Unikt håndskrift: England udlåner Roskildes dåbsattest til Roskilde Museum
09.03.2022
Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!
Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.
Vi synes, det er mageløst!
Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.

Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.
Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.
”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.

Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl
Skrøbeligt pergament
Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.
Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.
”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”
En dåbsattest på byen og stiftet
Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.”
Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere.
”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
To af de bedste, arkæologiske fund fra 2024 er gjort omkring Roskilde Fjord
Slots- og Kulturstyrelsens liste med de bedste arkæologiske fund i 2024 er netop blevet offentliggjort, og to af ti fund er gjort i ROMU’s ansvarsområde. Det viser, at fortidsminderne fra området omkring Roskilde Fjord ikke alene er interessant i et lokalt, men også i et nationalt perspektiv, lyder det fra ROMU’s arkæologiske chef.
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste
Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste29.01.2025Af Lene SteinbeckSværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther...
Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste
Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 202429.01.2025Af Lene SteinbeckDronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i...
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme
Håbefuldt lysværk: Selv midt i en krig lever kærlighed og fremtidsdrømme23.01.2025 Af Lene SteinbeckVærket ’Krig og kærlighed’ er en barsk, men håbefuld fortælling om at leve med krig tæt inde på livet. Værket er tidligere vist på Krigsmuseet i København, og det kan...
Dansksproget samfundskritisk hardrock og thrash metal: Rockmuseet arrangerer koncert-række for metalfans
Danmarks rockmuseum hylder livemusikken med en koncertrække, der har hård rock og metal på programmet. Den første koncert byder på poetisk samfundskritik og tonstunge riffs, når ’Skarnet’ optræder i januar, og i marts giver ’Artillery’ en opvisning i old school thrash metal.
Sjældent og prægtigt hjelmfund cementerer Lejre-kongernes storhed
I Lejre har detektorførere fundet et yderst sjældent stykke af en hjelm fra tiden lige før vikingetid. Det guldbelagte fragment med røde smykkesten har siddet på en af Skandinaviens mest prægtige hjelme og vidner om nære forbindelser til nuværende England og Sverige. Fundet kan opleves på Lejre Museum, når museet holder særåbent i forbindelse med vinterferien i uge 8.
Lejre Museum søger timelønnede til formidling og undervisning
Er du den rette til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum? Lejre Museum søger 2-3 nye timelønnede kolleger til løbende formidlings- og driftsopgaver.
Kommerciel chef
Er du en erfaren leder med en passion for kultur og kommerciel udvikling? Har du lyst til at sætte dit præg på en stor museumsorganisations fremtidige vækst og generering af indtægter? Trives du med at arbejde på og lede medarbejdere på flere matrikler? Så er det dig, vi søger som vores nye chef for salg og marketing!
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid
Julen er afslutningernes og begyndelsernes tid 13.12.2024Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard foran Vestfløjen i Det Kongelige Palæ, hvor der i løbet af de næste fire år skal indrettes Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke....
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter
Markant medieinteresse for nyt verdensarvscenter13.12.2024Af Lene SteinbeckStort set alle større landsdækkende medier bragte den 2. december nyheden om, at Danmark får et Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. Her er det TV2 News, hvor der i et længere indslag...