Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.

Med donationer på over 125 millioner i ryggen er der nu grønt lys til et besøgscenter lige ved den ikoniske Roskilde Domkirke, der er på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Og om få år kan lokale og besøgende fra hele verden blive endnu klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op.

Det er realiteten, efter at finansieringen til projektet er faldet på plads med store donationer fra først og fremmest A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Roskilde Kommune og Kulturministeriet. Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har med en bevilling også bidraget til projektet.

Bag projektet står Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er med en donation på 60 millioner kroner den største bidragsyder.

”Fonden ønsker at bidrage til en stærkere formidling af den enestående fortælling om Roskilde Domkirkes 1000-årige Danmarkshistorie i værdige, smukke og attraktive rammer”, siger formand for A.P. Møller Fonden, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.  

Også Augustinus Fonden bidrager til besøgscentret med en donation på 25 millioner kroner.

”Det er meget glædeligt, at der med det nye verdensarvscenter bliver skabt en nutidig ramme for formidlingen af det storslåede historiske monument. Det giver alle mulighed for at få en dybere og mere kvalificeret forståelse af, at vores fælles nationale kulturarv også er verdensarv,” siger Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden. 

En samlende faktor for byens historiske miljø

Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af det store barokkompleks, Det Kongelige Palæ, midt i Roskilde. Med stor respekt for de historiske bygninger skal flere dele af Det Kongelige Palæ indrettes med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke som UNESCO verdensarv. Derudover supplerer det kommende besøgssted Domkirken med moderne faciliteter som café, butik og undervisningsmiljø.

”Det er svært at skjule begejstringen og stoltheden i dag. Det kommende verdensarvscenter bliver en samlende faktor for hele det kulturhistoriske miljø omkring Domkirken til glæde for både byens borgere og turister. At det ovenikøbet kan placeres i de dele af det smukke Kongelige Palæ, der vender ud mod byen og ind mod Domkirken, er intet mindre end en helt optimal løsning,” fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam.

Med erklæringen om en bevilling, der både dækker anlægsudgifter og giver driftsstøtte til verdensarvscentret de første fem år efter åbningen, har kulturministeren banet vej for, at verdensarvscentret får en solid og sikker start.

“Roskilde Domkirke er med sin historie og arkitektur helt unik dansk kulturarv og verdensarv. Derfor skal turister og lokale besøgende naturligvis have adgang til en tidssvarende formidling, der gør det tydeligt, hvor enestående og universel en betydning, Domkirken har for dansk arkitektur og historie. Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at samle så mange kræfter om at oprette det nye verdensarvscenter, så ikke alene Domkirkens tårne rager højt op, men fortællingen om Domkirken også kommer til at gøre det,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

For Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, som er bygherre på projektet, er nyheden selvsagt også skelsættende.

”Det er en glædens dag! Med verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke vil mennesker fra hele verden få øjnene op for, hvor rig en kulturarv, vi har i Danmark, med banebrydende håndværk, rig arkitektur og med kongelige historier af ypperste klasse. Vi er taknemlige over for de bevillingsgivere, som har gjort dette projekt muligt,” siger bestyrelsesformand i Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, Morten Langager.

Levende kirke i kulturmiljø

I Roskilde Domsogn har menighedsrådet i flere årtier ønsket sig et besøgscenter, så glæden er stor nu, hvor det tegner til at blive til virkelighed.

“Det er en drøm, der går i opfyldelse. Som en aktiv og levende sognekirke er vi stolte af det unikke samspil, vi har med verdensarven. Med besøgscentret bliver der mere plads til på én gang at udfolde kirkelivet og at være et historisk vingesus i Roskilde”, siger Bjarne Hald, der er formand for menighedsrådet ved Roskilde Domsogn.

Operatør og ansvarlig for projektet er museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen og Lena Bruun Jensen som projektleder.

”Roskilde Domkirke er et kulturhistorisk mesterværk og et nationalt klenodie. Med Verdensarvscentret bliver det muligt at åbne flere døre til den fælles kulturarv, der forener os. Så fra hjertet tak til alle, der har hjulpet og nu vil samarbejde yderligere om at løse denne enormt væsentlige opgave for vores samfund”, udtaler Morten Thomsen Højsgaard.

Kontakt:

Lena Bruun Jensen, projektleder Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke

Tlf.: 5359 1966, lenabj@romu.dk

Sara Peuron-Berg, Formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke

Tlf.: 2012 1981, sap@roskildedomkirke.dk

Fotos og videomateriale i høj opløsning kan hentes på www.verdensarvscenter.dk

Fakta:

Roskilde Domkirke Verdensarvscenter skal formidle historien om Roskilde Domkirke som UNESCO Verdensarv. Det nye verdensarvscenter skal ligge i dele af bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Den centrale beliggenhed – med den ikoniske arkitekt Lauritz de Thurahs indgangsport direkte ud mod Roskildes livlige Stændertorv – giver det nye verdensarvscenter en nøglerolle med at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken sammen. Både inde i bygningerne og udenfor er visionen at skabe nye byrum i tidssvarende rammer med en solid historisk klangbund. Blandt andet inddrages palæhaven, så den dels i sig selv er en oplevelse og en oase midt i byen, dels genskaber en fysisk forbindelse mellem Domkirken og Det Kongelige Palæ. Verdensarvscentret vil også kunne tilbyde bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede mennesker.

Realiseringen af verdensarvscentret er sikret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 60 mio. kr. og Augustinus Fonden med 25 mio. kr. Roskilde Kommune har bidraget med 25 mio. kr. Kulturministeriet bidrager – med forbehold for Folketingets endelige godkendelse – med 10 mio. kr. i anlægsstøtte og yderligere 10 mio. kr. i driftsstøtte over en 5-årig periode. Projektet er desuden støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond med 500.000 kroner, hvilket er blandt de største bevillinger i fondens historie. Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der selv har bidraget med 6 mio. kr., forventer, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028.

Roskilde Domkirke, der er kongelig gravkirke, er opført af teglsten omkring år 1200 som afløser for en mindre frådstenskirke på samme sted. I 1995 blev Domkirken optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. De to kriterier, som ligger til grund for udvælgelsen, er den tidlige brug af teglsten på et kirkebyggeri i gotisk stil samt den gennemslagskraft, som Domkirkens status som kongelig gravkirke har haft på monumentets arkitektoniske og stilmæssige udtryk. Formidlingen i det nye verdensarvscenter vil i høj grad afspejle udvælgelseskriterierne i udstillingerne.

Det Kongelige Palæ har siden opførelsen i 1700-tallet haft flere funktioner; som kongelig residens, skole, museum, hjemsted for færdselspolitiet, kreativt rum for flere kunstnere – og siden 1922 også som administrativt knudepunkt for Roskilde Stiftskontor og bispebolig. Den funktion fortsætter som et stærkt symbol på samspillet mellem kongemagt og kirkeliv på tværs af tid.

Fondsorganisationen Kulturarv Roskilde Domkirke, der har Morten Langager som bestyrelsesformand, står for at etablere verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke. I bestyrelsen for fonden sidder i øvrigt repræsentanter for Roskilde Domsogn, Roskilde Kommune, Nationalmuseet, samt flere eksperter i kommunikation, bygningsdrift og projektudvikling.

Til at lede arbejdet med verdensarvscentret antog projektet i 2021 museumsorganisationen ROMU med direktør Morten Thomsen Højsgaard i spidsen som operatør og ansvarlig.

Arbejdet med at udvikle verdensarvscentret bygger desuden på et omfattende og velfungerende samarbejde mellem flere institutioner. Udstillingerne om de kongelige gravmonumenter skabes i samarbejde med Kongernes Samling. Projektet udgør en studiecase for Kulturens Analyseinstitut. En tæt dialog gennem flere år med fredningsmyndighederne har bidraget til, at projektet i videst muligt omfang understøtter bygningernes historiske værdier med så høj grad af genanvendelse som muligt.

Det nye verdensarvscenter forventes at åbne i løbet af 2028 efter udbud og under forudsætning af endelige godkendelser fra myndigheder.

Læs mere på verdensarvscenter.dk

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

Igen i år bliver der skruet kraftigt op for julen på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Hele november og december kan man gå på opdagelse i alle tiders julemusik – både de store klassikere og de mere obskure numre. Kom og få kickstartet julestemningen med fællessang, fodpedal og kendis kravlenisser.

En jul uden sne er vi efterhånden ved at komme overens med. Men jul uden musik? Det er nærmest utænkeligt. Hvad enten det kommer i salmeform eller med lidt mere bas, er musik en uundgåelig – og uundværlig – del af julen. Derfor er der nærmest garanti for julestemning, hvis man besøger rockmuseet i Roskilde i november og december.

”Med ’Jul på rockmuseet’ hylder vi nogle af de største julepop- og rocksange, ligesom man kan gå på opdagelse i julemusikkens overdrev. I vores udstilling kan man møde det bedste, det værste og det mest absurde julemusik – alt sammen med et glimt i øjet og stor kærlighed til julen,” fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, som sammen med sine kollegaer har stået for at udfolde den musikalske jul på rockmuseet RAGNAROCK.

Til ’Jul på Rockmuseet’ er julen skruet op på 11 og skalaen er i det hele taget til for at blive sprængt. Blandt andet med et kæmpe, lysende juletræ, som gæster, der besøgte museet sidste jul, måske vil genkende, såvel som store julekugler og enorme stjerner, pynter overalt.

”Sidste år fik vi meget fine tilbagemeldinger fra folk, som synes, at ’Jul på Rockmuseet’ var en virkelig god og sjov oplevelse, så vi har faktisk ikke ændret en hel masse. Julen er jo også traditionernes højtid. Men vi har opdateret udstillingen og trukket nogle ting frem, som måske var lidt svære at finde. Det er bestemt et besøg værd igen i år,” siger Rasmus Rosenørn.

Nisserne Kim og Sanne

Dekorative kravlenisser er en rigtig juleklassiker, og på rockmuseet er det ikke hvem som helst, der kravler: Kæmpe store kravlenisser, som forestiller blandt andre Kim Larsen og Sanne Salomonsen er med til at skabe den helt rigtige stemning. Udstillingen har også interaktive tiltag, som det gigantiske fjernsyn, hvor man kan se julemusikvideoer, og en fodpedal, der optræder i en vis Shu-bi-dua-sang.

”Vi har prøvet at genskabe noget af det, der bliver sunget om i de største julesange, så det ikke bare er noget, man forestiller sig – men noget, man faktisk kan komme og prøve. Så hos os kan man komme et smut i Magasin og møde Jesus, der er født på anden sal. Og hvad mon der sker, hvis man trykker på fodpedalen…?” spørger Rasmus Rosenørn.

Svaret kan man finde i udstillingen, som kan opleves på Danmarks rockmuseum indtil den 22. december, hvor museet går på juleferie. I hele perioden byder ’Jul på rockmuseet’ også på en række arrangementer, hvor man kan deltage i quizzer, bingo og fællessang – altså sammen iklædt et ordentligt skud jul.

Få overblik over julestemningen på rockmuseet her.

Og få det fulde overblik over alle ROMUs juletilbud her.