Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
17.03.2025
Af Kathrine Meyer Jørgensen
Roskildes store kulturarvsinstitutioner tager nu hul på et samarbejde om at lede efter spor af fortiden på grænsen mellem land og vand. Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør i ROMU, og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseets projektleder for formidling i Nyt Museum, forbereder området, hvor ROMU nu går i gang med de arkæologiske forundersøgelser, inden der om få år skal bygges en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe. Foto: Werner Karrasch /Vikingeskibsmuseet
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb – det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de fra i dag går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge
“Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.
Området, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal placeres, var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af fjorden. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.
Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg
Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt 9 skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling.
Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser.
”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.
Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine.
”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.
Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser
Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen.
Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.
Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.
Arkæolog Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved udgravningerne i området, hvor den nye udstillingsbygning skal opføres.
”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det.
Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden
Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.
I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandboldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.
”Uanset, hvad arkæologerne fra ROMU finder i søgegrøfterne, er det deres forpligtelse at dokumentere det. Denne forundersøgelse vil danne grundlag for at vurdere, om det nye byggeri ifølge museumsloven kræver egentlige udgravninger af hele eller dele af byggefeltet. Slots- og Kulturstyrelsen træffer den endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra ROMU,” afslutter Jesper Stub Johnsen, chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet.
Sikkerhedsrisiko og forurenet jord
I løbet af 1800-tallet og 1900-tallet blev det lavvandede område i fjorden stille og roligt fyldt op med affaldsjord.
I 2019 foretog COWI en rapport med en historisk gennemgang af forurening og geoteknisk viden af projektområdet ved Vikingeskibshallen og Roskilde havn. Her fremgår det af et borgmesterbrev fra 1935, at Strandengen blandt andet er opstået ved, at der blev kørt affaldsjord fra eksempelvis garverier til det lavvandede område.
Det område, hvor der i dag er parkeringsplads, her lå før i tiden et gasværk, som har forurenet den omkringliggende jord. Desuden fandt man forurenet jord, da man gravede ud til Museumsøen i 1993 og denne jord blev lagt i 1,5 meters lag på en allerede forurenet grund og forseglet med asfalt i kraft af parkeringspladsen.
Når gravemaskinerne har fjernet de første jordlag kommer ROMUs arkæologer derfor til at arbejde med sikkerhedsudstyr og værn mod tungmetaller og skadelig kemiske jordtyper, som er tilstede i de øverste jordlag.
Området bliver også hegnet ind af sikkerhedsmæssige årsager, for at forbipasserende ikke risikerer at komme i kontakt med jorden.
ARKÆOLOGISKE FORUNDERSØGELSER VED VIKINGESKIBSMUSEET
Forundersøgelserne vil blive udført i tre brede søgegrøfter i lige linjer:
To linjer, hvor den nye museumsbygning skal opføres.
En linje på den østlige side af kildeudløbet, hvor kilden skal flyttes til.
Mandag d. 17. marts 2025 begynder undersøgelserne af området for den nye udstillingsbygning.
Efter 5. april undersøges den østlige side af kilden.
Formålet er, at identificere potentielle arkæologiske fund og vurdere behovet for yderligere udgravninger inden etablering af en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe.
ROMU har det arkæologiske ansvar på land i Roskilde Kommune, og står for undersøgelsen.
Søgegrøfterne bliver gravet dybe nok til at nå den oprindelige fjordbund og strandeng, 1-2 meter under fyldlagene fra 1800-tallet.
OBS sikkerhed: Da fyldlagene består af miljøforurenet jord vil arkæologerne arbejde med sikkerhedsudstyr. Området vil blive hegnet ind, og der vil ikke være offentlig adgang.
FAKTA OM NYT VIKINGESKIBSMUSEUM
Vinderprojektet indeholder:
En transformation og den eksisterende Vikingeskibshal
En ny ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene
Bearbejdning af landskab, herunder offentlig klimasikring og skybrudsikring øst for hallen
Ny cykel-/gangsti, promenade med byrum og en ny gangbro over havnen
Koncept for formidling, bæredygtighed og klimasikring
Størrelse:
Den transformerede Vikingeskibshal er 2750 m2 etagemeter.
Den nye ankomst og udstillingsbygning er 3217 m2 etagemeter.
Pris og finansiering:
På nuværende tidspunkt er der fuld finansiering til byggeriet af den nye ankomst- og udstillingsbygning til Skuldelevskibene samt en delvis finansiering af landskabet. Prisen for den nye bygning samt den finansierede del af landskabet er 310 millioner.
Vikingeskibsmuseet er i daiolog med fonde om at få finansieret transformationen af Vikingeskibshallen samt det resterende landskab. Rest finansieringen er 250 millioner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU16.02.2026Foto: Viral Film Er du i gang med en marketing-uddannelse? Er du driftssikker og fuld af gå-på-mod? Og har du lyst til at styrke din erfaring i en stor og alsidig museumsorganisation med hjertet på rette sted? Så er du...
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
