BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
08.09.2021
Designeren Rune Fjord, her på den første af de to workshops, i fuld gang med at lægge an til ”det formuldede tæppe”. Værket bliver det første, man kommer til at møde, når man træder ind i Roskilde Museums kommende særudstilling, ”Forvandlinger – fortællinger om affald. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”
”Det hér er min mands gamle sokker. De var blevet hullede, så jeg tænkte, at det var tid til at give dem et nyt liv og lade dem blive en del af dette kunstværk.” Susanne Møller griner og peger på væven foran hende, hvor to stribende herresokker kommer til syne i det spraglede mønster.
Susanne bor lidt nord for Roskilde, og sammen med andre friske borgere er hun 1. september mødt op til workshop på Roskilde Museum for at være med til at væve et otte meter langt tæppe af aflagt tøj fra byens genbrugsbutikker. Fnulleret står i en sky omkring Susanne, da hun klipper en gammel badekåbe i strimler, så den kan blive en del af det vævede kunstværk.
”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med tekstiler, så jeg ser workshoppen her som en mulighed for at ’baske lidt med armene’ og møde andre mennesker, siger Susanne og fortsætter:
”Og så synes jeg, det er vigtigt at få sat affald og genbrug på dagsordenen – på en lidt anden måde, end vi er vant til. Der er så mange måder, man kan genbruge tekstiler på – jeg har for nylig hæklet et tæppe til mit badeværelse af strimler fra gamle lagner og dynebetræk. Hæklenålen var så tyk, at den lignede en pæl,” smiler Susanne. Og tilføjer med alvor i stemmen: ”Jeg håber at få den tid tilbage, hvor du fik strikket en trøje, hvis du havde brug for det – i stedet for, at der absolut skal hænge 37 trøjer i en butik, for at du kan vælge og vrage. Der er noget besynderligt i, at butikkerne skal BUGNE af tøj – for hvor ender alt det tøj henne?”
Esben Horn står bøjet over tekstilbunkerne, som snart kan opleves som tæppe. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Fra mug til mikroplast
Noget af overskudstøjet ender her på vævene i museets lokale. Seks genbrugsbutikker i Roskilde har doneret sækkevis af tøj, der ikke kunne sælges, til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald.”
Ideen til udstillingen kommer fra Dorthe Godsk Larsen, der er museumsinspektør på Roskilde Museum.
Hun står foran en af vævene, dybt optaget af at flette en grøn babytrøje ind i det farverige mønster, der tegner sig foran hende.
”Der er noget meditativt over at væve – jeg glemmer fuldstændig tid og sted,” siger Dorthe. Mens hun arbejder videre, fortæller hun lidt om ideen bag tæppet, der bliver vævet i samarbejde med de to kunstnere Esben Horn og Rune Fjord. Kunstnerne er lige nu i fuld gang med at arrangere det næsten færdige tæppe på et meget langt bord.
”Grunden til, at det heddet ’det formuldede tæppe’ er, at den ene ende af tæppet bliver sprayet med et materiale, der giver det en overflade, der ligner mug. Efterhånden, som man bevæger sig hen langs tæppet, så forsvinder mug-overfladen, og tekstilerne træder mere tydeligt frem, mens de begynder at brede sig til alle sider,” forklarer Dorthe.
Tæppet har sin egen symbolik, tilføjer hun:
”Før i tiden indgik vores tekstiler i den cirkulation, der er i naturen. I dag har vi jo ikke noget tekstil tilbage fra oldtiden. Det er formuldet, er blevet til jord igen – og det gør de materialer, vi bruger i dag, jo ikke. De bliver til mikroplast, som ryger ud i fjorden eller er vanskeligt at genanvende – og med tæppet vil vi gerne vise den overflod, der er af tekstiler. Selv genbrugsbutikkerne er ved at drukne i tøj.”
Barnebarn skal med på udstilling
”Det er ret sjovt at være med til at skabe en udstilling, jeg føler mig næsten helt beæret over det,” lyder det fra Bente Nielsen fra Svogerslev. Sammen med sin gamle barndomsveninde Annette Sørensen står hun bøjet over en væv i den bagerste del af lokalet.
”Jeg var inde i Røde Kors-butikken i sidste uge for at købe et par ’nye’ sko, og der hang en seddel om workshoppen her. Genbrug, stof, væverier – det lød spændende,” smiler Bente.
”Ja, det er rigtig hyggeligt, og vi får sludret lidt, mens vi væver. Når man står her, kan man ikke lade være med at lege lidt med farverne og strukturerne,” siger Annette og peger på væven, hvor alverdens tøjstumper bugter sig ind og ud mellem hinanden. Hun tilføjer:
”Jeg har et barnebarn, der går meget op i genbrug – så hun skal med herind og se, hvad jeg har vævet. De unge mennesker er faktisk meget bevidste omkring forbrug, og jeg synes, det er rigtig godt med en udstilling om affald.”
”Ja, for der bliver produceret og kasseret ALT for meget. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at tekstilerne skal have nyt liv – jeg har blandt andet syet nogle fine tasker ud af gamle cowboybukser, siger Bente.
”Ja, og kan du huske, da vi gik på pædagogseminariet i 1970’erne – der brugte vi gamle cykelhjul som væv, og så lavede vi de flotteste runde tæpper,” griner Annette.
Det formuldede tæppe er nogle steder stramt og flad, andre steder breder det sig tykt, organisk og mere vildt. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Bæredygtig sovs
Mens de to kreative veninder snakker videre, er en asiatisk udseende kvinde i gang med at skabe et sirligt mønster ved væven et andet sted i lokalet. Nhi Le hedder hun, og hun er 43 år og arbejder i Red Barnets genbrugsbutik.
”Jeg er uddannet fra RUC i cirkulær økonomi, og det er noget, der optager mig rigtig meget – så det er sjovt at få en ’live-oplevelse’ af genbrug og bæredygtighed. Folk er søde og kreative, og når man står her ved væven, får man snakket om genbrug på alle mulige måder, siger Nhi. Hun fortæller, at hun tænker meget over genbrug og bæredygtighed i sit eget liv.
”Min mand og jeg køber kun det, vi har brug for – og det tøj og de ting, vi ikke bruger, giver vi videre til andre. Men indimellem bliver man fristet – jeg kan godt finde på at gå i Irma og komme hjem med seks glas med færdigsovs, fordi det er på tilbud. Men så meget sovs har vi jo ikke brug for – så jeg tager glassene med ned i Red Barnets genbrugsbutik og giver dem væk. Så jeg går ind for bæredygtighed, både når det handler om tekstiler og om sovs,” smiler hun.
Fakta:
Kilde: Politiken Lørdagsliv, 28. august, der har citeret planen ”2030 and 2050 Roadmap” for fremtidens tekstilindustri udarbejdet af forskere, designere og den danske tøjbranche
Læs mere om “Forvandlinger – fortællinger om affald” her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
02.09.2021
Der fyldes syltetøjsglas på livet løs, og skønhed tager nye former. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
Af Camilla Wass
”Se, nu sætter jeg lys på – og nu står de hér og skinner som juveler!”. Billedkunstner Rune Fjord kigger begejstret på det oplyste syltetøjsglas foran os, der er fyldt med hvide æggeskaller. Lyset i montren kaster et gyldent skær på æggeskallerne, der ligger og ’svømmer rundt’ i en lysegul væske i syltetøjsglasset. De er en del af udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, der lige nu er ved at tage form i det store udstillingslokale på Roskilde Museum.
”De hér ledninger kommer direkte fra genbrugsstationen i Roskilde,” smiler Rune Fjord og peger på et andet syltetøjsglas, hvor væsken omkring ledningerne er farvet rød, så ledningen får et skinnende skær.
Affald på scenen
Farverne i nogle af udstillingens syltetøjsglas bliver en del af den æstetiske oplevelse, som Rune Fjord – sammen med sin ven og kollega Esben Horn – håber at skabe med deres bidrag til udstillingens udtryk og scenografi.
”Vi bruger nogle teknikker og nogle kunstneriske greb til at iscenesætte affaldet. Publikum skal fristes og overraskes, og jeg kan rigtig godt lide at inddrage alle sanserne i oplevelsen,” fortæller Rune Fjord, mens han går på bare tæer hen til en reol fyldt med syltetøjsglas.
Rune Fjord har en baggrund som billedkunstner og designer, mens Esben Horn er scenograf. Sammen har de ansvaret for at gøre det affald, vi plejer at rynke på næsen af, til en kunstnerisk oplevelse.
”Vi har en masse ting, som normalt betragtes som ulækre og grimme – og dem vil vi gerne gøre smukke,” lyder det fra Esben Horn. Han tilføjer:
”Som scenograf er det sjovt at skabe en dekorativ ramme omkring udstillingen, men i scenografien ligger også et underliggende budskab om, at vi er nødt til at betragte affald som en ressource, som vi kan bruge til noget – i stedet for bare at smide det i skraldespanden. Naturen har været så smart at lave materialer, der kan bruges i naturen igen, og det er jo lige præcis dér, hvor vores kæde er hoppet af. Vi producerer en masse ting, som er så forarbejdede, at de ikke kan indgå i naturens kredsløb.”
På opdagelse i affald – før og nu
De to kunstnere har travlt i disse dage. Paller med spritnye syltetøjsglas står klar i udstillingslokalet – klar til at blive fyldt med alt det affald, som vi mennesker har efterladt, fra fortid til nutid. Affaldet bliver sirligt organiseret: Et glas er fyldt til randen med brugte kaffekapsler, et andet med samlekort fra julekalenderen ’Tinka og kongespillet.’ Mikroplast fundet i Roskilde Fjord vipper rundt i vandoverfladen i et andet glas. ’Svampebob Firkant’ er her også – og så er der flintøkser, potteskår og andre genstande, som arkæologer har gravet op af mulden, og som museet råder over – men som ikke er en del af museets egentlige samling.
”De hér potteskår er helt tilbage fra stenalderen,” siger Esben Horn, mens han åbner et syltetøjsglas og tager et skår op.
”At have noget i hænderne, som én af vore forfædre sad og forarbejdede for flere tusinde år siden – det er jo fantastisk,” siger han.
Udstillingens koncept er udviklet af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der i samarbejde med museets øvrige inspektører har udvalgt 100 genstande fra Roskilde Museums samling. Disse vil spille sammen med de mange syltetøjsglas og give et indblik i affaldets kulturhistorie.
”Ja, og hvert eneste syltetøjsglas med affald er registreret med et nummer, og så hører der små historier til, som museumsformidlerne har arbejdet med. Så der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i vores affald,” supplerer Rune Fjord.
Fokus på kunstens sprog
Vi stopper op ved et bord midt i udstillingslokalet, så de to kunstnere kan komme videre med at gøre udstillingens scenografi færdig. Rune Fjord tager en lysebrun nylonstrømpe, fylder den med tøjrester fra genbrugsbutikken i Roskilde og vikler et stykke sejlgarn omkring strømpen. Vupti – en kunstfærdig tøjbylt former sig mellem hans hænder og ender i et friskt syltetøjsglas. Ved siden af står Esben Horn og brækker noget flamingo i stykker, så de kan være i et andet glas.
”Det her flamingo er ikke særlig kønt – men når der kommer farve i vandet, lægger man pludselig mærke til det på en anden måde,” smiler han.
Mens de to kunstnere knokler med at fylde de mange syltetøjsglas, drejer vores snak ind på kunstens rolle i den aktuelle debat omkring overforbrug.
”Kunsten har altid handlet om, hvordan vi ser på verden. Nogle gange provokerer kunsten eller sætter ting i perspektiv – det har vi set i bølger gennem menneskets historie. Lige nu er klima et uundgåeligt tema for os alle, og jeg synes, at vi i langt højere grad skal bruge kunstens sprog til at blive klogere på den verden, vi lever i. Der sker et eller andet med os, når vi oplever ting med alle vores sanser. Vi er så vant til det skrevne og talte ord, men vi har jo også andre sprog,” siger Rune Fjord, mens han smiler og river endnu en tøjstump i stykker.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
01.09.2021
Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken
Af Lene Steinbeck
Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.
På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.
Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.
Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.
”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.
Helt tæt på slægtningenes skolegang
Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.
”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.
Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.
”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.
Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.
Kragetæer og gotisk håndskrift
Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:
”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”
Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.
”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.
Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.
”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”
På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
25.08.2021
Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.
De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum
Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.
Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.
De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.
For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:
”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.
Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.
Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.
Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:
”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.
For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:
”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.
Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.
De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:
”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
20.08.2021
Det nye hold i bestyrelsesgruppen for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke er, her nævnt fra venstre mod højre, fhv. bygningschef Lauge Brandt, direktør Morten Thomsen Højsgaard, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, direktør og ny bestyrelsesformand Morten Langager fra Dansk Erhverv, kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, direktør og chefredaktør samt ny næstformand Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, forskningschef Michael Andersen fra Nationalmuseet, sekretariatsleder Lise Korsgaard fra Vartov samt fhv. museumsdirektør Jette Baagøe (uden for billedet).
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
Det er et stærkt, nyt hold, der fremover udgør bestyrelsesgruppen for den fondsorganisation, der varetager arbejdet med kulturarv ved Roskilde Domkirke.
Kirken rummer gravene for kong Christian IV, dronning Margrete I samt 38 andre danske regenter. En arkitektur i verdensklasse og en unik historie fra kristningen af Danmark til i dag gør kirken til noget absolut enestående.
Og det har fået flere prominente og kompetente navne til at sige ja til at gå ind og tage ansvar i bestyrelsesarbejdet. Her skal de sætte yderligere skub i formidlingen af domkirken for turister og lægge nye planer for udviklingen af et besøgscenter for verdensarven i tilknytning til den kendte kirke med de mange kongelige grave midt i Roskilde.
Ny bestyrelsesformand er Morten Langager. Han er i dag direktør i Dansk Erhverv og har bl.a. tidligere været adm. direktør i Danske Medier og har en lang karriere som politisk rådgiver i flere ministerier bag sig. Han og det nye hold ser meget frem til opgaven:
”Roskilde Domkirke er unik på alle måder. Bygningen og de kongelige grave fortjener endnu mere opmærksomhed. Danmark er berømmet for vores kongehus og kongerige, og vi er så heldige, at Roskilde huser en domkirke i absolut international topklasse. Vi står med andre ord med en enestående mulighed for at udvikle formidling og etablere et besøgscenter, der kan skabe oplevelser og indsigter om de kongelige regenters historie og det enestående bygningsværk. Vi er et hold, der vil arbejde stenhårdt for, at Roskilde som by får endnu en enestående attraktion”, siger den nye bestyrelsesformand, Morten Langager, der fra sit hjem ved Kattinge Sø har fornøjelsen af at kunne se Roskilde Domkirke.
Fondsorganisationen, der rummer både en formidlingsfond og en anlægsfond, har i alt otte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf fem er trådt ind i 2021. Det er ud over formanden også sekretariatsleder for Vartov, Lise Korsgaard, der tidligere var kommunikationschef for Statens Museum for Kunst, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, der arbejder med ny teknologi og fortællinger til kulturlivet, samt forskningschef for bl.a. middelalder og renæssance fra Nationalmuseet, Michael Andersen.
Ny næstformand for bestyrelsen er direktør og chefredaktør ved Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, som indtrådte i bestyrelsen ved årets begyndelse. Bestyrelsesgruppen i fondsorganisationen består desuden af kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, fhv. museumsdirektør Jette Baagøe samt fhv. bygningschef Lauge Brandt.
De mange nye bestyrelsesmedlemmer, der har sagt ja til at indgå i bestyrelsesarbejdet, glæder Morten Thomsen Højsgaard fra museumsorganisationen ROMU, der selv tiltrådte den 1. marts 2021 som direktør for fondsorganisationen.
”På det konstituerende møde i bestyrelsen i denne uge var det tydeligt at mærke den energi og den lyst til at udvikle turiststedet, verdensarven og den kongelige historie, som domkirken rummer. Jeg er sikker på, at de mange dygtige mennesker vil kunne udvikle noget stort og vigtigt med kulturarven her, som ikke alene Roskilde, men vi i Danmark kan være ekstra stolte af”, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Menighedsrådsformand Anne Rosendal byder også den nye bestyrelse for Roskilde Domkirkes formidlingsfond og dens anlægsfond velkommen.
”Det glæder mig at erfare, at gode kræfter er indtrådt i bestyrelsen og dermed har givet tilsagn om at ville bruge tid og kræfter til gavn for Roskilde Domkirke. At vist alle på en eller anden måde har tilknytning til byen – enten nu eller fra tidligere – giver et godt udgangspunkt for både interesse og indsats. Som formand for Domkirkens Menighedsråd ser jeg fortrøstningsfuldt frem til et godt samarbejde og glæder mig til at følge bestyrelsens arbejde”, udtaler Anne Rosendal.
Morten Langager er udpeget til bestyrelsesarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Han afløser som formand tidl. direktør for Kulturstyrelsen Poul Bache, der ikke ønskede at genopstille efter endt udpegningsperiode i fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke, der før corona-pandemien havde omkring 160.000 besøgende, kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 1995.
Yderligere oplysninger om fondsorganisationen bag kulturarven Roskilde Domkirke kan tilgås på www.formidlingsfonden.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
08.09.2021
Designeren Rune Fjord, her på den første af de to workshops, i fuld gang med at lægge an til ”det formuldede tæppe”. Værket bliver det første, man kommer til at møde, når man træder ind i Roskilde Museums kommende særudstilling, ”Forvandlinger – fortællinger om affald. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”
”Det hér er min mands gamle sokker. De var blevet hullede, så jeg tænkte, at det var tid til at give dem et nyt liv og lade dem blive en del af dette kunstværk.” Susanne Møller griner og peger på væven foran hende, hvor to stribende herresokker kommer til syne i det spraglede mønster.
Susanne bor lidt nord for Roskilde, og sammen med andre friske borgere er hun 1. september mødt op til workshop på Roskilde Museum for at være med til at væve et otte meter langt tæppe af aflagt tøj fra byens genbrugsbutikker. Fnulleret står i en sky omkring Susanne, da hun klipper en gammel badekåbe i strimler, så den kan blive en del af det vævede kunstværk.
”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med tekstiler, så jeg ser workshoppen her som en mulighed for at ’baske lidt med armene’ og møde andre mennesker, siger Susanne og fortsætter:
”Og så synes jeg, det er vigtigt at få sat affald og genbrug på dagsordenen – på en lidt anden måde, end vi er vant til. Der er så mange måder, man kan genbruge tekstiler på – jeg har for nylig hæklet et tæppe til mit badeværelse af strimler fra gamle lagner og dynebetræk. Hæklenålen var så tyk, at den lignede en pæl,” smiler Susanne. Og tilføjer med alvor i stemmen: ”Jeg håber at få den tid tilbage, hvor du fik strikket en trøje, hvis du havde brug for det – i stedet for, at der absolut skal hænge 37 trøjer i en butik, for at du kan vælge og vrage. Der er noget besynderligt i, at butikkerne skal BUGNE af tøj – for hvor ender alt det tøj henne?”
Esben Horn står bøjet over tekstilbunkerne, som snart kan opleves som tæppe. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Fra mug til mikroplast
Noget af overskudstøjet ender her på vævene i museets lokale. Seks genbrugsbutikker i Roskilde har doneret sækkevis af tøj, der ikke kunne sælges, til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald.”
Ideen til udstillingen kommer fra Dorthe Godsk Larsen, der er museumsinspektør på Roskilde Museum.
Hun står foran en af vævene, dybt optaget af at flette en grøn babytrøje ind i det farverige mønster, der tegner sig foran hende.
”Der er noget meditativt over at væve – jeg glemmer fuldstændig tid og sted,” siger Dorthe. Mens hun arbejder videre, fortæller hun lidt om ideen bag tæppet, der bliver vævet i samarbejde med de to kunstnere Esben Horn og Rune Fjord. Kunstnerne er lige nu i fuld gang med at arrangere det næsten færdige tæppe på et meget langt bord.
”Grunden til, at det heddet ’det formuldede tæppe’ er, at den ene ende af tæppet bliver sprayet med et materiale, der giver det en overflade, der ligner mug. Efterhånden, som man bevæger sig hen langs tæppet, så forsvinder mug-overfladen, og tekstilerne træder mere tydeligt frem, mens de begynder at brede sig til alle sider,” forklarer Dorthe.
Tæppet har sin egen symbolik, tilføjer hun:
”Før i tiden indgik vores tekstiler i den cirkulation, der er i naturen. I dag har vi jo ikke noget tekstil tilbage fra oldtiden. Det er formuldet, er blevet til jord igen – og det gør de materialer, vi bruger i dag, jo ikke. De bliver til mikroplast, som ryger ud i fjorden eller er vanskeligt at genanvende – og med tæppet vil vi gerne vise den overflod, der er af tekstiler. Selv genbrugsbutikkerne er ved at drukne i tøj.”
Barnebarn skal med på udstilling
”Det er ret sjovt at være med til at skabe en udstilling, jeg føler mig næsten helt beæret over det,” lyder det fra Bente Nielsen fra Svogerslev. Sammen med sin gamle barndomsveninde Annette Sørensen står hun bøjet over en væv i den bagerste del af lokalet.
”Jeg var inde i Røde Kors-butikken i sidste uge for at købe et par ’nye’ sko, og der hang en seddel om workshoppen her. Genbrug, stof, væverier – det lød spændende,” smiler Bente.
”Ja, det er rigtig hyggeligt, og vi får sludret lidt, mens vi væver. Når man står her, kan man ikke lade være med at lege lidt med farverne og strukturerne,” siger Annette og peger på væven, hvor alverdens tøjstumper bugter sig ind og ud mellem hinanden. Hun tilføjer:
”Jeg har et barnebarn, der går meget op i genbrug – så hun skal med herind og se, hvad jeg har vævet. De unge mennesker er faktisk meget bevidste omkring forbrug, og jeg synes, det er rigtig godt med en udstilling om affald.”
”Ja, for der bliver produceret og kasseret ALT for meget. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at tekstilerne skal have nyt liv – jeg har blandt andet syet nogle fine tasker ud af gamle cowboybukser, siger Bente.
”Ja, og kan du huske, da vi gik på pædagogseminariet i 1970’erne – der brugte vi gamle cykelhjul som væv, og så lavede vi de flotteste runde tæpper,” griner Annette.
Det formuldede tæppe er nogle steder stramt og flad, andre steder breder det sig tykt, organisk og mere vildt. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Bæredygtig sovs
Mens de to kreative veninder snakker videre, er en asiatisk udseende kvinde i gang med at skabe et sirligt mønster ved væven et andet sted i lokalet. Nhi Le hedder hun, og hun er 43 år og arbejder i Red Barnets genbrugsbutik.
”Jeg er uddannet fra RUC i cirkulær økonomi, og det er noget, der optager mig rigtig meget – så det er sjovt at få en ’live-oplevelse’ af genbrug og bæredygtighed. Folk er søde og kreative, og når man står her ved væven, får man snakket om genbrug på alle mulige måder, siger Nhi. Hun fortæller, at hun tænker meget over genbrug og bæredygtighed i sit eget liv.
”Min mand og jeg køber kun det, vi har brug for – og det tøj og de ting, vi ikke bruger, giver vi videre til andre. Men indimellem bliver man fristet – jeg kan godt finde på at gå i Irma og komme hjem med seks glas med færdigsovs, fordi det er på tilbud. Men så meget sovs har vi jo ikke brug for – så jeg tager glassene med ned i Red Barnets genbrugsbutik og giver dem væk. Så jeg går ind for bæredygtighed, både når det handler om tekstiler og om sovs,” smiler hun.
Fakta:
Kilde: Politiken Lørdagsliv, 28. august, der har citeret planen ”2030 and 2050 Roadmap” for fremtidens tekstilindustri udarbejdet af forskere, designere og den danske tøjbranche
Læs mere om “Forvandlinger – fortællinger om affald” her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
02.09.2021
Der fyldes syltetøjsglas på livet løs, og skønhed tager nye former. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
Af Camilla Wass
”Se, nu sætter jeg lys på – og nu står de hér og skinner som juveler!”. Billedkunstner Rune Fjord kigger begejstret på det oplyste syltetøjsglas foran os, der er fyldt med hvide æggeskaller. Lyset i montren kaster et gyldent skær på æggeskallerne, der ligger og ’svømmer rundt’ i en lysegul væske i syltetøjsglasset. De er en del af udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, der lige nu er ved at tage form i det store udstillingslokale på Roskilde Museum.
”De hér ledninger kommer direkte fra genbrugsstationen i Roskilde,” smiler Rune Fjord og peger på et andet syltetøjsglas, hvor væsken omkring ledningerne er farvet rød, så ledningen får et skinnende skær.
Affald på scenen
Farverne i nogle af udstillingens syltetøjsglas bliver en del af den æstetiske oplevelse, som Rune Fjord – sammen med sin ven og kollega Esben Horn – håber at skabe med deres bidrag til udstillingens udtryk og scenografi.
”Vi bruger nogle teknikker og nogle kunstneriske greb til at iscenesætte affaldet. Publikum skal fristes og overraskes, og jeg kan rigtig godt lide at inddrage alle sanserne i oplevelsen,” fortæller Rune Fjord, mens han går på bare tæer hen til en reol fyldt med syltetøjsglas.
Rune Fjord har en baggrund som billedkunstner og designer, mens Esben Horn er scenograf. Sammen har de ansvaret for at gøre det affald, vi plejer at rynke på næsen af, til en kunstnerisk oplevelse.
”Vi har en masse ting, som normalt betragtes som ulækre og grimme – og dem vil vi gerne gøre smukke,” lyder det fra Esben Horn. Han tilføjer:
”Som scenograf er det sjovt at skabe en dekorativ ramme omkring udstillingen, men i scenografien ligger også et underliggende budskab om, at vi er nødt til at betragte affald som en ressource, som vi kan bruge til noget – i stedet for bare at smide det i skraldespanden. Naturen har været så smart at lave materialer, der kan bruges i naturen igen, og det er jo lige præcis dér, hvor vores kæde er hoppet af. Vi producerer en masse ting, som er så forarbejdede, at de ikke kan indgå i naturens kredsløb.”
På opdagelse i affald – før og nu
De to kunstnere har travlt i disse dage. Paller med spritnye syltetøjsglas står klar i udstillingslokalet – klar til at blive fyldt med alt det affald, som vi mennesker har efterladt, fra fortid til nutid. Affaldet bliver sirligt organiseret: Et glas er fyldt til randen med brugte kaffekapsler, et andet med samlekort fra julekalenderen ’Tinka og kongespillet.’ Mikroplast fundet i Roskilde Fjord vipper rundt i vandoverfladen i et andet glas. ’Svampebob Firkant’ er her også – og så er der flintøkser, potteskår og andre genstande, som arkæologer har gravet op af mulden, og som museet råder over – men som ikke er en del af museets egentlige samling.
”De hér potteskår er helt tilbage fra stenalderen,” siger Esben Horn, mens han åbner et syltetøjsglas og tager et skår op.
”At have noget i hænderne, som én af vore forfædre sad og forarbejdede for flere tusinde år siden – det er jo fantastisk,” siger han.
Udstillingens koncept er udviklet af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der i samarbejde med museets øvrige inspektører har udvalgt 100 genstande fra Roskilde Museums samling. Disse vil spille sammen med de mange syltetøjsglas og give et indblik i affaldets kulturhistorie.
”Ja, og hvert eneste syltetøjsglas med affald er registreret med et nummer, og så hører der små historier til, som museumsformidlerne har arbejdet med. Så der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i vores affald,” supplerer Rune Fjord.
Fokus på kunstens sprog
Vi stopper op ved et bord midt i udstillingslokalet, så de to kunstnere kan komme videre med at gøre udstillingens scenografi færdig. Rune Fjord tager en lysebrun nylonstrømpe, fylder den med tøjrester fra genbrugsbutikken i Roskilde og vikler et stykke sejlgarn omkring strømpen. Vupti – en kunstfærdig tøjbylt former sig mellem hans hænder og ender i et friskt syltetøjsglas. Ved siden af står Esben Horn og brækker noget flamingo i stykker, så de kan være i et andet glas.
”Det her flamingo er ikke særlig kønt – men når der kommer farve i vandet, lægger man pludselig mærke til det på en anden måde,” smiler han.
Mens de to kunstnere knokler med at fylde de mange syltetøjsglas, drejer vores snak ind på kunstens rolle i den aktuelle debat omkring overforbrug.
”Kunsten har altid handlet om, hvordan vi ser på verden. Nogle gange provokerer kunsten eller sætter ting i perspektiv – det har vi set i bølger gennem menneskets historie. Lige nu er klima et uundgåeligt tema for os alle, og jeg synes, at vi i langt højere grad skal bruge kunstens sprog til at blive klogere på den verden, vi lever i. Der sker et eller andet med os, når vi oplever ting med alle vores sanser. Vi er så vant til det skrevne og talte ord, men vi har jo også andre sprog,” siger Rune Fjord, mens han smiler og river endnu en tøjstump i stykker.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
01.09.2021
Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken
Af Lene Steinbeck
Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.
På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.
Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.
Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.
”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.
Helt tæt på slægtningenes skolegang
Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.
”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.
Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.
”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.
Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.
Kragetæer og gotisk håndskrift
Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:
”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”
Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.
”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.
Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.
”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”
På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
25.08.2021
Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.
De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum
Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.
Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.
De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.
For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:
”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.
Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.
Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.
Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:
”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.
For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:
”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.
Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.
De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:
”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
20.08.2021
Det nye hold i bestyrelsesgruppen for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke er, her nævnt fra venstre mod højre, fhv. bygningschef Lauge Brandt, direktør Morten Thomsen Højsgaard, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, direktør og ny bestyrelsesformand Morten Langager fra Dansk Erhverv, kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, direktør og chefredaktør samt ny næstformand Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, forskningschef Michael Andersen fra Nationalmuseet, sekretariatsleder Lise Korsgaard fra Vartov samt fhv. museumsdirektør Jette Baagøe (uden for billedet).
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
Det er et stærkt, nyt hold, der fremover udgør bestyrelsesgruppen for den fondsorganisation, der varetager arbejdet med kulturarv ved Roskilde Domkirke.
Kirken rummer gravene for kong Christian IV, dronning Margrete I samt 38 andre danske regenter. En arkitektur i verdensklasse og en unik historie fra kristningen af Danmark til i dag gør kirken til noget absolut enestående.
Og det har fået flere prominente og kompetente navne til at sige ja til at gå ind og tage ansvar i bestyrelsesarbejdet. Her skal de sætte yderligere skub i formidlingen af domkirken for turister og lægge nye planer for udviklingen af et besøgscenter for verdensarven i tilknytning til den kendte kirke med de mange kongelige grave midt i Roskilde.
Ny bestyrelsesformand er Morten Langager. Han er i dag direktør i Dansk Erhverv og har bl.a. tidligere været adm. direktør i Danske Medier og har en lang karriere som politisk rådgiver i flere ministerier bag sig. Han og det nye hold ser meget frem til opgaven:
”Roskilde Domkirke er unik på alle måder. Bygningen og de kongelige grave fortjener endnu mere opmærksomhed. Danmark er berømmet for vores kongehus og kongerige, og vi er så heldige, at Roskilde huser en domkirke i absolut international topklasse. Vi står med andre ord med en enestående mulighed for at udvikle formidling og etablere et besøgscenter, der kan skabe oplevelser og indsigter om de kongelige regenters historie og det enestående bygningsværk. Vi er et hold, der vil arbejde stenhårdt for, at Roskilde som by får endnu en enestående attraktion”, siger den nye bestyrelsesformand, Morten Langager, der fra sit hjem ved Kattinge Sø har fornøjelsen af at kunne se Roskilde Domkirke.
Fondsorganisationen, der rummer både en formidlingsfond og en anlægsfond, har i alt otte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf fem er trådt ind i 2021. Det er ud over formanden også sekretariatsleder for Vartov, Lise Korsgaard, der tidligere var kommunikationschef for Statens Museum for Kunst, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, der arbejder med ny teknologi og fortællinger til kulturlivet, samt forskningschef for bl.a. middelalder og renæssance fra Nationalmuseet, Michael Andersen.
Ny næstformand for bestyrelsen er direktør og chefredaktør ved Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, som indtrådte i bestyrelsen ved årets begyndelse. Bestyrelsesgruppen i fondsorganisationen består desuden af kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, fhv. museumsdirektør Jette Baagøe samt fhv. bygningschef Lauge Brandt.
De mange nye bestyrelsesmedlemmer, der har sagt ja til at indgå i bestyrelsesarbejdet, glæder Morten Thomsen Højsgaard fra museumsorganisationen ROMU, der selv tiltrådte den 1. marts 2021 som direktør for fondsorganisationen.
”På det konstituerende møde i bestyrelsen i denne uge var det tydeligt at mærke den energi og den lyst til at udvikle turiststedet, verdensarven og den kongelige historie, som domkirken rummer. Jeg er sikker på, at de mange dygtige mennesker vil kunne udvikle noget stort og vigtigt med kulturarven her, som ikke alene Roskilde, men vi i Danmark kan være ekstra stolte af”, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Menighedsrådsformand Anne Rosendal byder også den nye bestyrelse for Roskilde Domkirkes formidlingsfond og dens anlægsfond velkommen.
”Det glæder mig at erfare, at gode kræfter er indtrådt i bestyrelsen og dermed har givet tilsagn om at ville bruge tid og kræfter til gavn for Roskilde Domkirke. At vist alle på en eller anden måde har tilknytning til byen – enten nu eller fra tidligere – giver et godt udgangspunkt for både interesse og indsats. Som formand for Domkirkens Menighedsråd ser jeg fortrøstningsfuldt frem til et godt samarbejde og glæder mig til at følge bestyrelsens arbejde”, udtaler Anne Rosendal.
Morten Langager er udpeget til bestyrelsesarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Han afløser som formand tidl. direktør for Kulturstyrelsen Poul Bache, der ikke ønskede at genopstille efter endt udpegningsperiode i fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke, der før corona-pandemien havde omkring 160.000 besøgende, kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 1995.
Yderligere oplysninger om fondsorganisationen bag kulturarven Roskilde Domkirke kan tilgås på www.formidlingsfonden.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
08.09.2021
Designeren Rune Fjord, her på den første af de to workshops, i fuld gang med at lægge an til ”det formuldede tæppe”. Værket bliver det første, man kommer til at møde, når man træder ind i Roskilde Museums kommende særudstilling, ”Forvandlinger – fortællinger om affald. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”
”Det hér er min mands gamle sokker. De var blevet hullede, så jeg tænkte, at det var tid til at give dem et nyt liv og lade dem blive en del af dette kunstværk.” Susanne Møller griner og peger på væven foran hende, hvor to stribende herresokker kommer til syne i det spraglede mønster.
Susanne bor lidt nord for Roskilde, og sammen med andre friske borgere er hun 1. september mødt op til workshop på Roskilde Museum for at være med til at væve et otte meter langt tæppe af aflagt tøj fra byens genbrugsbutikker. Fnulleret står i en sky omkring Susanne, da hun klipper en gammel badekåbe i strimler, så den kan blive en del af det vævede kunstværk.
”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med tekstiler, så jeg ser workshoppen her som en mulighed for at ’baske lidt med armene’ og møde andre mennesker, siger Susanne og fortsætter:
”Og så synes jeg, det er vigtigt at få sat affald og genbrug på dagsordenen – på en lidt anden måde, end vi er vant til. Der er så mange måder, man kan genbruge tekstiler på – jeg har for nylig hæklet et tæppe til mit badeværelse af strimler fra gamle lagner og dynebetræk. Hæklenålen var så tyk, at den lignede en pæl,” smiler Susanne. Og tilføjer med alvor i stemmen: ”Jeg håber at få den tid tilbage, hvor du fik strikket en trøje, hvis du havde brug for det – i stedet for, at der absolut skal hænge 37 trøjer i en butik, for at du kan vælge og vrage. Der er noget besynderligt i, at butikkerne skal BUGNE af tøj – for hvor ender alt det tøj henne?”
Esben Horn står bøjet over tekstilbunkerne, som snart kan opleves som tæppe. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Fra mug til mikroplast
Noget af overskudstøjet ender her på vævene i museets lokale. Seks genbrugsbutikker i Roskilde har doneret sækkevis af tøj, der ikke kunne sælges, til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald.”
Ideen til udstillingen kommer fra Dorthe Godsk Larsen, der er museumsinspektør på Roskilde Museum.
Hun står foran en af vævene, dybt optaget af at flette en grøn babytrøje ind i det farverige mønster, der tegner sig foran hende.
”Der er noget meditativt over at væve – jeg glemmer fuldstændig tid og sted,” siger Dorthe. Mens hun arbejder videre, fortæller hun lidt om ideen bag tæppet, der bliver vævet i samarbejde med de to kunstnere Esben Horn og Rune Fjord. Kunstnerne er lige nu i fuld gang med at arrangere det næsten færdige tæppe på et meget langt bord.
”Grunden til, at det heddet ’det formuldede tæppe’ er, at den ene ende af tæppet bliver sprayet med et materiale, der giver det en overflade, der ligner mug. Efterhånden, som man bevæger sig hen langs tæppet, så forsvinder mug-overfladen, og tekstilerne træder mere tydeligt frem, mens de begynder at brede sig til alle sider,” forklarer Dorthe.
Tæppet har sin egen symbolik, tilføjer hun:
”Før i tiden indgik vores tekstiler i den cirkulation, der er i naturen. I dag har vi jo ikke noget tekstil tilbage fra oldtiden. Det er formuldet, er blevet til jord igen – og det gør de materialer, vi bruger i dag, jo ikke. De bliver til mikroplast, som ryger ud i fjorden eller er vanskeligt at genanvende – og med tæppet vil vi gerne vise den overflod, der er af tekstiler. Selv genbrugsbutikkerne er ved at drukne i tøj.”
Barnebarn skal med på udstilling
”Det er ret sjovt at være med til at skabe en udstilling, jeg føler mig næsten helt beæret over det,” lyder det fra Bente Nielsen fra Svogerslev. Sammen med sin gamle barndomsveninde Annette Sørensen står hun bøjet over en væv i den bagerste del af lokalet.
”Jeg var inde i Røde Kors-butikken i sidste uge for at købe et par ’nye’ sko, og der hang en seddel om workshoppen her. Genbrug, stof, væverier – det lød spændende,” smiler Bente.
”Ja, det er rigtig hyggeligt, og vi får sludret lidt, mens vi væver. Når man står her, kan man ikke lade være med at lege lidt med farverne og strukturerne,” siger Annette og peger på væven, hvor alverdens tøjstumper bugter sig ind og ud mellem hinanden. Hun tilføjer:
”Jeg har et barnebarn, der går meget op i genbrug – så hun skal med herind og se, hvad jeg har vævet. De unge mennesker er faktisk meget bevidste omkring forbrug, og jeg synes, det er rigtig godt med en udstilling om affald.”
”Ja, for der bliver produceret og kasseret ALT for meget. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at tekstilerne skal have nyt liv – jeg har blandt andet syet nogle fine tasker ud af gamle cowboybukser, siger Bente.
”Ja, og kan du huske, da vi gik på pædagogseminariet i 1970’erne – der brugte vi gamle cykelhjul som væv, og så lavede vi de flotteste runde tæpper,” griner Annette.
Det formuldede tæppe er nogle steder stramt og flad, andre steder breder det sig tykt, organisk og mere vildt. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Bæredygtig sovs
Mens de to kreative veninder snakker videre, er en asiatisk udseende kvinde i gang med at skabe et sirligt mønster ved væven et andet sted i lokalet. Nhi Le hedder hun, og hun er 43 år og arbejder i Red Barnets genbrugsbutik.
”Jeg er uddannet fra RUC i cirkulær økonomi, og det er noget, der optager mig rigtig meget – så det er sjovt at få en ’live-oplevelse’ af genbrug og bæredygtighed. Folk er søde og kreative, og når man står her ved væven, får man snakket om genbrug på alle mulige måder, siger Nhi. Hun fortæller, at hun tænker meget over genbrug og bæredygtighed i sit eget liv.
”Min mand og jeg køber kun det, vi har brug for – og det tøj og de ting, vi ikke bruger, giver vi videre til andre. Men indimellem bliver man fristet – jeg kan godt finde på at gå i Irma og komme hjem med seks glas med færdigsovs, fordi det er på tilbud. Men så meget sovs har vi jo ikke brug for – så jeg tager glassene med ned i Red Barnets genbrugsbutik og giver dem væk. Så jeg går ind for bæredygtighed, både når det handler om tekstiler og om sovs,” smiler hun.
Fakta:
Kilde: Politiken Lørdagsliv, 28. august, der har citeret planen ”2030 and 2050 Roadmap” for fremtidens tekstilindustri udarbejdet af forskere, designere og den danske tøjbranche
Læs mere om “Forvandlinger – fortællinger om affald” her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
02.09.2021
Der fyldes syltetøjsglas på livet løs, og skønhed tager nye former. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
Af Camilla Wass
”Se, nu sætter jeg lys på – og nu står de hér og skinner som juveler!”. Billedkunstner Rune Fjord kigger begejstret på det oplyste syltetøjsglas foran os, der er fyldt med hvide æggeskaller. Lyset i montren kaster et gyldent skær på æggeskallerne, der ligger og ’svømmer rundt’ i en lysegul væske i syltetøjsglasset. De er en del af udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, der lige nu er ved at tage form i det store udstillingslokale på Roskilde Museum.
”De hér ledninger kommer direkte fra genbrugsstationen i Roskilde,” smiler Rune Fjord og peger på et andet syltetøjsglas, hvor væsken omkring ledningerne er farvet rød, så ledningen får et skinnende skær.
Affald på scenen
Farverne i nogle af udstillingens syltetøjsglas bliver en del af den æstetiske oplevelse, som Rune Fjord – sammen med sin ven og kollega Esben Horn – håber at skabe med deres bidrag til udstillingens udtryk og scenografi.
”Vi bruger nogle teknikker og nogle kunstneriske greb til at iscenesætte affaldet. Publikum skal fristes og overraskes, og jeg kan rigtig godt lide at inddrage alle sanserne i oplevelsen,” fortæller Rune Fjord, mens han går på bare tæer hen til en reol fyldt med syltetøjsglas.
Rune Fjord har en baggrund som billedkunstner og designer, mens Esben Horn er scenograf. Sammen har de ansvaret for at gøre det affald, vi plejer at rynke på næsen af, til en kunstnerisk oplevelse.
”Vi har en masse ting, som normalt betragtes som ulækre og grimme – og dem vil vi gerne gøre smukke,” lyder det fra Esben Horn. Han tilføjer:
”Som scenograf er det sjovt at skabe en dekorativ ramme omkring udstillingen, men i scenografien ligger også et underliggende budskab om, at vi er nødt til at betragte affald som en ressource, som vi kan bruge til noget – i stedet for bare at smide det i skraldespanden. Naturen har været så smart at lave materialer, der kan bruges i naturen igen, og det er jo lige præcis dér, hvor vores kæde er hoppet af. Vi producerer en masse ting, som er så forarbejdede, at de ikke kan indgå i naturens kredsløb.”
På opdagelse i affald – før og nu
De to kunstnere har travlt i disse dage. Paller med spritnye syltetøjsglas står klar i udstillingslokalet – klar til at blive fyldt med alt det affald, som vi mennesker har efterladt, fra fortid til nutid. Affaldet bliver sirligt organiseret: Et glas er fyldt til randen med brugte kaffekapsler, et andet med samlekort fra julekalenderen ’Tinka og kongespillet.’ Mikroplast fundet i Roskilde Fjord vipper rundt i vandoverfladen i et andet glas. ’Svampebob Firkant’ er her også – og så er der flintøkser, potteskår og andre genstande, som arkæologer har gravet op af mulden, og som museet råder over – men som ikke er en del af museets egentlige samling.
”De hér potteskår er helt tilbage fra stenalderen,” siger Esben Horn, mens han åbner et syltetøjsglas og tager et skår op.
”At have noget i hænderne, som én af vore forfædre sad og forarbejdede for flere tusinde år siden – det er jo fantastisk,” siger han.
Udstillingens koncept er udviklet af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der i samarbejde med museets øvrige inspektører har udvalgt 100 genstande fra Roskilde Museums samling. Disse vil spille sammen med de mange syltetøjsglas og give et indblik i affaldets kulturhistorie.
”Ja, og hvert eneste syltetøjsglas med affald er registreret med et nummer, og så hører der små historier til, som museumsformidlerne har arbejdet med. Så der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i vores affald,” supplerer Rune Fjord.
Fokus på kunstens sprog
Vi stopper op ved et bord midt i udstillingslokalet, så de to kunstnere kan komme videre med at gøre udstillingens scenografi færdig. Rune Fjord tager en lysebrun nylonstrømpe, fylder den med tøjrester fra genbrugsbutikken i Roskilde og vikler et stykke sejlgarn omkring strømpen. Vupti – en kunstfærdig tøjbylt former sig mellem hans hænder og ender i et friskt syltetøjsglas. Ved siden af står Esben Horn og brækker noget flamingo i stykker, så de kan være i et andet glas.
”Det her flamingo er ikke særlig kønt – men når der kommer farve i vandet, lægger man pludselig mærke til det på en anden måde,” smiler han.
Mens de to kunstnere knokler med at fylde de mange syltetøjsglas, drejer vores snak ind på kunstens rolle i den aktuelle debat omkring overforbrug.
”Kunsten har altid handlet om, hvordan vi ser på verden. Nogle gange provokerer kunsten eller sætter ting i perspektiv – det har vi set i bølger gennem menneskets historie. Lige nu er klima et uundgåeligt tema for os alle, og jeg synes, at vi i langt højere grad skal bruge kunstens sprog til at blive klogere på den verden, vi lever i. Der sker et eller andet med os, når vi oplever ting med alle vores sanser. Vi er så vant til det skrevne og talte ord, men vi har jo også andre sprog,” siger Rune Fjord, mens han smiler og river endnu en tøjstump i stykker.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
01.09.2021
Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken
Af Lene Steinbeck
Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.
På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.
Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.
Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.
”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.
Helt tæt på slægtningenes skolegang
Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.
”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.
Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.
”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.
Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.
Kragetæer og gotisk håndskrift
Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:
”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”
Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.
”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.
Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.
”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”
På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
25.08.2021
Der var hygge og højt humør, da ROMUs mange frivillige samledes på Lejre Museum til den årlige sommerfrokost. Der var både smørrebrød, kaffe og kage. Foto: Maja Kvamm.
De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum
Humøret var højt, da ROMUs mange frivillige samledes til den årlige frivilligsommerfrokost. I år foregik frokosten på Lejre Museum.
Ved ankomsten var der kaffe, og frivilligkoordinator og museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø bød velkommen.
De frivillige nyder i høj grad at dyrke deres passioner ved ROMUs forskellige besøgssteder – om disse så er havearbejdet, sejlads eller madlavning – og de sætter pris på de fællesskaber, som vokser ud af frivilligheden.
For eksempel siger ægteparret Leni og Kurt Kryger om deres engagement i Skibslauget Sommerflid ved Frederikssund:
”Man møder andre ligesindede, der er interesserede i både og arbejdet med dem. Det er en kæmpe verden at få indblik i, og man kommer bagom alt det, folk ikke ser. Vi har selv haft en lille jolle, men i Sommerflid er vi en del af et fællesskab omkring interessen for både”.
Leni og Kurt Kryger har nydt solskinstimerne på Sommerflid, hvilket ses på de brede smil og den solbrændte hud. Foto: Maja Kvamm.
Og netop fællesskaberne, og den menneskelige spejling i hinanden går igen, når man taler med de frivillige om deres motivation.
Anne Marie Dam, som er frivillig ved Skenkelsø Mølle i Egedal, hvor hun formidler om kornprodukter og kværner korn med børn, siger:
”Man får en anden hverdag. Efter et arbejdsliv i mange år med kollegaer får man nye forbindelser og et anderledes indhold i dagen”.
For Leni og Kurt er det Sommerflid, for Anne Marie er det samtalen med børnene – men listen over herlige aktiviteter, man kan kaste sig over som frivillig hos ROMU, er lang:
Der bages æbleskiver i Lützhøfts Købmandsgård, hvor Eva Pedersen er frivillig og er kommet så længe hun kan huske, og ved Gammel Kongsgård i Lejre blomstrer både haven og frivillighedsfællesskabet, som Tove Thorst er en del af:
”Man lærer noget om planterne af hinanden. Det er godt at være sammen om havearbejdet – og så er det sjovt at møde turister i foråret”.
Eva Pedersen til venstre, som er frivillig i Lützhøfts Købmandsgård, hvor hun bl.a. bager æbleskiver og Tove Thorst til højre, som bidrager til at holde haven ved Gammel Kongsgård, havde en hyggelig dag på Lejre Museum. Foto: Maja Kvamm.
De frivillige glædede sig over igen at kunne samles om kulturen og det fysiske møde, og frivilligkoordinator Isabella No’omi Fuglø var også begejstret over at kunne byde dem velkommen tilbage:
”Jeg håber og tror, at vi er ude på den anden side af den værste coronakrise, og jeg bliver glad af at se de frivillige, som stadig melder sig på banen – ikke bare i deres arbejde for ROMUs besøgssteder, men også som ambassadører for museerne og for et rigt kulturliv. Vi håber sådan på et rigtigt kultur-efterår”.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
20.08.2021
Det nye hold i bestyrelsesgruppen for fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke er, her nævnt fra venstre mod højre, fhv. bygningschef Lauge Brandt, direktør Morten Thomsen Højsgaard, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, direktør og ny bestyrelsesformand Morten Langager fra Dansk Erhverv, kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, direktør og chefredaktør samt ny næstformand Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, forskningschef Michael Andersen fra Nationalmuseet, sekretariatsleder Lise Korsgaard fra Vartov samt fhv. museumsdirektør Jette Baagøe (uden for billedet).
Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand
Det er et stærkt, nyt hold, der fremover udgør bestyrelsesgruppen for den fondsorganisation, der varetager arbejdet med kulturarv ved Roskilde Domkirke.
Kirken rummer gravene for kong Christian IV, dronning Margrete I samt 38 andre danske regenter. En arkitektur i verdensklasse og en unik historie fra kristningen af Danmark til i dag gør kirken til noget absolut enestående.
Og det har fået flere prominente og kompetente navne til at sige ja til at gå ind og tage ansvar i bestyrelsesarbejdet. Her skal de sætte yderligere skub i formidlingen af domkirken for turister og lægge nye planer for udviklingen af et besøgscenter for verdensarven i tilknytning til den kendte kirke med de mange kongelige grave midt i Roskilde.
Ny bestyrelsesformand er Morten Langager. Han er i dag direktør i Dansk Erhverv og har bl.a. tidligere været adm. direktør i Danske Medier og har en lang karriere som politisk rådgiver i flere ministerier bag sig. Han og det nye hold ser meget frem til opgaven:
”Roskilde Domkirke er unik på alle måder. Bygningen og de kongelige grave fortjener endnu mere opmærksomhed. Danmark er berømmet for vores kongehus og kongerige, og vi er så heldige, at Roskilde huser en domkirke i absolut international topklasse. Vi står med andre ord med en enestående mulighed for at udvikle formidling og etablere et besøgscenter, der kan skabe oplevelser og indsigter om de kongelige regenters historie og det enestående bygningsværk. Vi er et hold, der vil arbejde stenhårdt for, at Roskilde som by får endnu en enestående attraktion”, siger den nye bestyrelsesformand, Morten Langager, der fra sit hjem ved Kattinge Sø har fornøjelsen af at kunne se Roskilde Domkirke.
Fondsorganisationen, der rummer både en formidlingsfond og en anlægsfond, har i alt otte bestyrelsesmedlemmer, hvoraf fem er trådt ind i 2021. Det er ud over formanden også sekretariatsleder for Vartov, Lise Korsgaard, der tidligere var kommunikationschef for Statens Museum for Kunst, direktør Ane Skak fra Immersive Stories, der arbejder med ny teknologi og fortællinger til kulturlivet, samt forskningschef for bl.a. middelalder og renæssance fra Nationalmuseet, Michael Andersen.
Ny næstformand for bestyrelsen er direktør og chefredaktør ved Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, som indtrådte i bestyrelsen ved årets begyndelse. Bestyrelsesgruppen i fondsorganisationen består desuden af kommunaldirektør Henrik Kolind fra Roskilde Kommune, fhv. museumsdirektør Jette Baagøe samt fhv. bygningschef Lauge Brandt.
De mange nye bestyrelsesmedlemmer, der har sagt ja til at indgå i bestyrelsesarbejdet, glæder Morten Thomsen Højsgaard fra museumsorganisationen ROMU, der selv tiltrådte den 1. marts 2021 som direktør for fondsorganisationen.
”På det konstituerende møde i bestyrelsen i denne uge var det tydeligt at mærke den energi og den lyst til at udvikle turiststedet, verdensarven og den kongelige historie, som domkirken rummer. Jeg er sikker på, at de mange dygtige mennesker vil kunne udvikle noget stort og vigtigt med kulturarven her, som ikke alene Roskilde, men vi i Danmark kan være ekstra stolte af”, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Menighedsrådsformand Anne Rosendal byder også den nye bestyrelse for Roskilde Domkirkes formidlingsfond og dens anlægsfond velkommen.
”Det glæder mig at erfare, at gode kræfter er indtrådt i bestyrelsen og dermed har givet tilsagn om at ville bruge tid og kræfter til gavn for Roskilde Domkirke. At vist alle på en eller anden måde har tilknytning til byen – enten nu eller fra tidligere – giver et godt udgangspunkt for både interesse og indsats. Som formand for Domkirkens Menighedsråd ser jeg fortrøstningsfuldt frem til et godt samarbejde og glæder mig til at følge bestyrelsens arbejde”, udtaler Anne Rosendal.
Morten Langager er udpeget til bestyrelsesarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. Han afløser som formand tidl. direktør for Kulturstyrelsen Poul Bache, der ikke ønskede at genopstille efter endt udpegningsperiode i fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke, der før corona-pandemien havde omkring 160.000 besøgende, kom på UNESCOs liste over verdens kulturarv i 1995.
Yderligere oplysninger om fondsorganisationen bag kulturarven Roskilde Domkirke kan tilgås på www.formidlingsfonden.dk.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
