Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

02.10.2023

Af: Lene Steinbeck

På Verdensarvsdagen d. 12. oktober er der blandt andet mulighed for at komme på gratis rundvisning i Roskilde Domkirke. Det er kl. 15-16, og der er plads til 30 deltagere. Der kan ikke reserveres plads, så det er først til mølle. Foto: Frida Gregersen

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

Der er fri entre og masser af spændende ting på programmet, når Roskilde fejrer UNESCO’s Verdensarvsdag. Roskilde Domkirke blev optaget på listen i 1995 og har siden officielt været betragtet som unik for hele menneskeheden. Det markeres den 12. oktober, hvor Domkirken dagen lang byder på sang, kunst og historier for store og små.

Dagen indledes med et kor af børn, som sammen med Roskilde Synger blandt andet vil synge Verdensarvssangen. Det er fra kl. 10.15 i Domkirken. I løbet af dagen og aftenen kan man opleve to lysværker af den lokale kunstner Jakob Fälling. Værkerne Paradistræer og Stjerneskær. Til begge værker har Jakob Fälling hentet inspiration i middelalderens motiver, som findes i Roskilde Domkirke. Værket Stjerneskær, som fra kl. 14 projiceres op på Kongeporten inde i kirken, er inspireret af kirkens korstole, hvor træskærerarbejdet fra 1420 fremstiller en række scener fra bibelen. Paradistræer, der i tidsrummet 19-22 projiceres udvendigt på kirkens facade mod Fondens Bro, er blevet til på baggrund af kalkmalerierne i Sankt Birgittas Kapel og Sankt Andreas Kapel. 

Lyskunst skal åbne kirkens kunst

Hvert af værkerne tager ca. 12 minutter og er blevet til i samarbejde med lysdesigner Ole Samsøe. Jakob Fälling håber, de kan være med til at åbne kirkens kunst for flere.

”Jeg har selv svært ved at gå ind i en kirke og forstå de sammenpressede og nogle gange svært placerede kunstværker. I værkerne her isolerer jeg motiverne og viser dem et for et – jeg sætter dem i en ny kontekst. Jeg håber, det kan inspirere folk til at gå på opdagelse i kirken og se på kunsten med et nyt blik og på den måde skabe interesse og forståelse for en lidt overset del af vores kulturhistorie.”

Sammen med Domkirken udfordrer Fälling kirkens besøgende til selv at tegne et værk med inspiration i kirkekunsten. Ved at lade øjnene fokusere på detaljerne giver det nemlig mulighed for at se kunsten fra et nyt perspektiv. Det kræver ingen forudgående kreative kompetencer – pointen er nemlig processen og ikke det færdige værk, understreger Jakob Fälling. Tegningerne kan opsættes i kirken og finder måske vej til Roskilde Domkirkes sociale medier.

Roskilde markerer UNESCO’s Verdensarv torsdag d. 12. oktober. Blandt andet med fri entre og oplevelser i Roskilde Domkirke, som i 1995 blev optaget på Verdensarvslisten. Foto: Sara Peuron-Berg

Orienteringsmøde om verdensarvscenter og Natkirke

I anledning af verdensarvsdagen inviteres alle interesserede til at få et indblik i udviklingen af det kommende verdensarvscenter, som skal ligge i bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Centret skal formidle og synliggøre Roskilde Domkirke til glæde for både internationale turister og besøgende fra hele landet. Orienteringsmødet finder sted på Roskilde Museum fra kl. 15.30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske på billetto.dk. Til mødet præsenteres desuden en ny bog om konger og dronninger, der er stedt til hvile i den kongelige gravkirke.

Verdensarvsdagen i Roskilde Domkirke afrundes med Natkirke – en musikalsk gudstjeneste med lys, kærlighed og poetisk bøn. I en verden med fuld fart på, kan det være kærkomment med et sted at finde stilheden. Dét rum uden forstyrrelser fra omverdenen skaber Natkirken, som er åben for alle med behov for en rolig stund. En Natkirkeaften betragtes som én lang gudstjeneste, hvor den enkelte kan vælge, hvad der er behov for. Dørene åbner kl. 19.00, og det er gratis for alle, indtil dagen slutter kl. 22.

Hele dagens program kan ses på Domkirkens hjemmeside og Facebookside

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

27.09.2023

Christian 4. pryder forsiden af den nye bog “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

Det er i Roskilde Domkirke Danmarks kongelige gravlægges. Den er et vartegn for byen, den er udpeget til umistelig kulturarv og nu er den også hovedperson i en rigt illustreret bog. Konger og dronninger i Roskilde Domkirke, der er skrevet af journalist og forfatter Lene Steinbeck, fortæller historien om katedralen, der trods godt 1000 år på bagen aldrig går af mode. Bogen tager læseren med på en storslået tidsrejse med kongelige følgesvende.

Et par spadestik dybere gør oplevelsen større

Bogen udkommer 12. oktober, og det er Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke, som udgiver den. Direktør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig over at give kirkens mange besøgende mulighed for at fordybe sig endnu mere i kirken og de historier, der knytter sig til den. Med udgangspunkt i de royale gravmonumenter fortælles om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, om de kongeliges liv og om det Danmark, der har formet os alle.

”Det har været en drøm gennem flere år at få sådan et værk. Det er åbenbart for de fleste, at det er et fantastiske bygningsværk og en levende, aktiv kirke. En del er også bekendt med de sarkofager, gravmæler og kunstværker, der mindes de kongelige gennem tiden. Men hvem var de? Hvordan levede de og hvilken tid var de rundet af? Man får et glimt af det, når man besøger kirken, men det er i sagens natur meget kort. Med bogen her kommer vi mere end et par spadestik dybere. Det har vi savnet, og det er jeg utrolig glad for, at vi får mulighed for nu,” siger han.

Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke”, som fortæller danmarkshistorie med afsæt i katedralens royale gravmonumenter. Foto: Mik Dahl / Storyflight

Der er spraglede historier bag glansbillederne

Bogens 176 sider er bygget op omkring de kongelige gravkapeller, og den strækker sig tidsmæssigt fra Harald Blåtands tid til i dag. Den viser et væld af detaljerede billeder fra kirken og de mange monumenter over konger og dronninger gennem tiden. Bogen går også bag om de regenter, der har fundet hvile i kirken – for deres gravmæler er glansbilleder, og historien om regenterne er ofte mere nuancerede og spraglede end som så. Teksten er skrevet af forfatter og journalist Lene Steinbeck, som selv bor i Roskilde.

”Jeg har mange gange kigget op på Roskilde Domkirke og nydt synet – men samtidig været nysgerrig efter at gå ombord i alle de historier, som jeg godt vidste, at den rummer. Den har jo ligget der i mere end 800 år og været vidne til stridigheder, krige og epidemier, men også været omdrejningspunkt for livet og døden, troen og kærligheden. Både hos landets regenter og os helt almindelige danskere. Derfor har det også været en ubetinget drømmeopgave at få lov til at rykke helt tæt på kirkens smukke monumenter og folde de mange liv ud til én lang historie,” fortæller Lene Steinbeck.

“Konger og dronninger i Roskilde Domkirke” udkommer også i en engelsk udgave med titlen “Kings and Queens in Roskilde Cathedral”. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

En fængende bog om et fascinerende sted

Det er aldrig kedeligt, når man går tæt på de kongelige, der gennem tiden har været genstand for alt fra sladder og beundring til foragt. Men alle som én har de efterladt et aftryk, der står at læse i kirken – og de aftryk bliver yderligere foldet ud i Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Derfor er bogen en kærkommen mulighed for at forlænge den oplevelse, man får i kirken, fortæller redaktøren, Lisbeth Elkjær Øland.

”Det var tydeligt, at der var det, man i forlagsbranchen kalder et hul i markedet. Der manglede en let tilgængelig og fængende bog til de mange nysgerrige turister og gæster, som kunne tænke sig at vide mere om den fascinerende katedral og “tage oplevelsen med hjem”. Over 50 % af de besøgende i Roskilde Domkirke er fra udlandet, og af den grund udkommer bogen også i en engelsk udgave. Så i de nye bøger kan alle finde spændende fortællinger om kirken og dens unikke kongelige gravkapeller.”

Konger og dronninger i Roskilde Domkirke og Kings and Queens in Roskilde Cathedral udkommer 12. oktober, hvor Roskilde markerer Verdensarvsdagen.

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:

”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”

Gravhøjen var kun for børn

Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.

”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.

Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.

Knoglerne sladrer

De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.

”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”

Få endnu mere at vide

Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.

I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.

Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.

“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.

RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.

Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.

Spejler de unge i dag

Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:

“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.

“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”

Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.

1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.

2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.

3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.

RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.

Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.

K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.

Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

02.10.2023

Af: Lene Steinbeck

På Verdensarvsdagen d. 12. oktober er der blandt andet mulighed for at komme på gratis rundvisning i Roskilde Domkirke. Det er kl. 15-16, og der er plads til 30 deltagere. Der kan ikke reserveres plads, så det er først til mølle. Foto: Frida Gregersen

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

Der er fri entre og masser af spændende ting på programmet, når Roskilde fejrer UNESCO’s Verdensarvsdag. Roskilde Domkirke blev optaget på listen i 1995 og har siden officielt været betragtet som unik for hele menneskeheden. Det markeres den 12. oktober, hvor Domkirken dagen lang byder på sang, kunst og historier for store og små.

Dagen indledes med et kor af børn, som sammen med Roskilde Synger blandt andet vil synge Verdensarvssangen. Det er fra kl. 10.15 i Domkirken. I løbet af dagen og aftenen kan man opleve to lysværker af den lokale kunstner Jakob Fälling. Værkerne Paradistræer og Stjerneskær. Til begge værker har Jakob Fälling hentet inspiration i middelalderens motiver, som findes i Roskilde Domkirke. Værket Stjerneskær, som fra kl. 14 projiceres op på Kongeporten inde i kirken, er inspireret af kirkens korstole, hvor træskærerarbejdet fra 1420 fremstiller en række scener fra bibelen. Paradistræer, der i tidsrummet 19-22 projiceres udvendigt på kirkens facade mod Fondens Bro, er blevet til på baggrund af kalkmalerierne i Sankt Birgittas Kapel og Sankt Andreas Kapel. 

Lyskunst skal åbne kirkens kunst

Hvert af værkerne tager ca. 12 minutter og er blevet til i samarbejde med lysdesigner Ole Samsøe. Jakob Fälling håber, de kan være med til at åbne kirkens kunst for flere.

”Jeg har selv svært ved at gå ind i en kirke og forstå de sammenpressede og nogle gange svært placerede kunstværker. I værkerne her isolerer jeg motiverne og viser dem et for et – jeg sætter dem i en ny kontekst. Jeg håber, det kan inspirere folk til at gå på opdagelse i kirken og se på kunsten med et nyt blik og på den måde skabe interesse og forståelse for en lidt overset del af vores kulturhistorie.”

Sammen med Domkirken udfordrer Fälling kirkens besøgende til selv at tegne et værk med inspiration i kirkekunsten. Ved at lade øjnene fokusere på detaljerne giver det nemlig mulighed for at se kunsten fra et nyt perspektiv. Det kræver ingen forudgående kreative kompetencer – pointen er nemlig processen og ikke det færdige værk, understreger Jakob Fälling. Tegningerne kan opsættes i kirken og finder måske vej til Roskilde Domkirkes sociale medier.

Roskilde markerer UNESCO’s Verdensarv torsdag d. 12. oktober. Blandt andet med fri entre og oplevelser i Roskilde Domkirke, som i 1995 blev optaget på Verdensarvslisten. Foto: Sara Peuron-Berg

Orienteringsmøde om verdensarvscenter og Natkirke

I anledning af verdensarvsdagen inviteres alle interesserede til at få et indblik i udviklingen af det kommende verdensarvscenter, som skal ligge i bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Centret skal formidle og synliggøre Roskilde Domkirke til glæde for både internationale turister og besøgende fra hele landet. Orienteringsmødet finder sted på Roskilde Museum fra kl. 15.30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske på billetto.dk. Til mødet præsenteres desuden en ny bog om konger og dronninger, der er stedt til hvile i den kongelige gravkirke.

Verdensarvsdagen i Roskilde Domkirke afrundes med Natkirke – en musikalsk gudstjeneste med lys, kærlighed og poetisk bøn. I en verden med fuld fart på, kan det være kærkomment med et sted at finde stilheden. Dét rum uden forstyrrelser fra omverdenen skaber Natkirken, som er åben for alle med behov for en rolig stund. En Natkirkeaften betragtes som én lang gudstjeneste, hvor den enkelte kan vælge, hvad der er behov for. Dørene åbner kl. 19.00, og det er gratis for alle, indtil dagen slutter kl. 22.

Hele dagens program kan ses på Domkirkens hjemmeside og Facebookside

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

27.09.2023

Christian 4. pryder forsiden af den nye bog “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

Det er i Roskilde Domkirke Danmarks kongelige gravlægges. Den er et vartegn for byen, den er udpeget til umistelig kulturarv og nu er den også hovedperson i en rigt illustreret bog. Konger og dronninger i Roskilde Domkirke, der er skrevet af journalist og forfatter Lene Steinbeck, fortæller historien om katedralen, der trods godt 1000 år på bagen aldrig går af mode. Bogen tager læseren med på en storslået tidsrejse med kongelige følgesvende.

Et par spadestik dybere gør oplevelsen større

Bogen udkommer 12. oktober, og det er Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke, som udgiver den. Direktør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig over at give kirkens mange besøgende mulighed for at fordybe sig endnu mere i kirken og de historier, der knytter sig til den. Med udgangspunkt i de royale gravmonumenter fortælles om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, om de kongeliges liv og om det Danmark, der har formet os alle.

”Det har været en drøm gennem flere år at få sådan et værk. Det er åbenbart for de fleste, at det er et fantastiske bygningsværk og en levende, aktiv kirke. En del er også bekendt med de sarkofager, gravmæler og kunstværker, der mindes de kongelige gennem tiden. Men hvem var de? Hvordan levede de og hvilken tid var de rundet af? Man får et glimt af det, når man besøger kirken, men det er i sagens natur meget kort. Med bogen her kommer vi mere end et par spadestik dybere. Det har vi savnet, og det er jeg utrolig glad for, at vi får mulighed for nu,” siger han.

Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke”, som fortæller danmarkshistorie med afsæt i katedralens royale gravmonumenter. Foto: Mik Dahl / Storyflight

Der er spraglede historier bag glansbillederne

Bogens 176 sider er bygget op omkring de kongelige gravkapeller, og den strækker sig tidsmæssigt fra Harald Blåtands tid til i dag. Den viser et væld af detaljerede billeder fra kirken og de mange monumenter over konger og dronninger gennem tiden. Bogen går også bag om de regenter, der har fundet hvile i kirken – for deres gravmæler er glansbilleder, og historien om regenterne er ofte mere nuancerede og spraglede end som så. Teksten er skrevet af forfatter og journalist Lene Steinbeck, som selv bor i Roskilde.

”Jeg har mange gange kigget op på Roskilde Domkirke og nydt synet – men samtidig været nysgerrig efter at gå ombord i alle de historier, som jeg godt vidste, at den rummer. Den har jo ligget der i mere end 800 år og været vidne til stridigheder, krige og epidemier, men også været omdrejningspunkt for livet og døden, troen og kærligheden. Både hos landets regenter og os helt almindelige danskere. Derfor har det også været en ubetinget drømmeopgave at få lov til at rykke helt tæt på kirkens smukke monumenter og folde de mange liv ud til én lang historie,” fortæller Lene Steinbeck.

“Konger og dronninger i Roskilde Domkirke” udkommer også i en engelsk udgave med titlen “Kings and Queens in Roskilde Cathedral”. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

En fængende bog om et fascinerende sted

Det er aldrig kedeligt, når man går tæt på de kongelige, der gennem tiden har været genstand for alt fra sladder og beundring til foragt. Men alle som én har de efterladt et aftryk, der står at læse i kirken – og de aftryk bliver yderligere foldet ud i Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Derfor er bogen en kærkommen mulighed for at forlænge den oplevelse, man får i kirken, fortæller redaktøren, Lisbeth Elkjær Øland.

”Det var tydeligt, at der var det, man i forlagsbranchen kalder et hul i markedet. Der manglede en let tilgængelig og fængende bog til de mange nysgerrige turister og gæster, som kunne tænke sig at vide mere om den fascinerende katedral og “tage oplevelsen med hjem”. Over 50 % af de besøgende i Roskilde Domkirke er fra udlandet, og af den grund udkommer bogen også i en engelsk udgave. Så i de nye bøger kan alle finde spændende fortællinger om kirken og dens unikke kongelige gravkapeller.”

Konger og dronninger i Roskilde Domkirke og Kings and Queens in Roskilde Cathedral udkommer 12. oktober, hvor Roskilde markerer Verdensarvsdagen.

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:

”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”

Gravhøjen var kun for børn

Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.

”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.

Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.

Knoglerne sladrer

De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.

”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”

Få endnu mere at vide

Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.

I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.

Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.

“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.

RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.

Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.

Spejler de unge i dag

Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:

“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.

“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”

Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.

1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.

2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.

3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.

RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.

Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.

K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.

Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

02.10.2023

Af: Lene Steinbeck

På Verdensarvsdagen d. 12. oktober er der blandt andet mulighed for at komme på gratis rundvisning i Roskilde Domkirke. Det er kl. 15-16, og der er plads til 30 deltagere. Der kan ikke reserveres plads, så det er først til mølle. Foto: Frida Gregersen

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

Der er fri entre og masser af spændende ting på programmet, når Roskilde fejrer UNESCO’s Verdensarvsdag. Roskilde Domkirke blev optaget på listen i 1995 og har siden officielt været betragtet som unik for hele menneskeheden. Det markeres den 12. oktober, hvor Domkirken dagen lang byder på sang, kunst og historier for store og små.

Dagen indledes med et kor af børn, som sammen med Roskilde Synger blandt andet vil synge Verdensarvssangen. Det er fra kl. 10.15 i Domkirken. I løbet af dagen og aftenen kan man opleve to lysværker af den lokale kunstner Jakob Fälling. Værkerne Paradistræer og Stjerneskær. Til begge værker har Jakob Fälling hentet inspiration i middelalderens motiver, som findes i Roskilde Domkirke. Værket Stjerneskær, som fra kl. 14 projiceres op på Kongeporten inde i kirken, er inspireret af kirkens korstole, hvor træskærerarbejdet fra 1420 fremstiller en række scener fra bibelen. Paradistræer, der i tidsrummet 19-22 projiceres udvendigt på kirkens facade mod Fondens Bro, er blevet til på baggrund af kalkmalerierne i Sankt Birgittas Kapel og Sankt Andreas Kapel. 

Lyskunst skal åbne kirkens kunst

Hvert af værkerne tager ca. 12 minutter og er blevet til i samarbejde med lysdesigner Ole Samsøe. Jakob Fälling håber, de kan være med til at åbne kirkens kunst for flere.

”Jeg har selv svært ved at gå ind i en kirke og forstå de sammenpressede og nogle gange svært placerede kunstværker. I værkerne her isolerer jeg motiverne og viser dem et for et – jeg sætter dem i en ny kontekst. Jeg håber, det kan inspirere folk til at gå på opdagelse i kirken og se på kunsten med et nyt blik og på den måde skabe interesse og forståelse for en lidt overset del af vores kulturhistorie.”

Sammen med Domkirken udfordrer Fälling kirkens besøgende til selv at tegne et værk med inspiration i kirkekunsten. Ved at lade øjnene fokusere på detaljerne giver det nemlig mulighed for at se kunsten fra et nyt perspektiv. Det kræver ingen forudgående kreative kompetencer – pointen er nemlig processen og ikke det færdige værk, understreger Jakob Fälling. Tegningerne kan opsættes i kirken og finder måske vej til Roskilde Domkirkes sociale medier.

Roskilde markerer UNESCO’s Verdensarv torsdag d. 12. oktober. Blandt andet med fri entre og oplevelser i Roskilde Domkirke, som i 1995 blev optaget på Verdensarvslisten. Foto: Sara Peuron-Berg

Orienteringsmøde om verdensarvscenter og Natkirke

I anledning af verdensarvsdagen inviteres alle interesserede til at få et indblik i udviklingen af det kommende verdensarvscenter, som skal ligge i bygningskomplekset Det Kongelige Palæ lige ved siden af Roskilde Domkirke. Centret skal formidle og synliggøre Roskilde Domkirke til glæde for både internationale turister og besøgende fra hele landet. Orienteringsmødet finder sted på Roskilde Museum fra kl. 15.30. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og kan ske på billetto.dk. Til mødet præsenteres desuden en ny bog om konger og dronninger, der er stedt til hvile i den kongelige gravkirke.

Verdensarvsdagen i Roskilde Domkirke afrundes med Natkirke – en musikalsk gudstjeneste med lys, kærlighed og poetisk bøn. I en verden med fuld fart på, kan det være kærkomment med et sted at finde stilheden. Dét rum uden forstyrrelser fra omverdenen skaber Natkirken, som er åben for alle med behov for en rolig stund. En Natkirkeaften betragtes som én lang gudstjeneste, hvor den enkelte kan vælge, hvad der er behov for. Dørene åbner kl. 19.00, og det er gratis for alle, indtil dagen slutter kl. 22.

Hele dagens program kan ses på Domkirkens hjemmeside og Facebookside

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

27.09.2023

Christian 4. pryder forsiden af den nye bog “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

Det er i Roskilde Domkirke Danmarks kongelige gravlægges. Den er et vartegn for byen, den er udpeget til umistelig kulturarv og nu er den også hovedperson i en rigt illustreret bog. Konger og dronninger i Roskilde Domkirke, der er skrevet af journalist og forfatter Lene Steinbeck, fortæller historien om katedralen, der trods godt 1000 år på bagen aldrig går af mode. Bogen tager læseren med på en storslået tidsrejse med kongelige følgesvende.

Et par spadestik dybere gør oplevelsen større

Bogen udkommer 12. oktober, og det er Fondsorganisationen bag Kulturarv Roskilde Domkirke, som udgiver den. Direktør Morten Thomsen Højsgaard glæder sig over at give kirkens mange besøgende mulighed for at fordybe sig endnu mere i kirken og de historier, der knytter sig til den. Med udgangspunkt i de royale gravmonumenter fortælles om Roskilde Domkirkes unikke arkitektur, om de kongeliges liv og om det Danmark, der har formet os alle.

”Det har været en drøm gennem flere år at få sådan et værk. Det er åbenbart for de fleste, at det er et fantastiske bygningsværk og en levende, aktiv kirke. En del er også bekendt med de sarkofager, gravmæler og kunstværker, der mindes de kongelige gennem tiden. Men hvem var de? Hvordan levede de og hvilken tid var de rundet af? Man får et glimt af det, når man besøger kirken, men det er i sagens natur meget kort. Med bogen her kommer vi mere end et par spadestik dybere. Det har vi savnet, og det er jeg utrolig glad for, at vi får mulighed for nu,” siger han.

Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen “Konger og dronninger i Roskilde Domkirke”, som fortæller danmarkshistorie med afsæt i katedralens royale gravmonumenter. Foto: Mik Dahl / Storyflight

Der er spraglede historier bag glansbillederne

Bogens 176 sider er bygget op omkring de kongelige gravkapeller, og den strækker sig tidsmæssigt fra Harald Blåtands tid til i dag. Den viser et væld af detaljerede billeder fra kirken og de mange monumenter over konger og dronninger gennem tiden. Bogen går også bag om de regenter, der har fundet hvile i kirken – for deres gravmæler er glansbilleder, og historien om regenterne er ofte mere nuancerede og spraglede end som så. Teksten er skrevet af forfatter og journalist Lene Steinbeck, som selv bor i Roskilde.

”Jeg har mange gange kigget op på Roskilde Domkirke og nydt synet – men samtidig været nysgerrig efter at gå ombord i alle de historier, som jeg godt vidste, at den rummer. Den har jo ligget der i mere end 800 år og været vidne til stridigheder, krige og epidemier, men også været omdrejningspunkt for livet og døden, troen og kærligheden. Både hos landets regenter og os helt almindelige danskere. Derfor har det også været en ubetinget drømmeopgave at få lov til at rykke helt tæt på kirkens smukke monumenter og folde de mange liv ud til én lang historie,” fortæller Lene Steinbeck.

“Konger og dronninger i Roskilde Domkirke” udkommer også i en engelsk udgave med titlen “Kings and Queens in Roskilde Cathedral”. Foto: Jan Friis. Grafik: Annette Borsbøl /Storm og Stille

En fængende bog om et fascinerende sted

Det er aldrig kedeligt, når man går tæt på de kongelige, der gennem tiden har været genstand for alt fra sladder og beundring til foragt. Men alle som én har de efterladt et aftryk, der står at læse i kirken – og de aftryk bliver yderligere foldet ud i Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Derfor er bogen en kærkommen mulighed for at forlænge den oplevelse, man får i kirken, fortæller redaktøren, Lisbeth Elkjær Øland.

”Det var tydeligt, at der var det, man i forlagsbranchen kalder et hul i markedet. Der manglede en let tilgængelig og fængende bog til de mange nysgerrige turister og gæster, som kunne tænke sig at vide mere om den fascinerende katedral og “tage oplevelsen med hjem”. Over 50 % af de besøgende i Roskilde Domkirke er fra udlandet, og af den grund udkommer bogen også i en engelsk udgave. Så i de nye bøger kan alle finde spændende fortællinger om kirken og dens unikke kongelige gravkapeller.”

Konger og dronninger i Roskilde Domkirke og Kings and Queens in Roskilde Cathedral udkommer 12. oktober, hvor Roskilde markerer Verdensarvsdagen.

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:

”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”

Gravhøjen var kun for børn

Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.

”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.

Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.

Knoglerne sladrer

De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.

”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”

Få endnu mere at vide

Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.

I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.

Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.

“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.

RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.

Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.

Spejler de unge i dag

Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:

“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.

“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”

Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.

1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.

2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.

3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.

RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.

Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.

K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.

Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.