Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

01.03.2022

Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

Et snit gennem landskabet

Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

I bogen kan man blandt meget andet læse…

• At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
• At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
• At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

Ganske tæt på mennesket

Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

Foredrag på Færgegården

I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

Tid, pris og sted

16. marts, kl. 19.00-21.00

75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Fakta om broen

• Indviet 28. september 2019.
• Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
• Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

 Fakta om udgravningerne

• Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
• De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
• Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
• Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

Fakta om bogen

• Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
• Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
• ISBN: 978-87-88563-84-9.
• Vejl. pris: 249 DKK.
• Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
• Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

Du kan købe bogen her.

Tilbud om gratis skoleforløb forlænges med et halvt år

27.01.2022

ROMUs tilbud om skoleforløb forlænges, således at eleverne i Egedal kan komme på RAGNAROCK og blive klogere på bl.a. Roskilde Festivalens historie. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Museumsorganisationen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK

Af Lene Steinbeck

Det lysner efterhånden i mere end én forstand: Foråret er på vej, oven i købet nu uden corona-restriktioner. Hos museumsorganisationen ROMU håber de, at det kan lokke grundskolerne i Egedal Kommune til at flytte undervisningen ud af klasselokalerne. Ikke til skærm og hjemmeskole – men til rollespil på Frederikssund Museum, Færgegården, eller festival-workshops på RAGNAROCK, hvor der vil være fokus på at styrke trivslen blandt eleverne.

ROMU har nemlig forlænget tilbuddet om gratis skoleforløb på de to museer helt frem til sommer. Den tidligere frist for at booke forløb udløb sidste år, men Børne- & Undervisningsministeriet, der med en pulje afsat til at styrke elevernes trivsel har stået for økonomien i tilbuddet, har valgt at lade ordningen fortsætte indtil 30. juni. Og den mulighed har ROMU grebet.

”Vi har da haft skoler forbi, men lige som andre museer har vi oplevet, at det har været svært at få dem til at komme ud og bruge vores forløb. Derfor er tilbuddet nu blevet forlænget, og vi er utroligt glade for, at flere klasser nu kan få glæde af forløbene,” fortæller Louise Dahl Christensen, der er museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

Elevernes trivsel i fokus

Puljen fra Børne- & Undervisningsministeriet er afsat til formål, der skal øge og styrke elevernes trivsel. Den er nemlig ikke helt på toppen efter en lang periode med nedlukninger og hjemsendelser, hvor mange elever har siddet alene foran en skærm. Men det kan oplevelser uden for klasselokalet være med til at rette op på. Her er det nemlig helt andre kompetencer end de boglige, der skal i spil. Derfor er der også fokus på aktiviteter, der styrker samarbejde og medejerskab og lægger vægt på, at alle elever skal have muligheden for at være med og bidrage.

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival. De kommer også til at arbejde med, hvilke normer der er gældende på festivalen, og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

På Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer. Her foregår størstedelen af forløbet udendørs, og det har måske også afskrækket nogle.

”Da har sæsonen nok været lidt imod os. Men det er et fedt forløb at kunne tilbyde her i forårsmånederne. Selvom lærerne nok lige skal tilbage til ’normale tilstande’, så er der lys forude og masser af muligheder for at deltage i et spændende forårsforløb, hvor alle elever kan være med” siger Louise Dahl Christensen.

Først til mølle

ROMU udbyder forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården. Men man skal ikke tøve for længe, hvis man vil give eleverne en god oplevelse.

”Vi har kun et begrænset antal forløb, vi kan tilbyde, så det er med at få booket. Det er efter først-til-mølle-princippet, så hvis man venter for længe, kan det være for sent.”

Samarbejdet mellem skolerne i Egedal og museerne er blevet styrket af portalen ’Skolen i virkeligheden’, som samler de bedste skoleforløb fra virksomheder, museer og andre institutioner. Her kan man læse mere om forløbene på RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården, samt finde oplysninger om, hvordan man booker forløbene.

Man kan læse mere om ROMUs undervisningstilbud generelt her.

Skoleforløb med rollespil og festival skal øge elevernes trivsel

17.11.2021

Af Lene Steinbeck

På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.

Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.

Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.

ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.

Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:

”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”

Samarbejde og kropslig læring i centrum

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.

Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.

”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.

”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”

I festivalens fodspor på RAGNAROCK

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om forløbet her.

Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården

På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.

De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.

Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.

Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.

ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.

Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.

Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død

12.10.2021

Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter

Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.

Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?

Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup

Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.

En eventyrfortælling

Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.

”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.

Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:

”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”

Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.

Naturbeskrivelser og stor livsglæde

Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.

Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.

”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.

Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.

Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.

Medisterpølse og æbleskiver

Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.

I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.

En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.

Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S.  Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.

Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.

FAKTA

Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.

Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.

Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord

Pressemeddelelse 

10.11.2021

Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.

Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.

Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.

”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.

En tid med forandringer

Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.

Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.

Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.

Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre

På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:

”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”

Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.

Idékonkurrence om kildedal Nord

Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.

ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.

Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.

Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:

Tid: 20. november kl. 10.00-11.00

Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk

Husk fornuftig beklædning og fodtøj.

Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord

Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

01.03.2022

Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

Et snit gennem landskabet

Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

I bogen kan man blandt meget andet læse…

• At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
• At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
• At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

Ganske tæt på mennesket

Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

Foredrag på Færgegården

I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

Tid, pris og sted

16. marts, kl. 19.00-21.00

75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Fakta om broen

• Indviet 28. september 2019.
• Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
• Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

 Fakta om udgravningerne

• Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
• De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
• Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
• Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

Fakta om bogen

• Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
• Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
• ISBN: 978-87-88563-84-9.
• Vejl. pris: 249 DKK.
• Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
• Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

Du kan købe bogen her.

Tilbud om gratis skoleforløb forlænges med et halvt år

27.01.2022

ROMUs tilbud om skoleforløb forlænges, således at eleverne i Egedal kan komme på RAGNAROCK og blive klogere på bl.a. Roskilde Festivalens historie. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Museumsorganisationen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK

Af Lene Steinbeck

Det lysner efterhånden i mere end én forstand: Foråret er på vej, oven i købet nu uden corona-restriktioner. Hos museumsorganisationen ROMU håber de, at det kan lokke grundskolerne i Egedal Kommune til at flytte undervisningen ud af klasselokalerne. Ikke til skærm og hjemmeskole – men til rollespil på Frederikssund Museum, Færgegården, eller festival-workshops på RAGNAROCK, hvor der vil være fokus på at styrke trivslen blandt eleverne.

ROMU har nemlig forlænget tilbuddet om gratis skoleforløb på de to museer helt frem til sommer. Den tidligere frist for at booke forløb udløb sidste år, men Børne- & Undervisningsministeriet, der med en pulje afsat til at styrke elevernes trivsel har stået for økonomien i tilbuddet, har valgt at lade ordningen fortsætte indtil 30. juni. Og den mulighed har ROMU grebet.

”Vi har da haft skoler forbi, men lige som andre museer har vi oplevet, at det har været svært at få dem til at komme ud og bruge vores forløb. Derfor er tilbuddet nu blevet forlænget, og vi er utroligt glade for, at flere klasser nu kan få glæde af forløbene,” fortæller Louise Dahl Christensen, der er museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

Elevernes trivsel i fokus

Puljen fra Børne- & Undervisningsministeriet er afsat til formål, der skal øge og styrke elevernes trivsel. Den er nemlig ikke helt på toppen efter en lang periode med nedlukninger og hjemsendelser, hvor mange elever har siddet alene foran en skærm. Men det kan oplevelser uden for klasselokalet være med til at rette op på. Her er det nemlig helt andre kompetencer end de boglige, der skal i spil. Derfor er der også fokus på aktiviteter, der styrker samarbejde og medejerskab og lægger vægt på, at alle elever skal have muligheden for at være med og bidrage.

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival. De kommer også til at arbejde med, hvilke normer der er gældende på festivalen, og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

På Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer. Her foregår størstedelen af forløbet udendørs, og det har måske også afskrækket nogle.

”Da har sæsonen nok været lidt imod os. Men det er et fedt forløb at kunne tilbyde her i forårsmånederne. Selvom lærerne nok lige skal tilbage til ’normale tilstande’, så er der lys forude og masser af muligheder for at deltage i et spændende forårsforløb, hvor alle elever kan være med” siger Louise Dahl Christensen.

Først til mølle

ROMU udbyder forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården. Men man skal ikke tøve for længe, hvis man vil give eleverne en god oplevelse.

”Vi har kun et begrænset antal forløb, vi kan tilbyde, så det er med at få booket. Det er efter først-til-mølle-princippet, så hvis man venter for længe, kan det være for sent.”

Samarbejdet mellem skolerne i Egedal og museerne er blevet styrket af portalen ’Skolen i virkeligheden’, som samler de bedste skoleforløb fra virksomheder, museer og andre institutioner. Her kan man læse mere om forløbene på RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården, samt finde oplysninger om, hvordan man booker forløbene.

Man kan læse mere om ROMUs undervisningstilbud generelt her.

Skoleforløb med rollespil og festival skal øge elevernes trivsel

17.11.2021

Af Lene Steinbeck

På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.

Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.

Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.

ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.

Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:

”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”

Samarbejde og kropslig læring i centrum

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.

Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.

”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.

”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”

I festivalens fodspor på RAGNAROCK

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om forløbet her.

Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården

På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.

De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.

Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.

Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.

ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.

Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.

Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død

12.10.2021

Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter

Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.

Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?

Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup

Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.

En eventyrfortælling

Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.

”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.

Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:

”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”

Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.

Naturbeskrivelser og stor livsglæde

Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.

Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.

”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.

Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.

Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.

Medisterpølse og æbleskiver

Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.

I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.

En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.

Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S.  Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.

Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.

FAKTA

Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.

Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.

Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord

Pressemeddelelse 

10.11.2021

Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.

Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.

Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.

”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.

En tid med forandringer

Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.

Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.

Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.

Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre

På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:

”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”

Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.

Idékonkurrence om kildedal Nord

Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.

ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.

Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.

Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:

Tid: 20. november kl. 10.00-11.00

Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk

Husk fornuftig beklædning og fodtøj.

Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord

Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/

19.06.2023

Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

Foto: Trine Sejthen, ROMU

Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

Mød dyrene i fjorden

Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto. 

Læs flere nyheder og artikler her.

Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Gennem 7.500 år på 200 sider – og fem minutters køretur

01.03.2022

Den nyopførte Kronprinsesse Marys Bro ved solopgang, set fra Marbæk ved Frederikssund. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét

Arkæologer får en helt særlig chance, når store anlægsprojekter som broer, letbaner, metrolinjer og motorveje bliver sat i gang. Hver gang opstår en unik mulighed for at blive klogere på vores fælles fortid. Så før borebisser eller kranførere rykker ind, stiller arkæologerne op med deres udstyr for at nå at lirke mest mulig viden ud af de jordmasser, som for evigt vil være væk, når byggeriet engang står færdigt.

Det skete også forud for byggeriet af Kronprinsesse Marys Bro, som siden 2019 har forbundet Hornsherred og Nordsjælland og aflastet den gamle Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund.

Fra 2014 til 2017 udgravede arkæologer fra ROMU og Vikingeskibsmuseet intet mindre end 350.000 kvadratmeter fordelt på begge sider af Roskilde Fjord og på fjordbunden. Det svarer til et areal på omkring 50 fodboldbaner.

Et snit gennem landskabet

Og landskabet viste sig at være usædvanligt rigt på fortidsminder fra de seneste 7.500 år, fortæller arkæolog Ole Thirup Kastholm, der har redigeret den nye bog:

”Det store vej- og broanlæg gav os et sjældent snit gennem landskabet. Et snit, hvor vi kom uden for de almindelige bebyggelsesområder, hvor de fleste udgravninger ellers foregår. Her gjorde vi ikke alene fund, der i sig selv er helt enestående og spændende, vi sikrede – på grund af projektets store volumen – også store mængder arkæologisk data om fx oldtidens begravelser og boliger, som i fremtiden kan bruges i udforskningen af oldtiden omkring fjorden og på Sjælland.”

I bogen kan man blandt meget andet læse…

• At jernnagler og værktøj afslører, at der i vikingetiden lå en form for værft ved Tørslev Hage. Formentlig har man her arbejdet med skibe, der skulle sænkes i fjorden som spærring og regulering af trafikken, ligesom de berømte Skuldelevskibe, blot tidligere.
• At bondestenalderens samfund på begge sider af Roskilde Fjord har haft et verdensbillede, hvor det var afgørende at markere og afgrænse særlige pladser i landskabet med store palisader og grøftesystemer.
• At der på de ti kilometers vejstrækning var hele fire gravpladser med i alt 97 begravelser. De fleste var fra romersk jernalder, men der var også grave fra ældre germansk jernalder og vikingetid. Det var jordfæstegrave med gravgaver som lerkar, perler og dragtnåle.

At der blev udgravet huse fra bondestenalder, bronzealder og jernalder, en 5000-årig periode. 268 i alt. Langt de fleste var langhuse fra romersk jernalder, hvor der må have været tæt bebygget i landskabet, der nu gennemskæres af den nye vej.

Ganske tæt på mennesket

Men det er ikke kun de store linjer, der trækkes op i bogens 15 artikler. I glimt tager arkæologerne deres læser med helt tæt på nogle af de mennesker, der har levet langs fjorden før os:

I en brønd udgravet nord for Onsved stod resterne af en træstige, ganske som man havde efterladt den for knap 1.400 år siden, da man skulle ned for at rense og reparere brønden.

Ved en smedje på Tørslev Hage lå stadig de små flager af jern, som sprøjtede til alle sider en dag for længe siden, da en højspecialiseret håndværker svang hammeren over det glødende jern. Og øst for Lyngerup i en nedgravet værksstedhytte – et grubehus – lå en torshammer af jern, en amulet, som nogen engang har tabt.

Alle sporene er væk nu. De har måttet vige pladsen for bropiller og asfalt. Men udvalgte af dem er blevet til genstande i ROMUs samling og vil blive bevaret for eftertiden. Og en del af den viden, som arkæologerne hidtil har kunnet lirke ud af dem, kan alle nu dykke ned i og suge til sig i ”Kronprinsses Mary Bro og arkæologien”.

Bogen henvender sig til enhver interesseret læser, men er forsynet med noter og litteraturlister, så også den mere videnskabeligt interesserede er godt hjulpet. Bogen er rigt illustreret med kort, fotos og tegninger. Den er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.

Udgivelsen af bogen vil blive markeret med en reception, hvor pressen er velkommen onsdag den 2. marts kl. 14 på Frederikssund Museum, Færgegården.

Bogen kan ligeledes købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med onsdag 2. marts.

Foredrag på Færgegården

I forbindelse med bogudgivelsen inviterer Frederikssund Museum, Færgegården til foredrag med arkæolog Palle Østergaard Sørensen. Her vil han folde de arkæologiske udgravninger ud og tage publikum med ind i overvejelser og oplevelser fra felten.

Tid, pris og sted

16. marts, kl. 19.00-21.00

75 kr. + billetgebyr. (billetter købes via billetto)

Frederikssund Museum, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

Fakta om broen

• Indviet 28. september 2019.
• Navngivet efter Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
• Anlægget består af den 1,4 km lange bro og de 10 km tilhørende veje

 Fakta om udgravningerne

• Udgravningerne stod på i perioden fra 2014 til 2017
• De dækkede i alt et areal på 350.000 kvadratmeter, svarende til 50 fodboldbaner
• Fundene spænder over en periode på 7.500 år.
• Blandt andet blev fundet 97 grave og 268 huse, fra forskellige tider, primært fra romersk jernalder. Dertil kommer perler, værktøj, lerkar, dragtnåle, stolpehuller, spor i jordlagene og mange andre fund, som kan gøre forskerne klogere på fortiden.

Fakta om bogen

• Ole Thirup Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien
• Museumsforlaget ROMU. Roskilde 2022. Hardback. 207 sider, 139 farveillustrationer.
• ISBN: 978-87-88563-84-9.
• Vejl. pris: 249 DKK.
• Udgivelsen er finansieret af Møller-Clausen Fonden, Farumgaard-Fonden og ROMU.
• Bogen kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra og med 2. marts 2022.

Du kan købe bogen her.

Tilbud om gratis skoleforløb forlænges med et halvt år

27.01.2022

ROMUs tilbud om skoleforløb forlænges, således at eleverne i Egedal kan komme på RAGNAROCK og blive klogere på bl.a. Roskilde Festivalens historie. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.

Museumsorganisationen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK

Af Lene Steinbeck

Det lysner efterhånden i mere end én forstand: Foråret er på vej, oven i købet nu uden corona-restriktioner. Hos museumsorganisationen ROMU håber de, at det kan lokke grundskolerne i Egedal Kommune til at flytte undervisningen ud af klasselokalerne. Ikke til skærm og hjemmeskole – men til rollespil på Frederikssund Museum, Færgegården, eller festival-workshops på RAGNAROCK, hvor der vil være fokus på at styrke trivslen blandt eleverne.

ROMU har nemlig forlænget tilbuddet om gratis skoleforløb på de to museer helt frem til sommer. Den tidligere frist for at booke forløb udløb sidste år, men Børne- & Undervisningsministeriet, der med en pulje afsat til at styrke elevernes trivsel har stået for økonomien i tilbuddet, har valgt at lade ordningen fortsætte indtil 30. juni. Og den mulighed har ROMU grebet.

”Vi har da haft skoler forbi, men lige som andre museer har vi oplevet, at det har været svært at få dem til at komme ud og bruge vores forløb. Derfor er tilbuddet nu blevet forlænget, og vi er utroligt glade for, at flere klasser nu kan få glæde af forløbene,” fortæller Louise Dahl Christensen, der er museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.

Elevernes trivsel i fokus

Puljen fra Børne- & Undervisningsministeriet er afsat til formål, der skal øge og styrke elevernes trivsel. Den er nemlig ikke helt på toppen efter en lang periode med nedlukninger og hjemsendelser, hvor mange elever har siddet alene foran en skærm. Men det kan oplevelser uden for klasselokalet være med til at rette op på. Her er det nemlig helt andre kompetencer end de boglige, der skal i spil. Derfor er der også fokus på aktiviteter, der styrker samarbejde og medejerskab og lægger vægt på, at alle elever skal have muligheden for at være med og bidrage.

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival. De kommer også til at arbejde med, hvilke normer der er gældende på festivalen, og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

På Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer. Her foregår størstedelen af forløbet udendørs, og det har måske også afskrækket nogle.

”Da har sæsonen nok været lidt imod os. Men det er et fedt forløb at kunne tilbyde her i forårsmånederne. Selvom lærerne nok lige skal tilbage til ’normale tilstande’, så er der lys forude og masser af muligheder for at deltage i et spændende forårsforløb, hvor alle elever kan være med” siger Louise Dahl Christensen.

Først til mølle

ROMU udbyder forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården. Men man skal ikke tøve for længe, hvis man vil give eleverne en god oplevelse.

”Vi har kun et begrænset antal forløb, vi kan tilbyde, så det er med at få booket. Det er efter først-til-mølle-princippet, så hvis man venter for længe, kan det være for sent.”

Samarbejdet mellem skolerne i Egedal og museerne er blevet styrket af portalen ’Skolen i virkeligheden’, som samler de bedste skoleforløb fra virksomheder, museer og andre institutioner. Her kan man læse mere om forløbene på RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården, samt finde oplysninger om, hvordan man booker forløbene.

Man kan læse mere om ROMUs undervisningstilbud generelt her.

Skoleforløb med rollespil og festival skal øge elevernes trivsel

17.11.2021

Af Lene Steinbeck

På RAGNAROCK inviteres elever i grundskolens ældste klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival. Foto: RAGNAROCK /ROMU.

Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.

Eleverne i grundskolerne i Egedal har mulighed for at skifte tabeller og grammatik ud med festivalstemning, vikingesværd og rollespil. Det er nemlig en del af indholdet i to skoleforløb, som museumsorganisationen ROMU tilbyder. Som en del af samarbejdet mellem ROMU og Egedal Kommune kan kommunens grundskoler frem til nytår helt gratis prøve kræfter med museernes undervisning. Men det er med at være hurtig – der er et begrænset antal pladser og deadline for at booke forløbene er 26. november.

ROMU har søgt og fået penge til at udbyde to skoleforløb på henholdsvis RAGNAROCK og Frederikssund Museum, Færgegården. Puljen, som pengene kommer fra, er oprettet af Børne- og Undervisningsministeriet, som har sat penge af til at øge skoleelevers trivsel under corona-pandemien. De mange nedlukninger og hjemsendelser skaber usikre perioder, hvor en del af skoletiden bliver tilbragt alene derhjemme eller i en amputeret udgave af klassen. Derfor er det særligt vigtigt at være opmærksomme på elevernes trivsel.

Og et skoleforløb på et museum er oplagt til netop det, siger Louise Dahl Christensen, museumsinspektør hos ROMU med ansvar for undervisning og læring:

”Her kommer de afsted og får en læringsoplevelse et andet sted end i klasseværelset. Og oplevelsen starter allerede, når de tager af sted fra skolen – måske i en bus, hvor de diskuterer, hvad de skal opleve – og fortsætter, når de kommer tilbage og skal efterbearbejde besøget.”

Samarbejde og kropslig læring i centrum

På RAGNAROCK skal eleverne i 8.-10. klasse blandt andet diskutere fællesskaber, identitet og grænser på Roskilde Festival – og på Færgegården i Frederikssund rejser 4. og 5. klassetrin tilbage til vikingetiden og skal gennem rollespil og samarbejde finde løsninger på vikingernes dilemmaer.

Og det er netop de alsidige undervisningsrum, der kan være godt for eleverne at opleve.

”Når museet optræder som læringsrum, er det nogle helt andre kompetencer, der kommer i spil. Man er sammen på en anden måde og skal samarbejde om en fælles, analog opgave. Og det er netop fællesskabet i både rum og dialog, der er med til at øge trivslen,” siger Louise Dahl Christensen.

”Vi oplever gang på gang, at børn, der har en særlig position i klassen, får en helt anden mulighed for at udfolde sig på et museum. Det er kropslig læring, og det åbner for nogle helt andre muligheder for dem, der har nemmere ved at lære på den måde, end når de sidder i et klasselokale med en bog.”

I festivalens fodspor på RAGNAROCK

På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur inviteres elever i 8., 9. og 10.klasser til at gå på opdagelse i 50 år med Roskilde Festival fra 1970’ernes ungdomsoprør til festivalens fortsatte betydning for unge i dag. Eleverne kommer til at arbejde med fællesskaber, ritualer, identitet og grænser, når de skal udforske og opbygge deres egen festival-identitet. De kommer også til at diskutere, hvilke normer der er gældende på festivalen og hvor og hvordan sætter man grænsen, så frirummet ikke går tabt.

Forløbet foregår på RAGNAROCK i Roskilde og varer 1 ½ time. Det dækker fagene historie og samfundsfag samt elevers alsidige udvikling, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om forløbet her.

Vikingernes dilemmaer på Frederikssund Museum, Færgegården

På Frederikssund Museum, Færgegården katapulteres eleverne 1000 år tilbage i tiden. Med baggrund i lokale fund får eleverne en introduktion til vikingernes verden, inden de selv trækker i vikingemundering og skal dramatisere tre små rollespil. Her skal de i fællesskab tage stilling til og finde løsninger på dilemmaer, som hvad der skal ske med de trælle, vikingerne har pågrebet efter et angreb på markedspladsen.

De tre rollespil spilles i Færgegårdens store have, der med rekvisitter omdannes til en gård, et vikingeskib og en markedsplads. Alle elever får en rolle i et af de tre stykker og tøj og rekvisitter, der passer til deres rolle. Ud fra et manuskript samarbejder eleverne om at dramatisere det enkelte stykke. Afslutningsvis spiller eleverne rollespillene for hinanden og interagerer også i hinandens stykker, hvorved klassen oplever at spille rollespillene i fællesskab. Klassen får de tre rollespil med hjem og kan arbejde videre med dem.

Forløbet på Frederikssund Museum, Færgegården varer tre timer. Det dækker fagene historie og kristendom, og der er plads til 28 deltagere på et forløb.

Læs mere om vikingerollespil i Frederikssund her.

Midlerne til Styrket Trivsel kommer fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje, der skal skabe trivsels- og bevægelsesaktiviteter for skoleelever i forbindelse med Covid-19.

ROMU udbyder 13 forløb på henholdsvis RAGNAROCK og Færgegården, og de tilbydes efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk. Forløbene er gratis for skolerne i Egedal indtil nytår.

Deadline for booking af skoleforløb er den 26. november.

Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død

12.10.2021

Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter

Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.

Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?

Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup

Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.

En eventyrfortælling

Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.

”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.

Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:

”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”

Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.

Naturbeskrivelser og stor livsglæde

Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.

Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.

”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.

Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.

Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.

Medisterpølse og æbleskiver

Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.

I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.

En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.

Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S.  Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.

Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.

FAKTA

Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.

Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.

Gå med i fodsporene efter bondestenalderens ”first movers” i Kildedal Nord

Pressemeddelelse 

10.11.2021

Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.

Den 20. november er der mulighed for at tage et smut til stenalderen. I hvert fald i fantasien. Arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Emil Winther Struve giver nemlig et udendørs oplæg om de forundersøgelser, som ROMU lige nu foretager ved Kildedal Nord. Undersøgelser, der skal vise, om der er belæg for en egentlig arkæologisk udgravning.

Oplægget foregår på en gåtur rundt på den jord, der ligger som et tæppe over fortiden – og måske skjuler spor efter de mennesker, der boede her for omkring 4.500 år siden.

”Det er et stort areal, så det er sandsynligt, at der et eller andet sted her har boet folk i oldtiden. Vi ved, at der har været gravhøje på marken, og at der er fundet en meget interessant grav lige i nærheden. Derfor håber og tror vi på, at vi kan lære noget mere om de mennesker, der boede her, ved at lave en udgravning af marken,” fortæller Emil Winther Struve, der på turen vil give de seneste opdateringer om undersøgelserne.

En tid med forandringer

Den interessante grav, som han henviser til, er Knardrupgraven, som for godt 30 år siden dukkede op på nabomarken til Kildedal Nord. I graven, som dateres til omkring 2.500 f.Kr., lå resterne af to mennesker, der blev begravet anderledes, end man ellers gjorde på Sjælland på det tidspunkt.

Det var en periode med store kulturelle omvæltninger over det meste af Europa. Med ændringerne begyndte en udvikling, som ledte frem til den efterfølgende bronzealder.

Migrationer og nye befolkningsgruppers indtog i Skandinavien betød nye skikke og en anderledes idéverden, som kom til udtryk gennem udformninger af økser og keramik, men også ved ændringer i levemåde og begravelsesritualer.

Værebro Ådal var en hovedfærdelsåre

På Sjælland er det svært at få øje på den tidlige introduktion af de nye ideer. Men Knardrupgraven er et sjældent eksempel på, at nogle mennesker på det tidspunkt blev begravet efter de nye skikke. Noget kunne tyde på, at de gravlagte enten var tilflyttere eller hurtigere til at tage de nye ideer til sig. Ingen af delene ville være utænkeligt, mener Emil Winther Struve:

”Man skal se Værebro Ådal som en hovedfærdselsåre i stenalderen. Her har man været i kontakt og handlet med folk fra andre områder. Det har været et naturligt sted at lære noget om andre skikke og for udefrakommende at slå sig ned. Her har været en – for stenalderen – tæt bebyggelse, som man kunne slå sig ned i og indgå i et eksisterende fællesskab med.”

Turen vil foregå i det kuperede terræn med udsigt over Værebro Ådal. Undervejs vil Emil Winther Struve fortælle om de foreløbige arkæologiske undersøgelser ved Kildedal Nord. Derudover kan man høre om, hvordan arkæologerne arbejder og de videnskabelige perspektiver, som ligger til grund for undersøgelsen.

Idékonkurrence om kildedal Nord

Egedal Kommune har 4. november 2021 udskrevet en idékonkurrence om udviklingen af Kildedal Nord, og holder Kick-off møde om idékonkurrencen om den 23. november på Egedal Rådhus.

ROMU’s arrangement ”Bondestenalderens ’first movers’ i Kildedal Nord” kan derfor samtidig være en mulighed for at besøge og orientere sig i lokalområdet inden Kick-off mødet. Den viden, man kan få ved arrangementet, er ikke en forudsætning for at kunne deltage i idékonkurrencen.

Den historie, der ligger i mulden, minder os om, at der er der har været mennesker i området i Kildedal Nord mange år før os, og kan inspirere til, hvordan vi kan være i området nu og i fremtiden.

Praktisk info om guidet tur i stenalderens spor:

Tid: 20. november kl. 10.00-11.00

Sted: Kildedal Nord, marken syd for Kalveholmvej, 3660 Stenløse

Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig via billetto.dk

Husk fornuftig beklædning og fodtøj.

Læs mere om til idékonkurrencen og Kick-off møde på KildedalNord: https://www.egedalkommune.dk/kildedalNord

Læs i øvrigt om arkæologiske udgravninger i Kildedal Syd: https://www.egedalkommune.dk/nyheder/nyheder/2021/juli/kildedal-syd-er-et-saerligt-sted-med-historie/