Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

ROCK- OG POPIKONERNES TOPMØDE MELDER KLAR TIL 2024 – MED BLANDT ANDRE JESPER BINZER, ANNE DORTE MICHELSEN, MARIA BRAMSEN, PETER SOMMER OG JOHNNY REIMAR

22.09.2023

Det blev en samtale med intenst nærvær og stærke fortællinger, da Annisette i foråret 2023 mødte Clement Behrendt Kjersgaard og publikum ved “Historien bag musikken” på RAGNAROCK. I marts 2024 bliver det Jesper Binzer, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Johnny Reimar og Peter Sommer, som indtager scenen og fortæller musikhistorie – som de selv oplevede den. Foto: Kristian Grøndahl

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Idéen er enkel: En række af dansk musikhistories største navne fortæller om deres inspirationskilder og deres arbejde. Publikum kan stille spørgsmål – og alle samtaler optages på video og gøres tilgængelige for alle for eftertiden i et levende musikhistorisk arkiv.

I værtsstolen sidder Clement Behrendt Kjersgaard, der fik idéen til arrangementet. Han siger:

“Med dette arrangement får publikum hvert år en enestående mulighed for at sidde på første række, når de absolut største stjerner i dansk musikhistorie sætter ord på deres erindringer. Deres musik har betydet så meget for så mange mennesker – hvad har musikken betydet for dem? Hvilke valg blev afgørende? Og hvordan har deres drømme forandret sig undervejs?”

Fængende musikhistorie

Ideen viste sit værd, da ”Historien bag musikken – musikken bag historien” for første gang mødte sit publikum i foråret 2023:

”At opleve Annisette fortælle sin livshistorie til Clement og publikum, var fængende på en måde, så nakkehårene rejste sig. Som museum dokumenterer vi populærmusikkens historie fra den spæde pigtrådsrock frem til i dag. At vi kan få nogle af de kunstnere, der har skabt begivenhederne til at dele deres refleksioner – det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det er fantastisk på den måde at være med til at formidle, dokumentere og give nye perspektiver på dansk musikhistorie,” forklarer Tine Moberg, der er projektleder på ’Historien bag Musikken’ på RAGNAROCK.

Også museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ser frem til at kunne videreføre succesen: 

”Det er en forrygende idé, Clement Kjersgaard fik sidste år med at lade de store pop- og rock-artister fortælle deres historier om og med og bag musikken foran et levende live publikum. I 2024 bygger vi videre på succesen. Og samtidig bidrager arrangementet til at dokumentere populærmusikkens historie på en ny måde. Det er spot on for os som hele Danmarks Rockmuseum”.

Levende musikhistorie med nye lag

Netop dokumentationen er en bærende del af projektet: Alle talks bliver videodokumenteret og gemt for eftertiden – som levende kulturhistorie på nettet, hvor nye lag og nye fortællinger lægges til år for år.

Her kan man i dag se hele rækken af sessions fra premiereudgaven i april – med Steffen Brandt, Annisette, Tim Christensen, Annika Aakjær og produceren Flemming Rasmussen.

Læs mere: Se alle samtalerne fra Historien bag musikken 2023.

OM DE MEDVIRKENDE i 2024:

I 1982 ringede bassisten Stig Pedersen til Jesper Binzer (f.1965) for at lave et band. Mere end 40 år senere er D-A-D (dengang: Disneyland After Dark) en enestående institution på den danske rockscene, der hvert år føjer nye generationer til målgruppen – og i 2017 lagde Binzer en ny dimension til karrieren, da han udsendte karrierens første soloalbum.

Som frontfigurer i Tøsedrengene blev Anne Dorte Michelsen (f.1958) og Maria Bramsen (f.1963) en del af 1980ernes guldalder, der har efterladt et tilsyneladende udødeligt katalog af klassikere. Efter tiden i Tøsedrengene fortsatte Maria i endnu et af tidens største bands, all star-ensemblet Ray Dee Ohh, mens Anne Dorte cementerede sin rolle som sangskriver, da hun indledte den solokarriere, der senest har givet publikum albummet “Thumbs Up” (2023). I øvrigt er de på landevejen sammen – og i marts 2024 lægger de vejen forbi RAGNAROCK, hvor de er på scenen både sammen og hver for sig.

Peter Sommer (f.1974) står som en af sin generations største sangere og sangskrivere, der sang for sang og album for album udbygger sin position i dansk musikhistorie, fra gennembruddet i 2004 med ”Valby Bakke” til det anmelderroste album ”De uforelskede i København” (2022). Undervejs har han overrasket både sig selv og sit publikum bl.a. i samarbejde med Simon Kvamm (“De eneste to”) og teaterkoncerten “I morgen er alt muligt” med Aveny-T (2022).

Da rocken kom til Danmark, var en af de afgørende skikkelser Johnny Reimar (f.1943), der ikke alene var frontfigur i The Cliffters men hurtigt blev en af landets centrale producere og pladeselskabsfolk. I 1968 sad han i producerstolen på det, der er blevet kaldt 60ernes ‘vigtigste danske udgivelse’: debutalbummet fra Savage Rose. Hans karriere blev helt unik, og spejler som ingen andens fire årtiers kulturhistorie.

OM VÆRTEN:

Clement Behrendt Kjersgaard (f.1975) indledte sin mediekarriere, da han i 1987 startede Århus Børneradio. Han tog sin studentereksamen i Hong Kong og sin første universitetsgrad på Universitetet i Oxford. I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (www.raeson.dk), i 2012 den årlige Vidensfestival (www.vidensfestival.dk) og i 2021 kultur- og historiemagasinet ÆRA (www.historiemagasinet.dk). Siden 2004 har han arbejdet for DR, som vært på et væld af tv- og radioprogrammer, herunder flagskibene “Debatten”, “Deadline” og en stribe talkshows i hans eget navn. www.kjersgaard.com

OM RAGNAROCK:

Danmarks rockmuseum RAGNAROCK åbnede i 2016 og har fra første akkord lagt hus til en række udstillinger, arrangementer og aktiviteter, hvor man kan se, lytte og danse sig igennem fortællinger fra syv årtiers pop- og rockhistorie. De hollandske stjernearkitekter MVRDV og danske COBE er de kreative hoveder bag den ikoniske bygning, der både udadtil og indadtil understreger den historie og stemning, som museet formidler. Museet er en del af museumsorganisationen ROMU, der favner i alt 10 besøgssteder i Roskilde, Lejre og Frederikssund.

Salget af billetter åbner torsdag den 21. september 2023 på billetto.

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

15.06.2023

Af Søren Møgelvang Nielsen

Vibeke Holm Wismer retter på en af de dragter, som hendes kursister har syet til rennæssancefestivalen Svenskeslaget, hvor drabelige slag fra 1600-tallet genopføres. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

”Nu skal I bare afbryde, hvis der er noget af det danske, I ikke forstår,” siger Vibeke Holm Wismer med et stort smil til Nazira fra Makedonien og Karamjeet fra Indien, der sidder og syr.

Vi er i Jobbroens værksted i Ølstykke, der er et stort lokale med diverse arbejdsstationer, symaskiner og kreative projekter fordelt i hjørnerne. Og selvom Vibeke skal give interview om sin karriere i Jobbroen, så ser hun først og fremmest interviewet som en oplagt mulighed for hendes kursister til at styrke deres danske sprog.

Efter 16 år stopper ildsjælen Vibeke Holm Wismer som projektmedarbejder i Jobbroen i Egedal for at gå på pension til august. Jobbroen er et tilbud til borgere i Egedal, der ønsker at komme i arbejde, men som har brug for støtte. Fokus er på faglig udvikling og arbejdsprøvning samt udvikling af personlige kompetencer, f.eks. at blive bedre til at bruge det danske sprog i praksis.

Hun har ikke et præcist tal på, hvor mange borgere hun har hjulpet gennem årene, men som hun selv siger, med et smil, ”det er i hvert fald flere tusind mennesker.”

Vibeke, der oprindeligt er uddannet håndarbejdslærer og tidligere har arbejdet på teater, er dygtig til kreative udfordringer, og så elsker hun at hjælpe mennesker.

”Jeg elsker at tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov, så vi sammen kan finde projekter, hvor de kan udvikle sig og blive en succes. Mulighederne i Jobbroen er mange – her er det stort set kun fantasien, der sætter grænser,” siger hun og nævner diverse aktiviteter, herunder værkstedsarbejde, systue, køkkenarbejde, rengøringsprojekter, vedligehold af grønne arealer samt håndtering af frugtordning i kommunen.

Men det handler ikke kun om udvikling af faglige kompetencer. Et vigtigt fokus hos Jobbroen er personlig udvikling.

”Vores mange kursister har forskellige personlige udviklingsbehov. Det kan f.eks. være mennesker, der er på vej tilbage på arbejdsmarkedet efter psykisk sygdom. Det kan også være nydanskere, der har brug for sproglig udvikling, og som har kulturelle spørgsmål. Det er blandt også derfor, at jeg har hængt store landkort op på væggene. Så er det for eksempel nemmere at snakke om, hvor vi er fra, hvor byerne i Danmark ligger osv.,” siger hun og spørger med det samme Karamjeet fra Indien, om hun ikke kan udpege sin hjemby i Punjab-regionen på kortet.

Nazira fra Makedonien får instruktion til symaskinen af Vibeke Holm Wismer. Syning er blot en af en række aktiviteter som Jobbroen tilbyder sine kursister. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Jobbroen er vigtig for den historiske formidling i Egedal
Jobbroen tilbyder foreninger og organisationer i Egedal at hjælpe med kreative ønskeprojekter. Børnehaver har fået udarbejdet hjemmelavede legetårne, polstrede bogstaver, mv., og Skenkelsø Mølle har fået en hjemmelavet nisse i menneskestørrelse samt en middelalderhest, som de besøgende kan ”ride” på.

Endelig har Vibeke og kursisterne på Jobbroen også været med til at sætte præg på den årlige renæssancefestival Svenskeslaget, der afholdes i Smørum.

Rolf Kjær-Hansen, Arkiv- og Museumsleder i Egedal Kommune, der er med til at arrangere Svenskeslaget, hvor danske og svenske tropper blandt andet genopfører drabelige slag fra 1600-tallet, har været meget begejstret for Vibeke og Jobbroens hjælp:

”Vibeke og hendes kursister har været helt fantastiske til at hjælpe med at udarbejde kostumer, så vi kunne gøre Svenskeslaget endnu mere levende. Det er vigtigt element i vores historieformidling, at de besøgende ikke kun får fortalt, hvordan tingene var engang. De må også meget genre kunne fornemme historien rent fysisk, og der har Jobbroen været en uvurderlig hjælp,” siger han.

Karamjeet fra Indien finder sin fødeby på et af den mange landkort, der hænger i jobbroen, som bliver brugt til samtaler med kursisterne om geografi og meget mere. Foto: Søren Møgelvang Nielsen /ROMU

Stopper efter 16 år
Vibeke Holm Wismer har været en del af Jobbroen siden dets opstart efter kommunesammenlægningen i 2007. Hun siger selv, at hendes mange år i projektet har været kendetegnet ved stor frihed, spændende projekter og mennesker, der har gjort indtryk.

”Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er, når tidligere kursister kommer forbi for at hilse på. Jeg har mødt så mange dygtige og varme mennesker, der blot har haft brug for lidt støtte, inden de skulle videre. Og det er fantastisk at få besøg af dem og høre, hvordan det er gået dem, siden de kom hos mig,” siger hun.

Og så er der ét helt specielt besøg, som Vibeke tænker tilbage på med en vis stolthed.

”For nogle år siden besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Jobbroen. Og hun endte med at bruge al sin tid i vores kreative værksted, fordi hun var så interesseret i vores projekter. Det var en sjov dag for mig og mine kursister,” siger hun med et stor smil, mens hun finder billeder frem fra besøget.

Og Vibeke er slet ikke nervøs for, hvad hun skal få tiden til at gå med, når hun stopper i Jobbroen.

”Jeg vil helt sikkert komme til at savne Jobbroen, men jeg har så mange projekter, som jeg glæder mig til at give mig i kast med. Hvilke projekter jeg starter med, finder jeg ud af til den tid. Lige nu har jeg fuldt fokus på at få mine sidst kursister godt i mål,” siger hun, netop som hun får øje på, at Nazira har spørgsmål til symaskinen, hun sidder ved.  

Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie

Af: Lene Steinbeck

17/03-2023

Søren Møgelvang Nielsen er forfatter til bogen ’Venslevrøverne’. Til et foredrag på Egedal Rådhus fortæller han den vilde historie om, hvordan en tredjedel af indbyggerne i den lille by Venslev endte bag lås og slå efter at have røvet og plyndret gennem tre årtier. Pressefoto

I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.

Hvad får en hel by til at slå ind på en kriminel løbebane? Og hvorfor er det først efter 30 år, et tredobbelt rovmord og to dødsdomme, at der bliver sat en stopper for ulovlighederne?

Det er spørgsmål, der de seneste 15 år har fyldt meget hos Søren Møgelvang Nielsen, journalist og forfatter til bogen ”Venslevrøverne”. Ham kan man møde til et spændende foredrag på Egedal Rådhus den torsdag d. 23. marts. Her fortæller Søren Møgelvang Nielsen den utrolige historie om en hel by, der kollektivt tog et skarpt sving og forlod dydens smalle sti.

Historien om Venslevrøverne begynder og ender med et tredobbelt rovmord en januarnat i 1842. To mænd bliver anholdt og dømt til døden for forbrydelsen. Men sagen er langt fra slut. Efterforskningen resulterer i skeletter, der vælter ud af skabene i stort set hvert et hjem i den lille by. Det, der er begyndt som uskyldige små-rapserier, er i løbet af 30 år eskaleret til overfald, mordforsøg og i sidste ende drabet på en mand, hans hustru og deres søn. En tredjedel af byens beboere ender bag tremmer, og morderne dømmes til døden.

Dynamikken under lup

Søren Møgelvang Nielsen er selv opvokset i Venslev, hvor byens kriminelle fortid har været samtaleemne gennem mange generationer. Den har ligget som et tabu over byen, men har samtidig været en evig kilde til nysgerrighed.

”En af mine drivkræfter har været at finde ud af, om jeg selv var i familie med nogle af dem, og at prøve at forstå, hvordan det kunne gå så galt. Jeg ville gerne finde ud af, hvilken dynamik der var mellem de her mennesker. Det er jo en historie om helt vildt dårligt selskab, hvor nogle svinger taktstokken og definerer, hvad der giver status i den her lille by,” siger Søren Møgelvang Nielsen.

Om forfatteren selv har forbrydernes blod i årene, kan man høre til foredraget. Har man læst hans bog, ”Venslevrøverne”, vil der være nye oplysninger at hente, for forfatteren har ikke sluppet historien. Foredraget er arrangeret af de tre historiske foreninger i Ledøje-Smørum, Ølstykke og Stenløse i samarbejde med Egedal Arkiver og Museum. I pausen vil der være mulighed for at høre om foreningernes arbejde.

Tid: Torsdag den 23. marts kl. 19

Pris: Billetter koster 25 kroner og kan købes på place2book

Sted: Byrådssalen, Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Egedals borgmester: ”Vi finder hinanden bedst ved at acceptere, at vi er forskellige”

Af: Lene Steinbeck

19.12.2022

Vicky Holst Rasmussen synes, at det er en styrke for kommunen, at den består af 17 små bysamfund med hver deres identitet. Hvis man favner forskellighederne, gør de også noget godt for sammenholdet i kommunen, mener borgmesteren.

Man kan sagtens skabe et stærkt fællesskab i en kommune, der består af 17 unikke bysamfund. Det er en kæphest for Egedals borgmester, Vicky Holst Rasmussen, som sætter stor pris på forskelligheden. Faktisk er det en gave, at kommunen er stærk helt ud i krogene og kan mønstre et godt skud lokal patriotisme. Selv er hun borgmester for hele kommunen – men i hjertet er hun en pige af Stenløse. Det fortæller Vicky Holst Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.

I Egedal Kommune har borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) netop fået udsmykket kontoret med et nyt, stort vægmaleri. Den lokale kunstner Sandra Marquardt har portrætteret en række af Egedals kulturelle fyrtårne, som Ganløse Mølle, Panoptikon og Ledøje Kirke. Maleriet med titlen ’Forenede små historier’ rammer ifølge borgmesteren hovedet på sømmet, når det kommer til kulturarven i Egedal Kommune.

”Kulturarv er det, jeg bruger til at forklare, hvem vi er, og det rammer maleriet meget godt: En kommune med mange forskellige identiteter, men også et stort sammenhold,” fortæller hun.

Hun er den fjerde borgmester i Egedal Kommune, der ved kommunalreformen i 2007 blev dannet af de tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke. Siden sammenlægningen har der været et stort fokus på at prøve at skabe en Egedal-identitet, der kunne vokse op over de gamle kommunegrænser. Måske for stort fokus, hvis man spørger Vicky Holst Rasmussen:

”I min optik er der nok spildt lidt for mange kræfter på, at vi alle skulle ligne hinanden. At vi skulle være ét Egedal og have én fortælling om, hvad Egedal er. Men jeg synes, det er så smukt, at vi har 17 små bysamfund. Jeg tror, vi finder hinanden bedst ved at acceptere, respektere og anerkende, at vi er forskellige.”

Kulturarven i en nøddeskal

Fra Nybølle i syd til Slagslunde mod nord, og fra Tangbjerg i vest til Knardrup i det østlige Egedal oplever hun en enorm vilje til det nære, og det er ifølge borgmesteren kulturarven i en nøddeskal. Borgerne påtager sig nemlig et vigtigt ansvar for de små samfund.

”De sørger hele tiden for, at byen er i live og er optaget af at sikre, at de generationer, der kommer efter, også har et liv derude. De mødes i de smukke forsamlingshuse for at diskutere alt fra, hvordan de byder tilflyttere velkommen og laver spisearrangementer for alle naboerne til input til kommunens planstrategi. Jeg bliver næsten helt rørt over, at de på den måde samles og byder ind sammen, så man kan høre byens stemme.”

Selvom hun ikke underkender betydningen af en købmand og en skole i de små byer, bemærker hun, at det også i høj grad er kulturen, der er fanebærer i de små samfund. Og derfor er det vigtigt, at man er bevidst om det sted, man kommer fra.

”Jeg er borgmester for hele Egedal – men jeg er i den grad også en pige af Stenløse, hvor jeg er født og opvokset, og jeg holder med Stenløse Boldklub. Jeg synes, det er så smukt og unikt med de forskelle. Og når man ikke modarbejder det, kan man bruge det meget konstruktivt.”

Hviler på samme fundament

Og så er vi tilbage ved den fælles Egedal-identitet, som man i nogle år efter borgmesterens mening har halset for lidt for ensporet efter. Vicky Holst Rasmussen underkender ikke betydningen af et fællesskab på tværs af kommunen – tværtimod er det vigtigt for sammenholdet i kommunen. Men det skal bygge på, at man forstår, kender og anerkender hinanden for det, man er. Og her ligger et stort potentiale, mener hun. For godt nok er Egedals borgere forskellige, men de hviler i høj grad på meget af det samme.

”Jeg kunne godt tænke mig, at vi var lidt mere eksplosive i vores historiefortælling om stedet. Det ville være dejligt med et fokus, for det ville nok binde os bedre sammen, hvis vi lærte hinanden at kende og finde ud af, hvilke historier og særpræg, vi har tilfælles. Vi får jo mange nye tilflyttere, og jeg tror, der er rigtig meget historie, vi ikke får givet videre.”

Borgmesteren peger blandt andet på Veksøhjelmene, der er fundet i Brøns Mose, og Ledøje Kirke, der er den eneste kirke i Danmark, der er i to plan. Selv om man er født og opvokset i Stenløse, kan man nemlig godt stadig have historier til gode.

”Det er gået mere og mere op for mig med alderen: Vi har helt utrolig meget kulturarv i Egedal. Senest har fundet af et moselig nærmest lige ved siden af rådhuset understreget, at vi ligger i et gammelt kulturområde – uanset, om vi kalder det Stenløse, Ølstykke eller Egedal” siger Vicky Holst Rasmussen.

Du kan læse mere om mosefundet her

ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal

Af: Lene Steinbeck

02.12.2022

Arkæolog Lea Mohr Hansen afrenser dyreknogler fundet sammen med menneskeskellettet. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden. Og det er faktisk ikke så usædvanligt netop her. En række fund peger nemlig på, at moseområdet i oldtiden var et populært sted at ofre både genstande, dyr og mennesker.

Som regel er det keramikstykker, redskaber, affaldsdepoter og lignende spor efter mennesker, der dukker op, når arkæologerne leder efter fortiden. Derfor gav det et gib i Christian Dedenroth-Schou, der er arkæolog ved ROMU, da han tidligere på efteråret gravede nord for Egedal Rådhus. Op af jorden dukkede nemlig en lårbensknogle.

”Min kollega gravede videre ned, og da han stødte på kæben, var vi ikke i tvivl om, at det var et skelet af et menneske, vi havde fundet,” fortæller Christian Dedenroth-Schou.

Da de havde blotlagt alt, hvad de kunne finde, stod arkæologerne med de fleste knogler fra begge ben, et bækken og en kæbe. Resterne af et menneske, der sandsynligvis er endt i mosen som en del af en ceremoniel handling.

”Vi tør godt gætte på, at det er et offer, fordi vi har fundet andre ting i området. Cirka en meter derfra fandt vi en flintøkse fra stenalderen, og 10-15 meter derfra fandt vi en koncentration af dyreknogler og keramik. Sammenlagt tegner der sig et billede af, at der nok er foregået noget, der i mangel af et bedre ord kan kaldes et ritual,” siger Christian Dedenroth-Schou.

Arkæolog Emil Winther Struve undersøger knoglerne, der under udgravningen dukker op i tørvelagene. Foto: Christian Dedenroth-Schou, ROMU.

Et godt sted at ofre

Emil Winther Struve er også arkæolog hos ROMU og derudover ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Han var med på udgravningen og havde på forhånd et godt øje til Værebro Ådal – især området omkring Stenløse Å.

”Da vi nåede derned, sagde vi for sjov: Nu skal vi ned og finde et moselig. Der gik ikke ret lang tid… så fandt vi et. Det var selvfølgelig sagt i spøg, for det er jo lidt sjældent, man finder det. Men det var et godt bud på, hvor det ville være sandsynligt at finde et moselig,” siger Emil Winther Struve.

I 1947 fandt man under tørvegravning i mosen et barnekranium, og derfor havde arkæologerne en ide om, at man endnu engang kunne finde spor efter fortidens mennesker. Stenløse Å var i oldtiden en hovedfærdselsåre gennem Værebro Ådal. Et livligt sted, som både bestod af et bakket område på tørt land og moseområder.

”Området har været en god transportkorridor, og langs den har der været områder, som har været gode at bosætte sig på. Tidligere har vi også fundet bopladser fra oldtiden, så vi ved, at her har boet mennesker. Og en vigtig del af deres liv har været at foretage ofringer. Det har man gjort gennem hele oldtiden, og det her er overvejende sandsynligt en del af sådan et ritual,” siger Emil Winther Struve med henvisning til det nye fund.

Da resterne af en kæbe kom til syne, var arkæologerne ikke i tvivl om, at det var resterne af et menneske, der havde fundet. Sandsynligvis et, der blev ofret i mosen som en form for ritual i oldtiden. Foto: Lea Mohr Hansen, ROMU.

Hvem var det mon?

Resterne af skelettet er nu ved at blive renset og gjort klar til undersøgelse. Øverst på ønskelisten står en datering, så man kan få klarhed over, hvornår personen har levet. Men også køn og alder vil kunne bringe arkæologerne en smule tættere på, hvem de har fundet. Uanset hvem det er, rumsterer spørgsmålene allerede i hovedet på Christian Dedenroth-Schou.

”Man tænker over, om det menneske mon ville være glad for at blive fundet, eller om det hellere ville have hvilet i fred. Vi kender jo ikke meget til deres religion. Måske forstyrrer vi en forestilling om efterlivet. Men samtidig ligger der jo for os en vigtig opgave i at sikre, at resterne efter et menneske ikke bare bliver gravet op med en gravemaskine og ender i en stor bunke jord.”

Området, der blev udgravet nord for Egedal Rådhus, skal med tiden blive til en bæredygtig bydel. De første boliger forventes at stå klar i 2025.

Museumsorganisationen ROMU har det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.