Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Byen bades i lys

Lysfest 2021 begynder mandag den 25. januar kl. 16, hvor lyset tændes langs med det fysiske kulturstrøg – det er det, som løber parallelt med gågaden fra Domkirken og Byens hus, forbi Roskilde Museum, Roskilde Kloster og ned til Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.

Samtidig vil to imponerende lysinstallationer markere hver sin indgang til Kulturstrøget. Fra shippingfirmaet Transoceans terrasse på Stændertorvet vil installationen ’Viften’ stråle ud over torvet, Byens hus og ud i Verdensrummet. I den anden ende vil området omkring biblioteket blive oplyst af den Tycho Brahe-inspirerede installation ’Lysekko’. Det er to professionelle installationskunstner-kollektiver, henholdsvis Båll&Brand og Tokyo Blue, der står for værkerne.

Kulturinstitutionerne vil lyse op alle aftener mellem kl. 16 og 22 den 25.-29. januar.

Selvom det traditionelle lysoptog tager en pause i år for ikke at samle for mange mennesker, vil der være rigeligt af andre lysende events. Blandt andet vil lyset på Domkirken blive slukket og erstattet af lamper inde i kirken, så de store, gamle vinduer gør det røde monument til et lysende skrin.

Udendørs kan man se kreative lyssætninger, som byens skolebørn kreerer på workshops i samarbejde med de lokale kunstnere Sif Jessen Hymøller, Kristine Hymøller og Roskilde Kulturskole. Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum arrangerer byvandringer med historier om byens vægtere og hjemsøgte steder, og Roskilde Handel arbejder på at afholde Open by Night som afslutning på Lysfesten fredag den 29. januar. De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast.

For kultur og fælleskab er der stadig brug for. Måske i højere grad end nogensinde. Derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne – dog i en form, så borgerne kan føle sig trygge.

”I stedet for at aflyse en stor og glædelig begivenhed for byens borgere, spreder vi Lysfesten ud til en uge og undgår dermed en større samling af mennesker. Ved at vi lyssætter over flere dage, kan folk selv vælge, i hvilket tidsrum de vil gå en aftentur og nyde lysinstallationerne,” fortæller Sofie Jekel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Dybere ind i den illegale verden

Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.

I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.

Kvinder vigtige for modstandskampen

Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling:  Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.

Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.

Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder. 

Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.

Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.

Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

Tankevækkende fund i Ejby Klint

Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Byen bades i lys

Lysfest 2021 begynder mandag den 25. januar kl. 16, hvor lyset tændes langs med det fysiske kulturstrøg – det er det, som løber parallelt med gågaden fra Domkirken og Byens hus, forbi Roskilde Museum, Roskilde Kloster og ned til Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.

Samtidig vil to imponerende lysinstallationer markere hver sin indgang til Kulturstrøget. Fra shippingfirmaet Transoceans terrasse på Stændertorvet vil installationen ’Viften’ stråle ud over torvet, Byens hus og ud i Verdensrummet. I den anden ende vil området omkring biblioteket blive oplyst af den Tycho Brahe-inspirerede installation ’Lysekko’. Det er to professionelle installationskunstner-kollektiver, henholdsvis Båll&Brand og Tokyo Blue, der står for værkerne.

Kulturinstitutionerne vil lyse op alle aftener mellem kl. 16 og 22 den 25.-29. januar.

Selvom det traditionelle lysoptog tager en pause i år for ikke at samle for mange mennesker, vil der være rigeligt af andre lysende events. Blandt andet vil lyset på Domkirken blive slukket og erstattet af lamper inde i kirken, så de store, gamle vinduer gør det røde monument til et lysende skrin.

Udendørs kan man se kreative lyssætninger, som byens skolebørn kreerer på workshops i samarbejde med de lokale kunstnere Sif Jessen Hymøller, Kristine Hymøller og Roskilde Kulturskole. Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum arrangerer byvandringer med historier om byens vægtere og hjemsøgte steder, og Roskilde Handel arbejder på at afholde Open by Night som afslutning på Lysfesten fredag den 29. januar. De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast.

For kultur og fælleskab er der stadig brug for. Måske i højere grad end nogensinde. Derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne – dog i en form, så borgerne kan føle sig trygge.

”I stedet for at aflyse en stor og glædelig begivenhed for byens borgere, spreder vi Lysfesten ud til en uge og undgår dermed en større samling af mennesker. Ved at vi lyssætter over flere dage, kan folk selv vælge, i hvilket tidsrum de vil gå en aftentur og nyde lysinstallationerne,” fortæller Sofie Jekel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Dybere ind i den illegale verden

Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.

I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.

Kvinder vigtige for modstandskampen

Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling:  Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.

Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.

Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder. 

Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.

Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.

Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

Tankevækkende fund i Ejby Klint

Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Byen bades i lys

Lysfest 2021 begynder mandag den 25. januar kl. 16, hvor lyset tændes langs med det fysiske kulturstrøg – det er det, som løber parallelt med gågaden fra Domkirken og Byens hus, forbi Roskilde Museum, Roskilde Kloster og ned til Bibliotekshaven ved Roskilde Bibliotek.

Samtidig vil to imponerende lysinstallationer markere hver sin indgang til Kulturstrøget. Fra shippingfirmaet Transoceans terrasse på Stændertorvet vil installationen ’Viften’ stråle ud over torvet, Byens hus og ud i Verdensrummet. I den anden ende vil området omkring biblioteket blive oplyst af den Tycho Brahe-inspirerede installation ’Lysekko’. Det er to professionelle installationskunstner-kollektiver, henholdsvis Båll&Brand og Tokyo Blue, der står for værkerne.

Kulturinstitutionerne vil lyse op alle aftener mellem kl. 16 og 22 den 25.-29. januar.

Selvom det traditionelle lysoptog tager en pause i år for ikke at samle for mange mennesker, vil der være rigeligt af andre lysende events. Blandt andet vil lyset på Domkirken blive slukket og erstattet af lamper inde i kirken, så de store, gamle vinduer gør det røde monument til et lysende skrin.

Udendørs kan man se kreative lyssætninger, som byens skolebørn kreerer på workshops i samarbejde med de lokale kunstnere Sif Jessen Hymøller, Kristine Hymøller og Roskilde Kulturskole. Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Museum arrangerer byvandringer med historier om byens vægtere og hjemsøgte steder, og Roskilde Handel arbejder på at afholde Open by Night som afslutning på Lysfesten fredag den 29. januar. De nærmere omstændigheder ligger endnu ikke fast.

For kultur og fælleskab er der stadig brug for. Måske i højere grad end nogensinde. Derfor er det vigtigt at holde fast i traditionerne – dog i en form, så borgerne kan føle sig trygge.

”I stedet for at aflyse en stor og glædelig begivenhed for byens borgere, spreder vi Lysfesten ud til en uge og undgår dermed en større samling af mennesker. Ved at vi lyssætter over flere dage, kan folk selv vælge, i hvilket tidsrum de vil gå en aftentur og nyde lysinstallationerne,” fortæller Sofie Jekel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Dybere ind i den illegale verden

Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.

I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.

Kvinder vigtige for modstandskampen

Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling:  Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.

Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.

Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder. 

Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.

Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.

Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Vi kan mærke at folk bruger museet på en anden måde. De diskuterer ikke bare de spor vi har lagt frem, men også museets genstande og billeder,” siger Julia Standly Hopf, som har været med til at planlægge aktiviteten, og som har taget rollen som bondekonen fra 1909.

Foruden ‘Mord på Museet’, var der også adgang til den nye udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Her kan man følge den svenske kunstner Anna Kristensen, dykke ned i sin danske fars historie som modstandsmand syd for Roskilde.

Ude i byen var der også mange der deltog i ‘Æbleuge’ i Lützhøfts Købmandsgård hvor familierne fik fyldt op i slikskålen og thedåsen med et udvalg af købmandsgårdens smagfulde og nostalgiske æblevarer.

På RAGNAROCK kunne komme med på en helt særlig Gasolin’-omvisning i børnehøjde, lave sit eget Gasolin’ merchandise i værkstedet.

På Færgegården fik man fiskeskæl på hænderne

“Hvad er det der skinner?,” spurgte William sin mormor til arrangementet ‘Mød dyrene i fjorden’ i Færgegårdens have i Frederikssund. Bedstemor og barnebarn havde fået udleveret en sild og havde hurtigt fået sildeskæl på hænderne.

Mens silden blev fileteret og bagt over bål, kunne de høre historien om sildefiskeriet og fiskere ved Frederikssund.

Man kunne også møde levende fisk og andre dyr fra fjorden. Hver morgen i efterårsferien havde museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen nemlig trukket sine waders på og bevægede sig ud i fjorden, for at fange dyr som museets gæster kunne møde. Og der kom både krabber, nålefisk og snegle i nettet.

Man kunne også lære det gamle håndværk at bøde fiskegarn, så man selv kunne blive en vaskeægte fjordfisker.

Inde på museet kunne gæsterne gå på opdagelse i mere lokal historie, i den spritnye udstilling:  ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”, hvor lokale borgere har bidraget med egne billeder af fortidsminder.

Over 3500 kiggede forbi besøgsstederne i museumsorganisationen i ROMU i efterårsferien, enten for at opleve en udstilling, være med i en aktivitet, eller bare for at kigge forbi. Aktiviteterne blev arrangeret af besøgsstederne i samarbejde med foreninger og frivillige fra Lejre, Frederikssund og Roskilde kommune.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.

Tankevækkende fund i Ejby Klint

Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:

“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.

Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:

“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER