Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger

ROMU søger en dedikeret og dygtig vicevært eller ejendomsservice-tekniker til opgaver ved en række forskellige museer, besøgssteder og historiske bygninger, som museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde og omegn.

Som vicevært i ROMU vil du som en del af et team i afdelingen for teknik og bygninger være ansvarlig for den løbende drift og vedligeholdelse af organisationens museumsbygninger og udearealer. Opgaverne vil inkludere service og sikring af bygningernes generelle vedligeholdelse inde og ude, diverse opgaver i forbindelse med arrangementer og events, håndtering af henvendelser fra kolleger om hjælp til teknisk service, praktisk medvirken ved opstilling af udstillinger samt nogle ad hoc-opgaver med oprydning, sortering og klargøring.

ROMU søger en kandidat med erfaring inden for drift og vedligeholdelse af bygninger, gerne fra en lignende stilling på et andet museum, en kulturinstitution eller uddannelsesinstitution. Det er vigtigt, at du er mødestabil, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner. Du skal være fleksibel, da arbejdstiden vil variere særligt i forbindelse med arrangementer og events.

Du har en håndværksmæssig baggrund, gerne som maler, elektriker, tømrer eller murer, men med sans for, at opgaverne omfatter teknisk service af mange slags, herunder rekvirering af eksterne håndværkere til særligt krævende eller specialiserede opgaver.

Samtidig med dine praktiske evner har du en naturlig og ubesværet tilgang til IT, da stadig flere opgaver inden for museumsverdenen indbefatter digitale løsninger.

Kørekort forudsættes.

Der indgår tilsyn med alarmer i stillingen.

Kandidater med bopæl tæt på museumsorganisations ansvarsområde vil have en fordel.

ROMU tilbyder en spændende og vigtig stilling i et kreativt, kulturelt miljø, hvor du vil få gode kolleger, der har sans for kvalitet og værdien af bæredygtige løsninger. Du vil også opleve glæden ved, at de fine bygninger med udstillinger danner ramme om fantastiske oplevelser for børn og voksne, der besøger museerne.

Stillingen og lønnen følger overenskomsten for teknisk service fra 3F, plus et funktionstillæg for alarmer.  

Er du vores nye vicevært til afdelingen for teknik og bygninger? Så send din ansøgning og CV senest den 26. august kl. 15 til hannelar@romu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Roskilde Middelalderdage foregår dels på Stændertorvet, hvor Susan Skree vil stå for en række børnevenlige aktiviteter, dels rundt i byen, hvor middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen vil guide til Roskildes spændende middelaldersteder. Foto: ROMU.

I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.

Tempelriddere, bødler og tonerne fra et munkekor hører normalt middelalderen til. Men i begyndelsen af august bliver det en del af bybilledet, når Roskilde Middelalderdage afholdes på Stændertorvet den 4.-6. august. Arrangementet, som ROMU står bag, skal sætte fokus på en periode, hvor Roskilde var et ubestrideligt magtcentrum i Danmark. Byen vrimler med middelalderspor, som de færreste kender til. Men det skal der laves om på, mener arrangørerne, der et par dage i august vil sende et hjørne af Stændertorvet tilbage til perioden fra 1000-1400 e.Kr.

”Vi kommer til at skabe en stemning og en scenografi, der leder tankerne hen på middelalderen. På torvet vil der både for børn og voksne være historieformidling, som er med til at åbne de besøgendes øjne for, hvad det er for en historie, de faktisk står midt i. Vi får besøg af en tempelridder, der kan slå børnene til ridder eller adelsjomfru, og som man kan blive fotograferet sammen med. Der vil også være middelalderbingo, musik fra perioden og en bøddel,” fortæller Susan Skree, der er en af projektlederne bag Roskilde Middelalderdage.

Byvandringer til fortidens Roskilde

Roskilde spillede op gennem middelalderen en betydelig rolle for kongen og den stærke kirke, og det gav byen en særlig magtfuld position. Derfor er Roskilde Middelalderdage bygget op om byens historie og de faktiske begivenheder og bygninger. Dem kan man gå på jagt efter sammen med middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen, som sammen med Susan Skree er projektleder på Roskilde Middelalderdage. På byvandringerne vil han udpege vigtige middelaldersteder, hvoraf nogle stadig findes helt eller delvist, mens andre kun lever i fortiden.

”Vi skal besøge nogle af de klassiske steder, der allerede er turistattraktioner, som for eksempel domkirken, men også en række andre mindre steder. Blandt andet konventhuset ved siden af domkirken, som er en af de allerældste verdslige bygninger fra Roskildes middelalder, og forskellige ruiner. Vi skal forbi Sankt Hans kirke på Provstejorden bag domkirken, Sankt Ibs Kirke og en masse kilder, som Roskilde jo var berømt for i middelalderen.”

Byvandringerne har en varighed på halvanden til to timer og vil blive levendegjort af frivillige, der undervejs skal skabe en middelalderstemning på ruten.

”Vi prøver at visualisere middelalderen med skuespil og dialog, men også med lyde og toner fra middelalderen. Det – i samspil med mig, der fortæller om stederne – håber vi kan være med til at skabe en underholdende og lærerig byvandring, som giver deltagerne en bedre forståelse af, at Roskilde har været en virkelig spændende by i middelalderen – og måske den mest magtfulde i det danske område,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.

Oplev byen på en ny måde

Det er første gang, at Roskilde Middelalderdage afholdes. Men håbet fra arrangørernes side er, at arrangementet bliver levedygtigt og tilbagevendende, så Roskildes fortid som magtcentrum i middelalderen kan udfoldes. Det er nemlig oplagt at få historierne frem i lyset – for hjørnestenene er i den grad til stede, fortæller ROMU’s publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:

”Det er en periode, som gemmer sig i alt fra bygninger, stednavne og stiforløb til kirker, kilder og sankt’er. Roskilde Middelalderdage går på opdagelse i byen og vækker den til live. Jeg tror, at middelalderdagene kan være med til, at vi oplever byen på en ny måde. Det bliver gjort med sanserne, så vi kan føle, smage, se, lugte og høre middelalderen. Roskildes bykerne, middelalderbyen, er en stor del af vores fælles udgangspunkt, og derfor er det i virkeligheden vildt, at vi ikke allerede har et tilbud som Roskilde Middelalderdage.”

Roskilde Middelalderdage kan opleves på Stændertorvet i Roskilde den 4.-6. august, alle dage i tidsrummet 9.30-16.30.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne på torvet, mens prisen for at deltage i en historisk byvandring er 75 kroner.

Der er to byvandringer om dagen, henholdsvis kl. 10 og kl. 14, med plads til 30 deltagere hver gang, og billetter kan købes via billetto.dk.

Turen varer omkring 2 timer og foregår i kuperet terræn, så det anbefales ikke at deltage, hvis man er dårligt gående. Derudover er vandringen grundet sit faglige indhold ikke tiltænkt børn, som i stedet henvises til de børnevenlige aktiviteter på Stændertorvet.

Roskilde Middelalderdage indgår i programmet for Roskilde kommunes tiltag “Sommerliv”, som gennem hele sommeren 2024 inviterer til aktiviteter på Stændertorvet.

Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe. 

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger

ROMU søger en dedikeret og dygtig vicevært eller ejendomsservice-tekniker til opgaver ved en række forskellige museer, besøgssteder og historiske bygninger, som museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde og omegn.

Som vicevært i ROMU vil du som en del af et team i afdelingen for teknik og bygninger være ansvarlig for den løbende drift og vedligeholdelse af organisationens museumsbygninger og udearealer. Opgaverne vil inkludere service og sikring af bygningernes generelle vedligeholdelse inde og ude, diverse opgaver i forbindelse med arrangementer og events, håndtering af henvendelser fra kolleger om hjælp til teknisk service, praktisk medvirken ved opstilling af udstillinger samt nogle ad hoc-opgaver med oprydning, sortering og klargøring.

ROMU søger en kandidat med erfaring inden for drift og vedligeholdelse af bygninger, gerne fra en lignende stilling på et andet museum, en kulturinstitution eller uddannelsesinstitution. Det er vigtigt, at du er mødestabil, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner. Du skal være fleksibel, da arbejdstiden vil variere særligt i forbindelse med arrangementer og events.

Du har en håndværksmæssig baggrund, gerne som maler, elektriker, tømrer eller murer, men med sans for, at opgaverne omfatter teknisk service af mange slags, herunder rekvirering af eksterne håndværkere til særligt krævende eller specialiserede opgaver.

Samtidig med dine praktiske evner har du en naturlig og ubesværet tilgang til IT, da stadig flere opgaver inden for museumsverdenen indbefatter digitale løsninger.

Kørekort forudsættes.

Der indgår tilsyn med alarmer i stillingen.

Kandidater med bopæl tæt på museumsorganisations ansvarsområde vil have en fordel.

ROMU tilbyder en spændende og vigtig stilling i et kreativt, kulturelt miljø, hvor du vil få gode kolleger, der har sans for kvalitet og værdien af bæredygtige løsninger. Du vil også opleve glæden ved, at de fine bygninger med udstillinger danner ramme om fantastiske oplevelser for børn og voksne, der besøger museerne.

Stillingen og lønnen følger overenskomsten for teknisk service fra 3F, plus et funktionstillæg for alarmer.  

Er du vores nye vicevært til afdelingen for teknik og bygninger? Så send din ansøgning og CV senest den 26. august kl. 15 til hannelar@romu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Roskilde Middelalderdage foregår dels på Stændertorvet, hvor Susan Skree vil stå for en række børnevenlige aktiviteter, dels rundt i byen, hvor middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen vil guide til Roskildes spændende middelaldersteder. Foto: ROMU.

I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.

Tempelriddere, bødler og tonerne fra et munkekor hører normalt middelalderen til. Men i begyndelsen af august bliver det en del af bybilledet, når Roskilde Middelalderdage afholdes på Stændertorvet den 4.-6. august. Arrangementet, som ROMU står bag, skal sætte fokus på en periode, hvor Roskilde var et ubestrideligt magtcentrum i Danmark. Byen vrimler med middelalderspor, som de færreste kender til. Men det skal der laves om på, mener arrangørerne, der et par dage i august vil sende et hjørne af Stændertorvet tilbage til perioden fra 1000-1400 e.Kr.

”Vi kommer til at skabe en stemning og en scenografi, der leder tankerne hen på middelalderen. På torvet vil der både for børn og voksne være historieformidling, som er med til at åbne de besøgendes øjne for, hvad det er for en historie, de faktisk står midt i. Vi får besøg af en tempelridder, der kan slå børnene til ridder eller adelsjomfru, og som man kan blive fotograferet sammen med. Der vil også være middelalderbingo, musik fra perioden og en bøddel,” fortæller Susan Skree, der er en af projektlederne bag Roskilde Middelalderdage.

Byvandringer til fortidens Roskilde

Roskilde spillede op gennem middelalderen en betydelig rolle for kongen og den stærke kirke, og det gav byen en særlig magtfuld position. Derfor er Roskilde Middelalderdage bygget op om byens historie og de faktiske begivenheder og bygninger. Dem kan man gå på jagt efter sammen med middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen, som sammen med Susan Skree er projektleder på Roskilde Middelalderdage. På byvandringerne vil han udpege vigtige middelaldersteder, hvoraf nogle stadig findes helt eller delvist, mens andre kun lever i fortiden.

”Vi skal besøge nogle af de klassiske steder, der allerede er turistattraktioner, som for eksempel domkirken, men også en række andre mindre steder. Blandt andet konventhuset ved siden af domkirken, som er en af de allerældste verdslige bygninger fra Roskildes middelalder, og forskellige ruiner. Vi skal forbi Sankt Hans kirke på Provstejorden bag domkirken, Sankt Ibs Kirke og en masse kilder, som Roskilde jo var berømt for i middelalderen.”

Byvandringerne har en varighed på halvanden til to timer og vil blive levendegjort af frivillige, der undervejs skal skabe en middelalderstemning på ruten.

”Vi prøver at visualisere middelalderen med skuespil og dialog, men også med lyde og toner fra middelalderen. Det – i samspil med mig, der fortæller om stederne – håber vi kan være med til at skabe en underholdende og lærerig byvandring, som giver deltagerne en bedre forståelse af, at Roskilde har været en virkelig spændende by i middelalderen – og måske den mest magtfulde i det danske område,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.

Oplev byen på en ny måde

Det er første gang, at Roskilde Middelalderdage afholdes. Men håbet fra arrangørernes side er, at arrangementet bliver levedygtigt og tilbagevendende, så Roskildes fortid som magtcentrum i middelalderen kan udfoldes. Det er nemlig oplagt at få historierne frem i lyset – for hjørnestenene er i den grad til stede, fortæller ROMU’s publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:

”Det er en periode, som gemmer sig i alt fra bygninger, stednavne og stiforløb til kirker, kilder og sankt’er. Roskilde Middelalderdage går på opdagelse i byen og vækker den til live. Jeg tror, at middelalderdagene kan være med til, at vi oplever byen på en ny måde. Det bliver gjort med sanserne, så vi kan føle, smage, se, lugte og høre middelalderen. Roskildes bykerne, middelalderbyen, er en stor del af vores fælles udgangspunkt, og derfor er det i virkeligheden vildt, at vi ikke allerede har et tilbud som Roskilde Middelalderdage.”

Roskilde Middelalderdage kan opleves på Stændertorvet i Roskilde den 4.-6. august, alle dage i tidsrummet 9.30-16.30.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne på torvet, mens prisen for at deltage i en historisk byvandring er 75 kroner.

Der er to byvandringer om dagen, henholdsvis kl. 10 og kl. 14, med plads til 30 deltagere hver gang, og billetter kan købes via billetto.dk.

Turen varer omkring 2 timer og foregår i kuperet terræn, så det anbefales ikke at deltage, hvis man er dårligt gående. Derudover er vandringen grundet sit faglige indhold ikke tiltænkt børn, som i stedet henvises til de børnevenlige aktiviteter på Stændertorvet.

Roskilde Middelalderdage indgår i programmet for Roskilde kommunes tiltag “Sommerliv”, som gennem hele sommeren 2024 inviterer til aktiviteter på Stændertorvet.

Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe. 

Arkæologien buldrer derudad i Egedal Kommune, hvor både udgravninger og detektorfund blotlægger en spændende fortid. På et foredrag i Smørum gør arkæolog Emil Winther Struve status over et år, hvor han og hans kollegaer er kommet et spadestik nærmere de mennesker, der boede i Egedalområdet i bronzealderen.

Hvem var her før os? Hvorfor slog de sig ned netop her? Og hvad fik de tiden til at gå med? Det er nogle af de spørgsmål, som arkæologer leder efter svar på i jorden under vores fødder. Og der er rigeligt at gruble over i Egedal, hvor nye, spændende fund jævnligt kaster lys over fortiden. Det ved Emil Winther Struve, arkæolog og museumsinspektør i museumsorganisationen ROMU, hvor han har ansvar for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune. Ved et foredrag i Smørum Kulturhus den 26. september åbner han døren til sit arbejdsliv og deler noget af den viden, han og hans kollegaer det seneste år har gravet frem om fortidens Egedal.

Nord for Egedal Rådhus har ROMU’s arkæologer udgravet store områder og gjort fund fra mange forskellige perioder. Det var blandt andet her, at de i 2022 fandt et moseoffer. En nyhed, som gik verden rundt og skrev sig ind i en fortælling om stenalderens menneskeofringer. Til foredraget, som er et årligt tilbagevendende overblik over året i arkæologien, fortæller Emil Winther Struve om noget, der endnu ikke har fået så meget fokus: En boplads fra midten af bronzealderen.

”Vi har udgravet et meget stort hus med spor efter forskellige aktiviteter omkring huset. Blandt andet efter bronzestøbning og håndværksarbejde, hvor man har produceret redskaber og smykker. Det bliver udgangspunkt for at fortælle om livet i bronzealderen ud fra nogle meget rige fund, der er gjort i området. Det mest kendte er nok Veksøhjelmene, men der er også fundet andre store ofringer af bronzealder-genstande, som viser, at der her har været en meget lang periode med et meget rigt samfund,” fortæller Emil Winther Struve.

Flere nuancer på historien

Bronzealderen er betegnelsen for perioden 1700-500 f.Kr, hvor en effektivisering af landbruget for alvor medførte velstand i Danmark. En velstand, der blandt andet kom til udtryk i pragtgenstande i bronze. Bronze findes ikke naturligt i Danmark, men blev importeret sydfra via netværk og handelsforbindelser til magtfulde kulturer i det sydlige og centrale Europa. At de kostbare genstande dukker op efter tusindvis af år i jorden her i Egedal, underbygger fortællingen om, at området i oldtiden var et sted for de rige og magtfulde. Samtidig er udgravningen af bopladsen og spor efter bronzearbejdet med til at nuancere historien om, hvem der boede og levede her.

”Vi ved, at de har ofret ting, men også at de her på stedet selv har fremstillet de ting, de har ofret. Så med udgravningerne begynder vi at få bedre fat på bronzealderen og komme lidt tættere på de mennesker, der levede her. For de har altså siddet her og arbejdet med at producere de her metalgenstande og offerfund.”

Foredraget finder sted i Smørum Kulturhus torsdag den 26. september kl. 19. Billetter koster 25 kroner + gebyr og bookes via Place2book.

Tid: Torsdag den 26. september 2024, kl. 19.00
Sted: Smørum Kulturhus – Salen, Flodvej 68, Smørum, 2765
Pris: 25 kroner + gebyr. Billet købes via Place2book

Nye opdagelser, nye tolkninger og spektakulære fund er på programmet, når Lejre Museum i efterårets foredragsrække varmer op til storværk fra forskningsprojektet ”Viking Dynasties”. Gennem syv år har forskere fra Uppsala Universitet, Nationalmuseet og ROMU undersøgt sammenhænge mellem de to vikingemagtcentre. I fire foredrag på Lejre Museum giver projektets nøgleforskere et kig ind i nogle af resultaterne. 

Storslåede halkomplekser, imponerende fund og en slægt af sagnkonger. Det er elementer, som karakteriserer Lejres fortid, og som er med til at give nutidens forskere vished for, at området var et magtcentrum og havde enorm betydning gennem 500 år i yngre jernalder og vikingetid.

Men hvad der er nok så interessant er, at der i Uppsala i Sverige er et område, som har rigtig mange træk til fælles med Lejre i samme periode – med såvel store halkomplekser og fornemme fund som en tilknyttet sagnkongeslægt, Ynglingene.

I 2017 blev et stort forskningsprojekt derfor skudt i gang for at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala, og nu er resultaterne snart klar til at møde offentligheden.

Med foredragsrækken ”Viking Dynasties – nyt lys på Kongesædet Lejre” tager museet forskud på begejstringen, når forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsenterer nogle af de nye indsigter, resultater og fund, som forskningsprojektet har bidraget med.

Gennem i alt fire foredrag i efteråret 2024 vil forskerne og foredragsholderne Julie Nielsen, John Ljungkvist, Tom Christensen og Ole Kastholm, med hver sit kompetenceområde, kaste nyt lys over de to kongesæder.

Nye forståelser af skibssætningerne

Første foredrag, der finder sted onsdag den 4. september, slår ned på nye tolkninger om gravpladsen ved de imponerende skibssætninger, der blev rejst i Lejre for over et årtusind siden:

”I min forskning om skibssætningerne og det omkringliggende gravpladsområde er jeg kommet frem til ny viden og en række nye forståelser om den yngre jernalders gravskikke og –ritualer,” fortæller arkæologisk chef ved ROMU, Julie Nielsen, der er en af forfatterne bag forskningsudgivelsen.

”Hidtil har vi som forskere især haft fokus på, hvordan de store haller og palisadeanlægget afspejler stedet som et magtcenter. Min forskning afdækker, at man også med datidens gravmonumenter, skibssætningerne, og med de skikke, der knytter sig til gravlæggelserne, har været med til at understrege magten. Så man kan sige, at Lejres storhed ikke kun blev underbygget af arkitekturen for de levende, men også af arkitekturen for de døde. Og at monumenterne for forfædrene har været med til at knytte magten til netop dét sted gennem fem århundreder.”

Viden i konstant forandring

Forskningsresultaterne fra Viking Dynasties kommer til at sætte præg på formidlingen på Lejre Museum ikke bare i efterårets foredragsrække, men på mange måder og i lang tid fremover:

”Det er forskningsprojekter, som det her, Lejre Museum bygger på. Vores udstillinger og alt, hvad vi foretager os, tager afsæt i forskningsbaseret viden. Så ”Viking Dynasties” kommer til at danne grundlag for fremtidens formidling på museet. Vores viden om fortiden er i konstant udvikling, og det er det, der gør det så spændende at arbejde med – og forhåbentlig også at opleve for vores gæster”, forklarer museumsinspektør Maja Kvamm.

Forskningsprojektet ”Viking Dynasties” er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Datoer i foredragsrækken:

De fire foredrag i rækken på Lejre Museum er programsat således:

Onsdag 4. september:
Skibssætningerne i Lejre genfortalt, v/ Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU. Find billetter her

Onsdag 18. september:
Uppsala – Lejres svenske modstykke v/ John Ljungkvist, arkæolog og seniorforsker ved Uppsala Universitet. Find billetter her

Torsdag 24. oktober:
Kongeslægter i Lejre og Uppsala – mellem arkæologi og (sagn)historie, v/ Tom Christensen, arkæolog og leder af forskningsprojektet Viking Dynasties. Find billetter her

Tirsdag 26. november
Fra Lejre til Uppsala i sagnkongernes kølvand, v/ Ole Kastholm, arkæolog og seniorforsker i ROMU. Find billetter her

Fakta om Viking Dynasties 

Forskningsprojektet blev sat i gang i 2017.

Formålet er at undersøge sammenhænge mellem de mytiske og de faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”.

Forskningsprojektet er blevet til på initiativ af og er fuldt finansieret af Krogagerfonden.

Har du fingrene rigtigt skruet på? Har du håndværksmæssige erfaringer med at vedligeholde bevaringsværdige bygninger? Sætter du en ære i at udføre et godt stykke arbejde i samarbejde med andre? Så er du måske lige den vicevært, som museumsorganisationen ROMU søger

ROMU søger en dedikeret og dygtig vicevært eller ejendomsservice-tekniker til opgaver ved en række forskellige museer, besøgssteder og historiske bygninger, som museumsorganisationen har ansvaret for i Roskilde og omegn.

Som vicevært i ROMU vil du som en del af et team i afdelingen for teknik og bygninger være ansvarlig for den løbende drift og vedligeholdelse af organisationens museumsbygninger og udearealer. Opgaverne vil inkludere service og sikring af bygningernes generelle vedligeholdelse inde og ude, diverse opgaver i forbindelse med arrangementer og events, håndtering af henvendelser fra kolleger om hjælp til teknisk service, praktisk medvirken ved opstilling af udstillinger samt nogle ad hoc-opgaver med oprydning, sortering og klargøring.

ROMU søger en kandidat med erfaring inden for drift og vedligeholdelse af bygninger, gerne fra en lignende stilling på et andet museum, en kulturinstitution eller uddannelsesinstitution. Det er vigtigt, at du er mødestabil, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner. Du skal være fleksibel, da arbejdstiden vil variere særligt i forbindelse med arrangementer og events.

Du har en håndværksmæssig baggrund, gerne som maler, elektriker, tømrer eller murer, men med sans for, at opgaverne omfatter teknisk service af mange slags, herunder rekvirering af eksterne håndværkere til særligt krævende eller specialiserede opgaver.

Samtidig med dine praktiske evner har du en naturlig og ubesværet tilgang til IT, da stadig flere opgaver inden for museumsverdenen indbefatter digitale løsninger.

Kørekort forudsættes.

Der indgår tilsyn med alarmer i stillingen.

Kandidater med bopæl tæt på museumsorganisations ansvarsområde vil have en fordel.

ROMU tilbyder en spændende og vigtig stilling i et kreativt, kulturelt miljø, hvor du vil få gode kolleger, der har sans for kvalitet og værdien af bæredygtige løsninger. Du vil også opleve glæden ved, at de fine bygninger med udstillinger danner ramme om fantastiske oplevelser for børn og voksne, der besøger museerne.

Stillingen og lønnen følger overenskomsten for teknisk service fra 3F, plus et funktionstillæg for alarmer.  

Er du vores nye vicevært til afdelingen for teknik og bygninger? Så send din ansøgning og CV senest den 26. august kl. 15 til hannelar@romu.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Roskilde Middelalderdage foregår dels på Stændertorvet, hvor Susan Skree vil stå for en række børnevenlige aktiviteter, dels rundt i byen, hvor middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen vil guide til Roskildes spændende middelaldersteder. Foto: ROMU.

I middelalderen var Roskilde gennem århundreder en af landets vigtigste og mest magtfulde byer. Tre dage i august skruer ROMU op for middelalderstemningen og formidler en del af Roskildes spændende historie med byvandringer, leg, musik og ikoniske karakterer fra perioden.

Tempelriddere, bødler og tonerne fra et munkekor hører normalt middelalderen til. Men i begyndelsen af august bliver det en del af bybilledet, når Roskilde Middelalderdage afholdes på Stændertorvet den 4.-6. august. Arrangementet, som ROMU står bag, skal sætte fokus på en periode, hvor Roskilde var et ubestrideligt magtcentrum i Danmark. Byen vrimler med middelalderspor, som de færreste kender til. Men det skal der laves om på, mener arrangørerne, der et par dage i august vil sende et hjørne af Stændertorvet tilbage til perioden fra 1000-1400 e.Kr.

”Vi kommer til at skabe en stemning og en scenografi, der leder tankerne hen på middelalderen. På torvet vil der både for børn og voksne være historieformidling, som er med til at åbne de besøgendes øjne for, hvad det er for en historie, de faktisk står midt i. Vi får besøg af en tempelridder, der kan slå børnene til ridder eller adelsjomfru, og som man kan blive fotograferet sammen med. Der vil også være middelalderbingo, musik fra perioden og en bøddel,” fortæller Susan Skree, der er en af projektlederne bag Roskilde Middelalderdage.

Byvandringer til fortidens Roskilde

Roskilde spillede op gennem middelalderen en betydelig rolle for kongen og den stærke kirke, og det gav byen en særlig magtfuld position. Derfor er Roskilde Middelalderdage bygget op om byens historie og de faktiske begivenheder og bygninger. Dem kan man gå på jagt efter sammen med middelalderhistoriker Mathias Kølbæk Christensen, som sammen med Susan Skree er projektleder på Roskilde Middelalderdage. På byvandringerne vil han udpege vigtige middelaldersteder, hvoraf nogle stadig findes helt eller delvist, mens andre kun lever i fortiden.

”Vi skal besøge nogle af de klassiske steder, der allerede er turistattraktioner, som for eksempel domkirken, men også en række andre mindre steder. Blandt andet konventhuset ved siden af domkirken, som er en af de allerældste verdslige bygninger fra Roskildes middelalder, og forskellige ruiner. Vi skal forbi Sankt Hans kirke på Provstejorden bag domkirken, Sankt Ibs Kirke og en masse kilder, som Roskilde jo var berømt for i middelalderen.”

Byvandringerne har en varighed på halvanden til to timer og vil blive levendegjort af frivillige, der undervejs skal skabe en middelalderstemning på ruten.

”Vi prøver at visualisere middelalderen med skuespil og dialog, men også med lyde og toner fra middelalderen. Det – i samspil med mig, der fortæller om stederne – håber vi kan være med til at skabe en underholdende og lærerig byvandring, som giver deltagerne en bedre forståelse af, at Roskilde har været en virkelig spændende by i middelalderen – og måske den mest magtfulde i det danske område,” fortæller Mathias Kølbæk Christensen.

Oplev byen på en ny måde

Det er første gang, at Roskilde Middelalderdage afholdes. Men håbet fra arrangørernes side er, at arrangementet bliver levedygtigt og tilbagevendende, så Roskildes fortid som magtcentrum i middelalderen kan udfoldes. Det er nemlig oplagt at få historierne frem i lyset – for hjørnestenene er i den grad til stede, fortæller ROMU’s publikumschef, Isabella No’omi Fuglø:

”Det er en periode, som gemmer sig i alt fra bygninger, stednavne og stiforløb til kirker, kilder og sankt’er. Roskilde Middelalderdage går på opdagelse i byen og vækker den til live. Jeg tror, at middelalderdagene kan være med til, at vi oplever byen på en ny måde. Det bliver gjort med sanserne, så vi kan føle, smage, se, lugte og høre middelalderen. Roskildes bykerne, middelalderbyen, er en stor del af vores fælles udgangspunkt, og derfor er det i virkeligheden vildt, at vi ikke allerede har et tilbud som Roskilde Middelalderdage.”

Roskilde Middelalderdage kan opleves på Stændertorvet i Roskilde den 4.-6. august, alle dage i tidsrummet 9.30-16.30.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne på torvet, mens prisen for at deltage i en historisk byvandring er 75 kroner.

Der er to byvandringer om dagen, henholdsvis kl. 10 og kl. 14, med plads til 30 deltagere hver gang, og billetter kan købes via billetto.dk.

Turen varer omkring 2 timer og foregår i kuperet terræn, så det anbefales ikke at deltage, hvis man er dårligt gående. Derudover er vandringen grundet sit faglige indhold ikke tiltænkt børn, som i stedet henvises til de børnevenlige aktiviteter på Stændertorvet.

Roskilde Middelalderdage indgår i programmet for Roskilde kommunes tiltag “Sommerliv”, som gennem hele sommeren 2024 inviterer til aktiviteter på Stændertorvet.

Sæt dig til rette, og bliv revet med af de seks stumfilm, som Lützhøfts Købmandsgaard viser over sommeren. Røde scenetæpper, sprød klavermusik og bolsjer i kræmmerhuse sætter stemningen, som den var i en af Roskildes første biografer.

Grin, gys og grib din sidemand i ærmet af spænding, når Lützhøfts Købmandsgaard i sommer viser seks stumfilm. I et originalt interiør mærker gæsterne stemningen fra Kinografen – en af Roskildes første biografer, der åbnede i Algade i 1907.

”I dag omgiver vi os jo hele tiden med levende billeder på vores telefoner, fladskærme og iPads. I Lützhøfts Købmandsgaard gør vi os umage med at genskabe den oplevelse og de følelser, som biografgæsterne fik i starten af det 20. århundrede,” fortæller museumsinspektør Jakob Caspersen.

Kinografen danner historisk afsæt for sommerens stumfilm-show. En søn til stifteren af Lützhøfts Købmandsgaard var med til at åbne og drive den.
”Kino Ros Torv er en direkte efterkommer til netop denne biograf,” fortæller Jakob Caspersen. 

Klavermusik, kaffe og kræmmerhuse med bolsjer

Hvor man i nutidsbiografen slænger sig i bløde sæder, sad man anderledes rankt og hårdt i 1900-tallets kinograf.

”Det var på bænke og spisestole af træ; samme seating giver vi vores filmgæster,” siger Jakob Caspersen og uddyber:

”Men lækkert bliver det også – med flotte røde scenetæpper, højttalere med pianomusik, der akkompagnerer filmene, og salg af kaffe og bolsjekræmmerhuse.”

Giv de yngste biografgæster en hånd

Hver filmvisning har plads til 10-15 gæster. Det er gratis; man dukker bare op og bliver hængende, så længe man har lyst. Filmenes længde varierer: De korteste kører knap fem minutter, mens den længste holder seerne åndeløse i hele 12 minutter.

Arrangørerne har gjort sig umage med at vælge film, der appellerer til hele familien.
”Har man helt små børn med, kan det være, de lige skal holde en voksen i hånden under de vildeste scener,” siger Sif Vorre Mandøe.