ARKIV

Egedal artikler

Egedals historiske foreninger tager på messe for at rekruttere frivillige

Egedals historiske foreninger tager på messe for at rekruttere frivillige

Den første lørdag i hver måned afholdes mølledage på museet Skenkelsø Mølle. Her kan man se, hvordan en vindmølle virker, man kan besøge udstillinger med lokale genstande og der er som regel en række aktiviteter for børn og unge. Møllen drives af frivillige kræfter, det samme gælder de arrangementer, der skal gøre områdets næste generationer klogere på deres fælles fortid.

læs mere
Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

Kvindernes historie skal frem i lyset ved årets Svenskeslag

Det traditionsrige Svenskeslag i Smørum løber af stablen d. 2. juni, og vanen tro skal der kæmpes mod de stygge, svenske naboer. Men i år får fortællingen tilføjet endnu et kapitel. Historierytterne, der laver teater på hesteryg, har nemlig forberedt et stykke, som udfolder historien og giver kvinderne en stemme.

læs mere
Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger

I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.

læs mere
Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Skoleudflugt til oldtidens ormehuller

Hvordan kan man vide, at et menneske fra bondestenalderen er blevet ofret? Og hvad er det vildeste fund, en arkæolog kan gøre? På en flad, mudret mark i Egedal fik en 6. klasse et godt indblik i arbejdet som arkæolog, og de blev klogere på, hvad man ved at grave i jorden kan finde ud af om deres forfædre, som boede lige her.

læs mere
Foredrag: Menneskeofringer bringer os nærmere stenalderens Egedal-borgere

Foredrag: Menneskeofringer bringer os nærmere stenalderens Egedal-borgere

Et spektakulært fund af et moselig i Egedal vakte sidste efterår stor opmærksomhed, både herhjemme og internationalt. Nu kan videbegærlige Egedal-borgere blive klogere på fundet og på oldtidens menneskeofringer. Den 14. september fortæller arkæolog Emil Winther Struve i et foredrag om fundet og om de ritualer og traditioner, der knyttede sig til ofringer i stenalderens Egedal.

læs mere
X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-20811

Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

BEGIVENHED

Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

29.01.2025

Af Lene Steinbeck

Sværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther Struve vurderer, at der i Danmark kun er fundet en håndfuld sværd af den type. Foto: Palle Østergaard Sørensen/ROMU

På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.

En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.

”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.

Sjældent offerfund

Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.

”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,”

Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.

Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.

”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.

Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.

Egedalfundet indeholder udover sværdet også to eller tre to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe. Her ses en vulstring under udgravning nær en mose ved Veksø. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU

Fortællinger om magt og rigdom

Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.

”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”

Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.

”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20827

Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste

BEGIVENHED

Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

29.01.2025

Af Lene Steinbeck

Dronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i huset. Den mørke plamage til venstre i billedet er sænkningen, som indeholdt de ca. 17.000 korn af hvedearten emmer. Foto: Martin Hamberg/ROMU.

En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

Nye vinde

I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

“Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

Gravhøjen bestod af to centralgrave, som var omsluttet af en ringgrøft, samt i alt fire grave placerede mere perifert i og udenfor ringgrøften. Her ses de to centralgrave under udgravningen Foto: ROMU

Jysk fremstød

På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20634

Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

BEGIVENHED

Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

06.12.2024

Af: Lene Steinbeck

Julebordet er pyntet og venter blot på gæsterne. Det må dog vente længe – for opdækningen er en udstilling med nogle af møllemuseets fine julegenstande. Foto: Preben Christensen

Der er stor risiko for at komme i julestemning, når de frivillige på Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked. Som sædvanligt er den første lørdag i december fyldt med musik, hygge, juleknas og julestads. Og så har drillenissen været på spil!

Det kommer til at vrimle med nisser, hjerter og kræmmerhuse, når Skenkelsø Mølle snart endnu en gang trækker i juletøjet. Traditionen tro afholder møllens frivillige det årlige julemarked den første lørdag i december, som i år falder den 7. december. Og der skrues helt op for julehyggen, fortæller Hanne Mogensen, der er en af de frivillige møllekoner, som står for arrangementet.

”Vi pynter op til jul med de gamle ting og julepynt, som vi har på møllen – kræmmerhuse og nisser, som vi hænger op og sætter over det hele. I stuerne, på lofterne og over hele møllen. Der er masser af nisser at se på, og der bliver virkelig gjort noget ud af det. I den fine stue har vi pyntet et rigtigt julebord, som man kan se på, og der kommer en af vores unge møllemænd med sin lille datter, og de skal spille på stueorglet og synge julesange.”

På førstesalen, hvor man kan klippe og klistre julepynt, er der også musik til arbejdet. En af møllemændene spiller harmonika og sørger for den helt rigtige stemning.

Nisser her, der og alle vegne. Nogle er ganske fredelige, mens andre godt kan finde på at drille. Derfor er der skattejagt til julemarkedet, så der kan komme orden på drillenissens skarnsstreger. Foto: Preben Christensen

Traditionen tro kan man lave julepynt og dekorationer, når Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked den første lørdag i december. Foto: Preben Christensen

 Dekorationer, gløgg – og en drillenisse på spil

Der er nok at give sig til for kreative sjæle. Udover at filte hjerter og lave julepynt, kan man male sin egen trænisse og lave juledekorationer. Og så kan man male sit eget mel, som man kan tage med hjem og julebage med friskmalet, økologisk mel.

Der er mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao fra køkkenet, og for børn og barnlige sjæle venter en lille skattejagt rundt på møllen.

”Vi har jo en nisse på møllen, og han har drillet posten. Så julekortene er blevet spredt rundt i stuerne og over møllen. Så der er en lille skattejagt, hvor man skal finde kortene og prøve at finde ud af, hvad der skal stå på julekortet. Det har nissen nemlig også rodet med. Præmien er en lille pose pebernødder,” fortæller Hanne Mogensen.

Tid: Lørdag den 7. december kl. 11-15
Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

Pris: Gratis entré. Materialeudgifter samt gløgg, kakao og æbleskiver kan betales på stedet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20535

Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

BEGIVENHED

Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

25.11.2024

Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

Nye kulturer dominerede

Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

Bronzealderfund i Egedal

I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-20146

Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

BEGIVENHED

Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

13.09.2024

Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han fejre sit 25-års jubilæum. Foto: Amalie Dyrlund Dombernowsky

Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

En fakkelbærer for historien

Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

Samler de frivillige

Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Magisk vinterferie på Lejre Museum

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-20811

    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    BEGIVENHED

    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther Struve vurderer, at der i Danmark kun er fundet en håndfuld sværd af den type. Foto: Palle Østergaard Sørensen/ROMU

    På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.

    En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.

    ”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.

    Sjældent offerfund

    Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.

    ”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,”

    Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.

    Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.

    ”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.

    Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.

    Egedalfundet indeholder udover sværdet også to eller tre to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe. Her ses en vulstring under udgravning nær en mose ved Veksø. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU

    Fortællinger om magt og rigdom

    Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.

    ”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”

    Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.

    ”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

    Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20827

    Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste

    BEGIVENHED

    Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Dronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i huset. Den mørke plamage til venstre i billedet er sænkningen, som indeholdt de ca. 17.000 korn af hvedearten emmer. Foto: Martin Hamberg/ROMU.

    En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

    Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

    ”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

    Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

    Nye vinde

    I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

    ”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

    “Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

    Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

    ”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

    Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

    Gravhøjen bestod af to centralgrave, som var omsluttet af en ringgrøft, samt i alt fire grave placerede mere perifert i og udenfor ringgrøften. Her ses de to centralgrave under udgravningen Foto: ROMU

    Jysk fremstød

    På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

    Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

    ”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

    ”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

    Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

    ”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

    Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20634

    Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

    BEGIVENHED

    Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

    06.12.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Julebordet er pyntet og venter blot på gæsterne. Det må dog vente længe – for opdækningen er en udstilling med nogle af møllemuseets fine julegenstande. Foto: Preben Christensen

    Der er stor risiko for at komme i julestemning, når de frivillige på Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked. Som sædvanligt er den første lørdag i december fyldt med musik, hygge, juleknas og julestads. Og så har drillenissen været på spil!

    Det kommer til at vrimle med nisser, hjerter og kræmmerhuse, når Skenkelsø Mølle snart endnu en gang trækker i juletøjet. Traditionen tro afholder møllens frivillige det årlige julemarked den første lørdag i december, som i år falder den 7. december. Og der skrues helt op for julehyggen, fortæller Hanne Mogensen, der er en af de frivillige møllekoner, som står for arrangementet.

    ”Vi pynter op til jul med de gamle ting og julepynt, som vi har på møllen – kræmmerhuse og nisser, som vi hænger op og sætter over det hele. I stuerne, på lofterne og over hele møllen. Der er masser af nisser at se på, og der bliver virkelig gjort noget ud af det. I den fine stue har vi pyntet et rigtigt julebord, som man kan se på, og der kommer en af vores unge møllemænd med sin lille datter, og de skal spille på stueorglet og synge julesange.”

    På førstesalen, hvor man kan klippe og klistre julepynt, er der også musik til arbejdet. En af møllemændene spiller harmonika og sørger for den helt rigtige stemning.

    Nisser her, der og alle vegne. Nogle er ganske fredelige, mens andre godt kan finde på at drille. Derfor er der skattejagt til julemarkedet, så der kan komme orden på drillenissens skarnsstreger. Foto: Preben Christensen

    Traditionen tro kan man lave julepynt og dekorationer, når Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked den første lørdag i december. Foto: Preben Christensen

     Dekorationer, gløgg – og en drillenisse på spil

    Der er nok at give sig til for kreative sjæle. Udover at filte hjerter og lave julepynt, kan man male sin egen trænisse og lave juledekorationer. Og så kan man male sit eget mel, som man kan tage med hjem og julebage med friskmalet, økologisk mel.

    Der er mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao fra køkkenet, og for børn og barnlige sjæle venter en lille skattejagt rundt på møllen.

    ”Vi har jo en nisse på møllen, og han har drillet posten. Så julekortene er blevet spredt rundt i stuerne og over møllen. Så der er en lille skattejagt, hvor man skal finde kortene og prøve at finde ud af, hvad der skal stå på julekortet. Det har nissen nemlig også rodet med. Præmien er en lille pose pebernødder,” fortæller Hanne Mogensen.

    Tid: Lørdag den 7. december kl. 11-15
    Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

    Pris: Gratis entré. Materialeudgifter samt gløgg, kakao og æbleskiver kan betales på stedet.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20535

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    BEGIVENHED

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    25.11.2024

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

    I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

    ”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

    Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

    Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

    Nye kulturer dominerede

    Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

    Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    ”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

    Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

    Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

    Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

    Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

    Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

    Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

    ”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

    Bronzealderfund i Egedal

    I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-20146

    Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

    BEGIVENHED

    Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

    13.09.2024

    Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han fejre sit 25-års jubilæum. Foto: Amalie Dyrlund Dombernowsky

    Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

    Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

    ”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

    ”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

    En fakkelbærer for historien

    Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

    ”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

    Samler de frivillige

    Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

    ”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

    Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    Tadre Mølle kåret til  Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    Tadre Mølle kåret til Danmarks næstsmukkeste vandmølle

    TUSIND TUSIND TAK
    Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
    Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!

    Stort tak til alle jer der har stemt

    Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    BLIV FRIVILLIG PÅ TADRE MØLLE

    På Tadre Mølle har alting udviklet sig de sidste på år. Det betyder at vi har rigtig meget brug for flere hænder i vores café, haver og mølle.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere

    post-20811

    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    BEGIVENHED

    Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, før det er blevet lagt ned som offer. Det er yderst velbevaret – og så er det med sin usædvanlige formgivning et sjældent fund. Emil Winther Struve vurderer, at der i Danmark kun er fundet en håndfuld sværd af den type. Foto: Palle Østergaard Sørensen/ROMU

    På en netop offentliggjort liste med de ti bedste arkæologiske fund fra 2024 finder man et usædvanligt depotfund fra Egedal. En samling ofrede pragtgenstande, som har ligget i jorden i 2500 år, kan være med til at gøre os klogere på overgangen fra bronzealder til jernalder.

    En forårsdag i 2024 modtog arkæolog Emil Winther Struve et billede. Det var fra en detektorfører, der mente, at han måske var stødt på noget interessant. Han havde brugt weekenden med sin metaldetektor i et område nær en mose ved Veksø. Og det havde altså givet pote. I hvor høj grad vidste han ikke endnu. Men da Emil Winther Struve så billedet, var han ikke i tvivl: Detektorføreren havde fundet noget helt ud over det sædvanlige.

    ”Det var helt klart sværdet, der tiltrak sig mest opmærksomhed til at begynde med. Som fagperson ser man med det samme, at det er noget særligt. Det er formgivet meget anderledes, end hvad vi ofte ser. Og det var så velbevaret, at det nærmest så ud som om, det var lagt i jorden i går. Det er virkelig fantastisk flot,” siger Emil Winther Struve, arkæolog hos ROMU med det arkæologiske ansvar for Egedal Kommune, hvor fundet blev gjort.

    Sjældent offerfund

    Emil Winther Struve er ikke alene om at mene, at fundet var noget helt særligt. Slots- og Kulturstyrelsen har netop offentliggjort listen over de ti bedste fund fra 2024, og her optræder sværdet som en del af det depotfund, der er blevet døbt Egedal-fundet.

    ”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,”

    Depotfundet, der består af i alt 8-9 pragtgenstande i primært bronze, er antageligt lagt ned som et offer i Værebro Ådal, hvor en rig elite holdt til gennem store dele af bronzealderen. På det tidspunkt, da offeret blev nedlagt – omkring år 500 f.Kr. – var Danmark på vej ud af bronzealderen og ind i jernalderen. Dateringer af fundet bliver understøttet af sværdet, der er af bronze, men har nitter af jern på håndtaget. Det er med andre ord en fysisk manifestation af brydningstiden mellem de to perioder.

    Jernalder bød på store, samfundsmæssige omvæltninger. En lang periode med overskud blev afløst af nedgangstider, og de offertraditioner, der var dominerende gennem bronzealderen, var på voldsom retræte i slutningen af perioden.

    ”Det her fund er sjældent, fordi det er et af de få eksempler på, at man har holdt fast i ritualerne omkring ofringer helt indtil begyndelsen af jernalderen,” fortæller Emil Winther Struve.

    Det var ikke kun en brydningstid på de nordlige breddegrader. Længere nede i Europa voksede nye, magtfulde netværk frem. Blandt andet Hallstatt-kulturen, der blev dominerende i området nord for alperne. Og så er vi tilbage ved sværdet. Det stammer ifølge Emil Winther Struve netop fra Hallstatt-kulturen, hvis påvirkninger rakte hele vejen til Danmark.

    Egedalfundet indeholder udover sværdet også to eller tre to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe. Her ses en vulstring under udgravning nær en mose ved Veksø. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU

    Fortællinger om magt og rigdom

    Det kostbare offer, som nu er kendt som Egedal-fundet, er i sig selv som fysisk genstandsmateriale interessant, fordi blandt andet sværdet er så velbevaret. Men mindst lige så spændende er selvfølgelig, hvad de kan fortælle os om samfundet for 2500 år siden.

    ”Når vi så gør sådan et fund, er én tolkning, at man i længere tid har kunnet fastholde gamle strukturer og systemer. En anden tolkning er – netop på grund af sværdet, som er udtryk for nye tendenser – at man har at gøre med en ny spiller på banen, som kommer og markerer sin status med et offer. Det kan vi ikke sige noget om. Men vi kan sige, at der på det her sted på det tidspunkt, modsat andre steder, er kapacitet til at lave den slags ofringer.”

    Han glæder sig over den faglige anerkendelse, der ligger i, at fundet er kommet på listen – og at det bakker ham op i det grundlæggende instinkt, at fundet var noget særligt. Samtidig er pladsen på listen et vindue for interesse, og han håber, at det kan være løftestang for yderligere forskning i Egedal-fundet.

    ”Det kunne for eksempel være at undersøge metallet. Sværdet er produceret indenfor Hallstedt-kulturen, men med analyser kan man måske komme endnu nærmere, hvor det præcist er importeret fra. Der vil også være forskellige naturvidenskabelige analyser, man kan lave på det materiale, der har siddet i hulrummene omkring genstandene, og som vi må regne med har samlet sig, da genstandene blev lagt ned. Det kan måske give en mere præcis datering for offerets udførelse.”

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

    Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20827

    Fund, der underbygger store skift i forhistorien, er blandt sidste års ti bedste

    BEGIVENHED

    Fund, der underbygger stort skift i forhistorien, er blandt de ti bedste i 2024

    29.01.2025

    Af Lene Steinbeck

    Dronefoto af det såkaldte midtsulehus, som indgår på Top 10 over arkæologiske fund i 2024. Huset er kendetegnet ved, at taget er båret af én række stolper midt i huset. Den mørke plamage til venstre i billedet er sænkningen, som indeholdt de ca. 17.000 korn af hvedearten emmer. Foto: Martin Hamberg/ROMU.

    En gravhøj, der bebudede nye gravskikke, et hus med en usædvanlig detalje og et historisk stort kornfund. Allerede, da fundet dukkede op nær Ølstykke sidste vinter, vidste arkæolog Jens Winther Johannsen, at det var noget ganske særligt. Og Slots- og Kulturstyrelsen er enig: Fundet er blandt de ti bedste i 2024.

    Egentlig kunne det ikke passe meget bedre. Arkæolog Jens Winther Johannsen var i slutspurten af sin ph.d., der handlede om omfattende ændringer i bondestenalderen, da han skulle på udgravning. En bygherrefinansieret sag nær Ølstykke i Egedal Kommune krævede en systematisk forundersøgelse af jorden. Snart dukkede resterne af en gravhøj op. En ganske særlig gravhøj. Og ikke langt derfra lå et hus. Lige som gravhøjen viste det sig, at huset var med til at pege på nogle af de forandringer, som Jens Winther Johannsen netop havde beskrevet i sin afhandling.

    ”Det er altid spændende, for man ved ikke, hvad man finder på udgravning. Men nu dukkede det her op – noget, som jeg har arbejdet med og interesserer mig rigtig meget for. Så det var ekstra motiverende for mig at udgrave området lige efter, at jeg havde siddet med min ph.d.,” fortæller Jens Winther Johannsen, arkæolog ved ROMU.

    Det er ikke bare Jens Winther Johannsen, der fandt fundet fascinerende. Da Slots- og Kulturstyrelsen for nyligt udpegede de ti bedste fund i 2024, var gravhøjen, huset og kornfundet på listen.

    Nye vinde

    I sig selv er det ikke usædvanligt at finde gravhøje, huse og organisk materiale fra oldtiden. Men hver især har de tre fund nogle karakteristika, der åbner for nye perspektiver. Kornfundet, fordi det er historisk stort. Prøverne, som arkæologerne fra ROMU har afleveret hos Nationalmuseet, indeholder 17.000 brændte korn og er dermed det største sjællandske kornfund fra perioden. Kornene lå inde i huset, nærmere bestemt i en lille forsænkning i husets østlige ende. Og netop den detalje fik Jens Winther Johannsen til at studse.

    ”Det er et udpræget jysk fænomen. Vi kender kun omkring en håndfuld huse på Sjælland, hvor man har sådan en svag fordybning i den ene ende af huset. Forsænkningen er ikke mere end 10-20 cm, så der er ikke tale om en kælder. Vi ved ikke helt, hvad det er et udtryk for, men min umiddelbare tolkning har været, at man har gravet lidt ned for at skabe noget loftshøjde.

    “Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

    Huset er ikke c14-dateret, men Jens Winther Johannsen og hans kollegaer mener, at det er fra slutningen af bondestenalderen, altså omkring 2350 f.Kr. En periode, som var præget af nogle kulturelle og genetiske skift. Det kan være forklaringen på, at skikke, som stort set kun findes i Jylland, pludselig dukker op på Sjælland. Det gør sig også gældende i forbindelse med gravhøjen, som ligger omkring 100 meter fra huset.

    ”Da vi tog hul på at udgrave gravhøjen, tænkte vi slet ikke på, at det kunne være en gravhøj fra enkeltgravskulturen, vi var ved at udgrave. Vi var vant til, at den kultur stort set ikke findes på Sjælland. Men så fandt vi nogle genstande, som er meget karakteristiske for enkeltgravskulturen – som fx pilespidser og en smule keramik, som også er ret karakteristisk. Da vi begyndte at få de fund, begyndte vi at lægge tolkningen om.”

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024.

    Læs mere om det andet fund på listen, som også ligger i ROMUs område i Egedal: et offerfund med et yderst velbevaret sværd.

    Gravhøjen bestod af to centralgrave, som var omsluttet af en ringgrøft, samt i alt fire grave placerede mere perifert i og udenfor ringgrøften. Her ses de to centralgrave under udgravningen Foto: ROMU

    Jysk fremstød

    På trods af, at graven på et tidspunkt er blevet plyndret, var der materiale til at datere den – og dateringen passer med enkeltgravskulturen.

    Hvor man på Sjælland fortsatte med at gravlægge sine døde i de gamle dysser og jættestuer, var man altså i Jylland gået over til enkeltbegravelse, i små, lave gravhøje. Det var en indikation på, at man i højere grad orienterede sig mod individet i stedet for fællesskabet. Det er derfor en helt anden social kultur og et clash mellem to verdener, når man finder eksempler på enkeltgravskultur på Sjælland.

    ”Den måde, man gravlægger folk på, er et stærkt udtryk for kulturelle tilhørsforhold, så det er virkelig et skift. Vi har det, man kunne kalde en enkeltgravshøj og et hus med typiske jyske træk, så man kunne tale om et jysk fremstød med jyske indvandrere, der er kommet med ny materiel kultur, gravskikke og byggestil og har slået sig ned,” fortæller Jens Winther Johannsen.

    Dna-studier underbygger, at der finder folkevandringer sted på det her tidspunkt i forhistorien. Der sker et genetisk skift i befolkningen, og de udpræget jyske skikke er de fysiske manifestationer af, at der er nye boller på suppen. Men det er ikke sådan at pille ved traditionerne.

    ”Kulturen ændrer sig så faktisk heller ikke over en bred kam på Sjælland, for der findes kun den ene håndfuld enkeltgravhøje på Sjælland. Den gravhøj, vi har udgravet heroppe, er nok et udtryk for en jysk påvirkning, men som aldrig rigtig får fodfæste på Sjælland. Man fortsætter med de gamle traditioner, så det er nok snarere omvendt – at det er de jyske tilflyttere, der tilpasser sig.”

    Det kan man se i de traditionelle jættestuer, som også efter det jyske fremstød er den primære måde at begrave på. Nu kan man bare se skeletfund med den nye genetik.

    ”Det kan godt være, at der kommer jyder og tager ny genetik med sig, men de indgår i den lokale kultur og bliver begravet på sammen vis, som man har gjort i 1000 år,” siger Jens Winther Johannsen.

    Læs mere om de 10 mest opsigtsvækkende fund i 2024: Top 10 – Årets fund 2024

    Læs mere om det andet fund fra Top 10, der også ligger inden for ROMUs område i Egedal: Opsigtsvækkende offerfund fra Egedal har fået plads på fornem liste

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20634

    Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

    BEGIVENHED

    Julehyggen skydes i gang med Skenkelsø Mølles traditionsrige julemarked

    06.12.2024

    Af: Lene Steinbeck

    Julebordet er pyntet og venter blot på gæsterne. Det må dog vente længe – for opdækningen er en udstilling med nogle af møllemuseets fine julegenstande. Foto: Preben Christensen

    Der er stor risiko for at komme i julestemning, når de frivillige på Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked. Som sædvanligt er den første lørdag i december fyldt med musik, hygge, juleknas og julestads. Og så har drillenissen været på spil!

    Det kommer til at vrimle med nisser, hjerter og kræmmerhuse, når Skenkelsø Mølle snart endnu en gang trækker i juletøjet. Traditionen tro afholder møllens frivillige det årlige julemarked den første lørdag i december, som i år falder den 7. december. Og der skrues helt op for julehyggen, fortæller Hanne Mogensen, der er en af de frivillige møllekoner, som står for arrangementet.

    ”Vi pynter op til jul med de gamle ting og julepynt, som vi har på møllen – kræmmerhuse og nisser, som vi hænger op og sætter over det hele. I stuerne, på lofterne og over hele møllen. Der er masser af nisser at se på, og der bliver virkelig gjort noget ud af det. I den fine stue har vi pyntet et rigtigt julebord, som man kan se på, og der kommer en af vores unge møllemænd med sin lille datter, og de skal spille på stueorglet og synge julesange.”

    På førstesalen, hvor man kan klippe og klistre julepynt, er der også musik til arbejdet. En af møllemændene spiller harmonika og sørger for den helt rigtige stemning.

    Nisser her, der og alle vegne. Nogle er ganske fredelige, mens andre godt kan finde på at drille. Derfor er der skattejagt til julemarkedet, så der kan komme orden på drillenissens skarnsstreger. Foto: Preben Christensen

    Traditionen tro kan man lave julepynt og dekorationer, når Skenkelsø Mølle inviterer til julemarked den første lørdag i december. Foto: Preben Christensen

     Dekorationer, gløgg – og en drillenisse på spil

    Der er nok at give sig til for kreative sjæle. Udover at filte hjerter og lave julepynt, kan man male sin egen trænisse og lave juledekorationer. Og så kan man male sit eget mel, som man kan tage med hjem og julebage med friskmalet, økologisk mel.

    Der er mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao fra køkkenet, og for børn og barnlige sjæle venter en lille skattejagt rundt på møllen.

    ”Vi har jo en nisse på møllen, og han har drillet posten. Så julekortene er blevet spredt rundt i stuerne og over møllen. Så der er en lille skattejagt, hvor man skal finde kortene og prøve at finde ud af, hvad der skal stå på julekortet. Det har nissen nemlig også rodet med. Præmien er en lille pose pebernødder,” fortæller Hanne Mogensen.

    Tid: Lørdag den 7. december kl. 11-15
    Sted: Skenkelsø Mølle Museum, Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

    Pris: Gratis entré. Materialeudgifter samt gløgg, kakao og æbleskiver kan betales på stedet.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20535

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    BEGIVENHED

    Sjældent bronzealderfund fra Værebro Ådal dukker op som detektorfund

    25.11.2024

    Sværdet er blevet rituelt bøjet, inden det blev lagt ned som et offer. Ifølge Emil Winther Struve er det sket for at gøre det ubrugeligt som sværd. Men på grund af formgivningen og materialerne har det stadig været et værdifuldt offer. Foto: Palle Østergaard Sørensen, ROMU

    Kostbare offerfund fra slutningen af bronzealderen dukkede i foråret op ved en mose omkring Veksø. Blandt andet blev der fundet en halsring og et særligt formgivet sværd. Bronzealderen er en periode, der ellers sjældent giver lyd fra sig, så fundet er med til at kaste lys over overgangen til jernalderen, der bragte nye traditioner og tider med sig.

    I foråret gjorde detektorfører Claus Falsby et spektakulært fund – endda på sin allerførste tur med detektoren: Et såkaldt depotfund, hvor flere genstande sammen er lagt ned som et offer, fra overgangen mellem bronzealder og jernalder dukkede op ved en mose omkring Veksø. Den debuterende detektorfører kontaktede museumsorganisationen ROMU, der hurtigt rykkede ud til fundstedet med arkæologisk ekspertise. Og de blev ikke skuffede.

    ”Det er hvad jeg vil beskrive som et meget sjældent fund. Fra den første og mellemste del af bronzealderen har vi rigtig mange af de her depotfund, hvor bronzegenstande dukker op i moserne. Men vi kender ikke så mange fra den sidste del af bronzealderen. Den offertradition, der har været så synlig og dominerende, og som relaterer sig meget til det samfund, som har eksisteret gennem hele bronzealderen, den er på retræte her i slutningen af bronzealderen,” fortæller Emil Winther Struve, der er arkæolog ved ROMU og har ansvaret for arkæologiske udgravninger i Egedal Kommune.

    Den store halsring med det særlige polygonale (mangekantede) tværsnit er gravet frem. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    På retræte – men altså ikke helt forsvundet. Arkæologerne overtog udgravningen fra detektorføreren og fandt yderlige genstande, så fundet nu rummer to små bronzeøkser, kaldet celte, et rituelt bøjet sværd af bronze med jernnitter i håndtaget, to-tre voluminøse ankelringe, kaldet vulstringe, muligvis et fragment af en stor dragtnål og en genstand, som arkæologerne har set før ved andre fund, men endnu ikke har kunnet bestemme anvendelsen af.

    Som om det imponerende depotfund ikke var nok, gjorde Claus Falsby nogle dage senere yderligere et fund af endnu et pragtoffer bare 70 meter fra det første fund – denne gang en stor bronzehalsring. Halsringen er med sin særlige udformning det blot andet fund i Danmark af sin slags. Det er sandsynligt, at halsringen i Egedalfundet er produceret i området langs den polske østersøkyst, hvor de hyppigere dukker op, og gennem handelsforbindelser til sidst er endt i området ved Værebro Ådal.

    Nye kulturer dominerede

    Genstandene fra det nye fund er endnu ikke blevet undersøgt og analyseret. Men noget kan Emil Winther Struve godt konkludere. Blandt andet hvornår de er blevet lagt i mosen som offer. Bronzesværdet med jernnitter er med de to materialer i samme genstand nærmest en fysisk manifestation af overgangen fra bronze- til jernalder. Det er muligt, at sværdets jernnitter udgør det tidligst kendte jernfund i Danmark. Det vil sige, at genstandene er lagt ned omkring år 500 f.Kr., altså for godt 2.500 år siden. Samtidig antyder sværdets formgivning, at det ikke er produceret i Danmark, men sandsynligvis importeret sydfra. Nærmere betegnet nord for alperne, hvor Hallstatt-kulturen i slutningen af bronzealderen voksede frem og blev dominerende i Europa.

    Halsringen er dekoreret med et fint fiskebensmønster. Foto. Palle Østergaard Sørensen, ROMU.

    ”Deres sværd er formgivet på en helt anden måde end tidligere, måske fordi de bliver brugt anderledes. Tidligere sværd var spinkle og blev måske brugt til at stikke. Men nu bliver de mere barske, mere solide og har en anden tyngde, så man kan bruge dem mere voldsomt og til at hugge med. Hallstatt-kulturen, som spreder sig forholdsvist hurtigt, har et krigerideal og en aggressiv strukturering, der fordrer erobring, krig og konflikt. Det er sværdet måske et billede på,” fortæller Emil Winther Struve.

    Inden sværdet blev ofret, er det blevet rituelt bøjet. Det gjorde det ubrugeligt som våben – men materialerne og formgivningen gjorde, at det stadig var et kostbart offer.

    Egedal-fundet viser bronzealderens svanesang

    Det nye fund fra slutningen af bronzealderen – arkæologerne har valgt at kalde det Egedal-fundet – viser overgangen til en ny tid med store forandringer i Europa og hvordan nye kulturer påvirkede os her i Danmark. Men fundet er også et tegn på, at områdets elite helt op til jernalderen holdte fast i bronzealdertraditionerne, og at de trods nedgangstider fortsat havde overskud til kostbare ofringer.

    Fra Værebro Ådal kender man allerede to små bronze-figuriner, som forestiller kvinder med halsringe. Figurerne er samtidige med Egedalfundet og understreger den fortsatte villighed til fastholdelse af bronzealderens offeritualer i området omkring Værebro Ådal.

    Frem af jorden dukkede blandt andet en række vulstringe som denne. Vulstringe er en betegnelse for store, voluminøse ankelringe, der er som skabt til at imponere. Ringene er lavet af bronze og hule inden i. Umiddelbart er der fragmenter efter 2-3 vulstringe. Foto. Katrine Ipsen Kjær, ROMU.

    Genstandene er nu indleveret som danefæ til Nationalmuseet, og især sværdet har gjort Emil Winther Struve nysgerrig:

    ”Vi har ikke så mange af den type sværd i Danmark. Det kunne være spændende at lave analyser af både bronzen og jernet og finde ud af præcist, hvor det er produceret. Det bliver dog ikke lige i første omgang. Men det er usædvanligt, at jernnitterne i håndtaget er bevaret, så det skal nok blive flot, når Nationalmuseets eksperter er færdige med at konservere det.”

    Bronzealderfund i Egedal

    I 1851 dukkede et stort fund med 163 genstande fra begyndelsen af bronzealderen op i det, der i dag kendes som Smørumovrefundet. Knap 100 år senere, i 1942, blev de berømte Veksøhjelme fra midten af bronzealderen fundet i Brøns mose. Det nye fund, som arkæologerne kalder Egedal-fundet, stammer fra slutningen af bronzealderen, som omkring år 500 f.Kr. blev afløst af jernalderen. Dermed giver de tre fund tilsammen et godt billede af bronzealderens offertraditioner fra start til slut.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)

    post-20146

    Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

    BEGIVENHED

    Egedals beskedne historiefortæller runder et skarpt hjørne

    13.09.2024

    Rolf Kjær-Hansen kender kulturhistorien i alle hjørner af Egedal Kommune, og han videregiver den med stor indlevelse til en relativt fast skare af begejstrede tilhørere. Den 12. september kan han fejre sit 25-års jubilæum. Foto: Amalie Dyrlund Dombernowsky

    Den 12. september kan leder af Egedal Arkiv og Museum, Rolf Kjær-Hansen, fejre sit 25-års jubilæum i kommunen. Jubilaren har stor aktie i, at Egedals historie ikke kun gemmer sig i arkivmapper og –skabe. Med en forbilledlig evne til at vække historiefortælleren i andre er Rolf Kjær-Hansen lykkedes med at gøre fortællingen om Egedal til et relevant, levende og ikke mindst fælles anliggende.

    Der er dem, der er gode til at snakke, og så er der dem, der er gode til at fortælle. I den sidste kategori må man uvægerligt placere Rolf Kjær-Hansen. Han kan den 12. september fejre 25-års jubilæum i Egedal Kommune – de seneste 17 år som leder af Egedal Arkiv og Museum.

    ”Rolf er et utroligt behageligt menneske med en meget positiv tilgang,” fortæller Peter Høybye, Kultur- og fritidschef i Egedal Kommune og chef for Rolf Kjær-Hansen.

    ”Han har en sjov dobbelthed, fordi han på den ene side er meget beskeden og underspillet, men det forsvinder helt, når han træder ind i rollen som formidler. Så fortæller han historier, så man bare MÅ blive hængende. Faktisk har han en helt lille fangruppe, der nærmest er faste tilhørere, når han er ude for at fortælle. De er selvfølgelig historisk interesserede, så det er ikke ligesom Swifties (fans af sangerinden Taylor Swift, red.). Men så måske Rolfies,” siger Peter Høybye med et grin.

    En fakkelbærer for historien

    Rolf Kjær-Hansen blev for 25 år siden ansat i Ølstykke Kommune som leder af Ølstykke lokalhistoriske museum. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev Ølstykke sammen med Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner til Egedal Kommune, og Rolf Kjær-Hansen rykkede med over som leder af Egedal Arkiv og Museum. Her udviklede han sig snart til en fakkelbærer for historien i en – på papiret – meget ung kommune.

    ”Vi forsøger jo at fortælle Egedals historie, som selvfølgelig også er bundet af de gamle kommunegrænser. Men Rolf er med til at formidle historien, så man ikke kun fornemmer, at man står i en by, der er skudt op som en del af et byggeboom i 1960’erne, men et sted, som har eksisteret meget længere tilbage i tiden. Rolf har en kulturhistorisk viden om alle hjørner af kommunen. Han kan fortælle, og han kan fortælle levende – om alt fra de små, dagligdags historier til historiens helt store vingesus.”

    Samler de frivillige

    Det er en stor opgave, men langt fra en solopræstation. For Rolf Kjær-Hansen har flere kompetencer end formidlingen. Hører man dybe, længselsfulde suk efter frivillige kræfter, kommer de i hvert fald ikke fra Egedal Arkiv og Museum. Omkring 80-100 frivillige, som Peter Høybye betegner som ’Rolfs faste slæng’, spiller en stor rolle i driften af Skenkelsø Mølle, de fortæller om gamle dage i Smørum Gamle Skole og vækker historien til live under det årlige Svenskeslag.

    ”Han får så mange mennesker til at være med til at fortælle de historier. Det er virkelig hans kernekompetence. Han forstår at engagere folk i alle aldre. Der er naturligt nok mange ældre, der er frivillige. Men han formår også at engagere de unge i historien. Gymnasierne hiver virkelig i ham for at få ham ud for at fortælle om beskyttelsesrum og så videre. Man kan sige, at han selv har været med til at udvide rollen fra at være leder af et lille arkiv og museum, til at han er blevet historiefortælleren i Egedal,” fortæller Peter Høybye.

    Jubilæet blev markeret i Stenløse Kulturhus den 12. september.

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Lær at forsvare dig mod naturens onde kræfter på Færgegården

    Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Jul på Færgegården: Smag på juletraditionernes historie

    Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Kom til UHYGGELIG Allehelgen på Færgegården

    Ved du, hvordan man forhindrer en død i at gå igen, gør hekse så blide som kattekillinger eller beskytter sig mod de lumske trolde i skoven? NEJ?? Så må du hellere komme til Allehelgen på Færgegården i efterårsferien! (Hvis du altså tør…)


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.