Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Af: Lene Steinbeck
02.12.2022
Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.
Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.
”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.
Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.
”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.
Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.
Et godt sted at ofre
Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.
”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.
I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.
”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.
Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.
Hvem var det mon?
Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.
”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”
Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.
Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU
Studentermedhjælp til marketing hos ROMU16.02.2026Foto: Viral Film Er du i gang med en marketing-uddannelse? Er du driftssikker og fuld af gå-på-mod? Og har du lyst til at styrke din erfaring i en stor og alsidig museumsorganisation med hjertet på rette sted? Så er du...
Spænding, sitren og smugkig på planerne: Konkurrencevindere blev behørigt fejret i Det Kongelige Palæ
Der blev nærstuderet, diskuteret, snakket og lyttet, da det endelig blev offentliggjort, hvem der skal skabe Roskilde Domkirke Verdensarvscenter.
Kom og se de første planer for Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Flere af landets største og bedste hold af arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter har vist interesse for at blive totalrådgiver på Roskilde Domkirkes kommende Verdensarvscenter. Her skal danskerne i fremtiden kunne gå på opdagelse i den kongelige gravkirkes historie og betydning.
Vinderen er fundet: Cobe skal skabe nyt verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der over de næste år skal transformere dele af Det Kongelige Palæ til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt konkurrencen med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske, barokke bygninger til moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn – ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien
ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 – uanset kommune. De åbne museer byder desuden på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
Forskning skaber ny forståelse af Lejres 500 år som magtcentrum – særligt ét tidspunkt træder frem
Et kæmpe ligbål, op mod hundrede ofrede dyr og en menneskeknogle indgår som spor i arkæologers nye fortolkning af Lejre som kongesæde. En kommende spotudstilling på Lejre Museum fortæller historien.
Kæmpestor måne får verdenspremiere til Lysfesten i Roskilde
Lysfesten i Roskilde byder på en vaskeægte verdenspremiere, når kunstner Maj D præsenterer værket One Moon. Den store, glitrende måne er lavet af genbrugsmaterialer, som bidrager til kunstværket med hver deres historie.
Glædelig jul fra ROMU!
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser tilbage på et begivenhedsrigt år med rockhistorie og racerbiler, krigerhjelm og kongegrave. Kulturarven samler folk og skaber begejstring. Også i juletiden. Tak for det!
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
