BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
16.12.2021
Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
I Roskilde Museums butik er der lige blevet leveret en stak af det arkæologiske tidsskrift Gefjon. Omslaget er mørkeblåt, og på forsiden er en arkæolog i gang med en udgravning.
Billedet er sigende. For dét er lige præcis, hvad arkæologer ofte gør: De graver. Arkæologer graver efter viden i de spor mennesker har efterladt – i jorden eller i eksisterende bygningsværker.
Begge disse discipliner bliver belyst i de syv videnskabelige artikler, som er med i dette års Gefjon. I år har arkæologer fra museumsorganisationen ROMUs endda bidraget med hele tre artikler.
Ole Thirup Kastholm er arkæolog i ROMU og en af redaktørerne på årets udgivelse. Og han er godt tilfreds:
“Det er et meget vellykket og varieret Gefjon. Artiklerne spænder fra yngre stenalder til renæssance, og emnerne er så forskelligartede som glasproduktion og kirkearkæologi, og rummer både by- og landarkæologi.”
Gefjon byder på flere overraskende fund
Hvilken artikel vil du fremhæve?
Især er artiklen om middelalderlig landbebyggelse særlig sjælden. Middelalderlig landbebyggelse er nemlig ikke et emne, der er særligt velbelyst. Vi har mange studier af bybebyggelse fra den tid, men ikke af huse på landet. Forfatteren viser os en lang række huskonstruktioner fra middelalderen, og den store variation, der var i mellem husene.”
Hvilke artikel var mest overraskende?
“Titlen siger det nærmest selv: Et våbenhus skifter hænder. Her er altså tale om, at noget hænger sammen på en anden måde, end man troede. Vi bringer også artiklen om fundet af en kælder i Roskilde, som formentlig kan kædes sammen med Margrete 1. Kælderen lå i udkanten af middelalderbyen, og det er ikke oplagt sted at finde et hus, der kan kobles til landets hersker. Så det er også et dejligt overraskende resultat.”
Hvorfor skal andre end arkæologer læse et tidsskrift som Gefjon?
“Det skal man for at blive klogere på forhistorien. Man kan godt læse artiklerne, hvis man er kulturhistorisk interesseret. Det er ikke så utilgængeligt som fx. naturvidenskabelige forskningsartikler kan være, hvis man ikke kender til stofområdet. Selvom du ikke er specialist, kan du sagtens læse Gefjon. Men det er da for den interesserede læser.”
ROMU bidrager med tre artikler
Gefjon er et tidsskrift, som optager bidrag fra hele Danmark, men i år er hele fire artikler fra Roskilde og området omkring Roskilde fjord, heraf tre artikler fra ROMU og en fra Formidlingsfonden Roskilde Domkirke.
Her kommer et kort resume af hver af de fire forskningsartikler:
Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord
Af arkæolog Ole Thirup Kastholm, arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen og metal-ekspert Arne Jouttijärvi.
To arkæologer og en såkaldt metallurg – en ekspert i metal – beretter om fundet af klinknagler og andre genstande af jern, som blev fundet nogle hundrede meter vest for Kronprinsesse Marys Bro vestlige landfæste på Hornsherred. Fundet kunne antyde, at den sene vinkingetids folk her afmonterede udtjente skibe, inden de blev skubbet i fjorden for at spærre for fjendens skibe. Fjorden er på dette sted kendt for mange undersøiske spærringer, hvormed man kunne kontrollere, hvem der sejlede ind og ud af fjorden.
Ydermere finder arkæologerne rester af, hvad der måske er et Ulfberth-sværd – vikingetidens supersværd. Arkæologerne fandt i hvert fald et fragment af en mulig sværdklinge i damasceret stål, som er noget af det, der kendetegner Ulfberth-sværdet.
En by bliver til – Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde
Af arkæolog Julie Nielsen og arkæolog Jens Ulriksen.
Hvornår blev Roskilde brolagt? Altså hvornår fik indbyggerne i Roskilde fast grund under fødderne i form af stenbelagte gader? Netop det spørgsmål beskæftiger arkæologerne artiklen sig med. Arkæologernes fund viser, at den spirende by allerede i 1000-tallet får udlagt sten til at stabilisere underlaget i byen. Arkæologerne sandsynliggør, at vejene har været planlagt fra centralt hold, formentlig af kongemagten.
Margrete 1.’s kælder? – En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde
Af arkæolog Jesper Langkilde og arkæolog Alexander B.E. Banck.
I 2019 skulle ejerne af en grund bygge ud, og her stødte de på en meget gammel kælder bygget af mursten. Arkæologer fra ROMU udgravede kælderen, som viste sig at stamme fra middelalderen. Kælderen er placeret uden for den middelalderlige bymidte og magtcentrum, men via skriftlige kilder fandt arkæologer ud af, at kælderen og den tilhørende bygning muligvis har været en del af Margrete 1.s residens i Roskilde.
Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde Domkirke
Af arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og historiker David Høyer.
Studiet fortæller historien om, hvordan forskerne fandt ud af, at historien skulle skrives om for et af Roskilde Domkirkes våbenhuse. Korets våbenhus, også kendt som Oluf Mortensens våbenhus, var slet ikke bygget under benævnte biskops embedsperiode (1461-1485). I stedet må biskop Niels Jakobsen (død 1395) have opført våbenhuset. Opdagelsen rykker ved selve opfattelsen af Niels Jakobsen som en prominent biskop i forbindelse med opførelsen af Roskilde Domkirke.
Tidsskriftet Gefjon koster 250 kr. og kan købes i museumsbutikken på Roskilde Museum, samt i ROMUs webshop.
FAKTA
Tidsskriftet GEFJON
Gefjon er er arkæologisk tidsskrift, der er udkommet hvert år i slutningen af året. Årets udgave er nummer seks i rækken, siden lanceringen i 2016. Tidsskriftet er grundlagt af arkæologer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark og udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Gefjon modtager og publicerer arkæologiske forskningsartikler fra hele Danmark, og alle artikler er fagfællebedømt.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
7.12.2021
Ved årets lysfest lod Båll og Brand 16 lysstråler skyde hen over Stændertorvet. Næste år kan kunstnerkollektivet igen opleves til Lysfesten. Deres værk ’Volut’ projekteres op på facaden af Roskilde Kloster. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
Da Kulturstrøgets Lysfest sidste år måtte tage hensyn til corona-pandemien, blev det den første udgave af en ny slags lysfest. For ikke at samle for mange mennesker valgte arrangørerne at sprede Lysfesten ud over flere dage i stedet for som tidligere en enkelt aften. Og det var faktisk så populært, at netop den del af corona-påvirkningen nu bliver gentaget, når Kulturstrøgets Lysfest afholdes den sidste uge i januar 2022.
”Lysfesten i Roskilde har altid haft et magisk skær over sig. Vi gør det tunge vintermørke til et lærred, vi kan tegne på med lys og oplevelser. Næste Lysfest glæder jeg mig ekstra meget til. Her kombinerer vi sidste års corona-model med at nyde lysene en hel uge med en fredag, hvor vi giver den ekstra gas med ’Kulturstrøget by Night’. Jeg håber rigtig mange vil nyde festen som et stjerneskud i en ellers mørk og vintertung januar måned”, siger borgmester Tomas Breddam.
Det er Roskildes Kulturstrøg, som arrangerer Lysfesten. Kulturstrøget består af Roskilde Bibliotekerne, Byens Hus, Roskilde Domkirke, Roskilde Museum, Kreativt hus for børn – Algade 31, Kunsthuset Palæfløjen og Roskilde Kloster.
Båll og Brand på klosterets facade
Kulturstrøgets Lysfest 2022 skydes i gang mandag den 24. januar kl. 17 med en tale af Tomas Breddam på Stændertorvet. Festens lysinstallationer kan opleves alle dage kl. 17-22 til og med søndag den 30. januar. Fredag den 28. januar afholdes ’Kulturstrøget by Night’, hvor en række af byens kulturinstitutioner holder aftenåbent med arrangementer fra kl. 17-21.
Derudover vil der rundt i byen være både store og lidt mindre installationer at gå på opdagelse i. Blandt andet ved Roskilde Kloster, der lægger mursten til en af årets store installationer, Volut. Bag værket, der projekteres op på klosterets facade, står lyskollektivet, Båll og Brand, som ved sidste lysfest var kunstnerne bag værket ’Viften’ på Stændertorvet.
I Bibliotekshaven var der under Lysfesten 2021 rig mulighed for selv at blive en del af værket ’Lysekko’. Kunstnergruppen Tokyo Blue legede med lys, skygge og farver til glæde for børn og voksne. Foto: Herbert F. Kristiansen.
Tour de France og 1000-års jubilæum
Torvet midt i byen vil i år blive oplyst af et værk lavet af frivillige kræfter i oplevelseshuset INSP.
”Som altid er lyset hovedpersonen, men vi kigger også frem mod et par store arrangementer, der kommer til at præge Roskilde næste år. INSP vil lave et værk, der nok vil få folk på Stændertorvet til at tænke frem mod sommerens Tour de France-etape med start i Roskilde. Det bliver en kunstnerisk fortolkning af en begivenhed, der har hele verdens bevågenhed,” siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.
Også for Roskilde Stift bliver 2022 et stort år. I det historiske dokument, Elydokumentet, dokumenteres bispesædet i Roskilde helt tilbage til 1022. Derfor fejrer folkekirken i Roskilde Stift 1000-års jubilæum under overskriften ”Kirke og Samfund i 1000 år”. I weekenden den 28. til 30. januar inviteres alle til en stort anlagt jubilæumsfejring i Palægården, på Roskilde Museum og selvfølgelig i Roskilde Domkirke, der som en del af lysfesten vil være oplyst.
Vinduerne i byens kulturinstitutioner vil være oplyst indefra, og i Kulturstrøgets mellemrum kan man gå på opdagelse i lokalforankrede lysværker. Te-haven ved Roskilde Museum vil blive oplyst af elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus Roskilde (BGK), og 100 elever fra Billedskolen v. Musisk Skole vil gå sammen om et værk, der skal lyse i Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
I Rådhuskælderens Have udstilles lys- og lydinstallationen ”Coronarefleksioner”. Det er forfatter og tegner Jakob Fälling fra TIFUGLEPÅTAGET i Byens hus, som i samarbejde med lydkunstner Bobby Hess og lyskunstner Ole Samsøe sætter fokus på, hvordan pandemien har påvirket Roskildes borgere.
Fakta om Kulturstrøgets Lysfest:
Finder sted 24.-30. januar 2022, hver dag kl. 17-22
Kulturstrøget by Night fredag d. 28. januar kl. 17-21
Har været afholdt i Roskilde siden 2013
Kulturinstitutionerne bag lysfesten: Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens Hus, Kreativt hus for børn – Algade 31, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
30.11.2021
Det var naturligvis ikke alle, som kunne sende en drone til vejrs, da branden hærgede ved Roskilde. Men alle billeder og fortællinger om branden er velkomne og kan blive en del af fortællingen på Roskilde Museum. Foto: Daniel Tronholm.
Hvordan oplevede du den 10 uger lange affaldsbrand hos affaldsvirksomheden Solum sidste efterår? Roskilde Museum vil gerne høre din fortælling, og måske bliver netop dit bidrag en del af museets aktuelle udstilling: ’Forvandlinger – fortællinger om affald’
På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
17.11.2021
Af Lene Steinbeck
På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.
ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.
Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:
”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”
Samarbejde og kropslig læring i centrum
På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.
Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.
”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.
”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”
I festivalens fodspor på RAGNAROCK
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.
Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.
De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.
Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.
Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.
ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.
Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
16.12.2021
Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
I Roskilde Museums butik er der lige blevet leveret en stak af det arkæologiske tidsskrift Gefjon. Omslaget er mørkeblåt, og på forsiden er en arkæolog i gang med en udgravning.
Billedet er sigende. For dét er lige præcis, hvad arkæologer ofte gør: De graver. Arkæologer graver efter viden i de spor mennesker har efterladt – i jorden eller i eksisterende bygningsværker.
Begge disse discipliner bliver belyst i de syv videnskabelige artikler, som er med i dette års Gefjon. I år har arkæologer fra museumsorganisationen ROMUs endda bidraget med hele tre artikler.
Ole Thirup Kastholm er arkæolog i ROMU og en af redaktørerne på årets udgivelse. Og han er godt tilfreds:
“Det er et meget vellykket og varieret Gefjon. Artiklerne spænder fra yngre stenalder til renæssance, og emnerne er så forskelligartede som glasproduktion og kirkearkæologi, og rummer både by- og landarkæologi.”
Gefjon byder på flere overraskende fund
Hvilken artikel vil du fremhæve?
Især er artiklen om middelalderlig landbebyggelse særlig sjælden. Middelalderlig landbebyggelse er nemlig ikke et emne, der er særligt velbelyst. Vi har mange studier af bybebyggelse fra den tid, men ikke af huse på landet. Forfatteren viser os en lang række huskonstruktioner fra middelalderen, og den store variation, der var i mellem husene.”
Hvilke artikel var mest overraskende?
“Titlen siger det nærmest selv: Et våbenhus skifter hænder. Her er altså tale om, at noget hænger sammen på en anden måde, end man troede. Vi bringer også artiklen om fundet af en kælder i Roskilde, som formentlig kan kædes sammen med Margrete 1. Kælderen lå i udkanten af middelalderbyen, og det er ikke oplagt sted at finde et hus, der kan kobles til landets hersker. Så det er også et dejligt overraskende resultat.”
Hvorfor skal andre end arkæologer læse et tidsskrift som Gefjon?
“Det skal man for at blive klogere på forhistorien. Man kan godt læse artiklerne, hvis man er kulturhistorisk interesseret. Det er ikke så utilgængeligt som fx. naturvidenskabelige forskningsartikler kan være, hvis man ikke kender til stofområdet. Selvom du ikke er specialist, kan du sagtens læse Gefjon. Men det er da for den interesserede læser.”
ROMU bidrager med tre artikler
Gefjon er et tidsskrift, som optager bidrag fra hele Danmark, men i år er hele fire artikler fra Roskilde og området omkring Roskilde fjord, heraf tre artikler fra ROMU og en fra Formidlingsfonden Roskilde Domkirke.
Her kommer et kort resume af hver af de fire forskningsartikler:
Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord
Af arkæolog Ole Thirup Kastholm, arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen og metal-ekspert Arne Jouttijärvi.
To arkæologer og en såkaldt metallurg – en ekspert i metal – beretter om fundet af klinknagler og andre genstande af jern, som blev fundet nogle hundrede meter vest for Kronprinsesse Marys Bro vestlige landfæste på Hornsherred. Fundet kunne antyde, at den sene vinkingetids folk her afmonterede udtjente skibe, inden de blev skubbet i fjorden for at spærre for fjendens skibe. Fjorden er på dette sted kendt for mange undersøiske spærringer, hvormed man kunne kontrollere, hvem der sejlede ind og ud af fjorden.
Ydermere finder arkæologerne rester af, hvad der måske er et Ulfberth-sværd – vikingetidens supersværd. Arkæologerne fandt i hvert fald et fragment af en mulig sværdklinge i damasceret stål, som er noget af det, der kendetegner Ulfberth-sværdet.
En by bliver til – Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde
Af arkæolog Julie Nielsen og arkæolog Jens Ulriksen.
Hvornår blev Roskilde brolagt? Altså hvornår fik indbyggerne i Roskilde fast grund under fødderne i form af stenbelagte gader? Netop det spørgsmål beskæftiger arkæologerne artiklen sig med. Arkæologernes fund viser, at den spirende by allerede i 1000-tallet får udlagt sten til at stabilisere underlaget i byen. Arkæologerne sandsynliggør, at vejene har været planlagt fra centralt hold, formentlig af kongemagten.
Margrete 1.’s kælder? – En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde
Af arkæolog Jesper Langkilde og arkæolog Alexander B.E. Banck.
I 2019 skulle ejerne af en grund bygge ud, og her stødte de på en meget gammel kælder bygget af mursten. Arkæologer fra ROMU udgravede kælderen, som viste sig at stamme fra middelalderen. Kælderen er placeret uden for den middelalderlige bymidte og magtcentrum, men via skriftlige kilder fandt arkæologer ud af, at kælderen og den tilhørende bygning muligvis har været en del af Margrete 1.s residens i Roskilde.
Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde Domkirke
Af arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og historiker David Høyer.
Studiet fortæller historien om, hvordan forskerne fandt ud af, at historien skulle skrives om for et af Roskilde Domkirkes våbenhuse. Korets våbenhus, også kendt som Oluf Mortensens våbenhus, var slet ikke bygget under benævnte biskops embedsperiode (1461-1485). I stedet må biskop Niels Jakobsen (død 1395) have opført våbenhuset. Opdagelsen rykker ved selve opfattelsen af Niels Jakobsen som en prominent biskop i forbindelse med opførelsen af Roskilde Domkirke.
Tidsskriftet Gefjon koster 250 kr. og kan købes i museumsbutikken på Roskilde Museum, samt i ROMUs webshop.
FAKTA
Tidsskriftet GEFJON
Gefjon er er arkæologisk tidsskrift, der er udkommet hvert år i slutningen af året. Årets udgave er nummer seks i rækken, siden lanceringen i 2016. Tidsskriftet er grundlagt af arkæologer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark og udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Gefjon modtager og publicerer arkæologiske forskningsartikler fra hele Danmark, og alle artikler er fagfællebedømt.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
7.12.2021
Ved årets lysfest lod Båll og Brand 16 lysstråler skyde hen over Stændertorvet. Næste år kan kunstnerkollektivet igen opleves til Lysfesten. Deres værk ’Volut’ projekteres op på facaden af Roskilde Kloster. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
Da Kulturstrøgets Lysfest sidste år måtte tage hensyn til corona-pandemien, blev det den første udgave af en ny slags lysfest. For ikke at samle for mange mennesker valgte arrangørerne at sprede Lysfesten ud over flere dage i stedet for som tidligere en enkelt aften. Og det var faktisk så populært, at netop den del af corona-påvirkningen nu bliver gentaget, når Kulturstrøgets Lysfest afholdes den sidste uge i januar 2022.
”Lysfesten i Roskilde har altid haft et magisk skær over sig. Vi gør det tunge vintermørke til et lærred, vi kan tegne på med lys og oplevelser. Næste Lysfest glæder jeg mig ekstra meget til. Her kombinerer vi sidste års corona-model med at nyde lysene en hel uge med en fredag, hvor vi giver den ekstra gas med ’Kulturstrøget by Night’. Jeg håber rigtig mange vil nyde festen som et stjerneskud i en ellers mørk og vintertung januar måned”, siger borgmester Tomas Breddam.
Det er Roskildes Kulturstrøg, som arrangerer Lysfesten. Kulturstrøget består af Roskilde Bibliotekerne, Byens Hus, Roskilde Domkirke, Roskilde Museum, Kreativt hus for børn – Algade 31, Kunsthuset Palæfløjen og Roskilde Kloster.
Båll og Brand på klosterets facade
Kulturstrøgets Lysfest 2022 skydes i gang mandag den 24. januar kl. 17 med en tale af Tomas Breddam på Stændertorvet. Festens lysinstallationer kan opleves alle dage kl. 17-22 til og med søndag den 30. januar. Fredag den 28. januar afholdes ’Kulturstrøget by Night’, hvor en række af byens kulturinstitutioner holder aftenåbent med arrangementer fra kl. 17-21.
Derudover vil der rundt i byen være både store og lidt mindre installationer at gå på opdagelse i. Blandt andet ved Roskilde Kloster, der lægger mursten til en af årets store installationer, Volut. Bag værket, der projekteres op på klosterets facade, står lyskollektivet, Båll og Brand, som ved sidste lysfest var kunstnerne bag værket ’Viften’ på Stændertorvet.
I Bibliotekshaven var der under Lysfesten 2021 rig mulighed for selv at blive en del af værket ’Lysekko’. Kunstnergruppen Tokyo Blue legede med lys, skygge og farver til glæde for børn og voksne. Foto: Herbert F. Kristiansen.
Tour de France og 1000-års jubilæum
Torvet midt i byen vil i år blive oplyst af et værk lavet af frivillige kræfter i oplevelseshuset INSP.
”Som altid er lyset hovedpersonen, men vi kigger også frem mod et par store arrangementer, der kommer til at præge Roskilde næste år. INSP vil lave et værk, der nok vil få folk på Stændertorvet til at tænke frem mod sommerens Tour de France-etape med start i Roskilde. Det bliver en kunstnerisk fortolkning af en begivenhed, der har hele verdens bevågenhed,” siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.
Også for Roskilde Stift bliver 2022 et stort år. I det historiske dokument, Elydokumentet, dokumenteres bispesædet i Roskilde helt tilbage til 1022. Derfor fejrer folkekirken i Roskilde Stift 1000-års jubilæum under overskriften ”Kirke og Samfund i 1000 år”. I weekenden den 28. til 30. januar inviteres alle til en stort anlagt jubilæumsfejring i Palægården, på Roskilde Museum og selvfølgelig i Roskilde Domkirke, der som en del af lysfesten vil være oplyst.
Vinduerne i byens kulturinstitutioner vil være oplyst indefra, og i Kulturstrøgets mellemrum kan man gå på opdagelse i lokalforankrede lysværker. Te-haven ved Roskilde Museum vil blive oplyst af elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus Roskilde (BGK), og 100 elever fra Billedskolen v. Musisk Skole vil gå sammen om et værk, der skal lyse i Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
I Rådhuskælderens Have udstilles lys- og lydinstallationen ”Coronarefleksioner”. Det er forfatter og tegner Jakob Fälling fra TIFUGLEPÅTAGET i Byens hus, som i samarbejde med lydkunstner Bobby Hess og lyskunstner Ole Samsøe sætter fokus på, hvordan pandemien har påvirket Roskildes borgere.
Fakta om Kulturstrøgets Lysfest:
Finder sted 24.-30. januar 2022, hver dag kl. 17-22
Kulturstrøget by Night fredag d. 28. januar kl. 17-21
Har været afholdt i Roskilde siden 2013
Kulturinstitutionerne bag lysfesten: Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens Hus, Kreativt hus for børn – Algade 31, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
30.11.2021
Det var naturligvis ikke alle, som kunne sende en drone til vejrs, da branden hærgede ved Roskilde. Men alle billeder og fortællinger om branden er velkomne og kan blive en del af fortællingen på Roskilde Museum. Foto: Daniel Tronholm.
Hvordan oplevede du den 10 uger lange affaldsbrand hos affaldsvirksomheden Solum sidste efterår? Roskilde Museum vil gerne høre din fortælling, og måske bliver netop dit bidrag en del af museets aktuelle udstilling: ’Forvandlinger – fortællinger om affald’
På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
17.11.2021
Af Lene Steinbeck
På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.
ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.
Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:
”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”
Samarbejde og kropslig læring i centrum
På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.
Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.
”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.
”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”
I festivalens fodspor på RAGNAROCK
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.
Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.
De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.
Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.
Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.
ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.
Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
21.12.2021
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
16.12.2021
Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
I Roskilde Museums butik er der lige blevet leveret en stak af det arkæologiske tidsskrift Gefjon. Omslaget er mørkeblåt, og på forsiden er en arkæolog i gang med en udgravning.
Billedet er sigende. For dét er lige præcis, hvad arkæologer ofte gør: De graver. Arkæologer graver efter viden i de spor mennesker har efterladt – i jorden eller i eksisterende bygningsværker.
Begge disse discipliner bliver belyst i de syv videnskabelige artikler, som er med i dette års Gefjon. I år har arkæologer fra museumsorganisationen ROMUs endda bidraget med hele tre artikler.
Ole Thirup Kastholm er arkæolog i ROMU og en af redaktørerne på årets udgivelse. Og han er godt tilfreds:
“Det er et meget vellykket og varieret Gefjon. Artiklerne spænder fra yngre stenalder til renæssance, og emnerne er så forskelligartede som glasproduktion og kirkearkæologi, og rummer både by- og landarkæologi.”
Gefjon byder på flere overraskende fund
Hvilken artikel vil du fremhæve?
Især er artiklen om middelalderlig landbebyggelse særlig sjælden. Middelalderlig landbebyggelse er nemlig ikke et emne, der er særligt velbelyst. Vi har mange studier af bybebyggelse fra den tid, men ikke af huse på landet. Forfatteren viser os en lang række huskonstruktioner fra middelalderen, og den store variation, der var i mellem husene.”
Hvilke artikel var mest overraskende?
“Titlen siger det nærmest selv: Et våbenhus skifter hænder. Her er altså tale om, at noget hænger sammen på en anden måde, end man troede. Vi bringer også artiklen om fundet af en kælder i Roskilde, som formentlig kan kædes sammen med Margrete 1. Kælderen lå i udkanten af middelalderbyen, og det er ikke oplagt sted at finde et hus, der kan kobles til landets hersker. Så det er også et dejligt overraskende resultat.”
Hvorfor skal andre end arkæologer læse et tidsskrift som Gefjon?
“Det skal man for at blive klogere på forhistorien. Man kan godt læse artiklerne, hvis man er kulturhistorisk interesseret. Det er ikke så utilgængeligt som fx. naturvidenskabelige forskningsartikler kan være, hvis man ikke kender til stofområdet. Selvom du ikke er specialist, kan du sagtens læse Gefjon. Men det er da for den interesserede læser.”
ROMU bidrager med tre artikler
Gefjon er et tidsskrift, som optager bidrag fra hele Danmark, men i år er hele fire artikler fra Roskilde og området omkring Roskilde fjord, heraf tre artikler fra ROMU og en fra Formidlingsfonden Roskilde Domkirke.
Her kommer et kort resume af hver af de fire forskningsartikler:
Værfts- og smedeaktiviteter i sen vikingetid ved Tørslev Hage, Roskilde Fjord
Af arkæolog Ole Thirup Kastholm, arkæolog Nikolaj Wiuff Kristensen og metal-ekspert Arne Jouttijärvi.
To arkæologer og en såkaldt metallurg – en ekspert i metal – beretter om fundet af klinknagler og andre genstande af jern, som blev fundet nogle hundrede meter vest for Kronprinsesse Marys Bro vestlige landfæste på Hornsherred. Fundet kunne antyde, at den sene vinkingetids folk her afmonterede udtjente skibe, inden de blev skubbet i fjorden for at spærre for fjendens skibe. Fjorden er på dette sted kendt for mange undersøiske spærringer, hvormed man kunne kontrollere, hvem der sejlede ind og ud af fjorden.
Ydermere finder arkæologerne rester af, hvad der måske er et Ulfberth-sværd – vikingetidens supersværd. Arkæologerne fandt i hvert fald et fragment af en mulig sværdklinge i damasceret stål, som er noget af det, der kendetegner Ulfberth-sværdet.
En by bliver til – Stenlagsbelægninger og skel i 1000-tallets Roskilde
Af arkæolog Julie Nielsen og arkæolog Jens Ulriksen.
Hvornår blev Roskilde brolagt? Altså hvornår fik indbyggerne i Roskilde fast grund under fødderne i form af stenbelagte gader? Netop det spørgsmål beskæftiger arkæologerne artiklen sig med. Arkæologernes fund viser, at den spirende by allerede i 1000-tallet får udlagt sten til at stabilisere underlaget i byen. Arkæologerne sandsynliggør, at vejene har været planlagt fra centralt hold, formentlig af kongemagten.
Margrete 1.’s kælder? – En teglstensbygning fra middelalderen i Lille Grønnegade i Roskilde
Af arkæolog Jesper Langkilde og arkæolog Alexander B.E. Banck.
I 2019 skulle ejerne af en grund bygge ud, og her stødte de på en meget gammel kælder bygget af mursten. Arkæologer fra ROMU udgravede kælderen, som viste sig at stamme fra middelalderen. Kælderen er placeret uden for den middelalderlige bymidte og magtcentrum, men via skriftlige kilder fandt arkæologer ud af, at kælderen og den tilhørende bygning muligvis har været en del af Margrete 1.s residens i Roskilde.
Et våbenhus skifter hænder – Nye undersøgelser af Oluf Mortensens våbenhus ved Roskilde Domkirke
Af arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen og historiker David Høyer.
Studiet fortæller historien om, hvordan forskerne fandt ud af, at historien skulle skrives om for et af Roskilde Domkirkes våbenhuse. Korets våbenhus, også kendt som Oluf Mortensens våbenhus, var slet ikke bygget under benævnte biskops embedsperiode (1461-1485). I stedet må biskop Niels Jakobsen (død 1395) have opført våbenhuset. Opdagelsen rykker ved selve opfattelsen af Niels Jakobsen som en prominent biskop i forbindelse med opførelsen af Roskilde Domkirke.
Tidsskriftet Gefjon koster 250 kr. og kan købes i museumsbutikken på Roskilde Museum, samt i ROMUs webshop.
FAKTA
Tidsskriftet GEFJON
Gefjon er er arkæologisk tidsskrift, der er udkommet hvert år i slutningen af året. Årets udgave er nummer seks i rækken, siden lanceringen i 2016. Tidsskriftet er grundlagt af arkæologer fra ROMU og Museum Sydøstdanmark og udgivet af Aarhus Universitetsforlag. Gefjon modtager og publicerer arkæologiske forskningsartikler fra hele Danmark, og alle artikler er fagfællebedømt.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
7.12.2021
Ved årets lysfest lod Båll og Brand 16 lysstråler skyde hen over Stændertorvet. Næste år kan kunstnerkollektivet igen opleves til Lysfesten. Deres værk ’Volut’ projekteres op på facaden af Roskilde Kloster. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen.
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
Da Kulturstrøgets Lysfest sidste år måtte tage hensyn til corona-pandemien, blev det den første udgave af en ny slags lysfest. For ikke at samle for mange mennesker valgte arrangørerne at sprede Lysfesten ud over flere dage i stedet for som tidligere en enkelt aften. Og det var faktisk så populært, at netop den del af corona-påvirkningen nu bliver gentaget, når Kulturstrøgets Lysfest afholdes den sidste uge i januar 2022.
”Lysfesten i Roskilde har altid haft et magisk skær over sig. Vi gør det tunge vintermørke til et lærred, vi kan tegne på med lys og oplevelser. Næste Lysfest glæder jeg mig ekstra meget til. Her kombinerer vi sidste års corona-model med at nyde lysene en hel uge med en fredag, hvor vi giver den ekstra gas med ’Kulturstrøget by Night’. Jeg håber rigtig mange vil nyde festen som et stjerneskud i en ellers mørk og vintertung januar måned”, siger borgmester Tomas Breddam.
Det er Roskildes Kulturstrøg, som arrangerer Lysfesten. Kulturstrøget består af Roskilde Bibliotekerne, Byens Hus, Roskilde Domkirke, Roskilde Museum, Kreativt hus for børn – Algade 31, Kunsthuset Palæfløjen og Roskilde Kloster.
Båll og Brand på klosterets facade
Kulturstrøgets Lysfest 2022 skydes i gang mandag den 24. januar kl. 17 med en tale af Tomas Breddam på Stændertorvet. Festens lysinstallationer kan opleves alle dage kl. 17-22 til og med søndag den 30. januar. Fredag den 28. januar afholdes ’Kulturstrøget by Night’, hvor en række af byens kulturinstitutioner holder aftenåbent med arrangementer fra kl. 17-21.
Derudover vil der rundt i byen være både store og lidt mindre installationer at gå på opdagelse i. Blandt andet ved Roskilde Kloster, der lægger mursten til en af årets store installationer, Volut. Bag værket, der projekteres op på klosterets facade, står lyskollektivet, Båll og Brand, som ved sidste lysfest var kunstnerne bag værket ’Viften’ på Stændertorvet.
I Bibliotekshaven var der under Lysfesten 2021 rig mulighed for selv at blive en del af værket ’Lysekko’. Kunstnergruppen Tokyo Blue legede med lys, skygge og farver til glæde for børn og voksne. Foto: Herbert F. Kristiansen.
Tour de France og 1000-års jubilæum
Torvet midt i byen vil i år blive oplyst af et værk lavet af frivillige kræfter i oplevelseshuset INSP.
”Som altid er lyset hovedpersonen, men vi kigger også frem mod et par store arrangementer, der kommer til at præge Roskilde næste år. INSP vil lave et værk, der nok vil få folk på Stændertorvet til at tænke frem mod sommerens Tour de France-etape med start i Roskilde. Det bliver en kunstnerisk fortolkning af en begivenhed, der har hele verdens bevågenhed,” siger projektleder fra Roskilde Bibliotek, kulturformidler Sofie Jekel.
Også for Roskilde Stift bliver 2022 et stort år. I det historiske dokument, Elydokumentet, dokumenteres bispesædet i Roskilde helt tilbage til 1022. Derfor fejrer folkekirken i Roskilde Stift 1000-års jubilæum under overskriften ”Kirke og Samfund i 1000 år”. I weekenden den 28. til 30. januar inviteres alle til en stort anlagt jubilæumsfejring i Palægården, på Roskilde Museum og selvfølgelig i Roskilde Domkirke, der som en del af lysfesten vil være oplyst.
Vinduerne i byens kulturinstitutioner vil være oplyst indefra, og i Kulturstrøgets mellemrum kan man gå på opdagelse i lokalforankrede lysværker. Te-haven ved Roskilde Museum vil blive oplyst af elever fra Billedkunstnerisk Grundkursus Roskilde (BGK), og 100 elever fra Billedskolen v. Musisk Skole vil gå sammen om et værk, der skal lyse i Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.
I Rådhuskælderens Have udstilles lys- og lydinstallationen ”Coronarefleksioner”. Det er forfatter og tegner Jakob Fälling fra TIFUGLEPÅTAGET i Byens hus, som i samarbejde med lydkunstner Bobby Hess og lyskunstner Ole Samsøe sætter fokus på, hvordan pandemien har påvirket Roskildes borgere.
Fakta om Kulturstrøgets Lysfest:
Finder sted 24.-30. januar 2022, hver dag kl. 17-22
Kulturstrøget by Night fredag d. 28. januar kl. 17-21
Har været afholdt i Roskilde siden 2013
Kulturinstitutionerne bag lysfesten: Roskilde Domkirke, Kunsthuset Palæfløjen, Roskilde Museum, Byens Hus, Kreativt hus for børn – Algade 31, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
30.11.2021
Det var naturligvis ikke alle, som kunne sende en drone til vejrs, da branden hærgede ved Roskilde. Men alle billeder og fortællinger om branden er velkomne og kan blive en del af fortællingen på Roskilde Museum. Foto: Daniel Tronholm.
Hvordan oplevede du den 10 uger lange affaldsbrand hos affaldsvirksomheden Solum sidste efterår? Roskilde Museum vil gerne høre din fortælling, og måske bliver netop dit bidrag en del af museets aktuelle udstilling: ’Forvandlinger – fortællinger om affald’
På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
17.11.2021
Af Lene Steinbeck
På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.
ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.
Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:
”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”
Samarbejde og kropslig læring i centrum
På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.
Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.
”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.
”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”
I festivalens fodspor på RAGNAROCK
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.
Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården
På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.
De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.
Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.
Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.
Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.
ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.
Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
