronning Margrethe 2. blev regent, og dermed runder nationen også en mærkedag for Frederik 9.s død.
Kongens død og begravelse blev en begivenhed, som optog hele Danmark. Mange sagde et sidste farvel, da kongens kiste stod Castrum Doloris i Christiansborg Slotskirke. Og sørgeoptoget, der 24. januar førte kisten gennem København og videre med tog til Roskilde, passerede tusinder af mennesker.
Mange havde ventet i timevis i kulden med tæpper og stole for at tage afsked. Forskellige foreninger sænkede deres faner som en sidste ære til den afdøde konge.
I Roskilde var vejen fra stationen til Domkirkepladsen dækket med gran, der duftede i hele byen, og folk hang ud af vinduerne for at opleve optoget. Roskilde Domkirke var fyldt med den kongelige familie, ministre og udenlandske statsoverhoveder, mens alle, der ikke selv kunne være til stede, kunne følge begivenheden i fjernsynet.
Fortsat stor betydning i dag
”Begravelsen understregede med al tydelighed, at Frederik 9. var en konge, som havde stor betydning for folk. Det mærker vi også den dag i dag. I Roskilde Domkirke er han sammen med Christian 4. den konge, Domkirkens besøgende er mest interesserede i, og vi mærker en stor veneration for ”Sømandskongen”. Han betyder utvivlsomt meget for de generationer, der husker ham. Så vi håber, at mange har lyst til at dele deres erindringer om afskeden med ham, fortæller Sara Peuron-Berg, formidlingsansvarlig i Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Folkelig og utraditionel
Det er ikke tilfældigt, at Frederik 9. fik så stor betydning, vurderer museumsinspektør og ph.d. i ROMU, Laura Maria Schütze:
”Frederik 9. var en utraditionel konge og samtidig – eller måske derfor – var han den mest folkekære konge vi har haft i Danmark. Sammen med Dronning Ingrid moderniserede han kongehuset i efterkrigstiden ved at balancere det folkelige med det formelle. Frederik 9. forstod, at monarkiets overlevelse var betinget af folkets interesse, kærlighed og opbakning. Derfor er folkets oplevelser af kongens død og begravelse interessante i dag og vigtige at bevare for eftertiden. Og derfor indsamler vi nu personlige beretninger, fotografier eller ting, som har med Frederik 9.s begravelse at gøre.”
Fortæl din historie
Er du en af de mange, der vinkede til toget, der fragtede kisten til Roskilde? Eller fulgte du hvert minut af begivenheden i fjernsynet? Har du fotografier fra begivenheden eller ting, der knytter sig til begravelsen?
Så vil ROMU og Roskilde Domkirke meget gerne høre fra dig.
Du kan læse mere og skrive din fortælling på ROMUs hjemmeside: romu.dk/frederik9.
Du kan også sende din fortælling med post til ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
Fortæl hvad du husker fra dagen eller dagene omkring begravelsen. Det behøver ikke være en lang tekst. Send gerne et foto med, hvis det er muligt.
Har du spørgsmål til, hvordan du kan dele dine erindringer med ROMU, så kontakt museumsinspektør Laura Maria Schütze på laurams@romu.dk eller telefon 29327593.
Indsamlingen varer, indtil regeringsjubilæet er afholdt i løbet af 2022.
FAKTA
Sara Peuron-Berg er ansat af Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke som formidlingsansvarlig ved Roskilde Domkirke. Hun er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling med mange års erfaring i formidling af kunst, kultur og historie.
Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d., gæsteforsker ved RUC, har mange års erfaring med at forske i religion og kulturarv. Hun er tilknyttet forsknings- og formidlingsprojektet ”Religion – levende kulturarv”, som er støttet af Velux Fonden.
Roskilde Domkirke er udpeget som UNESCO verdensarv på grund af sin enestående arkitektur.
Den er kongelig gravkirke, og mindst 38 konger og dronninger er blevet stedt til hvile her.
Frederik 9.s kiste stod i Glücksborgernes Kapel fra 1972 indtil 1985, hvor den endelige begravelsesplads stod færdig.
Den ottekantede plads er den eneste kongelige begravelse uden for Domkirken.
Frederik 9.s begravelsesplads er bygget af Inger og Johannes Exner.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner.
ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund.
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929.
I dag driver ROMU 10 museer og besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
22.12.2021
Fire børn var gravlagt i hellekisten fra bondestenalder. De lå alle med hovederne i den vestlige del af graven. Foto: ROMU.
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik
Endnu engang er et fund, som ROMUs arkæologer har stået bag, blandt landets 10 mest interessante i arkæologi-året, der gik. I hvert fald, hvis man spørger Slots- og Kulturstyrelsen. Og det var da heller ikke hverdagsfund, ROMUs arkæologer fandt i en grusgrav mellem Roskilde og Hedehusene.
Et yderst sjældent syn
Fem børneskeletter fra slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen dukkede frem i resterne af en gravhøj under en udvidelse af Nymølle Stenindustriers grusgrav, og det vakte både ærefrygt og begejstring hos ROMU-arkæologerne. Det er nemlig ikke hver dag, man finder børnegrave fra oldtiden, og ofte er skeletterne i sådanne grave forgået.
“Jeg er rigtig glad for, at det her fund er kommet i Top 10. Der bliver hvert år gjort utroligt mange spændende fund, som er med til at give os vigtige brikker til at forstå vores fortid – men som ikke kommer på listen. Så det siger noget om, hvor særligt fundet her er.” siger ROMUs arkæolog, Katrine Ipsen Kjær og uddyber:
”Det er så sjældent, at vi har mulighed for at udgrave gravhøje fra den tid. Og når vi endelig får muligheden, er det sjældent, at der er bevarede skeletter i dem. Ydermere er det yderst sjældent, at de bevarede skeletter er af børn. Top 10-placeringen bekræfter fundets potentiale som kilde til yderligere viden.”
Man måtte da også have gang i de helt fine redskaber under denne unikke udgravning. Katrine Ipsen Kjær og resten af holdet fra ROMU måtte finde børsten, graveskeen og pincetten frem, og finkæmme området, inden de store gravemaskiner kunne få lov at pløje deres grab gennem jorden.
Oversigtsfoto af gravhøjen. Toppen af hellekisten med de fire børn ses som det stentomme område nord for landmålerstokken. Ved landmålerstokken ses et stenrigt område, hvorunder bronzealdergraven lå. Endnu en hellekiste ses i den vestlige del af billedet. Foto: NAC film/v. Nikolaj Ahrenst Christensen.
Sikrer kulturarven
At et fund som dette bliver reddet fra gravemaskinerne, skyldes både dygtige arkæologer og den danske lovgivning forklarer leder af afdelingen for forskning og kulturarv, Lars Kjølhede Christensen, der ligesom Katrine Ipsen Kjær glæder sig over Årets Top 10:
”Et fund som dette rummer uvurderlig viden om de mennesker, der var her før os, og det kan Top 10-listen være med til at sætte fokus på. For det er ikke en selvfølge, at spor af fortiden bliver reddet. De fleste udgravninger finder sted, hvor der skal anlægges en ny vej, bygges et hus eller, som i dette tilfælde, udvides en grusgrav. Så rykker museerne ud for at sikre de spor, som ellers ville være gået tabt for evigt. Vi skal være glade for, at vi har et system, som på denne måde sikrer vores kulturarv. Ikke mindst her i området omkring Roskilde fjord, hvor vi har så mange spændende spor efter vores fælles historie.”
Da der er tale om en liste i uprioriteret rækkefølge, kan man ikke sige, hvor højt børneskeletterne rangerer på listen. Man kan se den samlede Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen her.
Det gravlagte barn i bronzealdergraven, set fra nord. Foto: ROMU.
ROMU-fund på listen igen-igen
Det er niende gang siden 2012, at ROMU har fund med på listen. Kun i 2013 og 2020 måtte museet ’sidde over’. Listen blev oprettet i 2010.
Følgende fund, som ROMU har udgravet, har været med på den årlige Top 10 fra Slots- og Kulturstyrelsen:
2012: Mannerupskatten – En mere end 5 kg tung skat fra 400-tallet e.Kr., overvejende af sølv med enkelte guldgenstande – eller forgyldte genstande, fundet sydøst for Osted.
2013: Ingen ROMU-fund på listen.
2014: Stålmosegård–udgravningen med bl.a. ’Hårriveren’ – Et lille hængesmykke i bronze fra vikingetiden samt en helt usædvanligt godt bevaret boplads fra romersk jernalder. Stålmosegaard-udgravningen var forløber for den ene af de to udgravninger, der i 2018 førte til nye store fund i Vindinge.
2015: Lille Karlebyskatten – Enestående skat fra vikingetiden med næsten 400 enkeltdele, bl.a. sølvbægre, smykker, mønter, perler, dragtspænder og dragtnåle. Fundet i Lille Karleby i Hornsherred.
2016: Palisadeanlæg – Fra den mellemste del af bondestenalderen (2800-2600 f.Kr.). Anlægget er en oval konstruktion af fire kraftige palisadehegn placeret uden på hinanden. De mere end 1500 tilhuggede stolper har indhegnet et område på min. 20-30.000 m2 – eller 3-5 fodboldbaner. Fundet syd for Frederikssund.
2017: Tollerup Hovedgårds kampstenskældre – To store stensatte kældre, der formentlig skal knyttes til den hovedgård fra middelalderen, som flere gange nævnes i skriftlige kilder for sognet.
2018: 92 grave fra romersk jernalder fundet i Vindinge – Mange usædvanligt velbevarede, og flere rigt udstyrede med blandt andet eksotisk glas, perler i hundredevis, dekorerede lerkar, dragtsmykker og guldringe.
2019: Margrete 1’s kælder fundet i Lille Grønnegade i Roskilde – Nogle uger efter fundet af en middelalderkælder i Lille Grønnegade kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1.
2020: Ingen ROMU-fund på listen.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
