Administrationschef i ROMU
14.06.2026
Roskilde Museum vil være et af flere arbejdssteder for den kommende administrationschef i ROMU. Foto: Kristjan Løk /ROMU
Er du en erfaren leder, der brænder for både kultur og administration? Trives du i en varieret hverdag, hvor du præger den daglige drift? Og vil du glæde dig til at blive leder i en af Danmarks statsanerkendte museumsorganisationer? Så skal du søge den nyoprettede stilling som administrationschef i ROMU.
Med ti besøgssteder, over 100 ansatte og en årsomsætning på ca. 50 mio. kr. har ROMU et solidt afsæt for at bevare, forske i og formidle væsentlige dele af Danmarks kulturarv.
ROMU har i de seneste fem år udvidet sine aktiviteter og står nu foran yderligere udvikling. Organisationen er operatør og har ledelsesansvar for et nyt verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke. ROMU skal omlægge økonomisystemet og opdatere digitale platforme med stærkere teknologi. ROMU vil bidrage til den grønne omstilling med øget fokus på bæredygtig bygningsdrift og alternative energikilder. Desuden ønsker ROMU at forny flere bærende udstillinger og kulturmiljøer inden for sit ansvarsområde. Alt dette forudsætter en solid administrativ base og et stabilt driftsfokus.
Til en nyoprettet, samlende og organiserende stilling søger ROMU derfor en administrationschef, der vil lede centrale områder inden for drift, økonomi, IT, HR, analyse, afrapportering og projekthåndtering.
At være administrationschef i ROMU er en mulighed for at engagere sig i et meningsfuldt arbejde med stort ansvar og spændende udfordringer. Hverdagen i ROMU er varieret og spænder fra kontakt til frivillige, vedligeholdelse af museumshaver og IT-systemer til projekter med rockartister og kongelige begivenheder. ROMU er en museumsklynge med ti besøgssteder i fire forskellige kommuner, to magasiner og flere forskellige fagligt stærke miljøer fra arkæologi til nyere tid.
Denne sjældne mulighed henvender sig til en erfaren leder, der vil udnytte sine systematiske færdigheder i et dynamisk og engageret kulturmiljø med højt specialiserede kolleger og væsentlige samfundsopgaver.
Stillingen
Som administrationschef i ROMU får du det overordnede ansvar for at styre og udvikle organisationens administrative funktioner, herunder regnskab og økonomi, HR og analyse, bygningsdrift og sikkerhed samt IT og teknisk service. Du leder en kompetent stab svarende til syv årsværk og refererer direkte til museumsdirektøren.
Som en aktiv del af chefgruppen i ROMU får du desuden indflydelse på organisationens strategiske udvikling og din egen stillingsprofil.
Dine primære ansvarsområder omfatter bl.a. at:
- Lede og udvikle den administrative drift.
- Sikre effektiv økonomistyring og budgetlægning samt vedligeholde lønsystemer.
- Have overordnet ansvar for bygninger og lejeaftaler.
- Have overordnet ansvar for IT-systemer og digitale løsninger.
- Varetage ledelsesansvar for beredskab og implementering af sikkerhedsstandarder.
- Håndtere HR-opgaver, herunder kvalitetssikring af kontrakter, opdatering af personalehåndbog og opfølgning på overenskomster m.v.
- Sikre opgørelse af besøgstal, dataanalyse og -rapportering til Slots- og Kulturstyrelsen samt øvrige myndigheder.
- Arbejde strategisk med grøn omstilling og bæredygtighed.
- Deltage aktivt i arbejdsmiljøorganisationen hos ROMU.
-
Løse udvalgte tværgående ledelsesopgaver som del af chefgruppen.
Kvalifikationer
ROMU søger en kandidat med fremragende ledelsesevner, udpræget sans for samarbejde og dokumenterede kompetencer inden for administration og økonomi, stor interesse for kulturlivet, en systematisk og samvittighedsfuld arbejdsstil samt en empatisk, tillidsbaseret og lydhør ledelsesadfærd.
Den ideelle kandidat har:
- Relevant akademisk uddannelse inden for ledelse, administration, økonomi, jura eller lignende.
- Solid erfaring med personaleledelse, sandsynligvis fra den offentlige eller kulturelle sektor.
- Dokumenterede færdigheder inden for økonomistyring og HR.
- Evne til at skabe resultater gennem samarbejde og klar kommunikation.
- Både gode strategiske kompetencer og evnen til at navigere sikkert i et dynamisk miljø.
- Kendskab til kultur- og museumsområdet, gerne fra tidligere stillinger eller konsulentarbejde.
Vi håber også, at du er en imødekommende og uformel leder og kollega, der vil glæde sig til at bidrage til vores gode kollegaskab.
Ansættelsesprocessen
Stillingen er en fuldtidslederstilling, der lønnes som chefkonsulent i staten med personaleledelse samt funktionstillæg for sikkerhedsansvar.
Genitor bistår i rekrutteringen. Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside: www.genitor.dk. Ansøgningsfristen er den 11. august 2026.
Ansættelsesudvalget mødes den 13. august og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart herefter.
Vi gennemfører to samtalerunder. Første samtalerunde afvikles tirsdag den 18. august, og anden samtalerunde afvikles mandag den 24. august.
Der er en test mellem de to samtalerunder, og der vil, efter aftale, blive indhentet referencer.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard på tlf. 4017 8416 eller mortenth@romu.dk eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255 eller ts@genitor.dk.
Mere om ROMU
Den statsanerkendte museumsorganisation ROMU driver ti museer og besøgssteder i området omkring Roskilde Fjord. ROMU har et særligt ansvar for verdensarven ved Roskilde Domkirke. Med en årsomsætning på ca. 50 mio. kr. og over 100 ansatte fordelt på knap 60 årsværk er ROMU dedikeret til at beskytte og formidle væsentlige dele af Danmarks kulturhistorie, herunder Lejres kulturarv og dansk rockhistorie.
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning
Til årets kildemarked, der har middelalderen som tema, kan man møde en plantekyndig kvinde, som giver gode råd om planternes helbredende kræfter – i hvert fald som man så på dem i middelalderen. Foto: Susan Skree
Færgegården inviterer til Børnenes Sankt Hans midt i midsommerens magi
Sankt Hans-bålet bliver allerede tændt kl. 19, så også de mindste kan holde sig vågne til aftenens højdepunkt. Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix




























