ARKIV

Artikler artikler

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-12244

DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

BEGIVENHED

Fra alle medarbejdere på ROMU til alle samarbejdspartnere, brugere, frivillige og andre kontakter skal der lyde en stor tak for året, som gik, med et varmt ønske om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, skriver museumsdirektør i julehilsen! Juledesign af Amalie Wulff.

I mange år har det store spørgsmål op til jul lydt som i Anne Linnets julesang: Mon det bliver en hvid jul i år? Men i år er julesne knap nok et emne, der tænkes på.

For andre og større spørgsmål presser sig på nu: Kan vi overhovedet holde jul? Vil det i det hele taget være muligt eller forsvarligt at mødes med dem, vi holder af? Og hvad er der tilbage, når så mange af de vante traditioner fra julemarkeder over julekoncerter til julefrokoster og juleafslutninger er aflyst i meget stort omfang?

Julen i år 2020 vil skrive sig ind i historien, ikke bare i Danmark, men i hele verden, som anderledes og uvant. På mange måder vil julen efter det mærkeligste år med COVID-19 og bunkevis af forandringer i måden, vi omgås på, komme til at sammenfatte alt, hvad året har budt på af negative såvel som positive følelser.

Grænser for forsamlinger. Lukkede institutioner, museer og butikker. Frygt for sygdom. Usikkerhed om økonomien. Stop for unødige udlandsrejser. Afstand mellem mennesker. Slut for kram og kys i det offentlige rum. Blå advarselsskilte, håndsprit og mundbind her og der og allevegne. Og så en hel bunke af nye opfindelser eller erstatninger for det tabte fra digital fællessang over hjemmeundervisning til drive-in-jule-gudstjenester. 
   
At mindes det, der skiller sig ud

”Der er ting i livet, man husker til man dør”, sang Shu-Bi-Dua i sin tid og henviste blandt andet til månelandingen og den første forelskelse. Julen 2020 kan meget vel blive et tilsvarende markant minde for mange både konkret og som et symbol på et år, der stak af, satte spor, gjorde ondt og egentlig allerhelst bare burde glemmes.

I museumsverdenen arbejder vi lige præcis med at forstå, at fortolke og formidle den type stof, som den anderledes jul, ja, hele corona-året 2020 er gjort af: Det handler om de store historiske vendepunkter. Det handler om, hvordan menneskers levevilkår forandres. Det handler om udviklingen i det samfund, vi er en del af.

Derfor har vi på ROMU i 2020 også gennemført en omfattende indsamling af materiale fra vores dækningsområde, som knytter sig til konsekvenserne af COVID-19: Materiale fra sundhedsvæsenet, hvor Roskilde jo blev kendt som hjemsted for patient nul allerede i februar. Skolernes liv med nye undervisningsformer og gennemgribende digitalisering.

Også de religiøse institutioners ganske forandrede måder at fungere på, har vi rettet blikket mod. Det er på mange måder grundlæggende ændringer, vi har dokumenteret hos protestantiske og katolske menigheder og i muslimske miljøer, og disse forandringer kan komme til at sætte sig varige spor i det danske samfund.  

Selvom mange mennesker i disse dage ønsker hurtigst muligt at glemme år 2020, så vil det for eftertiden være væsentligt at at huske, at bevare, at indsamle genstande, der kan fortælle historien og lukke op for forståelsen af, hvad nedlukningerne betød i større skala.

Vi troede, da året gik i gang, at 2020 skulle blive historisk som minde om 100-året for genforeningen, 80-året for besættelsen og 75-året for befrielsen. Disse runde tal kom vi også til at markere, bl.a. med særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse” på Roskilde Museum.  Men året endte med at blive historisk på sin helt egen rundtossede måde.

Ligesom genforeningen,  besættelsen og befrielsen, ungdomsoprøret, Murens fald og 11. september, vil også år 2020 være at finde i fremtidens historiebøger som et vendepunkt, en reference, et prisme, som gør, at vi ser anderledes på, hvad der kom før – og hvad der vil følge efter.  

Museer med mere mening

Museerne er samfundets kollektive hukommelse. Museerne indsamler og bevarer kulturarven for senere at kunne udfolde historien om menneskers liv, hverdag og omverden. Og det har 2020 for så vidt kun sat en tyk streg under vigtigheden af og meningen med.

Går vi tilbage i historien, kan vi se, at mennesker også i egnen omkring Roskilde Fjord blev ramt af sygdomme og epidemier, pest, den spanske syge, Roskilde Syge sågar. Men hver gang lykkedes det at overvinde kriserne, at komme videre, at finde nye måder at leve på. Det vil også ske med den krise, som julen uden alle de vante fællesskaber i 2020 så påtrængende sætter på spidsen netop nu.

Med stigende smittetal kan det se sort ud, men der er faktisk lys forude. Også på mange andre fronter end de helt naturlige, som følger af, at dagene efter vintersolhverv uvægerligt bliver længere, og at solen uundgåeligt vil vende mere og mere tilbage med varme og lys og energi. 

“Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang”, skrev B.S. Ingemann tilbage i 1850. Det var lige efter, Danmark havde fået sin første demokratiske grundlov og været igennem tre års krig. Efter hårdt slid kunne Ingemann så smukt beskrive, at dejlig er jorden. Og mon ikke, at lignende tanker igen vil ramme os, efterhånden som tiden henruller og læger sårene også fra pandemiens mærkværdige år 2020.     

Genåbning venter forude

I det nye år kommer museer, kulturinstitutioner og andre fælles arenaer til at åbne igen, ikke fra den allerførste dag, men det kommer. Længslen efter at være mere sammen vil igen kunne blive indfriet. Vacciner er på vej.

ROMU forbereder flere nye udstillinger til det nye år og vil blandt andet genåbne den uhyre spændende Sankt Laurentius Kirkeruin samt revitalisere flere besøgssteder. Samtidig er vi mange, der vil have lært meget af krisen og være bedre rustet til nye udfordringer.

Nok har året budt på alverdens udfordringer for ROMU og næsten fire måneder sammenlagt for de ti besøgssteder med en nedlukning, som vi meget gerne ville have været foruden. Men vi står nu også med en ny og skøn web-butik, med flere velfungerende digitale nyhedsbreve, med udstyr og kompetence til at livestreame foredrag til hele landet, med gode erfaringer fra virtuel alsang i samarbejde med andre kulturinstitutioner.

ROMU har i 2020 også gennem lovende samarbejder udvidet med digitalt læringsmateriale og podcasts samt med en stigende mængde af kulturhistoriske artikler og videoer, der formidles til stadig flere mennesker.

Sammen har medarbejderne også håndteret de svære økonomiske udfordringer så ansvarligt, at vi efter omstændighederne kommer fornuftigt og trygt ud af året.

Alle disse nyskabelser og læringer fra corona-året vil gøre det lettere, hurtigere og enklere for os, når vi i det nye år med lokal forankring i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner og nationalt udblik fortsat vil kæmpe for at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.      

Stor tak for samarbejde og støtte

En solid opmuntring i det svære år, vi snart lægger bag os, har det været at opleve det tætte samarbejde med borgerne og brugerne, med de mange frivillige, med foreningerne, med forvaltningerne, med andre kulturinstitutioner og uddannelsesmiljøer, med politikere, med fonde og bevillingsgivere. Også blandt mediepartnere og hos erhvervsliv har der været gode relationer til ROMU.  

Alt dette og meget mere til ønsker vi fra ROMU at sige varmt tak for her ved årets afslutning. Der er ingen grund til at gøre 2020 til et glansbillede. For eftertiden kan vi kun lære af det, der skete, ved at se realiteterne i øjnene. Det har været hårdt. Der var dalende besøgstal. Vi blev pressede undervejs. Selv den nye teknik fik nogle udfald undervejs. 

Men vi oplevede, da det så sort ud, og udfordringerne kom, at vi havde venner, støtter og tætte relationer, som vi kunne komme gennem krisen med i mental samklang trods fysisk afstand.

Så hjertelig tak for alt godt samarbejde og fornem støtte i året, som gik, og rigtig glædelig jul!

Højtiden bliver næppe hvid i år, men vi er forvissede om trods alt, at der venter mere lys og bedre tider forude.

På hjerteligt gensyn i 2021 på museerne!

TRE TIPS TIL JULEN FRA ROMU

Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard ønsker, på vegne af hele organisationen, glædelig jul og godt nytår til alle vores brugere.

En særlig tak 

ROMU har i 2020 trods restriktioner med COVID-19 kunnet gennemføre en række projekter og særlige tiltag med at bevare, åbne og udbrede kulturarv som følge af donationer og bevillinger fra følgende fonde og organisationer:

Alle Tiders Musikby Roskilde

Augustinus Fonden

Brdr. Hartmanns Fond

CP Kelco medarbejdere

Dr. Margrethe II’s Arkæologiske Fond

Elisabeth Munksgaards Fond

Farumgaard-fonden

Frederikssund Kommune

Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat

Innovationsstyrelsen

Kulturministeriets Forskningspulje

Lejre Kommune

Louis Hansen Fond

Møller-Clausen Fonden 

Nationalpark Skjoldungernes Land

Roskilde Festival Fonden

Roskilde Kommune

Slots- og Kulturstyrelsen

Spar Nord Fonden

Statens hjælpepakker  

Velux Fonden

Aarhus Universitet

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

post-12228

LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

BEGIVENHED

Kunstnergruppen Tokyo Blue består af (fra venstre) Lys- og rumdesigner Silla Findstrøm Herbst, kunsthistoriker og kunstnerisk rådgiver Helle Frøjk Knudsen, lys- og tekstildesigner Katrin Barrie Larsen og billedkunstner og ingeniør Astrid Espenhain.

I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

Når de otte kulturinstitutioner bag Lysfesten i Roskilde inviterer til en alternativ og coronavenlig fejring af lyset i januar, kan man i Bibliotekshaven ude foran Roskilde Bibliotek få et lille rendez-vous med en af lysets helt store mestre. Den verdenskendte danske astronom Tycho Brahe, som godt nok har været død i over 400 år, er nemlig inspirationen til værket LYSEKKO.

”Der er noget skønt i det der begreb, lysekko. Vi er jo midt i den mørkeste tid på året, så sådan en lysfanger, der står som en slags portal og lokker med lysere tider – det er jo en påmindelse om, at lyset stadig er her,” siger Silla Herbst fra kunstnergruppen bag værket, Tokyo Blue.

Publikums egen lysoplevelse

Tycho Brahe opdagede i 1572 lyset fra en supernova, en eksploderende stjerne, og beskrev fænomenet – som han troede var en ny stjerne – i sin bog ”De nova stella”. Når en stjerne eksploderer, kastes enorme mængder energi, lys og masse ud i rummet. Med moderne teknologi er det lykkedes at opfange det lys, der blev reflekteret i de materialer, eksplosionen slyngede ud i sin tid. Fænomenet kaldes et lysekko – og det ligner et abstrakt, farverigt billede. Efter Tychos Brahes opdagelse af supernovaen kastede han sig ud i at udvikle observationsinstrumenter, der gjorde det muligt at få et langt mere præcist billede af verdensrummet.

Og netop lys, farver og Tycho Brahes instrumenter bliver omdrejningspunkt for Tokyo Blues LYSEKKO. Foran bibliotekets hovedindgang kan Roskildes borgere i Bibliotekshaven opleve farverige lysbilleder, som skabes med brug af havens egne lamper, særligt udviklede lysinstrumenter og fire lærreder. Installationerne kan ses fra begge sider af lærrederne, og det er meningen, at de besøgende selv ved at lege med lyset og skyggerne kan blive en del af værket.

”Der ligger så gode energier og farver i lyset. Men samtidig er det mørket, der gør det muligt for os overhovedet at skabe sådan et rum, man gå ind i. Så det er lidt tvetydigt og både en hyldest til lyset og mørket,” forklarer Silla Herbst.

LYSEKKO skal – som Lysfesten i øvrigt – være med til at understrege, at selv om verden er i undtagelsestilstand, lever kulturen stadig.

Et lysende slægtsfællesskab

At det lige blev Tycho Brahe og ”De nova stella”, som blev inspiration for Tokyo Blue, var egentlig meget naturligt, forklarer et andet af gruppens medlemmer, Helle Frøjk Knudsen:

” Vi arbejder altid stedsspecifikt og undersøgte områdets historie. Vi blev fascinerede af Karen Brahe Biblioteket med den unikke samling af gamle bøger, og da vi fandt ud af, at ”De nova stella” står i biblioteket, måtte vi simpelthen arbejde videre med det. Det er jo en gave, at der findes sådan et originalværk lige ved siden af.”

Samtidig ser gruppen et slægtsfællesskab med astronomen i kraft af en fælles passion for lys.

”Tycho Brahe har været voldsomt fascineret af at observere og forstå verden omkring sig. Og han har jo observeret lys. Vores praksis er også forankret i at se og forstå lys – dog med fokus på hvad det gør ved os som sansende og tænkende væsener. Vi kan genkende nysgerrigheden efter at forstå. Og så er det jo fantastisk af få lov til at skabe et sanseligt møde med Tycho Brahes verden her lige ved siden af ”De nova stella”,” slutter lyskunstnerne Helle Frøjk Knudsen og Silla Herbst.

Tycho Brahes bog er en del af Karen Brahes Bibliotek, som forvaltes af Roskilde Kloster og er placeret under Roskilde Bibliotek. De gamle bøger opbevares i et temperaturstyret rum, som er lukket for offentligheden. Biblioteket kan benyttes i forbindelse med forskningsmæssige formål og efter aftale med stiftsbibliotekar Hans Michelsen (billedet) og klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen.

Tokyo Blue er en kunstnergruppe, der siden 2011 har arbejdet med lys, farver og refleksioner.
Deres værk, LYSEKKO, kan ses i Bibliotekshaven i løbet af Lysfesten 25.-29. januar, alle dage kl. 16-21

post-12167

16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

BEGIVENHED

Det var arbejdet med en udstilling om racerbanen Roskilde Ring, der bragte ildsjælen Carl Christian Hansen ind i museumsverdenen. Foto: INSP Media!

Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.

“Jeg har set det meste af verdenen, men på en måde er jeg aldrig rigtig kommet ud over Korsbæks grænser,” griner Carl Christian Hansen. Med Korsbæk hentyder han til sin fødeby Roskilde, som gav inspiration til den fiktive by i tv-serien Matador.

Carl Christians egen familiehistorie kunne da også været taget ud af den folkekære tv-serie. Hans farfar var nemlig hovedperson i én af Roskildes største industrieventyr.

I 1912 grundlagde farfaren en lille tøjklemmefabrik i Hersegade 13 i Roskilde, hvor han begyndte at producere en ny opfindelse – tøjklemmer med metalfjeder.

Tøjklemmerne blev en succes og virksomheden voksede over årene. Men under besættelsen blev virksomheden alvorligt udfordret. Besættelsesmagten lagde nemlig beslag på al landets metal – selv den lille ståltråd som farfaren brugte i sine tøjklemmer.

Så fabriksejeren ændrede forretningsstrategi. Han satte sine medarbejdere, heriblandt sine egne sønner, til at grave tørv og samle træaffald, som de kunne sælge til roskildenserne, der manglede brændsel. Og det var midt i denne drøje besættelsestid, i virkelighedens Korsbæk, at Carl Christian Hansen kom til verden.

“Jeg blev født den 7. maj 1943, og mine brødre og jeg voksede op i et hus, som min far havde bygget lige ved siden af klemmefabrikken,” siger Carl Christian Hansen.

Efter krigen kunne familien fortsætte produktionen af tøjklemmer og fabrikken blev den største af sin slags i Europa. Men fabriksejernes barnebarn var ikke synderligt interesseret i tøjklemmeproduktion. Faktisk var der ikke meget i Roskilde, der kunne ophidse den unge Carl Christian.

“Jeg kan huske at mine skoleklasse ofte besøgte Roskilde Museum. Der var endeløse rækker af pilespidser og rustne sværd, og vi syntes det var ret kedeligt. Det eneste vi glædede os til var, når der blev afholdt fodboldkamp eller når cirkus kom til byen. Men så begyndte vi pludselig at kunne høre motorstøjen fra Roskilde Ring,” siger Carl Christian Hansen.

Motorsportsbanen Roskilde Ring blev indviet i 1955 og var den første permanente motorbane i Skandinavien.

“Her kunne vi opleve internationale motorsportsstjerner der lå og brølede rundt i deres Ferrarier, Maseratier og MG’er foran 30.000 tilskuere. Det var en fantastisk ny verden – og det blev mit liv,” siger Carl Christian Hansen.

Fabrikejerens barnebarn skulle dog snart til at tænke på fremtiden. Efter studentereksamenen fra Roskilde Katedralskole begyndte han på jurastudiet i København. Men Carl Christian flyttede aldrig til hovedstaden.

“Jeg kunne ikke se nogen grund til at flytte fra Roskilde. Selv efter studiet, da jeg åbnede praksis i København, tog jeg frem og tilbage hver dag. Efter de travle timer i København var det nemlig rart at komme tilbage til roen,” siger Carl Christian Hansen.

Helt roligt har det dog ikke været i Roskilde. Carl Christian nåede at opleve nogle af tidens største internationale racerløb på Roskilde Ring, inden banen lukkede i 1968.

Carl Christian fortsatte med at dyrke motorsporten som medlem af Dansk Automobil Sports Union, hvor han i 1990 blev valgt som præsident. Gennem de næste 13 år var med til at promovere dansk racersport, både herhjemme og ud over landets grænser.

Selvom Carl Christians liv har været præget af fart og tempo, har han altid haft fødderne solidt plantet i Roskilde og været præget af minderne fra byens racerbane. I 2002 var han således en af hovedkræfterne bag en populær udstilling om Roskilde Ring på Roskilde Museum.

Racerbilen, en Alfa Dana Midget 500 ccm, drønede rundt i Roskilde Ring i slutningen af 1950’erne. Nu har den fået en fornem plads på Roskilde Museum. Foto: INSP Media!

Efter den positive oplevelse med samarbejdet om udstillingen, meldte Carl Christian sig ind i Roskilde Museumsforening, som han blev formand for i 2015.

“I min tid har foreningen været med til at åbne dørene mere op Roskildes borgere,  især med formidling om byens nyere tid, som borgerne har kunne spejle sig i, fx med Roskilde Ring, spritfabrikken, klemmefabrikken og Roskilde Festivalen,” siger Carl Christian Hansen.

Museumsforeningen drømmer nu, med Carl Christian. som primus motor, om at komme op på 1.000 medlemmer. En ny folder til byens kulturinstitutioner er en af vejene frem mod det nye mål.

“Vi er meget taknemmelige for de utallige timers frivilligt arbejde som Carl Christian har lagt i museumsforeningen. Han har fået foreningen til at vokse og gro, ikke bare ved at være en enorm dygtig formand, men også takket være hans stærke menneskelige kvaliteter. Han er altid veloplagt, loyal og har hjertet på rette sted,” siger ROMU’s museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Da Roskilde Museum blev en del af museumskoncernen ROMU, trådte Carl Christian også ind i koncernens bestyrelse som repræsentant for Roskilde Museumsforening. I 2021 overlader han sin bestyrelsespost til formanden for museumsforeningen i Frederikssund.

Portræt af en frivillig:

  • Carl Christian Hansen
  • Bor i Roskilde
  • Født den 7. maj 1943
  • Uddannet jurist fra Københavns Universitet
  • Har siden 2004 været aktiv i museumsforeningen, først som medlem og siden som formand og foreningens repræsentant i ROMU’s bestyrelse.

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

post-12144

JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

BEGIVENHED

Julen med ROMU bliver mere digital – men stadig hyggelig også i år. Grafik: Amalie Wulff /ROMU

2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.

Der er linet op til både hygge og spas – fysisk og digitalt – på ROMU’s besøgssteder. På Færgegården kan du for eksempel komme til foredrag om juletraditionernes historie, du kan følge med via live stream, eller du kan deltage fysisk, ligesom du kan købe et helt fysisk juletræ på gårdspladsen foran museet. På RAGNAROCK rimer jul i år på Roskilde Festival, og så holder alle vores museumsbutikker selvfølgelig åbne – hvis du vil forkæle en, du holder af i julen.

Jul på Færgegården – mere digitalt end det plejer

På Færgegården skal der julehygges både fysisk, under sikre forhold, og digitalt. På Facebook kan du følge med i museets julekalender og deltage i julequizzen, og der sælges som altid juletræer på gårdspladsen foran Færgegården. Det foregår den 5., 6., 12., 13., 19., 20., 21. og 22. december – altså alle weekender og de sidste to hverdage inden lille juleaften.

Den 10. december inviterer museet desuden til hyggeligt foredrag – om selve julens historie. Julen er traditionsrig, den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort – eller har man? Er de danske juletraditioner overhovedet danske? Og hvordan kan det være, at man også fejrede jul før Jesus blev født?

Det er nogle af de spørgsmål, som museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen giver svar på i foredraget. Sammen med tilhørerne på museet og hjemme bag skærmene dykker hun ned i juletraditionernes historie og ser på, hvorfor vi egentligt gør, som vi gør. Hun vil undersøge de danske juletraditioners oprindelse og se på, hvordan de har forandret sig over tid. Der bliver også tid til at udforske, hvordan man har fejret jul før julen, som vi kender den i dag.

Du kan booke en af de begrænsede pladser – eller følge med hjemme fra stuen via live stream.

Jul på RAGNAROCK – i år rimer jul på Roskilde Festival

Et nisselandskab med legofigurer på Orange Scene. En guirlande af gamle festivalprogrammer. Og en ræv, der er formet som en ølbong. Julepynten har sit helt eget udtryk og slår en særlig stemning an i årets julesatsning på RAGNAROCK – en adventskalender i fire afsnit – “Jul i Smatten”.

”Konceptet er ganske simpelt: hver søndag i advent lukker vi en kasse op med et stykke kulturarv fra Roskilde Festival”, forklarer museumsinspektør Jakob Caspersen, der glæder sig til årets julespas på RAGNAROCK. Og hvad gemmer der sig mon i de fire pakker? Her er et hint til hvert afsnit:

1. En vigtig lap papir

2. Et smattet minde

3. En syv-hullet dessertskaber

4. Et intergalaktisk møde.

“Jul i Smatten” kan følges hver søndag i advent på RAGNAROCKs Facebook-side eller på rf50.dk.

Skoleforløb med duft af jul

Også når det gælder ROMUs undervisningsforløb dufter det af jul og gran. 

På Frederikssund Museum, Færgegården kan de yngste elever høre om jul i gamle dage i skoleforløbet ”Julestue på Færgegården”, og Roskilde Museum tilbyder et skoleforløb for 2.-4. klasse om ”Jul i en besættelsestid” – om hvordan det var at være barn og fejre jul under Anden Verdenskrig.

Der er også åbent i alle vores butikker

Julen er hjerternes fest, og hvis du gerne vil glæde en du holder af i december, så kan du jo slå vejen forbi en af museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård og RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur. 

Her er der gode muligheder for at finde julegaven, hvad enten du er på jagt efter museumskopi-smykker, et KLUB kort med gratis adgang for 2 i et helt år, en flaske mjød og et horn at drikke det af eller Gasolin’-merchandise. 

Alle ROMUs museumsbutikker har åbent samtidigt med museerne.

Tider, priser og steder

Juleforedrag:

Fysisk arrangement:

10. december kl. 19.00-21.00
75 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk eller på museet Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Live streaming:

10. december kl. 19.00-21.00
25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk

Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue

Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre. Vær opmærksom på, at mailen kan ende i dit spamfilter. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til faergegaarden@romu.dk både før og under foredraget. Det vil ikke uden for almindelig arbejdstid være muligt at få svar på henvendelser, der er gået igennem billetto.

Digital julekalender- og quiz:

‘Like’ Frederikssund Museum, Færgegården på Facebook – og følg med hver dag i december.

Juletræssalg:

Der sælges juletræer på gårdspladsen foran Færgegården den 5., 6., 12. 13., 19., 20., 21. og 22. december.

“Jul i Smatten”:

Følg adventskalenderen hver søndag op til jul på RAGNAROCKs Facebook-side eller rf50.dk.

Find desuden museumsbutikkerne på:

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

post-12109

ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU

BEGIVENHED

Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation  

I offentligheden er Lars Kjølhede Christensen kendt som faglig ekspert i tv-serier som ”De forsvundne fattigbreve” og ”Historien om Danmark” og kommentator på arbejdsmarkedshistorie hos såvel DR Nyheder som TV2 News.

Nu rykker historiker, forfatter og ph.d. Lars Kjølhede Christensen så ind til et nyt arbejde i ledelsesgruppen i museumsorganisationen ROMU, hvor han fra 1. januar 2021 får ansvaret for samtlige aktiviteter i afdelingen for forskning og kulturarv. 

Lars Kjølhede Christensen har mere end 20 års erfaring fra ansættelser i museumsverdenen, blandt andet som seniorforsker ved Nationalmuseet, museumsinspektør i Helsingør samt som it-projektleder. I 2019 udgav han bogen ”Septemberforliget – 1899” på Aarhus Universitetsforlag. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det moderne arbejde ved Københavns Universitet, hvorfra han også er cand.mag. i historie og filosofi. Desuden har han efteruddannelse inden for projektledelse.

Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

“ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-12244

    DER ER LYS FORUDE: ROMU ØNSKER GLÆDELIG JUL!

    BEGIVENHED

    Fra alle medarbejdere på ROMU til alle samarbejdspartnere, brugere, frivillige og andre kontakter skal der lyde en stor tak for året, som gik, med et varmt ønske om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår, skriver museumsdirektør i julehilsen! Juledesign af Amalie Wulff.

    I mange år har det store spørgsmål op til jul lydt som i Anne Linnets julesang: Mon det bliver en hvid jul i år? Men i år er julesne knap nok et emne, der tænkes på.

    For andre og større spørgsmål presser sig på nu: Kan vi overhovedet holde jul? Vil det i det hele taget være muligt eller forsvarligt at mødes med dem, vi holder af? Og hvad er der tilbage, når så mange af de vante traditioner fra julemarkeder over julekoncerter til julefrokoster og juleafslutninger er aflyst i meget stort omfang?

    Julen i år 2020 vil skrive sig ind i historien, ikke bare i Danmark, men i hele verden, som anderledes og uvant. På mange måder vil julen efter det mærkeligste år med COVID-19 og bunkevis af forandringer i måden, vi omgås på, komme til at sammenfatte alt, hvad året har budt på af negative såvel som positive følelser.

    Grænser for forsamlinger. Lukkede institutioner, museer og butikker. Frygt for sygdom. Usikkerhed om økonomien. Stop for unødige udlandsrejser. Afstand mellem mennesker. Slut for kram og kys i det offentlige rum. Blå advarselsskilte, håndsprit og mundbind her og der og allevegne. Og så en hel bunke af nye opfindelser eller erstatninger for det tabte fra digital fællessang over hjemmeundervisning til drive-in-jule-gudstjenester. 
       
    At mindes det, der skiller sig ud

    ”Der er ting i livet, man husker til man dør”, sang Shu-Bi-Dua i sin tid og henviste blandt andet til månelandingen og den første forelskelse. Julen 2020 kan meget vel blive et tilsvarende markant minde for mange både konkret og som et symbol på et år, der stak af, satte spor, gjorde ondt og egentlig allerhelst bare burde glemmes.

    I museumsverdenen arbejder vi lige præcis med at forstå, at fortolke og formidle den type stof, som den anderledes jul, ja, hele corona-året 2020 er gjort af: Det handler om de store historiske vendepunkter. Det handler om, hvordan menneskers levevilkår forandres. Det handler om udviklingen i det samfund, vi er en del af.

    Derfor har vi på ROMU i 2020 også gennemført en omfattende indsamling af materiale fra vores dækningsområde, som knytter sig til konsekvenserne af COVID-19: Materiale fra sundhedsvæsenet, hvor Roskilde jo blev kendt som hjemsted for patient nul allerede i februar. Skolernes liv med nye undervisningsformer og gennemgribende digitalisering.

    Også de religiøse institutioners ganske forandrede måder at fungere på, har vi rettet blikket mod. Det er på mange måder grundlæggende ændringer, vi har dokumenteret hos protestantiske og katolske menigheder og i muslimske miljøer, og disse forandringer kan komme til at sætte sig varige spor i det danske samfund.  

    Selvom mange mennesker i disse dage ønsker hurtigst muligt at glemme år 2020, så vil det for eftertiden være væsentligt at at huske, at bevare, at indsamle genstande, der kan fortælle historien og lukke op for forståelsen af, hvad nedlukningerne betød i større skala.

    Vi troede, da året gik i gang, at 2020 skulle blive historisk som minde om 100-året for genforeningen, 80-året for besættelsen og 75-året for befrielsen. Disse runde tal kom vi også til at markere, bl.a. med særudstillingen “Grethe – en våbenmodtagelse” på Roskilde Museum.  Men året endte med at blive historisk på sin helt egen rundtossede måde.

    Ligesom genforeningen,  besættelsen og befrielsen, ungdomsoprøret, Murens fald og 11. september, vil også år 2020 være at finde i fremtidens historiebøger som et vendepunkt, en reference, et prisme, som gør, at vi ser anderledes på, hvad der kom før – og hvad der vil følge efter.  

    Museer med mere mening

    Museerne er samfundets kollektive hukommelse. Museerne indsamler og bevarer kulturarven for senere at kunne udfolde historien om menneskers liv, hverdag og omverden. Og det har 2020 for så vidt kun sat en tyk streg under vigtigheden af og meningen med.

    Går vi tilbage i historien, kan vi se, at mennesker også i egnen omkring Roskilde Fjord blev ramt af sygdomme og epidemier, pest, den spanske syge, Roskilde Syge sågar. Men hver gang lykkedes det at overvinde kriserne, at komme videre, at finde nye måder at leve på. Det vil også ske med den krise, som julen uden alle de vante fællesskaber i 2020 så påtrængende sætter på spidsen netop nu.

    Med stigende smittetal kan det se sort ud, men der er faktisk lys forude. Også på mange andre fronter end de helt naturlige, som følger af, at dagene efter vintersolhverv uvægerligt bliver længere, og at solen uundgåeligt vil vende mere og mere tilbage med varme og lys og energi. 

    “Tider skal komme, tider skal henrulle, slægt skal følge slægters gang”, skrev B.S. Ingemann tilbage i 1850. Det var lige efter, Danmark havde fået sin første demokratiske grundlov og været igennem tre års krig. Efter hårdt slid kunne Ingemann så smukt beskrive, at dejlig er jorden. Og mon ikke, at lignende tanker igen vil ramme os, efterhånden som tiden henruller og læger sårene også fra pandemiens mærkværdige år 2020.     

    Genåbning venter forude

    I det nye år kommer museer, kulturinstitutioner og andre fælles arenaer til at åbne igen, ikke fra den allerførste dag, men det kommer. Længslen efter at være mere sammen vil igen kunne blive indfriet. Vacciner er på vej.

    ROMU forbereder flere nye udstillinger til det nye år og vil blandt andet genåbne den uhyre spændende Sankt Laurentius Kirkeruin samt revitalisere flere besøgssteder. Samtidig er vi mange, der vil have lært meget af krisen og være bedre rustet til nye udfordringer.

    Nok har året budt på alverdens udfordringer for ROMU og næsten fire måneder sammenlagt for de ti besøgssteder med en nedlukning, som vi meget gerne ville have været foruden. Men vi står nu også med en ny og skøn web-butik, med flere velfungerende digitale nyhedsbreve, med udstyr og kompetence til at livestreame foredrag til hele landet, med gode erfaringer fra virtuel alsang i samarbejde med andre kulturinstitutioner.

    ROMU har i 2020 også gennem lovende samarbejder udvidet med digitalt læringsmateriale og podcasts samt med en stigende mængde af kulturhistoriske artikler og videoer, der formidles til stadig flere mennesker.

    Sammen har medarbejderne også håndteret de svære økonomiske udfordringer så ansvarligt, at vi efter omstændighederne kommer fornuftigt og trygt ud af året.

    Alle disse nyskabelser og læringer fra corona-året vil gøre det lettere, hurtigere og enklere for os, når vi i det nye år med lokal forankring i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner og nationalt udblik fortsat vil kæmpe for at bevare, åbne og udbrede kulturarv for stadig flere borgere.      

    Stor tak for samarbejde og støtte

    En solid opmuntring i det svære år, vi snart lægger bag os, har det været at opleve det tætte samarbejde med borgerne og brugerne, med de mange frivillige, med foreningerne, med forvaltningerne, med andre kulturinstitutioner og uddannelsesmiljøer, med politikere, med fonde og bevillingsgivere. Også blandt mediepartnere og hos erhvervsliv har der været gode relationer til ROMU.  

    Alt dette og meget mere til ønsker vi fra ROMU at sige varmt tak for her ved årets afslutning. Der er ingen grund til at gøre 2020 til et glansbillede. For eftertiden kan vi kun lære af det, der skete, ved at se realiteterne i øjnene. Det har været hårdt. Der var dalende besøgstal. Vi blev pressede undervejs. Selv den nye teknik fik nogle udfald undervejs. 

    Men vi oplevede, da det så sort ud, og udfordringerne kom, at vi havde venner, støtter og tætte relationer, som vi kunne komme gennem krisen med i mental samklang trods fysisk afstand.

    Så hjertelig tak for alt godt samarbejde og fornem støtte i året, som gik, og rigtig glædelig jul!

    Højtiden bliver næppe hvid i år, men vi er forvissede om trods alt, at der venter mere lys og bedre tider forude.

    På hjerteligt gensyn i 2021 på museerne!

    TRE TIPS TIL JULEN FRA ROMU

    Direktør i ROMU, Morten Thomsen Højsgaard ønsker, på vegne af hele organisationen, glædelig jul og godt nytår til alle vores brugere.

    En særlig tak 

    ROMU har i 2020 trods restriktioner med COVID-19 kunnet gennemføre en række projekter og særlige tiltag med at bevare, åbne og udbrede kulturarv som følge af donationer og bevillinger fra følgende fonde og organisationer:

    Alle Tiders Musikby Roskilde

    Augustinus Fonden

    Brdr. Hartmanns Fond

    CP Kelco medarbejdere

    Dr. Margrethe II’s Arkæologiske Fond

    Elisabeth Munksgaards Fond

    Farumgaard-fonden

    Frederikssund Kommune

    Ingeniør Svend G. Fiedler & Hustrus Legat

    Innovationsstyrelsen

    Kulturministeriets Forskningspulje

    Lejre Kommune

    Louis Hansen Fond

    Møller-Clausen Fonden 

    Nationalpark Skjoldungernes Land

    Roskilde Festival Fonden

    Roskilde Kommune

    Slots- og Kulturstyrelsen

    Spar Nord Fonden

    Statens hjælpepakker  

    Velux Fonden

    Aarhus Universitet

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-12228

    LYSKUNSTNERE HIVER TYCHO BRAHE OP AF KÆLDEREN TIL LYSFESTEN

    BEGIVENHED

    Kunstnergruppen Tokyo Blue består af (fra venstre) Lys- og rumdesigner Silla Findstrøm Herbst, kunsthistoriker og kunstnerisk rådgiver Helle Frøjk Knudsen, lys- og tekstildesigner Katrin Barrie Larsen og billedkunstner og ingeniør Astrid Espenhain.

    I Karen Brahes Bibliotek, som ejes af Roskilde Kloster og ligger under Roskilde Bibliotek, findes originaludgaven af Tycho Brahes bog ”De nova stella” fra 1573. Den er udgangspunktet for lysinstallationen LYSEKKO, som kunstnergruppen Tokyo Blue skaber i Bibliotekshaven til Lysfest 2021.

    Når de otte kulturinstitutioner bag Lysfesten i Roskilde inviterer til en alternativ og coronavenlig fejring af lyset i januar, kan man i Bibliotekshaven ude foran Roskilde Bibliotek få et lille rendez-vous med en af lysets helt store mestre. Den verdenskendte danske astronom Tycho Brahe, som godt nok har været død i over 400 år, er nemlig inspirationen til værket LYSEKKO.

    ”Der er noget skønt i det der begreb, lysekko. Vi er jo midt i den mørkeste tid på året, så sådan en lysfanger, der står som en slags portal og lokker med lysere tider – det er jo en påmindelse om, at lyset stadig er her,” siger Silla Herbst fra kunstnergruppen bag værket, Tokyo Blue.

    Publikums egen lysoplevelse

    Tycho Brahe opdagede i 1572 lyset fra en supernova, en eksploderende stjerne, og beskrev fænomenet – som han troede var en ny stjerne – i sin bog ”De nova stella”. Når en stjerne eksploderer, kastes enorme mængder energi, lys og masse ud i rummet. Med moderne teknologi er det lykkedes at opfange det lys, der blev reflekteret i de materialer, eksplosionen slyngede ud i sin tid. Fænomenet kaldes et lysekko – og det ligner et abstrakt, farverigt billede. Efter Tychos Brahes opdagelse af supernovaen kastede han sig ud i at udvikle observationsinstrumenter, der gjorde det muligt at få et langt mere præcist billede af verdensrummet.

    Og netop lys, farver og Tycho Brahes instrumenter bliver omdrejningspunkt for Tokyo Blues LYSEKKO. Foran bibliotekets hovedindgang kan Roskildes borgere i Bibliotekshaven opleve farverige lysbilleder, som skabes med brug af havens egne lamper, særligt udviklede lysinstrumenter og fire lærreder. Installationerne kan ses fra begge sider af lærrederne, og det er meningen, at de besøgende selv ved at lege med lyset og skyggerne kan blive en del af værket.

    ”Der ligger så gode energier og farver i lyset. Men samtidig er det mørket, der gør det muligt for os overhovedet at skabe sådan et rum, man gå ind i. Så det er lidt tvetydigt og både en hyldest til lyset og mørket,” forklarer Silla Herbst.

    LYSEKKO skal – som Lysfesten i øvrigt – være med til at understrege, at selv om verden er i undtagelsestilstand, lever kulturen stadig.

    Et lysende slægtsfællesskab

    At det lige blev Tycho Brahe og ”De nova stella”, som blev inspiration for Tokyo Blue, var egentlig meget naturligt, forklarer et andet af gruppens medlemmer, Helle Frøjk Knudsen:

    ” Vi arbejder altid stedsspecifikt og undersøgte områdets historie. Vi blev fascinerede af Karen Brahe Biblioteket med den unikke samling af gamle bøger, og da vi fandt ud af, at ”De nova stella” står i biblioteket, måtte vi simpelthen arbejde videre med det. Det er jo en gave, at der findes sådan et originalværk lige ved siden af.”

    Samtidig ser gruppen et slægtsfællesskab med astronomen i kraft af en fælles passion for lys.

    ”Tycho Brahe har været voldsomt fascineret af at observere og forstå verden omkring sig. Og han har jo observeret lys. Vores praksis er også forankret i at se og forstå lys – dog med fokus på hvad det gør ved os som sansende og tænkende væsener. Vi kan genkende nysgerrigheden efter at forstå. Og så er det jo fantastisk af få lov til at skabe et sanseligt møde med Tycho Brahes verden her lige ved siden af ”De nova stella”,” slutter lyskunstnerne Helle Frøjk Knudsen og Silla Herbst.

    Tycho Brahes bog er en del af Karen Brahes Bibliotek, som forvaltes af Roskilde Kloster og er placeret under Roskilde Bibliotek. De gamle bøger opbevares i et temperaturstyret rum, som er lukket for offentligheden. Biblioteket kan benyttes i forbindelse med forskningsmæssige formål og efter aftale med stiftsbibliotekar Hans Michelsen (billedet) og klosterforvalter Søren Lyder Jacobsen.

    Tokyo Blue er en kunstnergruppe, der siden 2011 har arbejdet med lys, farver og refleksioner.
    Deres værk, LYSEKKO, kan ses i Bibliotekshaven i løbet af Lysfesten 25.-29. januar, alle dage kl. 16-21

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-12167

    16 ÅR SOM FRIVILLIG: C.C. KOM RÆSENDE IND I MUSEMSVERDENEN

    BEGIVENHED

    Det var arbejdet med en udstilling om racerbanen Roskilde Ring, der bragte ildsjælen Carl Christian Hansen ind i museumsverdenen. Foto: INSP Media!

    Carl Christian Hansen har levet et tempofyldt liv som topadvokat med praksis i København og han har rejst kloden rundt for at promovere og støtte dansk motorsport. Men roskildenseren har altid haft fødderne solidt plantet i sin fødeby. Gennem de sidste 16 år har han viet sin fritid til Roskilde Museumsforening.

    “Jeg har set det meste af verdenen, men på en måde er jeg aldrig rigtig kommet ud over Korsbæks grænser,” griner Carl Christian Hansen. Med Korsbæk hentyder han til sin fødeby Roskilde, som gav inspiration til den fiktive by i tv-serien Matador.

    Carl Christians egen familiehistorie kunne da også været taget ud af den folkekære tv-serie. Hans farfar var nemlig hovedperson i én af Roskildes største industrieventyr.

    I 1912 grundlagde farfaren en lille tøjklemmefabrik i Hersegade 13 i Roskilde, hvor han begyndte at producere en ny opfindelse – tøjklemmer med metalfjeder.

    Tøjklemmerne blev en succes og virksomheden voksede over årene. Men under besættelsen blev virksomheden alvorligt udfordret. Besættelsesmagten lagde nemlig beslag på al landets metal – selv den lille ståltråd som farfaren brugte i sine tøjklemmer.

    Så fabriksejeren ændrede forretningsstrategi. Han satte sine medarbejdere, heriblandt sine egne sønner, til at grave tørv og samle træaffald, som de kunne sælge til roskildenserne, der manglede brændsel. Og det var midt i denne drøje besættelsestid, i virkelighedens Korsbæk, at Carl Christian Hansen kom til verden.

    “Jeg blev født den 7. maj 1943, og mine brødre og jeg voksede op i et hus, som min far havde bygget lige ved siden af klemmefabrikken,” siger Carl Christian Hansen.

    Efter krigen kunne familien fortsætte produktionen af tøjklemmer og fabrikken blev den største af sin slags i Europa. Men fabriksejernes barnebarn var ikke synderligt interesseret i tøjklemmeproduktion. Faktisk var der ikke meget i Roskilde, der kunne ophidse den unge Carl Christian.

    “Jeg kan huske at mine skoleklasse ofte besøgte Roskilde Museum. Der var endeløse rækker af pilespidser og rustne sværd, og vi syntes det var ret kedeligt. Det eneste vi glædede os til var, når der blev afholdt fodboldkamp eller når cirkus kom til byen. Men så begyndte vi pludselig at kunne høre motorstøjen fra Roskilde Ring,” siger Carl Christian Hansen.

    Motorsportsbanen Roskilde Ring blev indviet i 1955 og var den første permanente motorbane i Skandinavien.

    “Her kunne vi opleve internationale motorsportsstjerner der lå og brølede rundt i deres Ferrarier, Maseratier og MG’er foran 30.000 tilskuere. Det var en fantastisk ny verden – og det blev mit liv,” siger Carl Christian Hansen.

    Fabrikejerens barnebarn skulle dog snart til at tænke på fremtiden. Efter studentereksamenen fra Roskilde Katedralskole begyndte han på jurastudiet i København. Men Carl Christian flyttede aldrig til hovedstaden.

    “Jeg kunne ikke se nogen grund til at flytte fra Roskilde. Selv efter studiet, da jeg åbnede praksis i København, tog jeg frem og tilbage hver dag. Efter de travle timer i København var det nemlig rart at komme tilbage til roen,” siger Carl Christian Hansen.

    Helt roligt har det dog ikke været i Roskilde. Carl Christian nåede at opleve nogle af tidens største internationale racerløb på Roskilde Ring, inden banen lukkede i 1968.

    Carl Christian fortsatte med at dyrke motorsporten som medlem af Dansk Automobil Sports Union, hvor han i 1990 blev valgt som præsident. Gennem de næste 13 år var med til at promovere dansk racersport, både herhjemme og ud over landets grænser.

    Selvom Carl Christians liv har været præget af fart og tempo, har han altid haft fødderne solidt plantet i Roskilde og været præget af minderne fra byens racerbane. I 2002 var han således en af hovedkræfterne bag en populær udstilling om Roskilde Ring på Roskilde Museum.

    Racerbilen, en Alfa Dana Midget 500 ccm, drønede rundt i Roskilde Ring i slutningen af 1950’erne. Nu har den fået en fornem plads på Roskilde Museum. Foto: INSP Media!

    Efter den positive oplevelse med samarbejdet om udstillingen, meldte Carl Christian sig ind i Roskilde Museumsforening, som han blev formand for i 2015.

    “I min tid har foreningen været med til at åbne dørene mere op Roskildes borgere,  især med formidling om byens nyere tid, som borgerne har kunne spejle sig i, fx med Roskilde Ring, spritfabrikken, klemmefabrikken og Roskilde Festivalen,” siger Carl Christian Hansen.

    Museumsforeningen drømmer nu, med Carl Christian. som primus motor, om at komme op på 1.000 medlemmer. En ny folder til byens kulturinstitutioner er en af vejene frem mod det nye mål.

    “Vi er meget taknemmelige for de utallige timers frivilligt arbejde som Carl Christian har lagt i museumsforeningen. Han har fået foreningen til at vokse og gro, ikke bare ved at være en enorm dygtig formand, men også takket være hans stærke menneskelige kvaliteter. Han er altid veloplagt, loyal og har hjertet på rette sted,” siger ROMU’s museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

    Da Roskilde Museum blev en del af museumskoncernen ROMU, trådte Carl Christian også ind i koncernens bestyrelse som repræsentant for Roskilde Museumsforening. I 2021 overlader han sin bestyrelsespost til formanden for museumsforeningen i Frederikssund.

    Portræt af en frivillig:

    • Carl Christian Hansen
    • Bor i Roskilde
    • Født den 7. maj 1943
    • Uddannet jurist fra Københavns Universitet
    • Har siden 2004 været aktiv i museumsforeningen, først som medlem og siden som formand og foreningens repræsentant i ROMU’s bestyrelse.

    Vil du også være en del af fællesskabet?

    Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-12144

    JULEN MED ROMU BLIVER MERE DIGITAL I 2020

    BEGIVENHED

    Julen med ROMU bliver mere digital – men stadig hyggelig også i år. Grafik: Amalie Wulff /ROMU

    2020 har været et mærkeligt år. Men det bliver jul alligevel, også hos ROMU, som i år markerer julemåneden med digitale julekalendere, julede undervisningsforløb og juleforedrag, som kan opleves både fysisk og via live stream.

    Der er linet op til både hygge og spas – fysisk og digitalt – på ROMU’s besøgssteder. På Færgegården kan du for eksempel komme til foredrag om juletraditionernes historie, du kan følge med via live stream, eller du kan deltage fysisk, ligesom du kan købe et helt fysisk juletræ på gårdspladsen foran museet. På RAGNAROCK rimer jul i år på Roskilde Festival, og så holder alle vores museumsbutikker selvfølgelig åbne – hvis du vil forkæle en, du holder af i julen.

    Jul på Færgegården – mere digitalt end det plejer

    På Færgegården skal der julehygges både fysisk, under sikre forhold, og digitalt. På Facebook kan du følge med i museets julekalender og deltage i julequizzen, og der sælges som altid juletræer på gårdspladsen foran Færgegården. Det foregår den 5., 6., 12., 13., 19., 20., 21. og 22. december – altså alle weekender og de sidste to hverdage inden lille juleaften.

    Den 10. december inviterer museet desuden til hyggeligt foredrag – om selve julens historie. Julen er traditionsrig, den er fyldt med ritualer og særlige skikke, som gentages år efter år. Sådan har man altid gjort – eller har man? Er de danske juletraditioner overhovedet danske? Og hvordan kan det være, at man også fejrede jul før Jesus blev født?

    Det er nogle af de spørgsmål, som museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen giver svar på i foredraget. Sammen med tilhørerne på museet og hjemme bag skærmene dykker hun ned i juletraditionernes historie og ser på, hvorfor vi egentligt gør, som vi gør. Hun vil undersøge de danske juletraditioners oprindelse og se på, hvordan de har forandret sig over tid. Der bliver også tid til at udforske, hvordan man har fejret jul før julen, som vi kender den i dag.

    Du kan booke en af de begrænsede pladser – eller følge med hjemme fra stuen via live stream.

    Jul på RAGNAROCK – i år rimer jul på Roskilde Festival

    Et nisselandskab med legofigurer på Orange Scene. En guirlande af gamle festivalprogrammer. Og en ræv, der er formet som en ølbong. Julepynten har sit helt eget udtryk og slår en særlig stemning an i årets julesatsning på RAGNAROCK – en adventskalender i fire afsnit – “Jul i Smatten”.

    ”Konceptet er ganske simpelt: hver søndag i advent lukker vi en kasse op med et stykke kulturarv fra Roskilde Festival”, forklarer museumsinspektør Jakob Caspersen, der glæder sig til årets julespas på RAGNAROCK. Og hvad gemmer der sig mon i de fire pakker? Her er et hint til hvert afsnit:

    1. En vigtig lap papir

    2. Et smattet minde

    3. En syv-hullet dessertskaber

    4. Et intergalaktisk møde.

    “Jul i Smatten” kan følges hver søndag i advent på RAGNAROCKs Facebook-side eller på rf50.dk.

    Skoleforløb med duft af jul

    Også når det gælder ROMUs undervisningsforløb dufter det af jul og gran. 

    På Frederikssund Museum, Færgegården kan de yngste elever høre om jul i gamle dage i skoleforløbet ”Julestue på Færgegården”, og Roskilde Museum tilbyder et skoleforløb for 2.-4. klasse om ”Jul i en besættelsestid” – om hvordan det var at være barn og fejre jul under Anden Verdenskrig.

    Der er også åbent i alle vores butikker

    Julen er hjerternes fest, og hvis du gerne vil glæde en du holder af i december, så kan du jo slå vejen forbi en af museumsbutikkerne på Roskilde Museum, Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lützhøfts Købmandsgård og RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur. 

    Her er der gode muligheder for at finde julegaven, hvad enten du er på jagt efter museumskopi-smykker, et KLUB kort med gratis adgang for 2 i et helt år, en flaske mjød og et horn at drikke det af eller Gasolin’-merchandise. 

    Alle ROMUs museumsbutikker har åbent samtidigt med museerne.

    Tider, priser og steder

    Juleforedrag:

    Fysisk arrangement:

    10. december kl. 19.00-21.00
    75 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk eller på museet Frederikssund Museum, Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

    Live streaming:

    10. december kl. 19.00-21.00
    25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk

    Se med via smartphone, tablet eller computer hjemme fra din egen stue

    Du vil modtage en mail en time før arrangementet med link og informationer om, hvad du skal gøre. Vær opmærksom på, at mailen kan ende i dit spamfilter. Hvis der mod forventning skulle opstå problemer, da skriv til faergegaarden@romu.dk både før og under foredraget. Det vil ikke uden for almindelig arbejdstid være muligt at få svar på henvendelser, der er gået igennem billetto.

    Digital julekalender- og quiz:

    ‘Like’ Frederikssund Museum, Færgegården på Facebook – og følg med hver dag i december.

    Juletræssalg:

    Der sælges juletræer på gårdspladsen foran Færgegården den 5., 6., 12. 13., 19., 20., 21. og 22. december.

    “Jul i Smatten”:

    Følg adventskalenderen hver søndag op til jul på RAGNAROCKs Facebook-side eller rf50.dk.

    Find desuden museumsbutikkerne på:

    Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

    Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-12109

    ERFAREN HISTORIKER SKAL LEDE FORSKNING OG KULTURARV PÅ ROMU

    BEGIVENHED

    Lars Kjølhede Christensen bliver ny afdelingschef i statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation  

    I offentligheden er Lars Kjølhede Christensen kendt som faglig ekspert i tv-serier som ”De forsvundne fattigbreve” og ”Historien om Danmark” og kommentator på arbejdsmarkedshistorie hos såvel DR Nyheder som TV2 News.

    Nu rykker historiker, forfatter og ph.d. Lars Kjølhede Christensen så ind til et nyt arbejde i ledelsesgruppen i museumsorganisationen ROMU, hvor han fra 1. januar 2021 får ansvaret for samtlige aktiviteter i afdelingen for forskning og kulturarv. 

    Lars Kjølhede Christensen har mere end 20 års erfaring fra ansættelser i museumsverdenen, blandt andet som seniorforsker ved Nationalmuseet, museumsinspektør i Helsingør samt som it-projektleder. I 2019 udgav han bogen ”Septemberforliget – 1899” på Aarhus Universitetsforlag. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det moderne arbejde ved Københavns Universitet, hvorfra han også er cand.mag. i historie og filosofi. Desuden har han efteruddannelse inden for projektledelse.

    Den nuværende afdelingschef går på pension til foråret, og derfor har det været vigtigt for ROMU at sikre en god overdragelse.

    ”Lars Kjølhede Christensen kommer til opgaven med stor og bred faglig tyngde, med lang og relevant museumserfaring, med stærke evner til også at formidle forskningsresultater og kulturarv, med høje ambitioner samt udpræget sans for at udvikle projekter gennem netværk og samspil. Det vil alt sammen bidrage til at styrke ROMU, der i forvejen har en meget dygtig og dedikeret stab af vidensmedarbejdere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”, siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

    Lars Kjølhede Christensen får på ROMU ansvaret for 17 årsværk og et varieret felt af specialiserede, faglige opgaver, som spænder fra arbejde med arkæologiske undersøgelser efter neandertalere over indsamling af genstande fra 1800-tallets samfund, hvor demokratiet voksede frem, til dokumentation af rockens kulturhistorie frem til i dag.

    “ROMU er et museum, man lægger mærke til. Det er stærkt forankret i Roskilde, Lejre og Frederiksunds rige historie, men har samtidig national betydning og format. ROMU lægger vægt på at være relevant for nutiden samtidig med, at man behandler fortiden med stor faglig dygtighed. Derfor er jeg stolt over at få lov til at blive en del af holdet på ROMU”, udtaler Lars Kjølhede Christensen om sin nye arbejdsplads.

    Museumsorganisationen ROMU udspringer af Roskilde Museumsforening, der blev stiftet i 1929. Den statsanerkendte, selvejende institution har i dag det kulturhistoriske, museale ansvar i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og fører desuden tilsyn med fredede fortidsminder i ni sjællandske kommuner. ROMU driver også ti besøgssteder og har to magasiner med omkring 200.000 arkæologiske og historiske genstande.  

    Læs mere om ROMU og museumsorganisationens aktiviteter inden for forskning og kulturarv på www.romu.dk.  

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Ingen resultater fundet

    Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.