BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Befrielsesfest i Folkeparken i Roskilde den 5. maj 1945. Nu bliver der atter mulighed for at hylde sammenhold, frihed og demokrati sammen – men hver for sig – med Alsang den 4. maj 2020. Foto: Nationalmuseet
Ligesom mange andre steder i landet skulle sangglade mennesker have samlet sig i Roskilde den 4. maj og sunget Alsang – en tradition, der opstod i Danmark under besættelsen. I Roskilde skulle det have foregået på Stændertorvet, hvor byens borgere samlede sig i befrielsesdagene for 75 år siden.
Nu samles vi og synger hver for sig til Alsang i Roskilde. Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet Korkor spiller og synger for, sammen med Jacob Heide fra Roskilde Synger og Jeanette Højby fra Roskilde Musiske Skole.
På programmet er otte nye og gamle sange, der præsenteres i små videoklip af bl.a. Alberte, Roskilde Domkirkes sognepræst Torben Jeppesen og en elev fra Roskilde Festival Højskole.
Arrangementet præsenteres af Roskilde Museums direktør Morten Thomsen Højsgaard med historiske optagelser fra befrielsen i Roskilde. Det slutter med dette års vinder af Alsang 2020’s sangskriverkonkurrence – Frihedens lysdøgn, med tekst af digter Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Det er en sang, der forankrer temaet om at sætte levende lys i vinduerne på denne aften og samtidig lader tankerne flyve ud i det ukendte og uendeligheden.
Bag arrangementet står Roskilde Synger, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kommune -Kultur & Idræt, Roskilde Domkirke, KorKor4000, Di Vers, Roskilde Bibliotek, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media.
Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune og projektet ALSANG 2020, som Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk står bag.
TID OG STED
Tid: D. 4. maj kl 19.00 – 20
Sted: Alsang i Roskilde Livestream på Facebook – link: http://kortlink.dk/25py5
Britisk panservogn i Roskilde efter befrielsen. Muligvis del af den styrke, der som den første passerede byen d. 8. maj 1945 på vej mod København. Kilde: Nationalmuseet
af romuweb | jun 16, 2022 | Artikel, Nyheder
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
af romuweb | jun 10, 2022 | Artikel, Nyheder
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
af romuweb | maj 27, 2022 | Artikel, Nyheder
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet
af romuweb | maj 16, 2022 | Artikel, Nyheder
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
af romuweb | apr 22, 2022 | Artikel, Nyheder
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
af romuweb | apr 19, 2022 | Artikel, Nyheder
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
af romuweb | apr 4, 2022 | Artikel, Gl. Kongsgaard, Nyheder
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
af romuweb | feb 18, 2022 | Artikel, Nyheder
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
af romuweb | feb 9, 2022 | Artikel, Nyheder
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.
af romuweb | jan 28, 2022 | Artikel, Nyheder
Lejre Museum inviterer indenfor i uge 7 til ’Konger og Kakao’ – en smags- og fortællingsoplevelse om de sagnomspundne Skjoldunger og de mytiske guder fra Asgård. Museet er naturligvis også åbent for almindelige besøg
BEGIVENHED
Dronning Ingrid med sin førstefødte prinsesse Margrethe. Kilde: Nationalmuseet
I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.
Fællessangbølgen
Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.
På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.
Alsang i Folkeparken d. 21. august 1940. Kilde: Roskilde Arkiv
Kongelige fødselsdage og taler til folket
I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.
Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940. Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.
Kongemærket
Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?
Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog.
Kongemærket blev fremstillet af Georg Jensen som del af den såkaldte Nationalindsamling, hvor indtægterne ved salget gik til en folkegave til regenten. Kongemærket var udsmykket med, kongekrone, et Dannebrog og årstallene 1870 og 1940. Der blev fremstillet tre varianter af kongemærket, og salget gik strygende. I første halvdel af besættelsen solgtes omkring 200.000 stk. om året, og det samlede salg nåede op på 1.2 mio. eksemplarer. Den, der bar kongemærket, udtrykte kongetroskab og fædrelandssind og var et synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Kongemærket, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mønter og huer
Et andet eksempel på den stilfærdige protest er et 9. aprilsymbol lavet af kobbermønter. I slutningen af 1940 forlød det, at de gamle kobbermønter skulle udskiftes med mønter fremstillet af aluminium. De nye 1-, 2- og 5-ører kom på gaden i 1941 og de gamle kobbermønter blev inddraget. Der opstod rygter om, at kobberet gik videre til Tyskland. Det bevirkede, at mange valgte at beholde deres mønter. Af mønterne kunne der laves et 9. april symbol. Symbolet skulle bestå af en 5-øre, en 2-øre og to 1-ører. Så fik man 9 øre fordelt på fire mønter. Og de fire mønter skulle være fra 1940. 9. april 1940.
9. april 1940 mønt, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Huer, der var udformet så de lignede kendingsmærkerne på det britiske luftvåbens fly RAF, blev populære blandt børn fra 1943. Ved at bære eller sætte farverne rød-hvid-blå sammen viste man sin sympati for de allierede tropper. Denne farvesammensætning blev dog anset som en tyskfjendtlig handling. Blev man stoppet med den populære “RAF hue” risikererede ejermanden en politimæssig påtale.
“RAF hue”, som indgår i Roskilde Museums studiesamling. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
”Oberst Helge Bennike / chef for 4. regiment Roskilde Kaserne/ indledte her den danske modstandskamp / mod Hitlers Tyskland / den 9. april 1940”, står der på mindepladen på Roskilde Kaserne. Foto: ROMU
Da Danmark blev besat, fik Oberst Helge Bennike ligesom landets andre militære chefer ordre til at overgive sig. Men Bennike anså et forsvar af territoriet som en ubetinget forudsætning for nationens eksistens og ære. Derfor valgte han at se bort fra ordren. I stedet beordrede han soldaterne til at stige om bord på de lastbiler, der i stort tal var blevet rekvireret fra de lokale vognmænd, og sætte kursen mod Helsingør. Her marcherede soldaterne uden videre om bord på Helsingborgfærgen, og Helge Bennike gik op på broen og beordrede kaptajnen til at sætte kursen mod den skånske kyst.
Udflugten til Sverige
Obersten havde taget det usædvanlige skridt i overbevisning om, at Sverige var blevet angrebet ligesom Danmark og Norge. Han ville gå i kamp for Danmarks befrielse ved at stille sine styrker til rådighed for svenskerne. I stedet stod han pludselig med en uniformeret og bevæbnet styrke i et neutralt land. Derfor blev danskerne interneret i Ljungbyhed-lejren.
Det tyske angreb udeblev, og et par måneder efter vendte danskerne hjem, hvor Helge Bennike og de øvrige officerer genindtrådte i deres tjeneste i en hær, der var sat på vågeblus styret af samarbejdsregeringen. Helge Bennike er et eksempel på, at mange officerer ikke opfattede regeringens samarbejdspolitik som legitim. For ham gjaldt den fane-ed, han havde aflagt ved sin udnævnelse til løjtnant, mere end loyaliteten over for den til enhver tid siddende regering.
Oberst Helge Bennike. Kilde: Nationalmuseet
’Udflugten’ til Sverige var nærmest ukendt i samtiden, idet aviserne af censuren fik forbud mod overhovedet at omtale det, der reelt var et mytteri. I sine erindringer fortæller Helge Bennike, at han traf sin beslutning om at overføre styrken til Sverige kl. 7 om morgenen den 9. april. Det er næppe rigtigt; oplysninger fra hans søn og officerer, der stod ham nær, tyder på, at han havde planlagt manøvren måneder før, fordi han havde forudset besættelsen.
Hemmelige depoter
Roskilde-obersten genindtrådte som regimentschef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Det var ikke en uvæsentlig del af regimentets våbenbeholdning, der forsvandt, og obersten måtte igennem en række nervepirrende oplevelser, når udsendige fra myndighederne kom for at inspicere regimentets udrustning.
Tyske Soldater den 9. april på Stændertorvet. Kilde: Roskildehistorie.dk
Under en inspektion af et våbendepot på Ryegaard havde Bennike pålagt den vagthavende kun at lukke en af de tre døre op, så depotet ville henlægge i halvmørke. Det var nok ganske fornuftigt; der manglede 300.000 patroner og samtlige håndbomber. Obersten fortæller om inspektionen:
”Det lykkes mig ikke at afholde officererne fra at gå ind i de to andre rum, der lå i halvmørke, og hvor man formodede, at håndbomberne lå i afmærkede kasser. Da man i det mangelfulde lys ikke kunne læse, hvad der stod på kasserne, bad en af officererne den tilstedeværende vagtmand om at hente en lygte, og han gik efter den. Det lykkedes mig nu at klare sagen ved at bemærke, at der var temmelig langt over til slottet, hvor han skulle hente lygten, og at vore øjne snart ville vænne sig tilstrækkeligt til mørket. Man frafaldt så kravet om en lygte, og jeg kaldte vagtmanden tilbage. […] Derved fik jeg kommissionen væk fra spøjtehuset og over til slottet, hvor der intet var at risikere.”
Mindepladen på kasernen
Der er adskillige bud på, hvor og hvordan frihedskampen begyndte, men begivenhederne i Roskilde er usædvanlige. Obersten betalte en høj personlig pris for sin kompromisløse indstilling. Hans ældste søn, Erik, der var kaptajn, var involveret i illegal våbenproduktion og blev kort før befrielsen dræbt af et medlem af Birkedal-gruppen, der var den berygtede underafdeling af Gestapo i Danmark. Bennikes hustru, Gerda Bennike, døde i 1947 som følge af en nervesvækkelse, der var fremkaldt af krigstidens påvirkninger. Hun havde selv deltaget i modstandskampen ved at lægge hus til produktion af våben i parrets villa i Gentofte. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev i 1993 indviet af Benedicte Bennike, der var enke efter Erik Bennike og dermed svigerdatter til oberst Bennike.
Litteratur:
Niels Birger Danielsen (nielsbirgerdanielsen.dk) (2015-2019): Modstand 1-3, Politikens Forlag
Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115
Helge Bennike (1949): Soldaterære: Erindringer fra Krigsårene og Tiden der fulgte, Gyldendal
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsen frem mod Befrielsen, som vi markerer d. 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med jer med sang både vil mindes og fejrer friheden.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Befrielsesfest i Folkeparken i Roskilde den 5. maj 1945. Nu bliver der atter mulighed for at hylde sammenhold, frihed og demokrati sammen – men hver for sig – med Alsang den 4. maj 2020. Foto: Nationalmuseet
Ligesom mange andre steder i landet skulle sangglade mennesker have samlet sig i Roskilde den 4. maj og sunget Alsang – en tradition, der opstod i Danmark under besættelsen. I Roskilde skulle det have foregået på Stændertorvet, hvor byens borgere samlede sig i befrielsesdagene for 75 år siden.
Nu samles vi og synger hver for sig til Alsang i Roskilde. Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet Korkor spiller og synger for, sammen med Jacob Heide fra Roskilde Synger og Jeanette Højby fra Roskilde Musiske Skole.
På programmet er otte nye og gamle sange, der præsenteres i små videoklip af bl.a. Alberte, Roskilde Domkirkes sognepræst Torben Jeppesen og en elev fra Roskilde Festival Højskole.
Arrangementet præsenteres af Roskilde Museums direktør Morten Thomsen Højsgaard med historiske optagelser fra befrielsen i Roskilde. Det slutter med dette års vinder af Alsang 2020’s sangskriverkonkurrence – Frihedens lysdøgn, med tekst af digter Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Det er en sang, der forankrer temaet om at sætte levende lys i vinduerne på denne aften og samtidig lader tankerne flyve ud i det ukendte og uendeligheden.
Bag arrangementet står Roskilde Synger, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kommune -Kultur & Idræt, Roskilde Domkirke, KorKor4000, Di Vers, Roskilde Bibliotek, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media.
Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune og projektet ALSANG 2020, som Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk står bag.
TID OG STED
Tid: D. 4. maj kl 19.00 – 20
Sted: Alsang i Roskilde Livestream på Facebook – link: http://kortlink.dk/25py5
Britisk panservogn i Roskilde efter befrielsen. Muligvis del af den styrke, der som den første passerede byen d. 8. maj 1945 på vej mod København. Kilde: Nationalmuseet
af romuweb | nov 13, 2019 | Nyhed
Hurraaa – Tadre Mølle er netop blevet nomineret til kåringen af “Danmarks Smukkeste Vandmølle”
Synes du også den gamle vandmølle i Elverdamsdalen er landets smukkeste? Så klik her og stem på os.
BEGIVENHED
Dronning Ingrid med sin førstefødte prinsesse Margrethe. Kilde: Nationalmuseet
I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.
Fællessangbølgen
Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.
På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.
Alsang i Folkeparken d. 21. august 1940. Kilde: Roskilde Arkiv
Kongelige fødselsdage og taler til folket
I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.
Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940. Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.
Kongemærket
Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?
Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog.
Kongemærket blev fremstillet af Georg Jensen som del af den såkaldte Nationalindsamling, hvor indtægterne ved salget gik til en folkegave til regenten. Kongemærket var udsmykket med, kongekrone, et Dannebrog og årstallene 1870 og 1940. Der blev fremstillet tre varianter af kongemærket, og salget gik strygende. I første halvdel af besættelsen solgtes omkring 200.000 stk. om året, og det samlede salg nåede op på 1.2 mio. eksemplarer. Den, der bar kongemærket, udtrykte kongetroskab og fædrelandssind og var et synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Kongemærket, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mønter og huer
Et andet eksempel på den stilfærdige protest er et 9. aprilsymbol lavet af kobbermønter. I slutningen af 1940 forlød det, at de gamle kobbermønter skulle udskiftes med mønter fremstillet af aluminium. De nye 1-, 2- og 5-ører kom på gaden i 1941 og de gamle kobbermønter blev inddraget. Der opstod rygter om, at kobberet gik videre til Tyskland. Det bevirkede, at mange valgte at beholde deres mønter. Af mønterne kunne der laves et 9. april symbol. Symbolet skulle bestå af en 5-øre, en 2-øre og to 1-ører. Så fik man 9 øre fordelt på fire mønter. Og de fire mønter skulle være fra 1940. 9. april 1940.
9. april 1940 mønt, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Huer, der var udformet så de lignede kendingsmærkerne på det britiske luftvåbens fly RAF, blev populære blandt børn fra 1943. Ved at bære eller sætte farverne rød-hvid-blå sammen viste man sin sympati for de allierede tropper. Denne farvesammensætning blev dog anset som en tyskfjendtlig handling. Blev man stoppet med den populære “RAF hue” risikererede ejermanden en politimæssig påtale.
“RAF hue”, som indgår i Roskilde Museums studiesamling. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
”Oberst Helge Bennike / chef for 4. regiment Roskilde Kaserne/ indledte her den danske modstandskamp / mod Hitlers Tyskland / den 9. april 1940”, står der på mindepladen på Roskilde Kaserne. Foto: ROMU
Da Danmark blev besat, fik Oberst Helge Bennike ligesom landets andre militære chefer ordre til at overgive sig. Men Bennike anså et forsvar af territoriet som en ubetinget forudsætning for nationens eksistens og ære. Derfor valgte han at se bort fra ordren. I stedet beordrede han soldaterne til at stige om bord på de lastbiler, der i stort tal var blevet rekvireret fra de lokale vognmænd, og sætte kursen mod Helsingør. Her marcherede soldaterne uden videre om bord på Helsingborgfærgen, og Helge Bennike gik op på broen og beordrede kaptajnen til at sætte kursen mod den skånske kyst.
Udflugten til Sverige
Obersten havde taget det usædvanlige skridt i overbevisning om, at Sverige var blevet angrebet ligesom Danmark og Norge. Han ville gå i kamp for Danmarks befrielse ved at stille sine styrker til rådighed for svenskerne. I stedet stod han pludselig med en uniformeret og bevæbnet styrke i et neutralt land. Derfor blev danskerne interneret i Ljungbyhed-lejren.
Det tyske angreb udeblev, og et par måneder efter vendte danskerne hjem, hvor Helge Bennike og de øvrige officerer genindtrådte i deres tjeneste i en hær, der var sat på vågeblus styret af samarbejdsregeringen. Helge Bennike er et eksempel på, at mange officerer ikke opfattede regeringens samarbejdspolitik som legitim. For ham gjaldt den fane-ed, han havde aflagt ved sin udnævnelse til løjtnant, mere end loyaliteten over for den til enhver tid siddende regering.
Oberst Helge Bennike. Kilde: Nationalmuseet
’Udflugten’ til Sverige var nærmest ukendt i samtiden, idet aviserne af censuren fik forbud mod overhovedet at omtale det, der reelt var et mytteri. I sine erindringer fortæller Helge Bennike, at han traf sin beslutning om at overføre styrken til Sverige kl. 7 om morgenen den 9. april. Det er næppe rigtigt; oplysninger fra hans søn og officerer, der stod ham nær, tyder på, at han havde planlagt manøvren måneder før, fordi han havde forudset besættelsen.
Hemmelige depoter
Roskilde-obersten genindtrådte som regimentschef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Det var ikke en uvæsentlig del af regimentets våbenbeholdning, der forsvandt, og obersten måtte igennem en række nervepirrende oplevelser, når udsendige fra myndighederne kom for at inspicere regimentets udrustning.
Tyske Soldater den 9. april på Stændertorvet. Kilde: Roskildehistorie.dk
Under en inspektion af et våbendepot på Ryegaard havde Bennike pålagt den vagthavende kun at lukke en af de tre døre op, så depotet ville henlægge i halvmørke. Det var nok ganske fornuftigt; der manglede 300.000 patroner og samtlige håndbomber. Obersten fortæller om inspektionen:
”Det lykkes mig ikke at afholde officererne fra at gå ind i de to andre rum, der lå i halvmørke, og hvor man formodede, at håndbomberne lå i afmærkede kasser. Da man i det mangelfulde lys ikke kunne læse, hvad der stod på kasserne, bad en af officererne den tilstedeværende vagtmand om at hente en lygte, og han gik efter den. Det lykkedes mig nu at klare sagen ved at bemærke, at der var temmelig langt over til slottet, hvor han skulle hente lygten, og at vore øjne snart ville vænne sig tilstrækkeligt til mørket. Man frafaldt så kravet om en lygte, og jeg kaldte vagtmanden tilbage. […] Derved fik jeg kommissionen væk fra spøjtehuset og over til slottet, hvor der intet var at risikere.”
Mindepladen på kasernen
Der er adskillige bud på, hvor og hvordan frihedskampen begyndte, men begivenhederne i Roskilde er usædvanlige. Obersten betalte en høj personlig pris for sin kompromisløse indstilling. Hans ældste søn, Erik, der var kaptajn, var involveret i illegal våbenproduktion og blev kort før befrielsen dræbt af et medlem af Birkedal-gruppen, der var den berygtede underafdeling af Gestapo i Danmark. Bennikes hustru, Gerda Bennike, døde i 1947 som følge af en nervesvækkelse, der var fremkaldt af krigstidens påvirkninger. Hun havde selv deltaget i modstandskampen ved at lægge hus til produktion af våben i parrets villa i Gentofte. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev i 1993 indviet af Benedicte Bennike, der var enke efter Erik Bennike og dermed svigerdatter til oberst Bennike.
Litteratur:
Niels Birger Danielsen (nielsbirgerdanielsen.dk) (2015-2019): Modstand 1-3, Politikens Forlag
Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115
Helge Bennike (1949): Soldaterære: Erindringer fra Krigsårene og Tiden der fulgte, Gyldendal
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsen frem mod Befrielsen, som vi markerer d. 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med jer med sang både vil mindes og fejrer friheden.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Befrielsesfest i Folkeparken i Roskilde den 5. maj 1945. Nu bliver der atter mulighed for at hylde sammenhold, frihed og demokrati sammen – men hver for sig – med Alsang den 4. maj 2020. Foto: Nationalmuseet
Ligesom mange andre steder i landet skulle sangglade mennesker have samlet sig i Roskilde den 4. maj og sunget Alsang – en tradition, der opstod i Danmark under besættelsen. I Roskilde skulle det have foregået på Stændertorvet, hvor byens borgere samlede sig i befrielsesdagene for 75 år siden.
Nu samles vi og synger hver for sig til Alsang i Roskilde. Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith fra sangfællesskabet Korkor spiller og synger for, sammen med Jacob Heide fra Roskilde Synger og Jeanette Højby fra Roskilde Musiske Skole.
På programmet er otte nye og gamle sange, der præsenteres i små videoklip af bl.a. Alberte, Roskilde Domkirkes sognepræst Torben Jeppesen og en elev fra Roskilde Festival Højskole.
Arrangementet præsenteres af Roskilde Museums direktør Morten Thomsen Højsgaard med historiske optagelser fra befrielsen i Roskilde. Det slutter med dette års vinder af Alsang 2020’s sangskriverkonkurrence – Frihedens lysdøgn, med tekst af digter Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Det er en sang, der forankrer temaet om at sætte levende lys i vinduerne på denne aften og samtidig lader tankerne flyve ud i det ukendte og uendeligheden.
Bag arrangementet står Roskilde Synger, Roskilde Museum, Roskilde Musiske Skole, Roskilde Kommune -Kultur & Idræt, Roskilde Domkirke, KorKor4000, Di Vers, Roskilde Bibliotek, Roskilde Festival Højskole og INSP! Media.
Arrangementet er støttet af Roskilde Kommune og projektet ALSANG 2020, som Grundtvigsk Forum, Dansk Forfatterforening og Spil Dansk står bag.
TID OG STED
Tid: D. 4. maj kl 19.00 – 20
Sted: Alsang i Roskilde Livestream på Facebook – link: http://kortlink.dk/25py5
Britisk panservogn i Roskilde efter befrielsen. Muligvis del af den styrke, der som den første passerede byen d. 8. maj 1945 på vej mod København. Kilde: Nationalmuseet
af romuweb | aug 12, 2021 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
To lørdage i september arrangerer Frederikssund Museum, Færgegården sanketure i naturen omkring Roskilde Fjord. Med en naturvejleder og fortællinger om den spiselige naturs kulturhistoriske betydning, kan man få øjnene op for alt det smagfulde grønne, der gror lige uden for hoveddøren.
af romuweb | jul 13, 2021 | Artikel, Nyheder
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til jazz i museumshaven, hvor vi vil blive klogere på 1920’ernes dans, musik og mode. Det foregår 7. august.
af romuweb | jul 8, 2021 | Arkæologi, Artikel, Frivillig
Hans Herman Olander Jensen er med i den lille gruppe af frivillige, som har hjulpet ROMU’s arkæologer i Frederikssund med udgravninger, lige fra stenalderbopladser til renæssance-kældre.
af romuweb | jun 14, 2021 | Artikel, Nyheder
Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor – og udenfor – til en sommer med masser af aktiviteter for hele familien. Og med ambitionen om at bringe mennesker tættere på både fortid og fjord.
af romuweb | jun 11, 2021 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Uncategorized
Der vil være nye punkter på programmet, når Frederikssund Museum, Færgegården igen i år inviterer til sankthans i den stemningsfulde museumshave. Der er som altid lagt op til en hyggelig aften på picnictæppet med medbragt madpakke, bål og midsommervise, men som noget nyt skruer museet i år op for de kulturhistoriske fortællinger og aktiviteter. Og i år kræver arrangementet billet.
af romuweb | maj 30, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
Sankthans traditionen, som vi kender den i dag, har overraskende få ligheder med de sankthans skikke, vores forfædre havde for bare 200-300 år siden. Bålet var et vågeblus, som typisk blev tændt til Valborgsaften og ikke sankthans, der var ikke nogen heks på bålet, og man sang ikke midsommervisen. Til gengæld var naturens magi på sit højeste, mente man. Planter, luft, vand og dug kunne kurere alverdens skavanker.
af romuweb | maj 21, 2021 | Arkæologi, Artikel, Dyk dybere i udstillingen
Somme tider skal der iltflasker, dykkermasker og specialudstyr til, når arkæologer leder efter spor fra fortiden. I udstillingen på Frederikssund Museum, Færgegården kan du opleve nogle helt særlige fund fra bunden af Roskilde fjord ved øen Blak – som gav navn til en særlig periode i stenalderen.
af romuweb | apr 27, 2021 | Artikel, Færgegårdens Venner
Vil du spare på havebudgettet? Eller er du måske nysgerrig på hvordan man skaber en bæredygtig have ved hjælp af genbrug og gør-det-selv? Så kan du læse disse fem tips fra havearkitekt Mette Rønne fra Frederikssund Museum, Færgegården.
af romuweb | apr 22, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
Mange af de traditioner og skikke, vi i dag forbinder med Sankt Hans aften, stammer oprindeligt fra den gamle Valborgsfejring, som lå om aftenen d. 30. april. Bålbrænding, hekse og social sammenkomst er derfor nogle af nøgleordene for denne mere eller mindre glemte højtid. Men det er vild ild, besvangrede græsenker og social udskamning imidlertid også.
af romuweb | mar 26, 2021 | Artikel, Bag om traditionerne
Påsken falder forskelligt fra år til år men altid i marts eller april, som også er forårstid – og det er ikke tilfældigt. Påsken har sine rødder godt plantet i den før kristne vårfejring. Efter en lang hård vinter, bliver dagene endelig lysere og længere. Have, marker og skov begynder at give nye lysegrønne spirer, grønt bliver igen en del af kosten, køerne begynder igen at give mælk og hønsene æg. Den levende periode afløser den døde. Det har været intet mindre end en magisk tid.
BEGIVENHED
Dronning Ingrid med sin førstefødte prinsesse Margrethe. Kilde: Nationalmuseet
I dag kl 12 synger Danmark for dronningen på initiativ af en Facebook-gruppe, der opfordrer danskerne til at synge på gader, altaner, ud af vinduet eller hvor man nu befinder sig, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen – også når vi holder afstand”, skriver gruppen. Under besættelsen blev fællessang også et samlingspunkt, som udover at skabe sammenhold også var en mulighed for at give udtryk for en stilfærdig protest mod besættelsesmagten.
Fællessangbølgen
Efter den overvældende tyske fremgang på slagmarken var der ikke meget i sommeren 1940, der tydede på, at krigen kunne ende med tysk nederlag. Det betød, at man bestemt ikke kunne tage for givet, at Danmark kunne vedblive at være en selvstændig nation. Der var stor tilslutning til Alsangsarrangementerne (alsang betyder fællessang på norsk og svensk), der fandt sted i de første år af besættelsen. Opbakningen bundede i et stærkt ønske om at fastholde det særlige nationale ved Danmark og var udtryk for den nationale bølge, der ramte landet i den første besættelsessommer.
På trods af regn samlede den første Alsangsaften i Folkeparken i august 1940 i Roskilde næsten 5000 mennesker og ti dage senere, i Byparken, mødte næsten 8000 op af de kun 20.000 indbyggere i Roskilde på det tidspunkt. Fællessangbølgen startede i Nordjylland, men bredte sig til resten af landet igennem radiotransmissioner og avisernes omtale – på samme måde som vi i dag oplever fællessang nå ud til mange på DR, der hver morgen sender fællessang hver for sig. Dengang var det tenoren Axel Schiøtz, med rødder i Roskilde, som var den fremherskende fortolker af den danske sang. Hans stemme lød i mange stuer fra den tændte radio, der var datidens vigtigste fællesskabsdannende medie. Det kulminerede i et landsdækkende alsangsarrangement i september, hvor hver 5. dansker på landsplan deltog, og i Roskilde samledes over 10.000.
Alsang i Folkeparken d. 21. august 1940. Kilde: Roskilde Arkiv
Kongelige fødselsdage og taler til folket
I dag fejres dronningens fødselsdag, og kongehuset er stadig et samlingspunkt for mange danskerne. Mange så med på tv, da dronningen som den første monark siden sin farfar talte til folket i en svær tid uden for rammerne af den traditionsrige nytårstale.
Under besættelsen blev den omfattende fejring af prinsesse Margrethes fødsel og kongehuset som symbol og samlingspunkt yderligere forstærket ved Christian 10’s 70-års fødselsdag den 26. september 1940. Kongen ønskede, at fejringen skulle ske “inden for beskedne rammer”, men havde indvilliget i at køre igennem København i åben automobil på dagen. Det skønnes, at omkring en million mennesker var på gaden for at hylde fødselaren. Overalt på ruten vajede Dannebrog, og folk tiljublede Kongen.
Kongemærket
Kong Christian 10’s daglige rideture igennem København er et af de billeder fra besættelsestiden, som står allerklarest for de fleste. Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog. Har du lagt mærke til, at alle deltagerne omkring hovedbordet har en lille nål med Dannebrog og kongens initialer siddende i knaphullet eller på klædedragten?
Og måske husker du også afsnit 16 fra Matador, hvor borgmesteren har inviteret byens spidser til møde, og hvor aftenen indledes med at synge fra Arbejdernes Sangbog.
Kongemærket blev fremstillet af Georg Jensen som del af den såkaldte Nationalindsamling, hvor indtægterne ved salget gik til en folkegave til regenten. Kongemærket var udsmykket med, kongekrone, et Dannebrog og årstallene 1870 og 1940. Der blev fremstillet tre varianter af kongemærket, og salget gik strygende. I første halvdel af besættelsen solgtes omkring 200.000 stk. om året, og det samlede salg nåede op på 1.2 mio. eksemplarer. Den, der bar kongemærket, udtrykte kongetroskab og fædrelandssind og var et synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Kongemærket, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mønter og huer
Et andet eksempel på den stilfærdige protest er et 9. aprilsymbol lavet af kobbermønter. I slutningen af 1940 forlød det, at de gamle kobbermønter skulle udskiftes med mønter fremstillet af aluminium. De nye 1-, 2- og 5-ører kom på gaden i 1941 og de gamle kobbermønter blev inddraget. Der opstod rygter om, at kobberet gik videre til Tyskland. Det bevirkede, at mange valgte at beholde deres mønter. Af mønterne kunne der laves et 9. april symbol. Symbolet skulle bestå af en 5-øre, en 2-øre og to 1-ører. Så fik man 9 øre fordelt på fire mønter. Og de fire mønter skulle være fra 1940. 9. april 1940.
9. april 1940 mønt, som kan ses på Roskilde Museum. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Huer, der var udformet så de lignede kendingsmærkerne på det britiske luftvåbens fly RAF, blev populære blandt børn fra 1943. Ved at bære eller sætte farverne rød-hvid-blå sammen viste man sin sympati for de allierede tropper. Denne farvesammensætning blev dog anset som en tyskfjendtlig handling. Blev man stoppet med den populære “RAF hue” risikererede ejermanden en politimæssig påtale.
“RAF hue”, som indgår i Roskilde Museums studiesamling. Fotograf John Lee. Kilde: Nationalmuseet
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
”Oberst Helge Bennike / chef for 4. regiment Roskilde Kaserne/ indledte her den danske modstandskamp / mod Hitlers Tyskland / den 9. april 1940”, står der på mindepladen på Roskilde Kaserne. Foto: ROMU
Da Danmark blev besat, fik Oberst Helge Bennike ligesom landets andre militære chefer ordre til at overgive sig. Men Bennike anså et forsvar af territoriet som en ubetinget forudsætning for nationens eksistens og ære. Derfor valgte han at se bort fra ordren. I stedet beordrede han soldaterne til at stige om bord på de lastbiler, der i stort tal var blevet rekvireret fra de lokale vognmænd, og sætte kursen mod Helsingør. Her marcherede soldaterne uden videre om bord på Helsingborgfærgen, og Helge Bennike gik op på broen og beordrede kaptajnen til at sætte kursen mod den skånske kyst.
Udflugten til Sverige
Obersten havde taget det usædvanlige skridt i overbevisning om, at Sverige var blevet angrebet ligesom Danmark og Norge. Han ville gå i kamp for Danmarks befrielse ved at stille sine styrker til rådighed for svenskerne. I stedet stod han pludselig med en uniformeret og bevæbnet styrke i et neutralt land. Derfor blev danskerne interneret i Ljungbyhed-lejren.
Det tyske angreb udeblev, og et par måneder efter vendte danskerne hjem, hvor Helge Bennike og de øvrige officerer genindtrådte i deres tjeneste i en hær, der var sat på vågeblus styret af samarbejdsregeringen. Helge Bennike er et eksempel på, at mange officerer ikke opfattede regeringens samarbejdspolitik som legitim. For ham gjaldt den fane-ed, han havde aflagt ved sin udnævnelse til løjtnant, mere end loyaliteten over for den til enhver tid siddende regering.
Oberst Helge Bennike. Kilde: Nationalmuseet
’Udflugten’ til Sverige var nærmest ukendt i samtiden, idet aviserne af censuren fik forbud mod overhovedet at omtale det, der reelt var et mytteri. I sine erindringer fortæller Helge Bennike, at han traf sin beslutning om at overføre styrken til Sverige kl. 7 om morgenen den 9. april. Det er næppe rigtigt; oplysninger fra hans søn og officerer, der stod ham nær, tyder på, at han havde planlagt manøvren måneder før, fordi han havde forudset besættelsen.
Hemmelige depoter
Roskilde-obersten genindtrådte som regimentschef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Det var ikke en uvæsentlig del af regimentets våbenbeholdning, der forsvandt, og obersten måtte igennem en række nervepirrende oplevelser, når udsendige fra myndighederne kom for at inspicere regimentets udrustning.
Tyske Soldater den 9. april på Stændertorvet. Kilde: Roskildehistorie.dk
Under en inspektion af et våbendepot på Ryegaard havde Bennike pålagt den vagthavende kun at lukke en af de tre døre op, så depotet ville henlægge i halvmørke. Det var nok ganske fornuftigt; der manglede 300.000 patroner og samtlige håndbomber. Obersten fortæller om inspektionen:
”Det lykkes mig ikke at afholde officererne fra at gå ind i de to andre rum, der lå i halvmørke, og hvor man formodede, at håndbomberne lå i afmærkede kasser. Da man i det mangelfulde lys ikke kunne læse, hvad der stod på kasserne, bad en af officererne den tilstedeværende vagtmand om at hente en lygte, og han gik efter den. Det lykkedes mig nu at klare sagen ved at bemærke, at der var temmelig langt over til slottet, hvor han skulle hente lygten, og at vore øjne snart ville vænne sig tilstrækkeligt til mørket. Man frafaldt så kravet om en lygte, og jeg kaldte vagtmanden tilbage. […] Derved fik jeg kommissionen væk fra spøjtehuset og over til slottet, hvor der intet var at risikere.”
Mindepladen på kasernen
Der er adskillige bud på, hvor og hvordan frihedskampen begyndte, men begivenhederne i Roskilde er usædvanlige. Obersten betalte en høj personlig pris for sin kompromisløse indstilling. Hans ældste søn, Erik, der var kaptajn, var involveret i illegal våbenproduktion og blev kort før befrielsen dræbt af et medlem af Birkedal-gruppen, der var den berygtede underafdeling af Gestapo i Danmark. Bennikes hustru, Gerda Bennike, døde i 1947 som følge af en nervesvækkelse, der var fremkaldt af krigstidens påvirkninger. Hun havde selv deltaget i modstandskampen ved at lægge hus til produktion af våben i parrets villa i Gentofte. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev i 1993 indviet af Benedicte Bennike, der var enke efter Erik Bennike og dermed svigerdatter til oberst Bennike.
Litteratur:
Niels Birger Danielsen (nielsbirgerdanielsen.dk) (2015-2019): Modstand 1-3, Politikens Forlag
Henning Bjørns Larsen (1990) Modstanden i Roskilde Amt under besættelsen 1940-45, s. 5-115
Helge Bennike (1949): Soldaterære: Erindringer fra Krigsårene og Tiden der fulgte, Gyldendal
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsen frem mod Befrielsen, som vi markerer d. 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med jer med sang både vil mindes og fejrer friheden.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
