Alle sanser er i spil, når Færgegården juler
15.11.2023
Af: Stine Blegvad
Juletræet er pyntet med spiselige lækkerier, bålgryden buldrer med svinefedt, og værkstederne bugner af garn, silkepapir, stearinlys og juleneg, der venter på at blive forvandlet til det fineste julepynt. Traditionen tro skal de danske juletraditioner smages, duftes og røres, når Færgegården inviterer til julearrangement den 16. og 17. december.
3… 2… 1… NU! Adrenalinen vil suse rundt i kroppen, når startskuddet lyder til årets juletræsplyndring. Børn og barnlige sjæle har kun 30 sekunder til at tømme Færgegårdens smukt pyntede juletræ for den spiselige pynt. Akkurat som i 1800-tallet er træet pyntet med honningkager, æbler, rosiner, nødder og pebernødder i kræmmerhus. Juletræsplyndringen er blot én af mange sjove – og lidt anderledes – juleaktiviteter, der kan opleves til Jul på Færgegården.
”På Færgegården elsker vi at bruge alle sanser til at fordybe os i historien”, fortæller Maja Kvamm, som frem til begyndelsen af december er barselsvikar for museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen. ”Derfor inviterer vi til aktiviteter, hvor man kan mærke, dufte og smage på julen, som den har set ud før i tiden”.
Gæster kan for eksempel deltage, når Færgegårdens formidlere snitter, dypper og koger gammeldags æbleskiver over bål. De kan også kaste sig ud i at lave deres eget kalenderlys, binde en julebuk eller skabe en gardinringsnisse i et af de mange hyggelige værksteder. Hvis man er eventyrlysten, kan man gå på jagt i museumshavens kringelkroge efter Færgegårdens Gårdbo. Han er blevet gal over ikke at få risengrød og har derfor stjålet og gemt en masse ting og sager for Færgegårdens medarbejdere.
Færgegården har åbent lørdage og søndage kl. 11-15 i uge 47, 48, 49 og 50.
De blå spejdere, Grevinde Danner Gruppe fra Jægerspris, har samtidig deres hyggelige juletræssalg i museumshaven disse weekender, hvor de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.
Program
Alle dage kl. 11.00-15.00:
- Lav dit eget kalenderlys
- Bind en julebuk
- Smag på julens historie
- Jagten på gårdbonissen
- Klip historisk julepynt
- Juletræssalg
- Salg af gløgg og æbleskiver
Plyndring af juletræ: begge dage kl. 11.30.
Søndag den 17. december klokken 13.00-13.30 spiller Frederikssund Musikskole julen ind.
Tid, pris og sted
Lørdag d. 16. og søndag d. 17. december kl. 11.00-15.00
Gratis 0-18 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billet bestilling nødvendig. Købes/bestilles via billetto.dk
– https://billetto.dk/e/jul-pa-faergegarden-2023-billetter-876490
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sjællands smukkeste vandmølle er blevet endnu smukkere
Renoveringen af det fredede møllehus på Tadre Mølle er fuldført – og klar til det store årlige julemarked søndag den 7. december.
Jul med smørklat på toppen – oplev julemarked på Skenkelsø Mølle
Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien.
Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
Butiksansvarlig søges til museumsbutikken på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en af Danmarks fedeste museumsbutikker? Har du solid erfaring med detail, og har du lyst til at møde mange forskellige mennesker hver dag? Så er jobbet som butiksansvarlig på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock måske noget for dig.
Overgiv dig – det er Merry Freakin’ Jul!
Lyden af jul har indtaget Danmark, og på RAGNAROCK kan du få stillet den musikalske julehunger, uanset om du er til julehjertevarm fællessang, vil brillere med vennerne i viden om julemusik eller er klar til at give årets pynt et los i julekuglerne.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
Fire stærke hold skal konkurrere om at skabe Verdensarvscenter ved Roskilde Domkirke
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Istidsjægere og stenaldermennesker ville også bo i Egedal
Egedal er en forholdsvis ny kommune, men området har været attraktivt næsten lige så længe, som der har været mennesker i Danmark. Arkæolog Emil Winther Struve samler trådene fra de mange arkæologiske spor efter fortidens mennesker til en fortælling om Egedal, der siden istiden har været menneskers hjem.





























