Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.  

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder – med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene – en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt “Viking Dynasties” sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.

Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd

Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget “Uppsala – Lejres svenske Modstykke.” 

Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.

Steder var forbundet med guddommelighed

John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger: 

”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”

En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.

Forskere inspirerer hinanden

Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket “Viking Dynasties.” John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”

Forskere fører en fælles debat

De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:

”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”

På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.

”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”

Få overblik over foredragsserien

De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.

Det første foredrag i rækken – Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU – fandt sted onsdag den 4. september. 

Fakta om ”Viking Dynasties”

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.  

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder – med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene – en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt “Viking Dynasties” sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.

Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd

Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget “Uppsala – Lejres svenske Modstykke.” 

Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.

Steder var forbundet med guddommelighed

John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger: 

”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”

En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.

Forskere inspirerer hinanden

Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket “Viking Dynasties.” John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”

Forskere fører en fælles debat

De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:

”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”

På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.

”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”

Få overblik over foredragsserien

De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.

Det første foredrag i rækken – Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU – fandt sted onsdag den 4. september. 

Fakta om ”Viking Dynasties”

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Der bliver sagt farvel og mange tak for årtiers tro tjeneste til en musikelsker, historiefortæller, fotograf og illustrator ud over det sædvanlige, når Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK onsdag den 23. oktober afholder hyldest-arrangement for tegner og forfatter Peder Bundgaard, som gik bort i august, 79 år gammel.

Kaster man et blik på danskernes bogreoler og pladesamlinger, vil Peder Bundgaards navn og streg med stor sandsynlighed dukke op. Måske endda flere steder. For få tegnere har som Bundgaard formået at sætte et så stort visuelt fingeraftryk på den moderne, danske kulturarv.

Peder Bundgaards streger går unægteligt hånd i hånd med skelsættende og højtelskede udgivelser inden for musikkens og litteraturens verden. Således var det Peder Bundgaard, der i 1970’erne fandt frem til den helt rette bogforside til forfatteren Dan Turèlls populære ‘Karma Cowboy’ og ‘Vangede Billeder’ med inspiration fra amerikanske tegneserier.

Fedtmule og vingelogo

I samme periode sørgede Bundgaards tusch for at katapultere Kim Larsen og resten af Gasolin’ langt ud over hustagene på deres Christianshavn, da han tegnede pladeomslaget til ‘Gasolin’ 2’.

Her skabte Bundgaard sin egen Fedtmule-karakter med amerikansk rockabilly-hår og en kæk joint i kæften. Figuren blev trykt på klistermærker, badges og plakater i hele landet, og den blev hurtigt synonym med tidens største og mest gavflabede danske rockorkester. I 1976 satte Bundgaard så trumf på som vinyl-tryllekunstner, da han i forbindelse med Gasolin’s sjette album ‘Efter Endnu En Dag’ tegnede vinger om bandnavnet og dermed kreerede deres ikoniske bandlogo. En historie, Peder Bundgaard blandt andet bidrog med i rockmuseets store udstilling om Gasolin’.

En stor rockelsker

Bundgaards opsigtsvækkende arbejde for Gasolin’ gjorde ham efterspurgt i rockmusikerkredse, når et nyt album skulle på gaden. Således står Bundgaard bag mangt et albumcover. Eksempelvis Sods’ (senere kendt som Sort Sol) debutalbum ‘Minutes To Go’, Malurt og Kashmir. Bundgaard blev sidste år ligefrem optaget som æresmedlem i Det Danske Rock Akademi. Desuden vil mange kunne genkende hans streg som mangeårig fast tegner for Ekstra Bladet samt den satiriske udgivelse Svikmøllen.

“Peder var en modig mand med en usædvanlig kreativ åre og et skarpt blik for tidsånden. Han fik stor betydning for professionaliseringen og udbredelsen af rock og populærmusik i Danmark. Desuden satte han sig varige spor i bredere forstand i dansk kulturliv og i den offentlige samtale. Han vil blive savnet af mange i mange år frem over,” siger Morten Thomsen Højsgaard, der, udover at være direktør for ROMU og rockmuseet, også vil fungere som ordstyrer på aftenen.

Beskeden i det bedste selskab

En ener i branchen

Fra scenen vil det være hele Peder Bundgaards lange virke som kreativ ildsjæl, der bliver set tilbage på. Bundgaard holdt sig ikke kun til at illustrere bogudgivelser for navne som Dan Turèll, Michael Strunge og Dennis Jürgensen. Han stod også selv bag flere udgivelser heriblandt de populære portrætbøger ‘Superdan’ om vennen Dan Turéll samt ‘Masser af succes’ om turen i rockmanegen med Gasolin’. Desuden kan man blive klogere på Bundgaards egen historie i hans bøger ‘Vand under broen’ og ‘Album’.

Ud over Jan Søttrup består panelet af aktører fra kulturlivet, der alle kendte Peder Bundgaard: forlagsredaktør Hans Henrik Schwab, musikjournalist og forfatter Jan Poulsen, samt musiker og medstifter af Det Danske Rock Akademi Flemming Madsen med flere. Desuden deltager rockmuseets museumsinspektør Rasmus Rosenørn.

Arrangementet den 23. oktober kl 19-21 er gratis, men kræver tilmelding på billetto.
Pressetilmelding til stinebleg@romu.dk

Læs også: ”Gasolin’s univers på tegnebrættet”. Artiklen blev udgivet i forbindelse med RAGNAROCKs Gasolin’-særudstilling ”Så kom med mig – Gasolin’ 69-78”, som åbnede i 2019.

Tid, pris, sted

Onsdag den 23. oktober kl. 19:00-21:00
Gratis (tilmelding skal dog ske via billetto.dk)
Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK
Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum.

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts sidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som ved samme lejlighed fejres.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal på udstilling

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er mulighed for at se udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”.

Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Praktisk information

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding via billetto.dk, først til mølle-princippet gælder.

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

Gamla Uppsala i Sverige er – ligesom Lejre – hjemsted for et berømt sagnkongesæde med imposante haller, enestående grave og fornemt håndværk. I det andet af fire foredrag på Lejre Museum sammenligner seniorforsker og arkæolog ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, de to steder. Afsættet er forskningsprojektet ”Viking Dynasties”, som han er en del af.  

To steder i Norden er kendt for deres mytiske herskerslægter: Gamla Uppsala i Sverige og Lejre i Danmark. I Uppsala har man fundet spor efter et kongesæde, som ligner Lejres fra yngre jernalder – med store halbygninger og imposante gravmonumenter. Tilmed har svenskerne her haft sagnkongeslægten Ynglingene – en pendant til Lejres Skjoldungerne.
I det fælles forskningsprojekt “Viking Dynasties” sammenholder danske og svenske forskere de to dynastier.

Lejre og Gamla Uppsala går hånd i hånd

Arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet, John Ljungkvist, er en af nøgleforskerne på det storstilede projekt. Onsdag den 18. september indtager han scenen på Lejre Museum med foredraget “Uppsala – Lejres svenske Modstykke.” 

Han karakteriserer Gamla Uppsala som ”Sveriges nærmeste ækvivalent til Lejre”:
”Her er tale om et kongesæde, der bliver grundlagt på omkring samme tid, eksisterer i mange hundrede år, og som tilmed har en fantastisk arkæologi. Lejre og Gamla Uppsala supplerer hinanden på så mange spændende måder,” siger seniorforskeren.

Steder var forbundet med guddommelighed

John Ljungkvist fremhæver en lighed mellem Gamla Uppsalas og Lejres kongesæder, som i særlig grad optager ham og hans forskningskolleger: 

”Et af de mest fascinerende fællestræk ved de to steder er, at de begge står navngivet i de gamle skandinaviske myter. For vikingetidens mennesker er her tale om urgamle pladser, som var forbundet med guddommeligheder og beboet af fortidens herskere.”

En anden ting, forskeren hæfter sig ved, er arkæologien:
”Den fremstår med sine store halbygninger og grave og mange andre ting, fra dyr til håndværk, utroligt fascinerende,” siger John Ljungkvist.

Forskere inspirerer hinanden

Resultaterne af forskningsprojektet, der blev søsat i 2017, udkommer i storværket “Viking Dynasties.” John Ljungkvist kalder værket ”banebrydende formidling”:
”Jeg tror, det er første gang, at to store skandinaviske steder beskrives og sammenlignes så nuanceret i ét og samme projekt. Det har været utroligt spændende at arbejde så intensivt sammen og lære af hinanden gennem de hele syv år, indsatsen strækker sig over.”

Forskere fører en fælles debat

De aktuelle forskningsresultater fra henholdsvis Uppsala og Lejre vil påvirke den fremtidige formidling af historien, der knytter sig til stederne og til menneskene, der boede der, betoner John Ljungkvist:

”Med denne bog får læseren et bredt overblik over de arkæologiske pladser og deres rolle i sagaer og middelaldertekster. Det er en bog, hvori vi forskere fører en fælles diskussion af pladsernes rolle og oprindelse. Vi ser på forskelle og ligheder mellem skandinaviske kongehuse og på dynastiernes placeringer. Både før og under vikingetiden.”

På Lejre Museum ser museumsinspektør Maja Kvamm frem til en spændende aften med den svenske forsker, hvis foredrag er det andet i en række på fire.

”Vi glæder os helt vildt til at byde John Ljungkvist velkommen og blive klogere på den nye viden, sammenligningen af kongesæderne i Lejre og Uppsala har ført med sig.”

Få overblik over foredragsserien

De i alt fire foredrag i efterårets række på Lejre Museum er programsat sådan her:

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet.
NB: Kun få billetter

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties.
NB: Foredraget er udsolgt.

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU.
NB: Foredraget er udsolgt.

Det første foredrag i rækken – Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU – fandt sted onsdag den 4. september. 

Fakta om ”Viking Dynasties”

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book