Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

11.09.2023

Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:

”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”

Gravhøjen var kun for børn

Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.

”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.

Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.

Knoglerne sladrer

De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.

”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”

Få endnu mere at vide

Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.

I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.

Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.

Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

08.09.2023

Der er mange gode grunde til at kigge forbi RAGNAROCK i uge 37 – ikke mindst hvis man er ung og har et K7-kort i hånden. Så kommer man nemlig gratis ind. Foto: Rikke Reves Andersen /ROMU

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Væk er “shhhh” og ”ikke røre”-skilte. I stedet blæser pop- og rockhits ud af højtalerne, og de besøgende må røre ved mixere, styre lysshow, danse og synge. Det er ovenikøbet meningen at de gør det.

“RAGNAROCK er faktisk den komplette modsætning til forestillingen om et traditionelt museum”, fortæller Tine Moberg, der er projektleder på RAGNAROCK og ansvarlig for museets samarbejder med unge.

RAGNAROCK leverer den både seriøse og underholdende fortælling om dansk musik- og ungdomskultur fra 1950’erne og frem.

Og kommer man i uge 37 kan man stadig lige nå at opleve særudstillingen om Roskilde Festival og få fortællingen om, hvordan festivalen gennem 50 år har fornyet sig sammen med de unge – og gjort dem til hovednavnet.

Spejler de unge i dag

Et besøg på RAGNAROCK i uge 37 er derfor lige til højrebenet for unge – for museet spejler dem selv, mener Tine Monberg:

“Der er så mange paralleller at drage mellem nutidens ungdomskultur og fortidens,” uddyber hun.

“Tobias Rahim bryder lige nu tabuer om mænds mentale helbred, og på RAGNAROCK har vi mange eksempler på, hvordan unge musikere tidligere har rykket grænserne for, hvad man kan tale om i offentligheden.”

Tine Moberg fremhæver tre oplevelser på museet, der især plejer at appellere til unge besøgende.

1. Oplev magien af koncerternes lysshow
Farverigt lys, projektører og lysglimt er det første, du møder under et besøg på RAGNAROCK. I temaet LYS får du fortællingen om lysshowets oversete betydning for musikhistorien. Her kan du opleve alt fra 1960’ernes psykedeliske effekter til nutidens computerstyrede lys. Og så kan du lave dit eget lysshow.

2. Mød fankulturens fantasifulde skabertrang
Med temaet HACK IT åbner RAGNAROCK døren til fortællinger om fankultur, hvor oftest hyper-dedikerede unge udfolder deres store skabertrang. Oplev den hånddekorerede jakke, der er skabt som en hyldest til Michael Jackson, og se, hvordan D-A-D kommer helt ind under huden på en fan – som tatoveringer på overarmen.

3. Intet hit uden produceren
Skru på knapperne i en mixerpult, og find ud af, hvordan lyden ændrer sig, når du justerer lidt på vokalen eller skruer lidt op for bassen. Temaet JAGTEN PÅ DEN FEDE LYD giver dig fortællingen om musikproduktion gennem årtier, fra primitive lydstudier over eksklusive pladestudier til hjemmestudiet, hvor man kan lave musik på sin computer.

RAGNAROCK er en udstillingsoplevelse fuld af indtryk. Får du brug for et pusterum, kan du tage dig en slapper på den gigantiske, roterende pladespiller. Eller tage et smut i cafeen, hvor du kan se direkte ind i øjnene på 51 kvindelige danske musikere – fra Brimheim til Annisette – i fotoudstillingen 50/50.

Så skaf dig et K7-kort og få en gratis museumsoplevelse på RAGNAROCK i uge 37 – hvis du altså er mellem 18 og 27 år.

K7: En uge med gratis kulturoplevelser for unge
I uge 37, fra 11. til 17. september 2023 kan alle mellem 18 og 27 år besøge 180 museer og udstillingssteder over hele landet, uden at betale. Det eneste, det kræver, er et K7-kort.
Som noget helt nyt kan du også købe billetter til kun 40 kr. på udvalgte spillesteder for klassisk musik. Og på en lang række teatre kan du købe billetter til 40 kr., hvis du er 18-25 år.

Få kulturpasset
Bestil din gratis indgangsbillet til RAGNAROCK og 179 andre museer og udstillingssteder i hele landet.

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

06.09.2023

Af Lene Steinbeck

Arkæolog Nadja Mortensen i felten, hvor hun er ved at fritlægge perler og et skelet i en grav med en voksen kvinde. Der er fundet 79 grave på fundstedet Vindinge Vest. Det er det område, som i dag hedder Toftebuen. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder. 

Juleaften er faldet usædvanligt tidligt i år. I hvert fald i museumsorganisationen ROMU, som har fået tildelt en bevilling på 636.018 kroner af Kulturministeriet til at forske i jernalderens Vindinge.

”Jeg er vanvittigt glad. Vi har længe haft et ønske om at samle op på de utroligt mange udgravningsresultater, vi har fra området. Indtil nu har vores fokus på Vindinge været enormt fragmenteret, men bevillingen er alfa og omega for, at vi nu kan bruge sammenhængende forskningstid og fordybe os over en længere periode. Det er en kæmpe gave,” siger Ole Kastholm, der er arkæolog i ROMU med det arkæologiske ansvar for udgravningerne i Vindinge.

I dag ligner Vindinge ved Roskilde de fleste andre bysamfund med carporte, affaldssortering og have-trampoliner. Men området har i årtier været en arkæologisk skattekiste, hvor det er væltet frem med spændende fund fra bo- og gravpladser fra romersk jernalder (ca. 1-375 e.Kr.). Og det er netop materiale fra de tidligere udgravninger, som nu skal under lup.

Der er fundet en række forskellige spor efter livet på bopladsen. Her fx en brønd med yderst velbevaret fletværk. Et andet sted fandt man i en brønd, hvor nogen for flere tusinde år siden har efterladt en stige. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Særlig status med gode forbindelser

Arkæolog Nadja Mortensen har som udgravningsleder selv været med til at udforske Vindinges fortid. Hun har tydeligt fornemmet, at området var noget særligt i jernalderen. Men det har ikke været økonomisk muligt at løfte blikket op over de enkelte fund og udgravninger. Før nu. Bevillingen giver nemlig ROMU mulighed for at frikøbe Nadja Mortensen fra andre opgaver, så hun det meste af sin tid i 2024 skal samle og dykke ned i mange års registreringer, genstande og udgravningsrapporter.

”Vi vil meget gerne sætte fundstedet Vindinge Vest ind i et større regionalt, men også nationalt perspektiv. Og i sidste ende faktisk også internationalt. Vi har en del genstande, som stammer fra udlandet. Vi mangler stadig svar på præcist hvorfra, men de vil kunne være med til at sige noget om de forbindelser, man har haft til omverdenen,” fortæller Nadja Mortensen.

Fundene viser nemlig, at det ikke var jævne folk, som boede her – men en gruppe temmelig velhavende mennesker.

”Det har måske ikke været elitens øverste lag med konger og høvdinge, men der er ingen tvivl om, at Vindinge har haft en helt særlig status i jernalderen. Fundene derude er nogle meget prestigefyldte genstande, som man ikke finder alle steder. De afspejler både den sociale status for det enkelte menneske, men også for området. Det har været et stort sted i jernalderen,” fortæller Nadja Mortensen.

Arkæologerne kan altså se, at det gennem århundreder har været et sted, folk valgt at bosætte sig. Folk med midler, vel at mærke. Og er det mon tilfældigt, at Vindinge ligger kun 15 kilometer fra Lejre, der godt 100 år senere bliver et decideret kongesæde og magtcentrum i Danmark?

I en grav med et barn på 5-6 år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Forskning skal frem i lyset

Der er fortsat mange spørgsmål, og som projektleder glæder Ole Kastholm sig til, at museet forhåbentligt kan kaste mere lys over fortidens Vindinge.

”Det er de første byggesten i en lidt større tanke: At vi skal have sat Vindinge videnskabeligt på landkortet,” siger Ole Kastholm.

Nadja Mortensens arbejde skal udmønte sig i en publikation, som tilgængeliggør arkæologernes arbejde med at kortlægge Vindinge. Samtidig vil det være grundforskning, som skal ligge til grund for museets formidling, men også fungere som springbræt for kommende forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i fund fra Vindinge.

”Den her bevilling betyder for ROMU, at vi kan levere forskning på topniveau. Den bog, vi står med efter det her forløb, vil også om 20 år være vigtig for at forstå de sociale magtstrukturer i jernalderen. Uden det kan vi ikke lave nye udstillinger med andre perspektiver på Vindinge Vest, vi kan ikke opdatere vores eksisterende udstillinger med ny viden. Det her er en måde at få alt det, vi går og opdager, til at blive til noget. Vi går ikke bare og gemmer ting på et arkiv. Vi vil rigtig gerne have det ud at arbejde, både for besøgende og på forskningsniveau,” fortæller Ole Kastholm.

Vindinge Vest er del to ud af tre i projektet om fundene fra Vindinge. Ultimativt er det planen, at det skal udmønte sig i et trebindsværk om jernalderens Vindinge. Første del om den store Stålmosegårdgravplads udkommer snart som bog. Tredje del kommer til at handle om de unikke boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.

FAKTA

Om Vindinge Vest:

Vindinge Vest er arkæologernes betegnelse for det område, der i dag hedder Toftebuen.

Her har de fundet spor efter mindst 55 huskonstruktioner. Der er tale om kontinuerlige bebyggelser over mange år. Arkæologerne har også fundet 79 grave, hvoraf de 70 lå samlet på en gravplads, mens de resterende ni grave lå spredt blandt bebyggelsen. I gravene lå både mænd og kvinder, voksne og børn, og i gravene alene har man fundet over 2700 genstande. Det er typisk kostbare genstande som perler, ringe, kamme, dragtspænder, ringe, keramik og knive. Materialerne er blandt andet guld, sølv, rav og kobberlegeringer.

Om bevillingen:

ROMU har fået en bevilling på 636.018 kroner fra Kulturministeriets Forskningspulje. Bevillingen er givet til projektet ”Vindinge Vest – et østdansk magtperspektiv i romersk jernalder”. Projektet, der giver ROMU mulighed for at frikøbe timer til forskning, ventes at løbe hele 2024 og afsluttes med en publikation i 2025. Pengene dækker ikke udgivelsen af publikationen, men arbejdet med at analysere fund og data til indholdet.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

17.07.2023

Ny guidebog til Roskilde Domkirke gør det lettere for den besøgende at finde de mange kulturhistoriske og kongelige fortællinger i kirken, der er UNESCO verdensarv. Redaktør og formidlingsansvarlig Sara Peuron-Berg har samtidig sikret, at historier om vigtige kvinder har fået mere plads. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke.

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Roskildes vigtigste monument, Domkirken, er fyldt med gode historier, som strækker sig helt tilbage fra vikingetiden og frem til nutidens monarki. En ny guidebog, som de besøgende får udleveret ved indgangen, skal hjælpe gæsterne til at få et bedre overblik over historierne og dermed en endnu bedre oplevelse, når de besøger kirken.

Den nye guidebog er fyldt med detaljerede billeder, som hjælper øjet med at finde rundt i kirkens mange seværdigheder. Sammen med billederne peger teksten på 10 udvalgte highlights, der fortæller historierne om nogle af de vigtigste, kongelige gravmæler. Men der er også lagt vægt på at præsentere nogle af de historier og personligheder, som hidtil ikke altid har fået spalteplads. Det gælder blandt andet dronningerne, som i den nye guidebog såvel som i den fysiske formidling i kirkerummet fylder mere.

Læs også: UNESCO Verdensarv på Kgs. Nytorv i juli – hvad rager det mig?

”Det har været et kritikpunkt, at kongerne har fyldt rigtig meget i formidlingen. Den kritik har vi imødekommet ved at sætte skilte med dronningernes historier op i kirken. Det er blevet taget rigtig godt imod, og derfor skal en markant og indflydelsesrig dronning som Dorothea, som var gift med Christian 1., selvfølgelig også fremhæves i den nye guidebog,” siger Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i fondsorganisationen bag Kulturarven Roskilde Domkirke.

Sara Peuron-Berg understreger, at man derfor med fordel kan genbesøge kirken, selv om man har været der før.

Her ses den nye visuelle guidebog, der bl.a. vil have større fokus på dronningernes historier gennem tiden. Pressefoto/fondsorganisationen bag kulturarven, Roskilde Domkirke

Hos menighedsrådet i Roskilde Domsogn har man drømt om en opdateret guidebog, og det vækker glæde, at det ønske nu er opfyldt. Det fortæller formand for menighedsrådet, Bjarne Hald:

”Vi ønsker jo, at folk får den bedst mulige oplevelse, når de besøger Roskilde Domkirke, og der spiller formidlingen naturligvis en væsentlig rolle. Som UNESCO Verdensarv er vi forpligtet til at formidle kirkens fantastiske historie. Den nye og gratis guidebog er overskuelig og brugervenlig, og med den i hånden er der rig mulighed for at møde de mange gode fortællinger, der knytter sig til Domkirken.”

Også katedralens smukke arkitektur både indenfor og udenfor på Domkirkepladsen er formidlet. Det er samtidig en god lejlighed til at opsøge de mange andre tiltag, som den historiske kulturby Roskilde kan byde på. Et kort bagerst i den nye guidebog viser vej til andre attraktioner i gåafstand såsom Vikingeskibsmuseet, Sankt Laurentius kirkeruin, Kreativt hus for børn og Roskilde Museum.

Læs også: Kulturens Analyseinstitut bliver en del af stærk kulturkoalition i Det Kongelige Palæ

Guidebogen fås på dansk, engelsk og tysk for at tilgodese de mange udenlandske besøgende, som udgør størstedelen af gæsterne særligt om sommeren. Lige som med den tidligere guidebog, som blev udleveret gratis sammen med en billet til Domkirken, er man velkommen til at tage bogen med hjem. Men der er også mulighed for at aflevere den tilbage, så den kan blive brugt igen af en ny gæst i Domkirken.

Roskilde Domkirke havde 148.687 kulturhistoriske gæster i 2022. Den nye guidebog er udgivet af fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, der har museumsorganisationen ROMU som operatør.

GUIDE TIL ROSKILDE DOMKIRKE

Redaktør: Sara Peuron-Berg
Ansv. udgiver: Morten Thomsen Højsgaard

Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke

32 sider, hæftet.

Udkommer sommeren 2023 på dansk, engelsk og tysk.

Roskilde Domkirke har siden 1995 været udpeget som UNESCO verdensarv.

Flere oplysninger på formidlingsfonden.dk

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.