6 gode grunde til at zoome ind på Gasolin’
Med sange som “Kvinde min”, “Masser af succes” og “Hvad gør vi nu, lille du?” fik rockbandet Gasolin’, der blev stiftet for 50 år siden, fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.
Af: Morten Thomsen Højsgaard
Gasolin’ med guitarist Franz Beckerlee, forsanger Kim Larsen, bassist Wili Jönsson og trommeslager Søren Berlev voksede på små ti år fra den ukendte undergrund i 1969 til de største musikscener i Norden. Nu gør museum RAGNAROCK det muligt at opleve og forstå rockbandets historie og betydning i ny særudstilling. – Foto: Peder Bundgaard.
Gasolin’ kommer af det amerikanske ord for benzin. Da rockbandet blev stiftet for 50 år siden, skulle navnet signalere energi, noget med at blive tanket op.
Og selvom der skulle gå nogle år, før gruppens musik for alvor kom til at slå gnister og tænde flammer af begejstring hos tusinder og atter tusinder af fans, ja, så kom succesen i den grad i hus op igennem 1970’erne.
Danmarks største rockband er Gasolin’ blev kaldt. Men hvorfor egentlig? Og hvorfor bruge tid på dem i en tid, hvor de fleste trods alt taler om noget andet fra Trump over Brexit til klimaforandringer og integration.
1. Musikken fra Gasolin’ lever i den grad stadig
Gasolin’ var ikke bare børn af deres tid i 1970’erne. Deres musik havde en kvalitet, som rakte ud over tiden og pegede frem.
Rockbandet er for længst kommet i Højskolesangbogen med “Masser af succes”. Folk kan stadig skråle med på “Kvinde min”, der er blevet kåret som Danmarks bedste kærlighedssang. “Rabalderstræde” er blevet til et begreb, der signalerer musikalsk saft og kraft.
LP’er og CD’er er i dag blevet afløst af digitale tjenester som Spotify og YouTube, men lytningerne af numre fra Gasolin’ kan stadig tælles i millioner. Gasolin’ havde og har gennemslagskraft. Deres musik bliver ved med at ramme hjerterne hos familien Danmark. Og det er ikke uden grund.
Medlemmerne af Gasolin’ var simpelthen dygtige musikere, de var inspirerede, de var ambitiøse, de gjorde hinanden bedre, de lod sig ikke kyse. Folk kunne let både danse og synge med dem, alligevel blev det hverken kedeligt, ensformigt eller trivielt.
Og dermed skabte Gasolin’ noget overraskende stort, som stadig står med frihed, energi og attitude.
Gasolin’ forsøgte at slå igennem i USA, men blev først og fremmest en nordisk succes. – Foto: Peder Bundgaard.
2. Teksterne skildrer livet så let og så dybt på én gang
“Jeg kom til verden på femte sal. Min far var tosset. Min mor var normal”, synger forsanger Kim Larsen i sangen “Hvad gør vi nu, lille du?”. Det er så enkelt, at det nærmest er banalt. Men samtidig er det så rammende og så realistisk, at det nærmest gør ondt.
“Men om natten, når lyset brænder ud, så er du ene, åh så ene”, lyder det i sangen “Masser af succes”. Stilsikkert og genkendeligt viser denne klassiker af en rocksang bagsiden af medaljen ved at være berømt. Alle mennesker kan føle angsten for at blive forladt, at være ensom, at stå udenfor.
“Jeg så en kvinde, der løb efter sin mand. Hun havde så skønne øjne. Hun råbte: “Hey, du har stjålet mit liv”, svider det i sangen “Langebro”. Med få og helt ligefremme ord skaber Gasolin’ her både en scene, en handling og et persondrama, der kunne være en roman værdig. Det er mesterligt.
At teksterne således på én gang er let tilgængelige og samtidig dybe i deres gengivelse af livet, ja, det er endnu en grund til at tage med på rejsen med Gasolin’. Få andre har til den brede befolkning så gennemtrængende kunnet indfange ungdommens sårbarhed, længslen efter at høre til, jalousiens og kærlighedens vilde veje.
“Så kom med mig, hvis du tør”.
3. Gasolin’ viser værdien af gruppearbejde
Efter en bølge af fremgang og vækst i 1960’erne kom 1970’erne som det store årti med fællesskab i fokus. Kollektiver vandt frem som boligform. Fredsbevægelse, kvindebevægelse, arbejderbevægelse lagde vægt på gruppefællesskabet.
RUC blev skabt i 1972 med projekt- og gruppearbejde som bærende idé.
Gasolin’ fandt sammen på Christianshavn i den slumstormede ejendom Sofiegården, hvor der var en stor følelse af samhørighed mellem beboerne. Og rockbandet gjorde en dyd ud af netop at være en gruppe. Der var ingen officiel leder. Indtjeningen blev delt lige. Musikken blev skabt i et fællesskab, selvom der var store spændinger undervejs især mellem forsanger Kim Larsen og guitarist Franz Beckerlee.
Så længe gruppen holdt sammen, viste den sig som en uhyre produktiv, effektiv og stærk enhed, der både kunne komponere, fyre den af på scenen og indspille i flok.
Dermed adskiller Gasolin’ sig markant fra mange musikformater af i dag. Nu fylder computere og teknologi og konceptmagere meget mere. Den enkeltstående stjerne med X Factor skal skille sig ud på et sekund på sociale medier. Det gør det meget svært for grupper at blive sammen og at fastholde en original musikalsk linje og identitet i næsten 10 år.
Men verden kunne godt bruge flere velfungerende og originale musikalske gruppearbejder, som Gasolin’ leverede fra 1969 – 1978. Som svenske ABBA også var et eksempel på fra 1972 – 1982. Eller som britiske Beatles fra 1960 – 1970 for den sags skyld.
4. Gasolin’ illustrerer noget særligt nordisk
En af de store drømme, som Gasolin’ aldrig fik indfriet, var at slå igennem i USA. De hentede masser af inspiration fra amerikanske og britiske musikere. Men succesen hos masserne var og blev nordisk, ikke alene dansk.
Gasolin’ solgte rigtig godt både i Norge og i Sverige. Til koncerter kaldte Kim Larsen gerne gruppens bassist Wili Jønsson for “halvsvenskeren”. Den sidste koncert, Gasolin’ gav, fandt sted i Malmø i 1978. Et opsamlings-album, der udkom 40 år efter rockbandets start, strøg op i Sverige som nummer et på albumhitlisten og fik en guldplade i 2009.
Det nordiske islæt, som har holdt sig levende i så mange år, er værd at notere. Tonesproget, melodierne, teksterne rammer rent i forhold til en skandinavisk fællesmængde af kultur.
At bruge tid på at lytte til og forstå Gasolin’ er dermed også en genvej til at forstå, hvordan det nordiske skiller sig ud som noget særligt fra det amerikanske og det britiske, der ellers har fyldt og fylder så meget.
“This is my life” er således nok skrevet på engelsk, men følelserne og opbakningen er på sin helt egen måde alligevel mest dansk, norsk og svensk.
Kim Larsen var forsanger i Gasolin’. – Foto: Peder Bundgaard.
5. Gasolin’ viser, hvad unge med en drøm er i stand til
Hvornår er man på toppen af tilværelsen?
Miljøforkæmper Greta Thunberg har skrevet sig ind i historien, inden hun er blevet 20. Rapperen Natasja døde desværre allerede, da hun var 32 år, alligevel er hendes nummer ”Gi’ mig Danmark tilbage” blevet en klassiker på den danske musikscene.
Da Gasolin’ fandt sammen, var alle medlemmer af bandet under 30. Gruppen skabte deres vigtige bidrag til toppen af musik- og kulturlivet, mens de endnu var unge og på vej og havde de allerstørste drømme og håb og ambitioner for fremtiden.
Og det er typisk: Rock- og popmusikken er fyldt med unge kometer. Den nye musik fanger hurtigt de nye signaler i tidsånden. Og ungdomskulturen sender vibrationer tilbage til samfundet, som har kraft til at forandre og at påvirke.
Den succes og gennemslagskraft, som Gasolin’ kom til at få, viser, hvad unge er i stand til, når de har et mål, en ambition og en vilje.
“Men så en dag gik jeg op til ministeren og sagde: Du der, få lige fødderne ned og ta´ hatten af. Mand, kan du ikke se at det hele er ved at gå fuldstændig agurk? Så hva´ gør vi nu, din gamle skurk?”, lød det fra Gasolin’.
“Men han grinte bare og sagde: Dig, du ka´ sgu gå fanden i vold. Så det gør vi nu, lille du…”, fortsætter sangen.
Det ulmer af oprør og ung tro på en bedre og anderledes verden. Gasolin’ forstod dog samtidig at vægte ordene, så det hele ikke endte i revolution, men i dans og fest og livsglæde, som rigtig mange kunne føle sig hjemme i.
“Og går du tomgang. I en lukket ring. Og er du blevet. Til ingenting”, spørger Gasolin’ i Sirenesangen og svarer selv med opfordringen:
“Så kom og dans natten lang”.
Selvom verden endnu ikke havde set noget til Facebook, fundamentalistisk terror eller klimakatastrofer, som vi gør det i dag, så var der masser at kæmpe for og imod i 1970’ernes samfund. Det gjorde de unge i og omkring Gasolin’, men på en måde, hvor kloden også bare kunne dreje stille rundt og livet kunne gå sin gang med sin nikken, hvisken, summen, varme og charme.
Gasolin’ ville frem i verden og forstod at aflæse strømningerne i deres stadig større publikum.
Alt dette førte samlet set Gasolin’ frem som de store vindere, der trak masserne til sig, solgte plader og blev et af samtidens hotte samtaleemner.
6. Og nu kan gasserne opleves på en ny måde sammen med andre
I 2019 er det så 50 år siden, denne unikke og populære gruppe kom til verden. Museet RAGNAROCK, som dækker dansk rock, pop og ungdomskultur, benytter anledningen til at åbne en sær-udstilling, hvor man kan blive tanket op med viden om Gasolin’.
På udstillingen bliver historien om Gasolin fortalt gennem otte af Gasolin’s sange – fra bandets begyndelse til opbruddet. Der er der genstande fra koncerterne. Der er førsteudgaver af albums og singler og originale skitser til de mange covers. Der er fan-breve. Der er mulighed for at synge med og lave sin egen udgave af “Kvinde min”. Besøgende kan selv lege med Gasolin’s tekster. Over halvdelen af museet er i forbindelse med særudstillingen, der markerer 50-året for dannelsen af Gasolin’, blevet transformeret til det nye univers af viden om gruppen.
Udstillingen og aktualiteten er endnu en grund til at zoome ind på Gasolin’ på en ny måde sammen med andre. For der er så meget i tiden, der er blevet til en individuel oplevelse. Man hører musik for sig selv med høretelefoner på. Man lytter til en bog i toget. Man ser tv hver for sig. Man tolker verdens mere eller mindre skæve gang i små lukkede ekkokamre.
Men på museet, der årligt har omkring 80.000 gæster inden for dørene, er man i selskab med andre. På RAGNAROCK oplever man musik og opdager noget nyt om musik som kulturarv i et fællesskab. Det ligner mere en koncertoplevelse end en streaming-tjeneste. Særudstillingen er både for dig og dine venner.
Og det hele er dermed i fin tråd med den tid og det miljø og den tankegang, Gasolin’ udsprang af med fokus på fællesskab, sammenhold i en gruppe og kollektive bevægelser.
“Så kom”, som Gasolin’ sang. Hvis du tør.
SÅ KOM MED MIG!
Særudstillingen om Gasolin’ 1969 – 1978 kan opleves fra den 13. september til den 31. juli 2020 på RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur.
Læs mere om særudstillingen her
MUSEUM RAGNAROCK
Meget symbolsk ligger RAGNAROCK – museet for rock, pop og ungdomskultur på Rabalderstræde i den kreative og nye bydel Musicon i Roskilde, ganske få minutters gang fra den dyrskueplads, som siden 1971 har lagt græs til Roskilde Festival. RAGNAROCK dækker populærmusikken som kulturarv i Danmark fra 1950’erne til i dag. Museet, som er en del af museumskoncernen ROMU, er af National Geographic blevet kåret som et af verdens 15 bedste inden for sin genre.
Morten Thomsen Højsgaard
Museumsdirektør
Morten Thomsen Højsgaard er museumsdirektør ved ROMU og ph.d. fra Københavns Universitet.
OM ROMU
ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag har ROMU 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. ROMU ønsker at være en markant aktør i kulturlivet og ROMU har ambition om at aktualisere viden om kulturarv og at gøre denne relevant og vedkommende.
ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Museet forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
