To tips: Oplev magtfulde skibssymboler under åben himmel

Af Ole Thirup Kastholm, arkæolog og overinspektør

Ole Thirup Kastholm ved den store skibssætning i Gl. Lejre, som manifesterer den magt kongen her besad. Foto: T. Sejthen, ROMU

Skibe, skibe, skibe. To vidt forskellige perioder i oldtiden – bronzealder og yngre jernalder – havde noget særligt til fælles: De var fyldt med skibssymboler. Men skibene har jo været vigtige, så længe der har været mennesker og vand at sejle på, så hvorfor havde folk så travlt med at bruge dem som symboler i netop de to perioder? Få historien om, hvordan fortidens magthavere funderede deres magt med skibssymboler – og tag selv ud og oplev et par af dem.

Skibene selv – de er som oftest ved vandet. Men symbolerne kan være alle mulige steder, og man behøver ikke nødvendigvis få våde fødder for at finde dem. Det kan være store skibsformede stensætninger, indridsninger i klipper eller løse sten eller som motiver på forskellige genstande.

Tip nr. 1: Bronzealderskib i kirken

Må jeg foreslå en tur til Kr. Såby kirke? Tag bilen, eller bedre endnu, cyklen – men helst ikke bussen i disse tider. I våbenhuset mod syd, lidt til højre for indgangsdøren, sidder en stor natursten, muret ind i den hvidkalkede væg. Stenens overflade er nærmest koparret af små indhuggede skålformede fordybninger – såkaldte skåltegn. Imellem fordybningerne gemmer der sig et skibsbillede. Det er ikke let at se, for skibet står næsten på hovedet, og er bare en streg med en oprejst dobbeltstævn i hver ende. Imellem stævnene er der sat 20 små streger, det er menneskene i skibet, som vi i fagsproget kaldes ”mandskabsstreger”.

Ud fra sin form kan skibsbilledet dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.). Det at genbruge oldtidens billeder i kirkerne er ikke ualmindeligt, det har været en måde at skabe forbindelse mellem fortid og nutid på.

Stenen med bronzealderskibet i Kr. Såby kirkes våbenhus. Foto Cille Krause, ROMU.

Skibsbilleder i bronzealderen

Skibet i Kr. Såby er et ud af tusinder fra Skandinavien. I Danmark optræder skibsbillederne oftest på bronzegenstande som knive og smykker (og man kan se nogle af dem på Roskilde Museum, når museet åbner igen), og i mindre omfang indhugget i sten. Det kan være løse sten, men på Bornholm er klippefladerne taget i brug. Og i Sverige og Norge findes sådanne ”helleristninger” (efter svensk ”häll”, flad sten) først og fremmest på klipperne. Skibsbillederne på klipper kan findes langt inde i landet, men det har vist sig, at de i bronzealderen ofte lå ved kysterne. Det er landet, som har hævet sig, og havet er trukket bort, så kystlinjen har flyttet sig over tid.

Her ses bronzealderskibet og de mange skåltegn i en opmalet version. Faktisk er der to skibe på stenen, det andet mindre og uden mandskabsstreger. Fra P.V. Globs bog ”Helleristninger i Danmark” (1969).

Det er omkring bronzealderens begyndelse o. 1700 f.Kr., at de første skibsbilleder dukker op. Skibet begynder at spille en helt særlig rolle, hvor metallerne til bronzen, tin og kobber, skal bringes fra Europa til Skandinavien, og blandt andet rav kanaliseres den anden vej. Det betyder store kulturelle udvekslinger i hele det europæiske område. Men det medfører også, at nogle mennesker bliver langt mere velstående end andre. En social klassedeling af samfundet finder sted. De mennesker, som bliver bronzealderens aristokrater, er dem, som har netværket ud i verden, et netværk, der blev opretholdt over vandet, over åbent hav og via floder. Disse mennesker sidder med nøglen. De ved hvordan man bygger både, ikke kun udhuggede stammebåde, som har været kendt i årtusinder før, men også nye bådtyper, bygget af sammensatte planker – fartøjer som har været sødygtige på åbent hav. Derudover ved de hvordan man sejler dem og finder vej samt hvordan man kommunikerer med fjerne folk. Derfor kommer båden til at spille en ekstraordinær stor rolle i denne periode og bliver fremhævet som symbol.

Tip nr. 2: Stenskibet i Gl. Lejre

Men turen går videre, østpå. Kør ad de små veje, for eksempel over Abbetved eller Kisserup. Se de mange gravhøje, men dvæl ikke for længe ved dem i denne omgang, for vi skal videre til Gammel Lejre. Man kan stille cyklen ved Lejre Museum (bare rolig, det åbner snart igen) og følge grusvejen over ådalen til den gamle skibssætning.

De oprejste sten har været flere engang, og de har stået mere ret. De formede et skib, spidst i begge ender, på ca. 65 m længde. Der har været flere skibssætninger her, men stenene er efterhånden forsvundet. Skibssætningen i sig selv er ikke så let at datere præcist, men vi kan dog sige så meget, som at den var en del af kongesædet ved Lejre, der eksisterede igennem det meste af yngre jernalder – fra o. 500 til o. 1000 e.Kr.

Skibssætningen ved Gammel Lejre. Foto Cille Krause, ROMU.

Skibsbilleder i yngre jernalder

På det tidspunkt, hvor kongesædet blev opført i Lejre, begyndte man i Skandinavien (igen) at interessere sig for at afbilde skibe. De ældste kender vi fra den svenske ø Gotland, det er billedsten med store roede fartøjer. Lidt senere kom der også sejl på billedskibene, ligesom der gjorde på de virkelige skibe. I løbet af yngre jernalder bliver skibsbillederne mere og mere udbredt, som motiver på mønter, rune- og billedsten, vægtæpper og som hængesmykker samt i form af skibssætninger.

Klassedelingen fra bronzealderen hang ved (det gør den jo stadig), og nu begynder samfundets øverste lag at etablere sig som kongemagt, der hersker over større områder end hidtil. Det er det, vi ser spire frem ved Lejre o. år 500, en tidlig statsdannelse. Hallernes imponerende arkitektur understreger kongens magt, og kongens brug af skibe fortæller om det vidt spredte netværk, den viden og handlekraft, der ligger bag. Sejlet, der bliver indført i denne periode, er også en byggesten i denne magtarkitektur – en kæmpe investering og en næsten magisk forandring af de hidtil roede skibe. Og billederne og monumenterne, der gengiver skibe, bliver også en gengivelse af kongemagten.

Skibsbilleder symboliserer magt

Skibssymbolikkens to storhedstider i bronzealder og yngre jernalder betyder ikke, at skibe var uvæsentlige i andre perioder. De var der, de blev brugt, og de kunne også have andre betydninger end den rent funktionelle.

Men i begyndelsen af begge storhedstider sker der nyskabelser i skibsteknologien, og skibet får en ny rolle: Ved bronzealderens start med de plankebyggede fartøjer, og i begyndelsen af yngre jernalder med indførelsen af sejlet. Det er samfundets mest magtfulde mennesker, der står bag nyskabelserne, som er en vigtig del af det netværk, som de bygger på. Nyskabelserne i skibene giver øget magt, og de mange billeder af skibe bliver dermed et symbol på magten og magthaverne. Derfor ser vi så mange skibssymboler fra netop de to perioder.

At skibet er et forhistorisk magtsymbol er ikke ensbetydende, at det ikke også kunne have andre symbolske betydninger, som for eksempel religiøse og kosmologiske. Det hele er vævet sammen. Men det er en historie vi må have til gode i denne omgang – dog skader ikke at fundere lidt over det, i solskinnet, omgivet af mælkebøtter og med ryggen op ad en af skibssætningens gamle sten.

Læs mere

Ole Thirup Kastholm 2014: Under sejlet. Vikingetidens skibe i langtidsperspektiv. I: H. Lyngstrøm & L. Sonne (red.): Vikingetidens aristokratiske miljøer, s. 103-112. København.

https://www.academia.edu/6968794/Under_sejlet._Vikingetidens_skibe_i_langtidsperspektiv

Hvis du vil vide mere om de magtfulde sagnkonger i Lejre, så lyt til Politiken Histories ”Kongerækken”, som fra torsdag den 14. maj og de følgende uger udgiver en ny podcastserie, der fortæller om netop denne næsten glemte del af danmarkshistorien.

Du kan høre serien her, og læse meget mere om Lejre som
’Kongerigets vugge’ lige her.

Læs flere nyheder og artikler her.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.