10 gode grunde til at tage på museum

Hvorfor bruge tid som gæst på et museum? Morten Thomsen Højsgaard, der er direktør for ROMU, opstiller her en stribe fordele ved at tage på museum. Og der er nogle overraskelser iblandt.

Af Morten Thomsen Højsgaard

1. Museet er tættere på, end du tror
Naturligvis er det hele turen værd at tage til Amsterdam for at besøge Anne Franks Hus, til New York for at opleve det underjordiske mindested for ofrene for 11. september eller til Louisiana i nordsjællandske Humlebæk for at se på moderne kunst. Men et besøg på et unikt og udtryksfuldt museum kræver hverken længere rejser eller stor planlægning. Mange museer er nemlig både tættere på og meget mere tilgængelige, end du tror.

I Danmark findes der museer i nærmest hver en egn. Og ofte har de lidt mindre museer såsom Færgegården i Frederikssund eller Tadre Mølle ved Hvalsø en helt særlig charme eller vinkel, som gør besøget uforglemmeligt. At opleve, hvordan folk levede før i tiden i samspil med naturens kræfter lige i nærheden af, hvor man selv bor eller arbejder, det skaber en helt unik og nærværende oplevelse, som ikke fås andre steder.

2. På museet opdager du noget nyt om ægte mennesker
Hvert eneste menneske har sin helt egen livshistorie. Sådan er det i dag. Og sådan var det i tiderne før os.

Museerne fortæller historier om, hvordan mennesker har haft det fra oldtiden til i dag. Om deres madvaner. Om deres boliger. Om kampen for anerkendelse og overlevelse.

At besøge et museum handler derfor ikke kun om at se på ting. Og det handler slet ikke om at skulle se det hele eller huske alt, hvad der står på væggene. Museet giver adgang til et autentisk møde med mennesker, som har sat sig spor, og hvis liv kommer til live gennem det, de har efterladt sig.

Og der er så meget i den digitale verden i dag, som er “fake”, opfundet, strammet, dramatiseret. Men museet rummer den ægte vare, det oprindelige, udgangspunktet.

Et smykke, et spænde eller en nøgle fra vikingetiden, som for eksempel kan ses på museet i det gamle magtcentrum i Gl. Lejre, vidner om alt fra forfængelighed over behovet for at holde varmen til viljen til at passe på sine værdier.

Ved at tage på museum kan man på den måde opdage noget nyt og vigtigt og ægte om andre mennesker – og om det at være menneske i det hele taget.

3. Museet har plads til alle
Der er så mange steder i dag, hvor adgang er forbudt eller kun for nogle særligt udvalgte. Der er kvoter til studier. Der er klubber for særligt indviede. Der kan være stor forskel på moskéer og kirker og andre religiøse rum. Men museet har plads til alle. Museet er et neutralt rum, som er båret af tanken om, at alle har en historie, og at alle lever deres liv et sted.

På Roskilde Museum kan man således både leve sig ind i kongemagtens relationer til byen og få en forståelse for de helt almindelige borgeres slid under ildebrande, pest og økonomisk svære tider. Der er indføringer i domkirken som verdensarv, men også dele af en moské fra byens nyere tid. Der er guldalderkunst – og en racerbil fra Roskilde Ring.

Historien har mange ansigter og nuancer, som museet rummer – og giver god plads til. Alle er velkomne på museet.

Morten Thomsen Højsgaard

Morten Thomsen Højsgaard

Morten Thomsen Højsgaard er fra 1. juni 2019 museumsdirektør for ROMU. Han er uddannet som ph.d. og cand.mag. fra Københavns Universitet. Han har tidligere bl.a. arbejdet som redaktionschef i DR Kultur og som udviklingschef ved Kristeligt Dagblad.

 

4. Udstillingerne bygger på stor kærlighed til viden
Forud for enhver udstilling på et museum er der gået oceaner af tid med at indsamle, registrere, bevare, analyse og forstå meget store mængder af genstande, materialer, værker, udsagn. Det er dygtige mennesker, der arbejder på landets museer. Og med stor kærlighed til viden har de gjort sig enormt umage for at få det allervigtigste, det allerflotteste, det allermest sjældne frem i lyset og med på udstillingen.

Som besøgende på et kunst- eller kulturhistorisk museum bliver man derfor udsat for ”det bedste af det bedste” inden for museets område eller profil. Det er en kvalitetsoplevelse at gå på museum. Med store ord er det dannende og oplysende.

At få dansk rock og pop fra efterkrigstiden frem til i dag fortalt med lyd og lys og bevægelse på museet Ragnarock i den kreative bydel Musicon i Roskilde er et eksempel lige præcis på den form for kvalitet. Her bliver idoldyrkelse sat ind i en større sammenhæng. Her forbindes fankultur med det moderne samfunds udvikling.

Den slags helstøbte fortællinger kan ikke opleves andre steder, skrev en stor avis, da museet åbnede. Ragnarock er også blevet kaldt et af de fem bedste museer inden for sin genre på verdensplan.

Det er helt specielt, og det skyldes ikke mindst den kæmpe kærlighed til viden og den begejstring for stoffet, som fagpersoner og eksperter har lagt til grund for udstillingen. 

 

5. Museets arrangementer åbner en verden af historie
Udstillinger er én ting; noget andet og ekstra er alle de mange foredrag og arrangementer, der finder sted på museer fra Skagen til Lolland-Falster.

ROMU, som jo er fællesbetegnelsen for ti skønne museer omkring Roskilde Fjord, har på det seneste haft succes med at tilbyde fællessang fra Højskolesangbogen. Et kildemarked med gøgleri og høse-lotto på den 600 år gamle Tadre Mølle i Elverdamsdalen trak for nylig mere end 1.100 besøgende på én dag. Et besøg i domkirken i Roskilde med en guide, der kan åbne kongerækkens krinkelkroge, gør det historiske rum til et stykke lyslevende kulturarv.

Derfor kan det være en rigtig god idé at tjekke museets hjemmeside og arrangementskalender og måske booke en særlig omvisning. Ofte er der foredrag, debatter, arrangementer eller andre events, som gør det hele endnu mere attraktivt og livagtigt.

Et arrangement på et museum er i sig selv en god grund til at besøge museet enten for første gang – eller måske vende tilbage for at opleve det på en ny måde.

 

6. En oplevelse for hele familien
Børn har gratis adgang på langt de fleste museer i Danmark. Det er en rigtig god grundregel, som flere andre lande kunne lære en del af. Det handler om at give kulturarv og kulturoplevelser videre til næste generation på en let og retfærdig måde.

At børn kommer gratis ind betyder også, at det ikke koster en bondegård samlet set for en familie at gå på museum. Benyt gerne muligheden og tag tre generationer på museum. Bedstemor, mor og barn kan her virkelig få noget at tale om.

I Lützhøfts Købmandsgård i hjertet af Roskilde kan man for eksempel se og købe varer fra tiden mellem Første og Anden Verdenskrig. Flere fra den ældre generation kan stadig huske mærkerne og fortælle om, hvordan det var at handle uden dankort.

I ferieperioderne — sommer, efterår, jul og påske — kører ROMU særlige programmer, som gør museet ekstra spændende for børn og familier. Og på den måde kan museets rum blive til en oplevelse, der får hele familien til at tale sammen og komme hinanden mere ved.

 

7. Museet har omgivelser, man kan på opdagelse i
Uden for museet Færgegården i Frederikssund findes ikke blot den smukkeste have. Går man på opdagelse, finder man også en rekonstruktion af en hytte fra stenalderen, ligesom man kan komme til at gå på en helt autentisk jernaldervej.

Rundt om Lejre Museum kan man på den ene side via stier finde afmærkninger, der viser de største og mest fantastiske kongehaller fra vikingetiden. Og på den anden side står skibssætninger af sten, der vidner om fortidens rituelle og magiske verden.

I Roskilde findes der adskillige muligheder for at få historiske byvandringer, som pludselig betyder, at man som gæst ser på nutidens bybillede med helt andre øjne. Man får ikke bare et kig ned under jorden til kirkeruinen Sankt Laurentius, man kan i videre forstand blive henført til, ja, nærmest besat af hele middelalderens byrum.

Og det er kun tre hurtige eksempler på en generel tendens: Museerne er ikke bare interessante på grund af det, de rummer. Museernes bygninger, deres omgivelser, deres placeringer i gadebilleder og landskaber med historie er ofte også vildt interessante.

 

 

8. Museumskaffen lader indtryk bundfælde sig 
Trænger man til en pause, har museet også en stol, en lille café og en rigtig god kop kaffe. Museumskaffe smager helt særligt.

Ligesom anden juleaften eller snapsen til påske virker særlig god, når den indtages sammen med familie under forventningsfulde rammer. Det skal bare opleves, og det passer så fortrinligt sammen med de to ting: kultur og en kop kaffe.

På Roskilde Museum og på museum Ragnarock leveres kaffen og al den øvrige velsmagende mad af Café Freunde, en institution med en særlig social profil, som har gjort det muligt for en række unge mennesker med psykiske handicaps at få et rigtigt arbejde. Det er på én gang sympatisk og praktisk.

Caféen giver plads til at lade indtrykkene fra museets mange genstande, tekster, lyde og oversigter bundfælde sig. Og det tilfører endnu et lag af god mening til besøget på museerne.  

 

 

9. Få ideer til gaver, der skiller sig ud 
Mange mennesker bliver så begejstrede for besøget på museet, at de vil tage oplevelsen med hjem. Og en selfie foran en urokse eller et rituelt sværd er sjældent nok. Så der kommer museums-butikken til hjælp. Her er forslag til gaver til familien, ting, der bærer præg af udstillingerne, bøger, der oser af historie.

Faktisk kan butikken for nogle være den vigtigste anledning til at opsøge museet i første omgang. For når kæresten, studenten, konfirmanden eller morfar bare skal have den helt unikke gave, som ikke kan fås andre steder, og pakket ind som i gamle dage, så er museets butik et oplagt sted at lede.  

10. Museet har også brug for dig 
Museer er i det hele taget en god idé. For flertallet af danskerne er museerne simpelthen indbegrebet af kultur, viser en undersøgelse, som organisationen Mandag Morgen har offentliggjort i første halvdel af 2019.
Men museer kommer ikke af sig selv. De har brug for støtte, opbakning, brugere, gæster.

En sidste, men vigtig, grund til at gå på museum er derfor også, at det bidrager til at bevare og udvikle museet. Vi passer på kulturarven ved at bruge den, se den, tale om den, vise den til andre.

Museernes ansatte får ideer til udvikling ved at tale med brugere og få feedback og spørgsmål fra samfundet: Hvordan så fortidens klima ud? Brugte man også robotter i middelalderen? Hvad var det, som tiltrak vikingerne til området omkring Roskilde Fjord?

Når gæsterne kommer forbi og spørger, stopper op, ser efter, så skaber det glæde hos de ansatte på museerne. Der er smil i døren til museet. Og der en enestående adgang til viden om og forståelse af menneskers liv før og nu på den anden side af indgangsdøren.

Også derfor skal du og din familie skal være så hjertelig velkommen indenfor i museernes helt særlige verden. Der er rigtig mange gode grunde til og fordele ved at aflægge både små og store museer et besøg – og blive der et pænt stykke tid!  

 

 

OM ROMU

ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.

ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-5566

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

    BEGIVENHED

    27.01.2023

    Sjove, gamle fastelavnsløjer på Færgegården

     

    Færgegården lover, at der ikke vil være en levende kat i tønden, når det går løs med tøndeslagning og fastelavnsløjer. Til gengæld kan børn og deres voksne smage og lege sig gennem fastelavns mange sjove traditioner. Foto: ROMU

    I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.

    Af: Jens-Jørgen Krogh

     

    Engang var der gode og alvorlige grund til, at man fejrede fastelavn. Det var den sidste aften, før der skulle fastes i 40 lange dage op mod påske. Så dagen og aftenen bød på fest og morskab. Og man spiste alt det, der allerede dagen efter var forbudt.

     

    ”Det er længe siden, man fastede op til påske, men fastelavnens pudsige traditioner har holdt ved. Når vi hver februar slår katten af tønden, pynter et fastelavnsris og spiser fastelavnsboller, viderebringer vi traditioner, der går mange hundrede år tilbage i tiden” fortæller projektmedarbejder Maja Kvamm fra Færgegården.

    Til fastelavnsløjer på Færgegården kan gæsterne opleve, hvordan man fejrede fastelavn i 17- og 1800-tallets Danmark. Kl 11.00 og 13:00 starter et festligt fastelavnsoptog gennem museumshaven – og her vil man gennem leg, konkurrencer og smagsprøver opleve, hvordan de velkendte fastelavnstraditioner har udviklet sig.

     

    Arrangementet varer 1-1,5 time og slutter naturligvis med, at børnene slår katten af tønden. Maja Kvamm lover dog, at det ikke sker helt som i gamle dage, hvor man nogle steder i landet puttede levende katte i tønden.

    Målgruppen er børn mellem 6 og 12 år, men hele familien er velkommen.

     

     

    TID, PRIS, STED

    13., 14. og 15. februar kl. 11.00 og 13.00. Turen varer 1-1,5 time

    Børn gratis, Voksne kr. 50 (plus billetgebyr, billetter købes via Billetto)

    Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.