BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Erling Schliemann er frivillig på RAGNAROCK og har gennem ni år bidraget med sin viden om rockhistorie og sine faglige evner opnået gennem studiet på informationsvidenskab. Foto:
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
“Jeg var vanvittig heldig. For museet kunne jo lige så godt have endt med at ligge i Århus,” siger Erling Schliemann. Gennem snart ni år har roskildenseren været frivillig ved RAGNAROCK, som er en del af museumsorganisationen ROMU.
Erling Schliemann har lyttet til rockmusik næsten hele livet og begyndte som voksen at udvikle en stærk interesse for dansk rockhistorie.
I dag er Erling pensionist, men nåede at have en længere karriere som folkeskolelærer i Roskilde, før han skiftede spor og begyndte at læse informationsvidenskab. Her fik han endelig muligheden for at dyrke sin interesse fagligt, da han skrev bacheloropgave om formidlingen af rockhistorien i Danmark.
“I arbejdet med min bacheloropgave inddrog jeg planerne om det kommende rockmuseum på grundlag af informationerne fra initiativgruppen, som allerede var på banen ved årtusindskiftet,” siger Erling Schliemann.
Erlings glæde var derfor stor, da det blev endeligt besluttet, at museet – der dengang blev betegnet som et rockmuseum – skulle ligge i hans egen hjemby, Roskilde.
“Så mødtes jeg med direktøren og fremlagde mine interesser og kvalifikationer i forhold til dansk rockhistorie,” siger Erling Schliemann
Erling blev inddraget som frivillig, og det skulle vise sig, at der var god brug for hans indgående kendskab til rockhistorie og hans færdigheder fra informationsvidenskab.
Erling har brugt mange timer på at organisere og indeksere musik- og ungdomsblade fra 1960’erne og frem.
“Jeg kastede mig ind i samlingsarbejdet i samarbejde med nogle af medarbejderne. Vi fik nemlig en masse donationer i form af musik- og ungdomsblade til det kommende museum, som jeg indekserede i vores database,” siger Erling Schliemann, som også har dykket ned i timevis af TV- og radioudsendelser om dansk rockmusik.
Erling har nydt at få lov til at arbejde professionelt med sin interesse. Men hans indekseringsarbejde har også været uvurderligt for museets medarbejdere i arbejdet med udstillinger og andre formidlingstiltag, senest ved særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.
“Åbningen af selve museet i 2016 var nok det største. Det var fantastisk at mærke den positive modtagelse af noget, man har været med til at undfange, og som man så længe har været en del af,” siger Erling Schliemann,
Efter åbningen af RAGNAROCK skulle Erling finde sig til rette:
“Der gik lidt tid, hvor jeg skulle finde min nye rolle. Museet gik fra projekt til drift, og der skete en stor udskiftning i personalet,” siger Erling Schliemann, som dog snart fik interessante opgaver:
“Jeg fik lov til at prøve kræfter med formidling, med opslag på facebook, og med at skrive tekster til nyhedsbrev og artikler med historiske tilbageblik. Det har været rigtigt sjovt,” siger Erling Schliemann.
I modsætning til ROMU’s andre besøgssteder er der ikke mange frivillige på RAGNAROCK. Erling er faktisk den eneste for tiden. Men gennem de ni år, Erling har været frivillig, har han haft mange forskellige kollegaer. Både fastansatte kolleger, projektansatte og studerende, som for en tid prøvede kræfter med museumsarbejdet.
“Jeg er en af dém, der har været tilknyttet længst og fulgt projektet fra starten,” smiler Erling. Og ROMU er taknemmelig for Erlings store indsats som frivillig:
”Erlings arbejde giver os et fantastisk indblik i en stor og vigtig del af museets samling”, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, og uddyber:
”Skal man lave research på et emne f.eks. mode eller internatonale musiktendenser, er det oplagt at begynde med Erlings indeksering. Hans viden har også hjulpet os med at finde gode historier til vores kommunikation og formidling. Det er en luksus at have en frivillig kraft som Erling, der med sin dedikation til at gå på opdagelse i denne del af vores samling, giver vores arbejde med at udbrede ny viden om musikkens og ungdomskulturens historie et væsentligt kvalitativt løft.”
Portræt af en frivillig:
ROMU har halvanden hundrede frivillige, der bidrager ved besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. De frivillige modtager som tak for indsatsen et medlemsskab af Klub ROMU og får dermed i løbet af året en række tilbud om særarrangementer.
Derudover afholder ROMU også – når det ikke er en pandemi – sommer- og nytårsfrokoster for de frivillige.
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Som museumsinspektør er Dorthe Godsk Larsen en nøgleperson i udviklingen af Roskilde Museum. Foto: ROMU
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
Udstillingen var næsten klar til åbning. Kunstværkerne var for længst ankommet fra Sverige. Aftalerne med den svenske kunstner Anna Kristensen om, hvordan de skulle udstilles sammen med udvalgte genstande fra museets samling, var på plads. Efter mange ugers forberedelse så museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen frem til, at Roskilde Museum kunne åbne særudstillingen om Annas fars historie som modstandsmand på Roskilde-egnen – og til at museet dermed kunne tage del i forårets markering af 75-året for befrielsen.
Så kom meldingen i marts 2020 om, at hele landet skulle lukkes ned. Udstillingsåbningen måtte udsættes til den anden side af sommerferien.
”Jeg havde på det tidspunkt kun været ansat i ROMU i tre måneder, og jeg glædede mig meget til at opleve, hvordan de besøgende ville tage imod udstillingen. Særudstillingen griber fortællingen om besættelsen an fra en anden vinkel, end kulturhistoriske museer typisk gør. Her indgik en kunstners meget personlige fortælling i samspil med museets samling og viste, hvordan oplevelsen af kunsten kan berige historieformidling og omvendt. Desværre måtte vi trykke på pause og udskyde åbningen,” fortæller den 44-årige museumsinspektør, der bor med sin familie i Herslev uden for Roskilde.
Synlighed i en lukketid
Dorthe Godsk Larsen gav sig dog ikke til at trille tommelfingre. Sammen med sine kolleger gik hun straks i gang med at sadle om til en ny virkelighed – som museumsinspektør ved et museum, man ikke kunne besøge fysisk.
.
”Vi satte os for at finde andre måder at være museum på. Under overskriften ’Mens vi venter på Grethe’ udgav vi en serie af artikler og videoer om udstillingen og om besættelsestidens Roskilde, både på vores egne digitale platforme og i samarbejde med Dagbladet”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der også indgik samarbejde med en række andre kulturaktører i Roskilde om at markere 75-året for befrielsen den 4. maj med et fællessangsarrangement sendt live via Facebook.
”Vi vil og skal være synlige, også når dørene er lukkede – og der er ingen tvivl om, at vi i forårets lukkeperiode kun har set begyndelsen på nye måder at være museum på. Hurtigudviklende teknologier vil fortsat byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og det digitale vil skabe nye museumsrum,” siger Dorthe Godsk Larsen
Ikke kun i en corona-tid
Ambitionen om at finde nye måder at være museum på vil spille en stor rolle i Dorthe Godsk Larsens arbejde – også i fremtiden, når verden har lagt pandemien bag sig. Den ambition er nemlig helt central for Roskilde Museums udvikling i de kommende år – en udvikling, som Dorthe er ansat til at stå i spidsen for:
”Roskilde Museum står i dag som en stærk og central institution i byen. Det fundament skal vi bygge videre på i den fremtidige udvikling af museet. Vi skal finde nye veje til at bringe museet i spil i forskellige sammenhænge og på nye måder, så vi vedbliver med at være relevante og vedkommende – både for de mange der allerede kender og besøger os, og for dem, som ikke kommer her så tit – endnu,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Her kommer Dorthe Godsk Larsens mangeårige erfaring med museumsformidling og faglige baggrund som idehistoriker til hjælp: ”Idehistorie giver et godt fagligt grundlag til at skabe en anderledes og aktualiserende tilgang til museumsformidling, der både er udfordrende og underholdende. Og jeg har altid i mit arbejde været drevet af lysten til at finde nye veje for mødet mellem museumsinstitutionen og de besøgende”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der tidligere har været ansat ved blandt andet HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Byens museum
Et særligt fokus for Roskilde Museum, som er ét af i alt ti besøgssteder i museumsorganisationen ROMU, vil være på at styrke museets identitet som byens museum.
”Byer betyder noget. Vi lever og arbejder i dem, vi går tur i dem, vi dør i dem. Som byens museum er museets vigtigste genstand byen. Udover at være et museum for byens historie er det også et museum om byen i dag og for den mulige by i morgen. Museet skal være katalysator for at roskildenserne kan genopdage deres egen by – i udstillinger og formidlingstiltag på museet og online, men også ved at være synlige uden for museets mure i byrummet. Som byens museum skal Roskilde Museum både involvere og få byens indbyggere og besøgende til at se på byen med nye øjne, forestille sig byens fortid, være i dens nutid og være med til at forme byens fremtid,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
FAKTA
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 været frivillig i Gl. Kongsgårds have. Privatfoto
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
“Ja, tænk engang. Jeg startede her i efteråret 2010, så jeg har lige haft 10-års jubilæum,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe voksede op i Osted præstegård, syd for Lejre. Mens hendes karriere tog hende langt væk hjemmefra, for ligesom sin far valgte hun præstegerningen. Hun tog til Århus for at studere teologi og fik så embede som sognepræst i Lindknud i Sydjylland.
Her levede Grethe og hendes mand lige til pensionsalderen, hvor de måtte flytte fra præsteboligen:
“Vi begyndte at tale om at flytte til Midtsjælland. Der havde jeg stadig min familie. Og min mand, som er historiker, vidste at det var et område fyldt med spændende historie og lokalhistoriske foreninger,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 arbejdet som frivillig i haven ved Gl. Kongsgård.
(Foto: Morten Thomsen Højsgaard)
Det var også museumsverdenen der fik parret engageret i lokalmiljøet, efter flytningen til Midtsjælland.
“Min mand tog kontakt til Lejre lokalhistoriske Arkiv, og der mødte han én, der var med i Museumsforeningen. Det var Vivian Møller. Da hun hørte, at vi var tilflyttere kommet hertil fra Jylland, syntes hun, at jeg skulle melde mig som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård. Og det gjorde jeg så,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Netop havearbejde gav god mening for Grethe:
“Som præst havde jeg slet ikke tid til frivilligt arbejdet, men jeg havde lidt tid til at pusle i haven ved præsteboligen. Her kunne jeg ‘lufte hovedet’ og lade tankerne flyve,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Og Grethe blev hurtig glad for både havearbejdet og sine medfrivillige:
“Som tilflytter var det en rigtig stor gave pludselig at være med i en gruppe, som dengang talte 15-16 stykker. Jeg lærte dem langsomt at kende. Og jeg synes, at kombinationen af praktisk arbejde og socialt samvær giver nogle rigtig gode venskaber,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Især det sociale kunne Grethe godt savne i præstegerningen. For selvom hun som præst havde en tæt kontakt med sin menighed, stod hun alene med mange af de opgaver, som en sognepræst har.
I haveholdet deler de deres viden og hjælper hinanden gennem hele sæsonen.
“Vi har hver vores område eller bed, men vi hjælper ofte hinanden, og har også nogle områder, som vi er fælles om. Vi sørger for at holde Gl.Kongsgårds stuehus rent og pænt, og holder det åbent for besøgende, ligesom vi også drive en café, der er åben hver torsdag og søndag i højsæsonen,” siger Grethe Lyndby-Jensen
Havesæsonen går fra midt april til udgangen af oktober, hvor holdet arbejder i haven hver torsdag. Holdet mødes også jævnligt til planlægningsmøder – både i sommertiden men også i vintertiden.
“Sidste vinter talte vi en del om, hvordan vi skal formidle haven og huset for de besøgende gæster. Vi samlede den viden, vi har om de historiske planter og om husets historie, så vi alle føler os klædt på til at give den viden videre til stedets gæster,“ siger Grethe Lyndby-Jensen.
I år kunne den forhenværende præst både fejre sin 75 års fødselsdag og 10 år som pensionist. Men Grethes arbejde er langt fra færdig:
“Jeg har faktisk netop talt med en god veninde. Vi blev enige om, at selvom vi har en høj alder, vil vi da gerne have ihvertfald 10 år mere! Og for mig vil det være en gave og en stor fornøjelse at være en del af Haveholdet i fremtiden,“ siger Grethe Lyndby-Jensen
“Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Grethe. Hendes frivillighed på stedet er en stor gevinst for museet. Jeg sætter personligt stor pris på Grethes inspirerende overblik og nysgerrighed på formidlingen af den rige kulturhistorie i vores fælles hjerterum midt i Gl. Lejre., ” siger Isabella No’omi Fuglø.
Portræt af en frivillig:
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Året 2020 kom til at kræve meget omstillingsparathed i hele organisationen. Men besøgsstederne med deres mange dygtige medarbejdere og frivillige lykkedes med en solid digital vækst. Fotocollage.
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
37.640.
Så mange ekstra nye og unikke brugere landede i 2020 i web-universet hos museumsorganisationen ROMU, der kan se vækst i alle nøgletal, når det gælder digital kommunikation fra året med COVID-19.
Det viser en række opgørelser og analyser, ROMU har lavet omkring årsskiftet.
Antallet af tilmeldinger til digitale nyhedsbreve hos ROMU steg med hele 78 procent, viser opgørelsen, ligesom der var solid fremgang også i antallet af følgere på Facebook, på Instagram og LinkedIn.
På hjemmesider under ROMU var der i alt 231.813 besøg i årets løb, heraf 173.846 unikke eller forskellige brugere.
Under normale omstændigheder handler et besøg på en hjemmeside på et museum ofte om at finde vej til et besøg, at tjekke åbningstid, at finde adresse eller lignende. Under nedlukningen med COVID-19 har det derimod været nyt og udbygget indhold, der har haft bevågenheden og fyldt stadig mere hos ROMU.
Listen over mest læste artikler online viser, at brugerne især har været tiltrukket af nyheder om arkæologiske fund og ny viden om oldtiden, men også nyere historiske vinkler på sygdomme og sundhed med afsæt i egnen omkring Roskilde Fjord har været populære.
I et år, hvor de fleste kulturinstitutioner kom under hårdt pres som følge af pandemien, og hvor væsentlige dele af den sædvanlige aktivitet med ét forsvandt, er det glædeligt for ROMU, at organisationens indhold på trods heraf vandt større udbredelse gennem digitale medier og dermed bidrog til fortsat at åbne og udbrede kulturarv for borgerne bare ad nye veje.
Nye typer af samarbejde
År 2020 bød ikke alene på digital vækst for ROMU, men også en stribe udvidede samarbejder om digitale tiltag og nyskabelser.
I samarbejde med Politiken Historie stod ROMU bag en podcast-serie med digital distribution om sagnkongerne fra Lejre, der fik over 80.000 lytninger. I samspil med firmaet Peytz & Co. lancerede besøgsstedet RAGNAROCK under ROMU en ny web-butik med kulturhistoriske varer.
Hos Clio Online udkom digitalt læringsmateriale til de fleste af landets folkeskoler om vikinger med fund fra ROMU og Lejre Museum som centralt stof. Fra Færgegården i Frederikssund kom en digital julekalender med 24 digitale fortællinger om julens kulturhistorie.
I samspil med andre kulturinstitutioner i Roskilde skabte ROMU en række virtuelle arrangementer med alsang, hvoraf det største den 4. maj om aftenen lokalt fik over 17.000 visninger og nationalt via dækning hos TV2 nåede ud til omkring en million seere. Hertil kommer flere andre livestreamede foredrag, digital indsamling af genstands-materiale og events om alt fra mystiske gravpladser over våbenmodtagelser under 2. verdenskrig til Kim Larsens kulturhistoriske aftryk.
At være et museum med ti besøgssteder, der i tre-fire måneder må holde helt lukket, er i udgangspunktet ganske forskrækkeligt. Men det er en stor trøst og opmuntring, at det kulturhistoriske indhold og bunker af ny viden, nyskrevne artikler og unikt videomateriale, som museets dygtige ansatte står bag, gennem de digitale kanaler alligevel har fundet vej til hundredtusindvis af mennesker.
Som institution sætter vi uendeligt stor pris på de 98.265 besøg, der trods alle pandemiens komplikationer fandt sted fysisk i 2020; men vi værdsætter også den teknologi, de nye muligheder og den vilje til at følge med tiden, der ligger i, at der samme år kunne finde 231.813 digitale besøg sted plus alle de interaktioner, der skete om indhold fra ROMU hos vores gode samarbejdspartnere.
Og så glæder vi os rigtig meget til, at krisen med COVID-19 driver over igen, således at vi kan slå de fysiske døre op igen og byde varmt velkommen til alle de mange, nye mennesker, der gennem nettet har fået et indblik i, hvor fantastisk mange fund og genstande og rum for nye erkendelser, ROMU har at byde på.
Der er bl.a. på nyhedsbrevene, at ROMU har haft vækst digitalt i 2020. Diagram: ROMU
DIGITALE NØGLETAL
Museumsorganisationen ROMU driver ti hjemmesider, tre digitale nyhedsbreve samt en række sider på Facebook, Instagram og LinkedIn med specialiseret indhold om kulturhistorie. Her er nøgletallene, der samler udviklingen på disse flader, fra 2019 til 2020:
| 2019 | 2020 | |
| Besøg på alle websites i alt | 189.464 | 231.813 |
| Unikke brugere på alle websites i alt | 136.206 | 173.846 |
| Tilmeldte til nyhedsbrev antal | 2.067 | 3.685 |
| Åbninger af nyhedsbrev for år i pct. | 49 | 52 |
| Facebook følgere samlet | 22.881 | 25.858 |
| Instagram følgere samlet | 6.022 | 6.788 |
| 1.086 | 1.634 |
Museumsorganisationen ROMU danner ramme om ti besøgssteder, to magasiner med 200.000 genstande, 50 årsværk af højt specialiserede medarbejdere samt et væld af fysiske og digitale arrangementer og aktiviteter med fokus på kulturhistorie i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune. ROMU driver også RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., er museumsdirektør for ROMU.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Erling Schliemann er frivillig på RAGNAROCK og har gennem ni år bidraget med sin viden om rockhistorie og sine faglige evner opnået gennem studiet på informationsvidenskab. Foto:
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
“Jeg var vanvittig heldig. For museet kunne jo lige så godt have endt med at ligge i Århus,” siger Erling Schliemann. Gennem snart ni år har roskildenseren været frivillig ved RAGNAROCK, som er en del af museumsorganisationen ROMU.
Erling Schliemann har lyttet til rockmusik næsten hele livet og begyndte som voksen at udvikle en stærk interesse for dansk rockhistorie.
I dag er Erling pensionist, men nåede at have en længere karriere som folkeskolelærer i Roskilde, før han skiftede spor og begyndte at læse informationsvidenskab. Her fik han endelig muligheden for at dyrke sin interesse fagligt, da han skrev bacheloropgave om formidlingen af rockhistorien i Danmark.
“I arbejdet med min bacheloropgave inddrog jeg planerne om det kommende rockmuseum på grundlag af informationerne fra initiativgruppen, som allerede var på banen ved årtusindskiftet,” siger Erling Schliemann.
Erlings glæde var derfor stor, da det blev endeligt besluttet, at museet – der dengang blev betegnet som et rockmuseum – skulle ligge i hans egen hjemby, Roskilde.
“Så mødtes jeg med direktøren og fremlagde mine interesser og kvalifikationer i forhold til dansk rockhistorie,” siger Erling Schliemann
Erling blev inddraget som frivillig, og det skulle vise sig, at der var god brug for hans indgående kendskab til rockhistorie og hans færdigheder fra informationsvidenskab.
Erling har brugt mange timer på at organisere og indeksere musik- og ungdomsblade fra 1960’erne og frem.
“Jeg kastede mig ind i samlingsarbejdet i samarbejde med nogle af medarbejderne. Vi fik nemlig en masse donationer i form af musik- og ungdomsblade til det kommende museum, som jeg indekserede i vores database,” siger Erling Schliemann, som også har dykket ned i timevis af TV- og radioudsendelser om dansk rockmusik.
Erling har nydt at få lov til at arbejde professionelt med sin interesse. Men hans indekseringsarbejde har også været uvurderligt for museets medarbejdere i arbejdet med udstillinger og andre formidlingstiltag, senest ved særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.
“Åbningen af selve museet i 2016 var nok det største. Det var fantastisk at mærke den positive modtagelse af noget, man har været med til at undfange, og som man så længe har været en del af,” siger Erling Schliemann,
Efter åbningen af RAGNAROCK skulle Erling finde sig til rette:
“Der gik lidt tid, hvor jeg skulle finde min nye rolle. Museet gik fra projekt til drift, og der skete en stor udskiftning i personalet,” siger Erling Schliemann, som dog snart fik interessante opgaver:
“Jeg fik lov til at prøve kræfter med formidling, med opslag på facebook, og med at skrive tekster til nyhedsbrev og artikler med historiske tilbageblik. Det har været rigtigt sjovt,” siger Erling Schliemann.
I modsætning til ROMU’s andre besøgssteder er der ikke mange frivillige på RAGNAROCK. Erling er faktisk den eneste for tiden. Men gennem de ni år, Erling har været frivillig, har han haft mange forskellige kollegaer. Både fastansatte kolleger, projektansatte og studerende, som for en tid prøvede kræfter med museumsarbejdet.
“Jeg er en af dém, der har været tilknyttet længst og fulgt projektet fra starten,” smiler Erling. Og ROMU er taknemmelig for Erlings store indsats som frivillig:
”Erlings arbejde giver os et fantastisk indblik i en stor og vigtig del af museets samling”, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, og uddyber:
”Skal man lave research på et emne f.eks. mode eller internatonale musiktendenser, er det oplagt at begynde med Erlings indeksering. Hans viden har også hjulpet os med at finde gode historier til vores kommunikation og formidling. Det er en luksus at have en frivillig kraft som Erling, der med sin dedikation til at gå på opdagelse i denne del af vores samling, giver vores arbejde med at udbrede ny viden om musikkens og ungdomskulturens historie et væsentligt kvalitativt løft.”
Portræt af en frivillig:
ROMU har halvanden hundrede frivillige, der bidrager ved besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. De frivillige modtager som tak for indsatsen et medlemsskab af Klub ROMU og får dermed i løbet af året en række tilbud om særarrangementer.
Derudover afholder ROMU også – når det ikke er en pandemi – sommer- og nytårsfrokoster for de frivillige.
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Som museumsinspektør er Dorthe Godsk Larsen en nøgleperson i udviklingen af Roskilde Museum. Foto: ROMU
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
Udstillingen var næsten klar til åbning. Kunstværkerne var for længst ankommet fra Sverige. Aftalerne med den svenske kunstner Anna Kristensen om, hvordan de skulle udstilles sammen med udvalgte genstande fra museets samling, var på plads. Efter mange ugers forberedelse så museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen frem til, at Roskilde Museum kunne åbne særudstillingen om Annas fars historie som modstandsmand på Roskilde-egnen – og til at museet dermed kunne tage del i forårets markering af 75-året for befrielsen.
Så kom meldingen i marts 2020 om, at hele landet skulle lukkes ned. Udstillingsåbningen måtte udsættes til den anden side af sommerferien.
”Jeg havde på det tidspunkt kun været ansat i ROMU i tre måneder, og jeg glædede mig meget til at opleve, hvordan de besøgende ville tage imod udstillingen. Særudstillingen griber fortællingen om besættelsen an fra en anden vinkel, end kulturhistoriske museer typisk gør. Her indgik en kunstners meget personlige fortælling i samspil med museets samling og viste, hvordan oplevelsen af kunsten kan berige historieformidling og omvendt. Desværre måtte vi trykke på pause og udskyde åbningen,” fortæller den 44-årige museumsinspektør, der bor med sin familie i Herslev uden for Roskilde.
Synlighed i en lukketid
Dorthe Godsk Larsen gav sig dog ikke til at trille tommelfingre. Sammen med sine kolleger gik hun straks i gang med at sadle om til en ny virkelighed – som museumsinspektør ved et museum, man ikke kunne besøge fysisk.
.
”Vi satte os for at finde andre måder at være museum på. Under overskriften ’Mens vi venter på Grethe’ udgav vi en serie af artikler og videoer om udstillingen og om besættelsestidens Roskilde, både på vores egne digitale platforme og i samarbejde med Dagbladet”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der også indgik samarbejde med en række andre kulturaktører i Roskilde om at markere 75-året for befrielsen den 4. maj med et fællessangsarrangement sendt live via Facebook.
”Vi vil og skal være synlige, også når dørene er lukkede – og der er ingen tvivl om, at vi i forårets lukkeperiode kun har set begyndelsen på nye måder at være museum på. Hurtigudviklende teknologier vil fortsat byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og det digitale vil skabe nye museumsrum,” siger Dorthe Godsk Larsen
Ikke kun i en corona-tid
Ambitionen om at finde nye måder at være museum på vil spille en stor rolle i Dorthe Godsk Larsens arbejde – også i fremtiden, når verden har lagt pandemien bag sig. Den ambition er nemlig helt central for Roskilde Museums udvikling i de kommende år – en udvikling, som Dorthe er ansat til at stå i spidsen for:
”Roskilde Museum står i dag som en stærk og central institution i byen. Det fundament skal vi bygge videre på i den fremtidige udvikling af museet. Vi skal finde nye veje til at bringe museet i spil i forskellige sammenhænge og på nye måder, så vi vedbliver med at være relevante og vedkommende – både for de mange der allerede kender og besøger os, og for dem, som ikke kommer her så tit – endnu,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Her kommer Dorthe Godsk Larsens mangeårige erfaring med museumsformidling og faglige baggrund som idehistoriker til hjælp: ”Idehistorie giver et godt fagligt grundlag til at skabe en anderledes og aktualiserende tilgang til museumsformidling, der både er udfordrende og underholdende. Og jeg har altid i mit arbejde været drevet af lysten til at finde nye veje for mødet mellem museumsinstitutionen og de besøgende”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der tidligere har været ansat ved blandt andet HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Byens museum
Et særligt fokus for Roskilde Museum, som er ét af i alt ti besøgssteder i museumsorganisationen ROMU, vil være på at styrke museets identitet som byens museum.
”Byer betyder noget. Vi lever og arbejder i dem, vi går tur i dem, vi dør i dem. Som byens museum er museets vigtigste genstand byen. Udover at være et museum for byens historie er det også et museum om byen i dag og for den mulige by i morgen. Museet skal være katalysator for at roskildenserne kan genopdage deres egen by – i udstillinger og formidlingstiltag på museet og online, men også ved at være synlige uden for museets mure i byrummet. Som byens museum skal Roskilde Museum både involvere og få byens indbyggere og besøgende til at se på byen med nye øjne, forestille sig byens fortid, være i dens nutid og være med til at forme byens fremtid,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
FAKTA
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 været frivillig i Gl. Kongsgårds have. Privatfoto
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
“Ja, tænk engang. Jeg startede her i efteråret 2010, så jeg har lige haft 10-års jubilæum,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe voksede op i Osted præstegård, syd for Lejre. Mens hendes karriere tog hende langt væk hjemmefra, for ligesom sin far valgte hun præstegerningen. Hun tog til Århus for at studere teologi og fik så embede som sognepræst i Lindknud i Sydjylland.
Her levede Grethe og hendes mand lige til pensionsalderen, hvor de måtte flytte fra præsteboligen:
“Vi begyndte at tale om at flytte til Midtsjælland. Der havde jeg stadig min familie. Og min mand, som er historiker, vidste at det var et område fyldt med spændende historie og lokalhistoriske foreninger,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 arbejdet som frivillig i haven ved Gl. Kongsgård.
(Foto: Morten Thomsen Højsgaard)
Det var også museumsverdenen der fik parret engageret i lokalmiljøet, efter flytningen til Midtsjælland.
“Min mand tog kontakt til Lejre lokalhistoriske Arkiv, og der mødte han én, der var med i Museumsforeningen. Det var Vivian Møller. Da hun hørte, at vi var tilflyttere kommet hertil fra Jylland, syntes hun, at jeg skulle melde mig som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård. Og det gjorde jeg så,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Netop havearbejde gav god mening for Grethe:
“Som præst havde jeg slet ikke tid til frivilligt arbejdet, men jeg havde lidt tid til at pusle i haven ved præsteboligen. Her kunne jeg ‘lufte hovedet’ og lade tankerne flyve,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Og Grethe blev hurtig glad for både havearbejdet og sine medfrivillige:
“Som tilflytter var det en rigtig stor gave pludselig at være med i en gruppe, som dengang talte 15-16 stykker. Jeg lærte dem langsomt at kende. Og jeg synes, at kombinationen af praktisk arbejde og socialt samvær giver nogle rigtig gode venskaber,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Især det sociale kunne Grethe godt savne i præstegerningen. For selvom hun som præst havde en tæt kontakt med sin menighed, stod hun alene med mange af de opgaver, som en sognepræst har.
I haveholdet deler de deres viden og hjælper hinanden gennem hele sæsonen.
“Vi har hver vores område eller bed, men vi hjælper ofte hinanden, og har også nogle områder, som vi er fælles om. Vi sørger for at holde Gl.Kongsgårds stuehus rent og pænt, og holder det åbent for besøgende, ligesom vi også drive en café, der er åben hver torsdag og søndag i højsæsonen,” siger Grethe Lyndby-Jensen
Havesæsonen går fra midt april til udgangen af oktober, hvor holdet arbejder i haven hver torsdag. Holdet mødes også jævnligt til planlægningsmøder – både i sommertiden men også i vintertiden.
“Sidste vinter talte vi en del om, hvordan vi skal formidle haven og huset for de besøgende gæster. Vi samlede den viden, vi har om de historiske planter og om husets historie, så vi alle føler os klædt på til at give den viden videre til stedets gæster,“ siger Grethe Lyndby-Jensen.
I år kunne den forhenværende præst både fejre sin 75 års fødselsdag og 10 år som pensionist. Men Grethes arbejde er langt fra færdig:
“Jeg har faktisk netop talt med en god veninde. Vi blev enige om, at selvom vi har en høj alder, vil vi da gerne have ihvertfald 10 år mere! Og for mig vil det være en gave og en stor fornøjelse at være en del af Haveholdet i fremtiden,“ siger Grethe Lyndby-Jensen
“Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Grethe. Hendes frivillighed på stedet er en stor gevinst for museet. Jeg sætter personligt stor pris på Grethes inspirerende overblik og nysgerrighed på formidlingen af den rige kulturhistorie i vores fælles hjerterum midt i Gl. Lejre., ” siger Isabella No’omi Fuglø.
Portræt af en frivillig:
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Året 2020 kom til at kræve meget omstillingsparathed i hele organisationen. Men besøgsstederne med deres mange dygtige medarbejdere og frivillige lykkedes med en solid digital vækst. Fotocollage.
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
37.640.
Så mange ekstra nye og unikke brugere landede i 2020 i web-universet hos museumsorganisationen ROMU, der kan se vækst i alle nøgletal, når det gælder digital kommunikation fra året med COVID-19.
Det viser en række opgørelser og analyser, ROMU har lavet omkring årsskiftet.
Antallet af tilmeldinger til digitale nyhedsbreve hos ROMU steg med hele 78 procent, viser opgørelsen, ligesom der var solid fremgang også i antallet af følgere på Facebook, på Instagram og LinkedIn.
På hjemmesider under ROMU var der i alt 231.813 besøg i årets løb, heraf 173.846 unikke eller forskellige brugere.
Under normale omstændigheder handler et besøg på en hjemmeside på et museum ofte om at finde vej til et besøg, at tjekke åbningstid, at finde adresse eller lignende. Under nedlukningen med COVID-19 har det derimod været nyt og udbygget indhold, der har haft bevågenheden og fyldt stadig mere hos ROMU.
Listen over mest læste artikler online viser, at brugerne især har været tiltrukket af nyheder om arkæologiske fund og ny viden om oldtiden, men også nyere historiske vinkler på sygdomme og sundhed med afsæt i egnen omkring Roskilde Fjord har været populære.
I et år, hvor de fleste kulturinstitutioner kom under hårdt pres som følge af pandemien, og hvor væsentlige dele af den sædvanlige aktivitet med ét forsvandt, er det glædeligt for ROMU, at organisationens indhold på trods heraf vandt større udbredelse gennem digitale medier og dermed bidrog til fortsat at åbne og udbrede kulturarv for borgerne bare ad nye veje.
Nye typer af samarbejde
År 2020 bød ikke alene på digital vækst for ROMU, men også en stribe udvidede samarbejder om digitale tiltag og nyskabelser.
I samarbejde med Politiken Historie stod ROMU bag en podcast-serie med digital distribution om sagnkongerne fra Lejre, der fik over 80.000 lytninger. I samspil med firmaet Peytz & Co. lancerede besøgsstedet RAGNAROCK under ROMU en ny web-butik med kulturhistoriske varer.
Hos Clio Online udkom digitalt læringsmateriale til de fleste af landets folkeskoler om vikinger med fund fra ROMU og Lejre Museum som centralt stof. Fra Færgegården i Frederikssund kom en digital julekalender med 24 digitale fortællinger om julens kulturhistorie.
I samspil med andre kulturinstitutioner i Roskilde skabte ROMU en række virtuelle arrangementer med alsang, hvoraf det største den 4. maj om aftenen lokalt fik over 17.000 visninger og nationalt via dækning hos TV2 nåede ud til omkring en million seere. Hertil kommer flere andre livestreamede foredrag, digital indsamling af genstands-materiale og events om alt fra mystiske gravpladser over våbenmodtagelser under 2. verdenskrig til Kim Larsens kulturhistoriske aftryk.
At være et museum med ti besøgssteder, der i tre-fire måneder må holde helt lukket, er i udgangspunktet ganske forskrækkeligt. Men det er en stor trøst og opmuntring, at det kulturhistoriske indhold og bunker af ny viden, nyskrevne artikler og unikt videomateriale, som museets dygtige ansatte står bag, gennem de digitale kanaler alligevel har fundet vej til hundredtusindvis af mennesker.
Som institution sætter vi uendeligt stor pris på de 98.265 besøg, der trods alle pandemiens komplikationer fandt sted fysisk i 2020; men vi værdsætter også den teknologi, de nye muligheder og den vilje til at følge med tiden, der ligger i, at der samme år kunne finde 231.813 digitale besøg sted plus alle de interaktioner, der skete om indhold fra ROMU hos vores gode samarbejdspartnere.
Og så glæder vi os rigtig meget til, at krisen med COVID-19 driver over igen, således at vi kan slå de fysiske døre op igen og byde varmt velkommen til alle de mange, nye mennesker, der gennem nettet har fået et indblik i, hvor fantastisk mange fund og genstande og rum for nye erkendelser, ROMU har at byde på.
Der er bl.a. på nyhedsbrevene, at ROMU har haft vækst digitalt i 2020. Diagram: ROMU
DIGITALE NØGLETAL
Museumsorganisationen ROMU driver ti hjemmesider, tre digitale nyhedsbreve samt en række sider på Facebook, Instagram og LinkedIn med specialiseret indhold om kulturhistorie. Her er nøgletallene, der samler udviklingen på disse flader, fra 2019 til 2020:
| 2019 | 2020 | |
| Besøg på alle websites i alt | 189.464 | 231.813 |
| Unikke brugere på alle websites i alt | 136.206 | 173.846 |
| Tilmeldte til nyhedsbrev antal | 2.067 | 3.685 |
| Åbninger af nyhedsbrev for år i pct. | 49 | 52 |
| Facebook følgere samlet | 22.881 | 25.858 |
| Instagram følgere samlet | 6.022 | 6.788 |
| 1.086 | 1.634 |
Museumsorganisationen ROMU danner ramme om ti besøgssteder, to magasiner med 200.000 genstande, 50 årsværk af højt specialiserede medarbejdere samt et væld af fysiske og digitale arrangementer og aktiviteter med fokus på kulturhistorie i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune. ROMU driver også RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., er museumsdirektør for ROMU.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Erling Schliemann er frivillig på RAGNAROCK og har gennem ni år bidraget med sin viden om rockhistorie og sine faglige evner opnået gennem studiet på informationsvidenskab. Foto:
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.
“Jeg var vanvittig heldig. For museet kunne jo lige så godt have endt med at ligge i Århus,” siger Erling Schliemann. Gennem snart ni år har roskildenseren været frivillig ved RAGNAROCK, som er en del af museumsorganisationen ROMU.
Erling Schliemann har lyttet til rockmusik næsten hele livet og begyndte som voksen at udvikle en stærk interesse for dansk rockhistorie.
I dag er Erling pensionist, men nåede at have en længere karriere som folkeskolelærer i Roskilde, før han skiftede spor og begyndte at læse informationsvidenskab. Her fik han endelig muligheden for at dyrke sin interesse fagligt, da han skrev bacheloropgave om formidlingen af rockhistorien i Danmark.
“I arbejdet med min bacheloropgave inddrog jeg planerne om det kommende rockmuseum på grundlag af informationerne fra initiativgruppen, som allerede var på banen ved årtusindskiftet,” siger Erling Schliemann.
Erlings glæde var derfor stor, da det blev endeligt besluttet, at museet – der dengang blev betegnet som et rockmuseum – skulle ligge i hans egen hjemby, Roskilde.
“Så mødtes jeg med direktøren og fremlagde mine interesser og kvalifikationer i forhold til dansk rockhistorie,” siger Erling Schliemann
Erling blev inddraget som frivillig, og det skulle vise sig, at der var god brug for hans indgående kendskab til rockhistorie og hans færdigheder fra informationsvidenskab.
Erling har brugt mange timer på at organisere og indeksere musik- og ungdomsblade fra 1960’erne og frem.
“Jeg kastede mig ind i samlingsarbejdet i samarbejde med nogle af medarbejderne. Vi fik nemlig en masse donationer i form af musik- og ungdomsblade til det kommende museum, som jeg indekserede i vores database,” siger Erling Schliemann, som også har dykket ned i timevis af TV- og radioudsendelser om dansk rockmusik.
Erling har nydt at få lov til at arbejde professionelt med sin interesse. Men hans indekseringsarbejde har også været uvurderligt for museets medarbejdere i arbejdet med udstillinger og andre formidlingstiltag, senest ved særudstillingen “Så kom med mig – Gasolin’ 1969-78”.
“Åbningen af selve museet i 2016 var nok det største. Det var fantastisk at mærke den positive modtagelse af noget, man har været med til at undfange, og som man så længe har været en del af,” siger Erling Schliemann,
Efter åbningen af RAGNAROCK skulle Erling finde sig til rette:
“Der gik lidt tid, hvor jeg skulle finde min nye rolle. Museet gik fra projekt til drift, og der skete en stor udskiftning i personalet,” siger Erling Schliemann, som dog snart fik interessante opgaver:
“Jeg fik lov til at prøve kræfter med formidling, med opslag på facebook, og med at skrive tekster til nyhedsbrev og artikler med historiske tilbageblik. Det har været rigtigt sjovt,” siger Erling Schliemann.
I modsætning til ROMU’s andre besøgssteder er der ikke mange frivillige på RAGNAROCK. Erling er faktisk den eneste for tiden. Men gennem de ni år, Erling har været frivillig, har han haft mange forskellige kollegaer. Både fastansatte kolleger, projektansatte og studerende, som for en tid prøvede kræfter med museumsarbejdet.
“Jeg er en af dém, der har været tilknyttet længst og fulgt projektet fra starten,” smiler Erling. Og ROMU er taknemmelig for Erlings store indsats som frivillig:
”Erlings arbejde giver os et fantastisk indblik i en stor og vigtig del af museets samling”, fortæller museumsinspektør Rasmus Rosenørn, og uddyber:
”Skal man lave research på et emne f.eks. mode eller internatonale musiktendenser, er det oplagt at begynde med Erlings indeksering. Hans viden har også hjulpet os med at finde gode historier til vores kommunikation og formidling. Det er en luksus at have en frivillig kraft som Erling, der med sin dedikation til at gå på opdagelse i denne del af vores samling, giver vores arbejde med at udbrede ny viden om musikkens og ungdomskulturens historie et væsentligt kvalitativt løft.”
Portræt af en frivillig:
ROMU har halvanden hundrede frivillige, der bidrager ved besøgsstederne i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommune. De frivillige modtager som tak for indsatsen et medlemsskab af Klub ROMU og får dermed i løbet af året en række tilbud om særarrangementer.
Derudover afholder ROMU også – når det ikke er en pandemi – sommer- og nytårsfrokoster for de frivillige.
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Som museumsinspektør er Dorthe Godsk Larsen en nøgleperson i udviklingen af Roskilde Museum. Foto: ROMU
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
Udstillingen var næsten klar til åbning. Kunstværkerne var for længst ankommet fra Sverige. Aftalerne med den svenske kunstner Anna Kristensen om, hvordan de skulle udstilles sammen med udvalgte genstande fra museets samling, var på plads. Efter mange ugers forberedelse så museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen frem til, at Roskilde Museum kunne åbne særudstillingen om Annas fars historie som modstandsmand på Roskilde-egnen – og til at museet dermed kunne tage del i forårets markering af 75-året for befrielsen.
Så kom meldingen i marts 2020 om, at hele landet skulle lukkes ned. Udstillingsåbningen måtte udsættes til den anden side af sommerferien.
”Jeg havde på det tidspunkt kun været ansat i ROMU i tre måneder, og jeg glædede mig meget til at opleve, hvordan de besøgende ville tage imod udstillingen. Særudstillingen griber fortællingen om besættelsen an fra en anden vinkel, end kulturhistoriske museer typisk gør. Her indgik en kunstners meget personlige fortælling i samspil med museets samling og viste, hvordan oplevelsen af kunsten kan berige historieformidling og omvendt. Desværre måtte vi trykke på pause og udskyde åbningen,” fortæller den 44-årige museumsinspektør, der bor med sin familie i Herslev uden for Roskilde.
Synlighed i en lukketid
Dorthe Godsk Larsen gav sig dog ikke til at trille tommelfingre. Sammen med sine kolleger gik hun straks i gang med at sadle om til en ny virkelighed – som museumsinspektør ved et museum, man ikke kunne besøge fysisk.
.
”Vi satte os for at finde andre måder at være museum på. Under overskriften ’Mens vi venter på Grethe’ udgav vi en serie af artikler og videoer om udstillingen og om besættelsestidens Roskilde, både på vores egne digitale platforme og i samarbejde med Dagbladet”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der også indgik samarbejde med en række andre kulturaktører i Roskilde om at markere 75-året for befrielsen den 4. maj med et fællessangsarrangement sendt live via Facebook.
”Vi vil og skal være synlige, også når dørene er lukkede – og der er ingen tvivl om, at vi i forårets lukkeperiode kun har set begyndelsen på nye måder at være museum på. Hurtigudviklende teknologier vil fortsat byde på nye muligheder og udfordringer i overflod, hvor koblingen mellem det fysiske og det digitale vil skabe nye museumsrum,” siger Dorthe Godsk Larsen
Ikke kun i en corona-tid
Ambitionen om at finde nye måder at være museum på vil spille en stor rolle i Dorthe Godsk Larsens arbejde – også i fremtiden, når verden har lagt pandemien bag sig. Den ambition er nemlig helt central for Roskilde Museums udvikling i de kommende år – en udvikling, som Dorthe er ansat til at stå i spidsen for:
”Roskilde Museum står i dag som en stærk og central institution i byen. Det fundament skal vi bygge videre på i den fremtidige udvikling af museet. Vi skal finde nye veje til at bringe museet i spil i forskellige sammenhænge og på nye måder, så vi vedbliver med at være relevante og vedkommende – både for de mange der allerede kender og besøger os, og for dem, som ikke kommer her så tit – endnu,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
Her kommer Dorthe Godsk Larsens mangeårige erfaring med museumsformidling og faglige baggrund som idehistoriker til hjælp: ”Idehistorie giver et godt fagligt grundlag til at skabe en anderledes og aktualiserende tilgang til museumsformidling, der både er udfordrende og underholdende. Og jeg har altid i mit arbejde været drevet af lysten til at finde nye veje for mødet mellem museumsinstitutionen og de besøgende”, fortæller Dorthe Godsk Larsen, der tidligere har været ansat ved blandt andet HistorieLab – Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling og Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Byens museum
Et særligt fokus for Roskilde Museum, som er ét af i alt ti besøgssteder i museumsorganisationen ROMU, vil være på at styrke museets identitet som byens museum.
”Byer betyder noget. Vi lever og arbejder i dem, vi går tur i dem, vi dør i dem. Som byens museum er museets vigtigste genstand byen. Udover at være et museum for byens historie er det også et museum om byen i dag og for den mulige by i morgen. Museet skal være katalysator for at roskildenserne kan genopdage deres egen by – i udstillinger og formidlingstiltag på museet og online, men også ved at være synlige uden for museets mure i byrummet. Som byens museum skal Roskilde Museum både involvere og få byens indbyggere og besøgende til at se på byen med nye øjne, forestille sig byens fortid, være i dens nutid og være med til at forme byens fremtid,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.
FAKTA
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 været frivillig i Gl. Kongsgårds have. Privatfoto
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
“Ja, tænk engang. Jeg startede her i efteråret 2010, så jeg har lige haft 10-års jubilæum,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe voksede op i Osted præstegård, syd for Lejre. Mens hendes karriere tog hende langt væk hjemmefra, for ligesom sin far valgte hun præstegerningen. Hun tog til Århus for at studere teologi og fik så embede som sognepræst i Lindknud i Sydjylland.
Her levede Grethe og hendes mand lige til pensionsalderen, hvor de måtte flytte fra præsteboligen:
“Vi begyndte at tale om at flytte til Midtsjælland. Der havde jeg stadig min familie. Og min mand, som er historiker, vidste at det var et område fyldt med spændende historie og lokalhistoriske foreninger,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 arbejdet som frivillig i haven ved Gl. Kongsgård.
(Foto: Morten Thomsen Højsgaard)
Det var også museumsverdenen der fik parret engageret i lokalmiljøet, efter flytningen til Midtsjælland.
“Min mand tog kontakt til Lejre lokalhistoriske Arkiv, og der mødte han én, der var med i Museumsforeningen. Det var Vivian Møller. Da hun hørte, at vi var tilflyttere kommet hertil fra Jylland, syntes hun, at jeg skulle melde mig som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård. Og det gjorde jeg så,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Netop havearbejde gav god mening for Grethe:
“Som præst havde jeg slet ikke tid til frivilligt arbejdet, men jeg havde lidt tid til at pusle i haven ved præsteboligen. Her kunne jeg ‘lufte hovedet’ og lade tankerne flyve,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Og Grethe blev hurtig glad for både havearbejdet og sine medfrivillige:
“Som tilflytter var det en rigtig stor gave pludselig at være med i en gruppe, som dengang talte 15-16 stykker. Jeg lærte dem langsomt at kende. Og jeg synes, at kombinationen af praktisk arbejde og socialt samvær giver nogle rigtig gode venskaber,” siger Grethe Lyndby-Jensen.
Især det sociale kunne Grethe godt savne i præstegerningen. For selvom hun som præst havde en tæt kontakt med sin menighed, stod hun alene med mange af de opgaver, som en sognepræst har.
I haveholdet deler de deres viden og hjælper hinanden gennem hele sæsonen.
“Vi har hver vores område eller bed, men vi hjælper ofte hinanden, og har også nogle områder, som vi er fælles om. Vi sørger for at holde Gl.Kongsgårds stuehus rent og pænt, og holder det åbent for besøgende, ligesom vi også drive en café, der er åben hver torsdag og søndag i højsæsonen,” siger Grethe Lyndby-Jensen
Havesæsonen går fra midt april til udgangen af oktober, hvor holdet arbejder i haven hver torsdag. Holdet mødes også jævnligt til planlægningsmøder – både i sommertiden men også i vintertiden.
“Sidste vinter talte vi en del om, hvordan vi skal formidle haven og huset for de besøgende gæster. Vi samlede den viden, vi har om de historiske planter og om husets historie, så vi alle føler os klædt på til at give den viden videre til stedets gæster,“ siger Grethe Lyndby-Jensen.
I år kunne den forhenværende præst både fejre sin 75 års fødselsdag og 10 år som pensionist. Men Grethes arbejde er langt fra færdig:
“Jeg har faktisk netop talt med en god veninde. Vi blev enige om, at selvom vi har en høj alder, vil vi da gerne have ihvertfald 10 år mere! Og for mig vil det være en gave og en stor fornøjelse at være en del af Haveholdet i fremtiden,“ siger Grethe Lyndby-Jensen
“Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Grethe. Hendes frivillighed på stedet er en stor gevinst for museet. Jeg sætter personligt stor pris på Grethes inspirerende overblik og nysgerrighed på formidlingen af den rige kulturhistorie i vores fælles hjerterum midt i Gl. Lejre., ” siger Isabella No’omi Fuglø.
Portræt af en frivillig:
Vil du også være en del af fællesskabet?
Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Året 2020 kom til at kræve meget omstillingsparathed i hele organisationen. Men besøgsstederne med deres mange dygtige medarbejdere og frivillige lykkedes med en solid digital vækst. Fotocollage.
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
37.640.
Så mange ekstra nye og unikke brugere landede i 2020 i web-universet hos museumsorganisationen ROMU, der kan se vækst i alle nøgletal, når det gælder digital kommunikation fra året med COVID-19.
Det viser en række opgørelser og analyser, ROMU har lavet omkring årsskiftet.
Antallet af tilmeldinger til digitale nyhedsbreve hos ROMU steg med hele 78 procent, viser opgørelsen, ligesom der var solid fremgang også i antallet af følgere på Facebook, på Instagram og LinkedIn.
På hjemmesider under ROMU var der i alt 231.813 besøg i årets løb, heraf 173.846 unikke eller forskellige brugere.
Under normale omstændigheder handler et besøg på en hjemmeside på et museum ofte om at finde vej til et besøg, at tjekke åbningstid, at finde adresse eller lignende. Under nedlukningen med COVID-19 har det derimod været nyt og udbygget indhold, der har haft bevågenheden og fyldt stadig mere hos ROMU.
Listen over mest læste artikler online viser, at brugerne især har været tiltrukket af nyheder om arkæologiske fund og ny viden om oldtiden, men også nyere historiske vinkler på sygdomme og sundhed med afsæt i egnen omkring Roskilde Fjord har været populære.
I et år, hvor de fleste kulturinstitutioner kom under hårdt pres som følge af pandemien, og hvor væsentlige dele af den sædvanlige aktivitet med ét forsvandt, er det glædeligt for ROMU, at organisationens indhold på trods heraf vandt større udbredelse gennem digitale medier og dermed bidrog til fortsat at åbne og udbrede kulturarv for borgerne bare ad nye veje.
Nye typer af samarbejde
År 2020 bød ikke alene på digital vækst for ROMU, men også en stribe udvidede samarbejder om digitale tiltag og nyskabelser.
I samarbejde med Politiken Historie stod ROMU bag en podcast-serie med digital distribution om sagnkongerne fra Lejre, der fik over 80.000 lytninger. I samspil med firmaet Peytz & Co. lancerede besøgsstedet RAGNAROCK under ROMU en ny web-butik med kulturhistoriske varer.
Hos Clio Online udkom digitalt læringsmateriale til de fleste af landets folkeskoler om vikinger med fund fra ROMU og Lejre Museum som centralt stof. Fra Færgegården i Frederikssund kom en digital julekalender med 24 digitale fortællinger om julens kulturhistorie.
I samspil med andre kulturinstitutioner i Roskilde skabte ROMU en række virtuelle arrangementer med alsang, hvoraf det største den 4. maj om aftenen lokalt fik over 17.000 visninger og nationalt via dækning hos TV2 nåede ud til omkring en million seere. Hertil kommer flere andre livestreamede foredrag, digital indsamling af genstands-materiale og events om alt fra mystiske gravpladser over våbenmodtagelser under 2. verdenskrig til Kim Larsens kulturhistoriske aftryk.
At være et museum med ti besøgssteder, der i tre-fire måneder må holde helt lukket, er i udgangspunktet ganske forskrækkeligt. Men det er en stor trøst og opmuntring, at det kulturhistoriske indhold og bunker af ny viden, nyskrevne artikler og unikt videomateriale, som museets dygtige ansatte står bag, gennem de digitale kanaler alligevel har fundet vej til hundredtusindvis af mennesker.
Som institution sætter vi uendeligt stor pris på de 98.265 besøg, der trods alle pandemiens komplikationer fandt sted fysisk i 2020; men vi værdsætter også den teknologi, de nye muligheder og den vilje til at følge med tiden, der ligger i, at der samme år kunne finde 231.813 digitale besøg sted plus alle de interaktioner, der skete om indhold fra ROMU hos vores gode samarbejdspartnere.
Og så glæder vi os rigtig meget til, at krisen med COVID-19 driver over igen, således at vi kan slå de fysiske døre op igen og byde varmt velkommen til alle de mange, nye mennesker, der gennem nettet har fået et indblik i, hvor fantastisk mange fund og genstande og rum for nye erkendelser, ROMU har at byde på.
Der er bl.a. på nyhedsbrevene, at ROMU har haft vækst digitalt i 2020. Diagram: ROMU
DIGITALE NØGLETAL
Museumsorganisationen ROMU driver ti hjemmesider, tre digitale nyhedsbreve samt en række sider på Facebook, Instagram og LinkedIn med specialiseret indhold om kulturhistorie. Her er nøgletallene, der samler udviklingen på disse flader, fra 2019 til 2020:
| 2019 | 2020 | |
| Besøg på alle websites i alt | 189.464 | 231.813 |
| Unikke brugere på alle websites i alt | 136.206 | 173.846 |
| Tilmeldte til nyhedsbrev antal | 2.067 | 3.685 |
| Åbninger af nyhedsbrev for år i pct. | 49 | 52 |
| Facebook følgere samlet | 22.881 | 25.858 |
| Instagram følgere samlet | 6.022 | 6.788 |
| 1.086 | 1.634 |
Museumsorganisationen ROMU danner ramme om ti besøgssteder, to magasiner med 200.000 genstande, 50 årsværk af højt specialiserede medarbejdere samt et væld af fysiske og digitale arrangementer og aktiviteter med fokus på kulturhistorie i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune. ROMU driver også RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur.
Morten Thomsen Højsgaard, ph.d., er museumsdirektør for ROMU.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
