To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel

Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør

Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.

Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre

Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.

De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.

Skibsbilleder i yngre jernalder

På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.

Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.

Skibsbilleder symboliserer magt

Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.

Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.

At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.