To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel
Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør
Ole Thirup Kastholm ved den store skibssætning i Gl. Lejre, som manifesterer den magt kongen her besad. Foto: T. Sejthen, ROMU
Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.
Skibene selv – de er som oftest ved vandet. Men symbolerne kan være alle mulige steder, og man behøver ikke nødvendigvis få våde fødder for at finde dem. Det kan være store skibsformede stensætninger, indridsninger i klipper eller løse sten eller som motiver på forskellige genstande.
Tip nr. 1: Bronzealderskib i kirken
Må jeg foreslå en tur til Kr. Såby kirke? Tag bilen, eller bedre endnu, cyklen – men helst ikke bussen i disse tider. I våbenhuset mod syd, lidt til højre for indgangsdøren, sidder en stor natursten, muret ind i den hvidkalkede væg. Stenens overflade er nærmest koparret af små indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Imellem fordybningerne gemmer der sig et skibsbillede. Det er ikke let at se, for skibet står næsten på hovedet, og er bare en streg med en oprejst dobbeltstævn i hver ende. Imellem stævnene er der sat 20 små streger, det er menneskene i skibet, som vi i fagsproget kaldes ”mandskabsstreger”.
Ud fra sin form kan skibsbilledet dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Det at genbruge oldtidens billeder i kirkerne er ikke ualmindeligt, det har været en måde at skabe forbindelse mellem fortid og nutid på.
Stenen med bronzealderskibet i Kr. Såby kirkes våbenhus. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i bronzealderen
Skibet i Kr. Såby er et ud af tusinder fra Skandinavien. I Danmark optræder skibsbillederne oftest på bronzegenstande som knive og smykker (og man kan se nogle af dem på Roskilde Museum, når museet åbner igen), og i mindre omfang indhugget i sten. Det kan være løse sten, men på Bornholm er klippefladerne taget i brug. Og i Sverige og Norge findes sådanne ”helleristninger” (efter svensk ”häll”, flad sten) først og fremmest på klipperne. Skibsbillederne på klipper kan findes langt inde i landet, men det har vist sig, at de i bronzealderen ofte lå ved kysterne. Det er landet, som har hævet sig, og havet er trukket bort, så kystlinjen har flyttet sig over tid.
Her ses bronzealderskibet og de mange skåltegn i en opmalet version. Faktisk er der to skibe på stenen, det andet mindre og uden mandskabsstreger. Fra P.V. Globs bog ”Helleristninger i Danmark” (1969).
Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.
Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre
Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.
De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.
Skibssætningen ved Gammel Lejre. Foto Cille Krause, ROMU.
Skibsbilleder i yngre jernalder
På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.
Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.
Skibsbilleder symboliserer magt
Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.
Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.
At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.
Læs mere
Ole Thirup Kastholm 2014: Under sejlet. Vikingetidens skibe i langtidsperspektiv. I: H. Lyngstrøm & L. Sonne (red.): Vikingetidens aristokratiske miljøer, s. 103-112. København.
https://www.academia.edu/6968794/Under_sejlet._Vikingetidens_skibe_i_langtidsperspektiv
Hvis du vil vide mere om de magtfulde sagnkonger i Lejre, så lyt til Politiken Histories ”Kongerækken”, som fra torsdag den 14. maj og de følgende uger udgiver en ny podcastserie, der fortæller om netop denne næsten glemte del af danmarkshistorien.
Du kan høre serien her, og læse meget mere om Lejre som
’Kongerigets vugge’ lige her.
Læs flere nyheder og artikler her.