BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
16.04.2021
Fortidsminder kan være mange ting. Her er det en dysse ved Overbjerglund, som indgik i fotokonkurrencen på Frederikssund Museum, “På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”. Foto: Kim Jensen
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021
Den nationale fortidsmindedag er i år udvidet til at omfatte hele weekenden, d. 24. og 25. april. På grund af Covid19-restriktioner, vil markeringerne hovedsageligt være udendørs.
Og der er masser af kulturhistoriske skatte og fortidsminder ude i naturen – for eksempel de menneskeskabte sten- og jorddiger, der pryder landskabet mange steder i Danmark, og fortæller historier om et levet liv i pagt med naturen.
Vis os dit fortidsminde
Mens du går, kan du smide Lejre Museum og Politiken Histories podcast ”Kongerækken” i ørene. På den måde kan du nyde det majestætiske landskab med de mange fortidsminder, og samtidig lære mere om kongerigets vugge og de tidligste magtkampe i Danmark.
Bor du i Frederikssund Kommune, kan du meget vel fotografere fortidsminderne, og sende billederne til Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Udstillingen er et samarbejde mellem Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening, hvor borgerne i Frederikssund har kunnet indsende deres billeder af fortidsminder i naturen til en fotokonkurrence på museet. Du deltager ikke længere i konkurrencen ved at indsende dit billede, men det kommer til at indgå i udstillingen – som i øvrigt genåbner på onsdag d. 21. april! Læs mere om det og udstillingen her.
Husk smartphonen
Vil du vide noget særligt om et bestemt fortidsminde, har Miljøstyrelsen og Geoinfo udviklet en app for beskyttet natur, hvor du bl.a. kan hente information om diger og andre fredede fortidsminder, som du ser, mens du går.
Appen indeholder tre kortfunktioner, ét for beskyttede naturtyper, ét med info om biodiversitet og naturværdi – og altså også ét, hvor du kan lære mere om de fredede zoner i naturen – jord- og stendiger og andre fredede fortidsminder.
Du kan desuden tilgå databasen ”Fund & Fortidsminder”, som er et nationalt register, hvor arkæologiske fund og steder, de er udgravet, bliver opgjort.
Du kan hente app’en her, og så er det ellers bare om at tage de gode sko på og komme ud i foråret og finde fortidsminder – husk blot på, at nogle steder i det fri kan være privat ejendom.
Fakta:
Den nationale fortidsmindedag falder i år på den 24. april, men der vil være markeringer hele weekenden – hovedsageligt udendørs.
Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården åbner, i lighed med ROMU’s andre besøgssteder, fra på onsdag d. 21. april. Du kan bl.a. deltage i og besøge udstillingen ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Appen for Beskyttet Natur er finansieret af Miljøministeriet, udviklet af Miljøstyrelsen og Geolab, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, kommunerne og Landbrug & Fødevarer.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
Nu kan der shoppes både smykker, Odin-figuren fra Lejre, og ROMU Årbog “Kulturen på spil” online. Det foregår på shop.romu.dk. Foto: Trine Sejthen/ROMU
ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.
Nu er der kommet en kur til de fladtrykte næser, der længselsfuldt kigger ind gennem museernes lukkede glasdøre. I hvert fald delvist. For mens gæsterne frem til 21. april må væbne sig med tålmodighed for at komme ind og besøge udstillingerne, kan man nu få fingrene i den flotte plakat eller det fine halssmykke, man kan skimte i museumsbutikken. ROMU har nemlig lanceret en webshop.
Det er noget, som har været efterspurgt, mens museerne har været lukket, fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef hos ROMU.
”Folk har ringet for at forhøre sig om ting, de enten har set gennem vinduet, når de er gået forbi, eller ting, de kan huske fra et tidligere besøg. Vores gæster har måske også savnet museerne og husket på, at en måde at støtte på kan være at købe noget i en museumsbutik.”
Og den mulighed har de altså nu med den nye webshop.
Roskilde Ring og Odin fra Lejre
Under den første nedlukning sidste forår gik museet RAGNAROCK i luften med en webshop, som fik lov til at være digital pioner for ROMU’s øvrige museumsbutikker. Det gik ifølge Anette Gade Kristensen rigtig flot, så nu kobler Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer sig på ROMU’s digitale butik.
De virtuelle hylder er fyldt op med klassiske museumsvarer: Museumskopismykker, vikingetema med ting af horn og træ og med vikingemotiver. Altså hovedsageligt ting, der relaterer sig til museernes aktuelle udstillinger.
”Vi har fortsat efterspørgsel efter varer til en særudstilling, vi lavede om Roskilde Ring for et par år siden. Det er blandt andet genoptryk af plakater og andre ting, som man nu også kan købe i den nye webshop,” fortæller Anette Gade Kristensen.
Med online-butikken åbner museet for, at folk fra hele landet kan få en lille bid af ROMU’s univers.
”Hvis man sidder i København eller Jylland og er interesseret i arkæologi, historie og ny viden fra lokalområdet her, så er det lidt lettere for eksempel at købe ROMU’s nye årbog “Kulturen på spil”, der udkommer den 9. april. Eller Odin-figuren fra Lejre i sølv, som vi er de eneste, der sælger i en 1:1 kopi. Begge dele og mere til kan man fremover bestille hjemmefra,” siger Anette Gade Kristensen.
Besøg webshoppen her.
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som driver ti besøgssteder og dækker kulturhistorien fra stenalder til nutid i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. Læs mere på www.romu.dk.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
“Det er langt fra alle genstande i museernes samlinger, der bliver udstillet. Men de mange genstande på magasinerne er alligevel af stor betydning – både nu og i fremtiden”, fortæller chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen.
Foto: ROMU
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
DR1 viser for tiden serien ”Skattejagt på museet”. Her besøger to kendte mennesker et museums ellers lukkede magasiner, hvor de får lov til at snuse rundt og udvælge genstande, som de bagefter viser frem i en udstilling.
Serien har fået stor opmærksomhed. Og det forstår man godt. For alle, der har haft det privilegium at besøge et museums-magasin ved, at der er noget magisk over det. Det er netop lidt som at blive lukket ind i et skatkammer. Her kan man bruge timer på at gå på opdagelse langs reolerne og få øje på den ene spændende, imponerende eller underfundige genstand efter den anden.
Men et museumsmagasin er et skatkammer af en helt særlig slags. Genstandene findes nemlig ikke her, fordi de er kostbare, målt i penge. De er her, fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Det gælder, uanset om de er 10.000 år gamle og viser, hvordan folk levede her på egnen i stenalderen. Eller om de er samlet ind sidste forår som vidnesbyrd om, hvordan man i 2020 taklede en verdensomspændende pandemi.
Hver eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer, og fortællinger og viden om den enkelte genstand er registreret. Foto: Lars K. Christensen/ROMU
Genstandene er på museum for at fortælle historie: Her er en jolle fra Frederikssund, som har sikret en hel familie mad på bordet som fiskere på fjorden. Oppe på en reol står den fine grammofon fra borgerhjemmet i Roskilde. Og nede i en papæske findes resterne af et kostbart smykke, båret af en ung kvinde i vikingetidens Lejre.
Hvert eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer. Vi skal nemlig vide, ikke bare hvor genstanden kommer fra, men også hvilke fortællinger der knytter sig til den. Når vi får indleveret genstande fra nyere tid, kan vi spørge os frem: hvem har ejet den, hvad har den været brugt til? Knytter der sig en særlig fortælling om glæder og sorger, håb og drømme til netop denne genstand?
Når det drejer sig om genstande fra de arkæologiske udgravninger, kan vi i sagens natur ikke spørge de oprindelige ejere om noget. Men så findes der heldigvis andre metoder, lige fra at sammenligne med andre fund til naturvidenskabelige analyser, som f.eks. kan være med til at datere en flintøkse eller afsløre, hvad der har været gemt i en lerpotte.
Alle disse oplysninger bliver omhyggeligt registreret, skrevet ind i databaser og gemt. Det er vigtig viden, som skal kunne findes frem og bruges, også om flere hundrede år. For ganske vist fortæller tingene historie. Men de gør det ikke af sig selv. De skal hjælpes på vej ved, at al den viden, som museet har samlet ind, bringes i spil og formidles i tekst, tale og billeder. Kun på den måde kan nye generationer vække genstandene til live igen og bruge dem som en del af vores fælles hukommelse, vores fælles historie.
Det er dog ikke alle museumsgenstande, som ender i en udstillingsmontre. Vi har til enhver tid langt flere genstande på magasin, end vi har plads til at vise i vores udstillingslokaler. Det har vi, både fordi historien er stor og kompleks – og fordi det er svært at spå om fremtiden.
Genstandene er ikke opbevaret i museernes ’skatkamre’, fordi de er kostbare, målt i penge, men fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Foto: Lars K. Christensen /ROMU
Lige nu forbereder Roskilde Museum en udstilling om affald. Det er et emne, som vor tids udfordringer har gjort drønaktuelt. Men vi har også erfaret, at det var det ikke nødvendigvis, da vore forgængere samlede ind til museet. De var typisk mere optaget af fine møbler end f.eks. en skraldespand. Det minder os om, at vi gerne skulle give så bredt et udvalg af genstande i arv, at fremtidens generationer kan lave udstillinger om de emner i deres fortid, som er aktuelle til den tid.
Dertil kommer, at museumsgenstande også er kildemateriale til den arkæologiske og historiske forskning. Og forskningen udvikler sig stadig, både hvad angår spørgsmål og metoder. For nylig indgik DNA-analyser fra menneskeknogler i ROMU’s magasin således i en stor undersøgelse, der har givet helt ny viden om, hvordan vikingetidens mennesker så ud, og hvordan de bevægede sig rundt i Europa. Derfor findes der også genstande i magasinerne, som først og fremmest er gemt for forskningens skyld, og ikke fordi de egner sig til udstilling.
At passe godt på genstandene i magasinerne, og at indsamle og bevare al den viden, der findes om dem, er en central del af museets arbejde. Det er et arbejde, vi bruger meget tid og mange resurser på. Men det er også en del af museets virksomhed, som ikke er så synlig udadtil. Derfor er vi museumsfolk også glade for en udsendelse som ”Skattejagt på museet” – fordi den netop er med til at sætte spot på en lidt mindre kendt, men uhyre vigtig del af det at være museum.
Lars K. Christensen har siden 1. januar i år været chef for forskning og kulturarv ved ROMU, som er museumsorganisationen bag i alt 10 besøgssteder i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og her Roskilde Museum er under normale omstændigheder populære udflugtsmål for skoleklasser. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af 581 skoleklasser på tværs af besøgssteder. Foto: ROMU
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
Det er ikke kun skolehungrende børn og deres forældre, der glæder sig over regeringens udmelding den 1. februar, om at de yngste skoleelever kan vende tilbage i til klasselokalerne.
Også i ROMU, hvor alle besøgssteder i ugevis har været lukkede, var det en særdeles glædelig nyhed. Den betyder nemlig, at museumsorganisationen igen kan invitere netop de yngste elever ind på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården, under særlige forholdsregler naturligvis.
”Det er et skønt lyspunkt i en ellers hård tid”, fortæller Louise Dahl Christensen, museumsinspektør med ansvar for læring og undervisning.
”Eleverne har i ugevis måttet holde sig hjemme i nogle ret ensformige rammer. Men nu får de mulighed for, ikke alene at komme hen og være sammen på skolen igen, men også at komme ud i verden og få nye indtryk på ellers lukkede museer. Og vi er så klar til at modtage dem”.
På Lejre Museum og Roskilde Museum åbner alle undervisningstilbud med det samme, besøg i Roskilde Domkirke er dog undtaget.
På Frederikssund Museum, Færgegården bliver det nu muligt for lærere at booke undervisningsforløb med besøg, der falder fra 1. marts og resten af skoleåret.
”Vi har taget en beslutning i ROMU om at åbne, når vi kan. Det er det, vi gør her, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan få en lille flig af dagligdagen tilbage og formidle kulturarven i ansigt-til-ansigt-møder igen,” siger Sidsel Risted Staun, som er formidlingschef i ROMU.
For de elever, der endnu har en dagligdag med undervisning bag skærmen, er der dog også hjælp at hente hos ROMU:
”Selv om det ikke er alle eleverne, der kan komme på museum endnu, så skal de ældre årgange ikke snydes. Vi tilbyder fortsat en lang række undervisningsaktiviteter, som kan inddrages i fjernundervisningen – og også her er der mange muligheder for at flytte undervisningen ud, så eleverne kan opleve kulturhistorien i nærområdet”, fortæller Louise Dahl Christensen
Under ordnede forhold
Ved skolebesøg på museerne sikrer ROMU, at der kun kommer det antal børn, som museerne forsvarligt kan rumme, ligesom museumsorganisationen følger alle myndighedernes anbefalinger for sikkerhed og sundhed for uddannelses- og kulturinstitutioner.
Adgang til museerne for 0.-4. klasser kan alene ske som led i undervisning, som skolerne booker på forhånd og aftaler konkret tid og sted med ROMU om. Booking sker via tlf. 51 70 70 71 eller mail booking@romu.dk.
Under normale omstændigheder er det populært blandt kommunernes undervisere at inddrage et af ROMUs besøgssteder i undervisningen. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af skoleklasser 581 gange på tværs af besøgssteder.
ROMU har fortsat lukket for samtlige besøgssteder for alle øvrige besøgende i henhold til myndighedernes krav, foreløbig indtil 28. februar 2021.
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.
Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.
En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
jan 1, 2022
Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
jan 1, 2022
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.
dec 13, 2021
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
nov 16, 2021
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
nov 12, 2021
Gl. Lejres skibssætning blev fredet for 100 år siden og står i dag som et af vores fornemmeste fortidsminder fra yngre germansk jernalder og vikingetid. Hvor meget ved du om det imponerende spor efter Lejres vikinger? Tag miniquizzen og find ud af det!
nov 12, 2021
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
nov 11, 2021
I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Vi hørte også om, hvordan museumsfolk såvel som den lokalhistoriske forening i 1980’erne forsøgte at genfinde skibet – med georadar, boringer og prøvegravning. Men der blev ikke fundet noget skib, og til slut lød spørgsmålet: Kunne man overhovedet sejle på åen dengang?
okt 8, 2021
Bemærkede du ATV’en, der kørte rundt i Lejre for et par uger siden? Over to dage i slutningen af september har et pudsigt syn præget to særlige områder i Gl. Lejre. Ved kongehalsområdet vest for landsbyen og omkring skibssætningen øst for landbyen kørte en ATV med et fladt påhæng møjsommeligt rundt på hele overfladearealet.
okt 1, 2021
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultaterne sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
sep 28, 2021
Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
16.04.2021
Fortidsminder kan være mange ting. Her er det en dysse ved Overbjerglund, som indgik i fotokonkurrencen på Frederikssund Museum, “På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”. Foto: Kim Jensen
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021
Den nationale fortidsmindedag er i år udvidet til at omfatte hele weekenden, d. 24. og 25. april. På grund af Covid19-restriktioner, vil markeringerne hovedsageligt være udendørs.
Og der er masser af kulturhistoriske skatte og fortidsminder ude i naturen – for eksempel de menneskeskabte sten- og jorddiger, der pryder landskabet mange steder i Danmark, og fortæller historier om et levet liv i pagt med naturen.
Vis os dit fortidsminde
Mens du går, kan du smide Lejre Museum og Politiken Histories podcast ”Kongerækken” i ørene. På den måde kan du nyde det majestætiske landskab med de mange fortidsminder, og samtidig lære mere om kongerigets vugge og de tidligste magtkampe i Danmark.
Bor du i Frederikssund Kommune, kan du meget vel fotografere fortidsminderne, og sende billederne til Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Udstillingen er et samarbejde mellem Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening, hvor borgerne i Frederikssund har kunnet indsende deres billeder af fortidsminder i naturen til en fotokonkurrence på museet. Du deltager ikke længere i konkurrencen ved at indsende dit billede, men det kommer til at indgå i udstillingen – som i øvrigt genåbner på onsdag d. 21. april! Læs mere om det og udstillingen her.
Husk smartphonen
Vil du vide noget særligt om et bestemt fortidsminde, har Miljøstyrelsen og Geoinfo udviklet en app for beskyttet natur, hvor du bl.a. kan hente information om diger og andre fredede fortidsminder, som du ser, mens du går.
Appen indeholder tre kortfunktioner, ét for beskyttede naturtyper, ét med info om biodiversitet og naturværdi – og altså også ét, hvor du kan lære mere om de fredede zoner i naturen – jord- og stendiger og andre fredede fortidsminder.
Du kan desuden tilgå databasen ”Fund & Fortidsminder”, som er et nationalt register, hvor arkæologiske fund og steder, de er udgravet, bliver opgjort.
Du kan hente app’en her, og så er det ellers bare om at tage de gode sko på og komme ud i foråret og finde fortidsminder – husk blot på, at nogle steder i det fri kan være privat ejendom.
Fakta:
Den nationale fortidsmindedag falder i år på den 24. april, men der vil være markeringer hele weekenden – hovedsageligt udendørs.
Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården åbner, i lighed med ROMU’s andre besøgssteder, fra på onsdag d. 21. april. Du kan bl.a. deltage i og besøge udstillingen ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Appen for Beskyttet Natur er finansieret af Miljøministeriet, udviklet af Miljøstyrelsen og Geolab, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, kommunerne og Landbrug & Fødevarer.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Nu kan der shoppes både smykker, Odin-figuren fra Lejre, og ROMU Årbog “Kulturen på spil” online. Det foregår på shop.romu.dk. Foto: Trine Sejthen/ROMU
ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.
Nu er der kommet en kur til de fladtrykte næser, der længselsfuldt kigger ind gennem museernes lukkede glasdøre. I hvert fald delvist. For mens gæsterne frem til 21. april må væbne sig med tålmodighed for at komme ind og besøge udstillingerne, kan man nu få fingrene i den flotte plakat eller det fine halssmykke, man kan skimte i museumsbutikken. ROMU har nemlig lanceret en webshop.
Det er noget, som har været efterspurgt, mens museerne har været lukket, fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef hos ROMU.
”Folk har ringet for at forhøre sig om ting, de enten har set gennem vinduet, når de er gået forbi, eller ting, de kan huske fra et tidligere besøg. Vores gæster har måske også savnet museerne og husket på, at en måde at støtte på kan være at købe noget i en museumsbutik.”
Og den mulighed har de altså nu med den nye webshop.
Roskilde Ring og Odin fra Lejre
Under den første nedlukning sidste forår gik museet RAGNAROCK i luften med en webshop, som fik lov til at være digital pioner for ROMU’s øvrige museumsbutikker. Det gik ifølge Anette Gade Kristensen rigtig flot, så nu kobler Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer sig på ROMU’s digitale butik.
De virtuelle hylder er fyldt op med klassiske museumsvarer: Museumskopismykker, vikingetema med ting af horn og træ og med vikingemotiver. Altså hovedsageligt ting, der relaterer sig til museernes aktuelle udstillinger.
”Vi har fortsat efterspørgsel efter varer til en særudstilling, vi lavede om Roskilde Ring for et par år siden. Det er blandt andet genoptryk af plakater og andre ting, som man nu også kan købe i den nye webshop,” fortæller Anette Gade Kristensen.
Med online-butikken åbner museet for, at folk fra hele landet kan få en lille bid af ROMU’s univers.
”Hvis man sidder i København eller Jylland og er interesseret i arkæologi, historie og ny viden fra lokalområdet her, så er det lidt lettere for eksempel at købe ROMU’s nye årbog “Kulturen på spil”, der udkommer den 9. april. Eller Odin-figuren fra Lejre i sølv, som vi er de eneste, der sælger i en 1:1 kopi. Begge dele og mere til kan man fremover bestille hjemmefra,” siger Anette Gade Kristensen.
Besøg webshoppen her.
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som driver ti besøgssteder og dækker kulturhistorien fra stenalder til nutid i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. Læs mere på www.romu.dk.
mar 29, 2022
Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle
nov 11, 2021
Efter en pandemipause i 2020 kan Tadre Mølles Venner og ROMU igen i år invitere til det stemningsfulde julemarked ved Sjællands smukkeste vandmølle. Det sker den 5. december.
nov 27, 2019
TUSIND TUSIND TAK
Vi er så overvældede og glade for al den opbakning Tadre Mølle har modtaget i forbindelse med kåringen af Danmarks smukkeste vandmølle.
Efter et meget tæt løb landede vi en flot andenplads– og det kan vi være rigtigt stolte af!
Stort tak til alle jer der har stemt
Tryk og læs Dagbladet Roskilde, Lejres fine artikel om afstemningen.
BEGIVENHED
“Det er langt fra alle genstande i museernes samlinger, der bliver udstillet. Men de mange genstande på magasinerne er alligevel af stor betydning – både nu og i fremtiden”, fortæller chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen.
Foto: ROMU
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
DR1 viser for tiden serien ”Skattejagt på museet”. Her besøger to kendte mennesker et museums ellers lukkede magasiner, hvor de får lov til at snuse rundt og udvælge genstande, som de bagefter viser frem i en udstilling.
Serien har fået stor opmærksomhed. Og det forstår man godt. For alle, der har haft det privilegium at besøge et museums-magasin ved, at der er noget magisk over det. Det er netop lidt som at blive lukket ind i et skatkammer. Her kan man bruge timer på at gå på opdagelse langs reolerne og få øje på den ene spændende, imponerende eller underfundige genstand efter den anden.
Men et museumsmagasin er et skatkammer af en helt særlig slags. Genstandene findes nemlig ikke her, fordi de er kostbare, målt i penge. De er her, fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Det gælder, uanset om de er 10.000 år gamle og viser, hvordan folk levede her på egnen i stenalderen. Eller om de er samlet ind sidste forår som vidnesbyrd om, hvordan man i 2020 taklede en verdensomspændende pandemi.
Hver eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer, og fortællinger og viden om den enkelte genstand er registreret. Foto: Lars K. Christensen/ROMU
Genstandene er på museum for at fortælle historie: Her er en jolle fra Frederikssund, som har sikret en hel familie mad på bordet som fiskere på fjorden. Oppe på en reol står den fine grammofon fra borgerhjemmet i Roskilde. Og nede i en papæske findes resterne af et kostbart smykke, båret af en ung kvinde i vikingetidens Lejre.
Hvert eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer. Vi skal nemlig vide, ikke bare hvor genstanden kommer fra, men også hvilke fortællinger der knytter sig til den. Når vi får indleveret genstande fra nyere tid, kan vi spørge os frem: hvem har ejet den, hvad har den været brugt til? Knytter der sig en særlig fortælling om glæder og sorger, håb og drømme til netop denne genstand?
Når det drejer sig om genstande fra de arkæologiske udgravninger, kan vi i sagens natur ikke spørge de oprindelige ejere om noget. Men så findes der heldigvis andre metoder, lige fra at sammenligne med andre fund til naturvidenskabelige analyser, som f.eks. kan være med til at datere en flintøkse eller afsløre, hvad der har været gemt i en lerpotte.
Alle disse oplysninger bliver omhyggeligt registreret, skrevet ind i databaser og gemt. Det er vigtig viden, som skal kunne findes frem og bruges, også om flere hundrede år. For ganske vist fortæller tingene historie. Men de gør det ikke af sig selv. De skal hjælpes på vej ved, at al den viden, som museet har samlet ind, bringes i spil og formidles i tekst, tale og billeder. Kun på den måde kan nye generationer vække genstandene til live igen og bruge dem som en del af vores fælles hukommelse, vores fælles historie.
Det er dog ikke alle museumsgenstande, som ender i en udstillingsmontre. Vi har til enhver tid langt flere genstande på magasin, end vi har plads til at vise i vores udstillingslokaler. Det har vi, både fordi historien er stor og kompleks – og fordi det er svært at spå om fremtiden.
Genstandene er ikke opbevaret i museernes ’skatkamre’, fordi de er kostbare, målt i penge, men fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Foto: Lars K. Christensen /ROMU
Lige nu forbereder Roskilde Museum en udstilling om affald. Det er et emne, som vor tids udfordringer har gjort drønaktuelt. Men vi har også erfaret, at det var det ikke nødvendigvis, da vore forgængere samlede ind til museet. De var typisk mere optaget af fine møbler end f.eks. en skraldespand. Det minder os om, at vi gerne skulle give så bredt et udvalg af genstande i arv, at fremtidens generationer kan lave udstillinger om de emner i deres fortid, som er aktuelle til den tid.
Dertil kommer, at museumsgenstande også er kildemateriale til den arkæologiske og historiske forskning. Og forskningen udvikler sig stadig, både hvad angår spørgsmål og metoder. For nylig indgik DNA-analyser fra menneskeknogler i ROMU’s magasin således i en stor undersøgelse, der har givet helt ny viden om, hvordan vikingetidens mennesker så ud, og hvordan de bevægede sig rundt i Europa. Derfor findes der også genstande i magasinerne, som først og fremmest er gemt for forskningens skyld, og ikke fordi de egner sig til udstilling.
At passe godt på genstandene i magasinerne, og at indsamle og bevare al den viden, der findes om dem, er en central del af museets arbejde. Det er et arbejde, vi bruger meget tid og mange resurser på. Men det er også en del af museets virksomhed, som ikke er så synlig udadtil. Derfor er vi museumsfolk også glade for en udsendelse som ”Skattejagt på museet” – fordi den netop er med til at sætte spot på en lidt mindre kendt, men uhyre vigtig del af det at være museum.
Lars K. Christensen har siden 1. januar i år været chef for forskning og kulturarv ved ROMU, som er museumsorganisationen bag i alt 10 besøgssteder i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og her Roskilde Museum er under normale omstændigheder populære udflugtsmål for skoleklasser. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af 581 skoleklasser på tværs af besøgssteder. Foto: ROMU
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
Det er ikke kun skolehungrende børn og deres forældre, der glæder sig over regeringens udmelding den 1. februar, om at de yngste skoleelever kan vende tilbage i til klasselokalerne.
Også i ROMU, hvor alle besøgssteder i ugevis har været lukkede, var det en særdeles glædelig nyhed. Den betyder nemlig, at museumsorganisationen igen kan invitere netop de yngste elever ind på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården, under særlige forholdsregler naturligvis.
”Det er et skønt lyspunkt i en ellers hård tid”, fortæller Louise Dahl Christensen, museumsinspektør med ansvar for læring og undervisning.
”Eleverne har i ugevis måttet holde sig hjemme i nogle ret ensformige rammer. Men nu får de mulighed for, ikke alene at komme hen og være sammen på skolen igen, men også at komme ud i verden og få nye indtryk på ellers lukkede museer. Og vi er så klar til at modtage dem”.
På Lejre Museum og Roskilde Museum åbner alle undervisningstilbud med det samme, besøg i Roskilde Domkirke er dog undtaget.
På Frederikssund Museum, Færgegården bliver det nu muligt for lærere at booke undervisningsforløb med besøg, der falder fra 1. marts og resten af skoleåret.
”Vi har taget en beslutning i ROMU om at åbne, når vi kan. Det er det, vi gør her, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan få en lille flig af dagligdagen tilbage og formidle kulturarven i ansigt-til-ansigt-møder igen,” siger Sidsel Risted Staun, som er formidlingschef i ROMU.
For de elever, der endnu har en dagligdag med undervisning bag skærmen, er der dog også hjælp at hente hos ROMU:
”Selv om det ikke er alle eleverne, der kan komme på museum endnu, så skal de ældre årgange ikke snydes. Vi tilbyder fortsat en lang række undervisningsaktiviteter, som kan inddrages i fjernundervisningen – og også her er der mange muligheder for at flytte undervisningen ud, så eleverne kan opleve kulturhistorien i nærområdet”, fortæller Louise Dahl Christensen
Under ordnede forhold
Ved skolebesøg på museerne sikrer ROMU, at der kun kommer det antal børn, som museerne forsvarligt kan rumme, ligesom museumsorganisationen følger alle myndighedernes anbefalinger for sikkerhed og sundhed for uddannelses- og kulturinstitutioner.
Adgang til museerne for 0.-4. klasser kan alene ske som led i undervisning, som skolerne booker på forhånd og aftaler konkret tid og sted med ROMU om. Booking sker via tlf. 51 70 70 71 eller mail booking@romu.dk.
Under normale omstændigheder er det populært blandt kommunernes undervisere at inddrage et af ROMUs besøgssteder i undervisningen. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af skoleklasser 581 gange på tværs af besøgssteder.
ROMU har fortsat lukket for samtlige besøgssteder for alle øvrige besøgende i henhold til myndighedernes krav, foreløbig indtil 28. februar 2021.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.
Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.
En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
16.04.2021
Fortidsminder kan være mange ting. Her er det en dysse ved Overbjerglund, som indgik i fotokonkurrencen på Frederikssund Museum, “På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”. Foto: Kim Jensen
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021
Den nationale fortidsmindedag er i år udvidet til at omfatte hele weekenden, d. 24. og 25. april. På grund af Covid19-restriktioner, vil markeringerne hovedsageligt være udendørs.
Og der er masser af kulturhistoriske skatte og fortidsminder ude i naturen – for eksempel de menneskeskabte sten- og jorddiger, der pryder landskabet mange steder i Danmark, og fortæller historier om et levet liv i pagt med naturen.
Vis os dit fortidsminde
Mens du går, kan du smide Lejre Museum og Politiken Histories podcast ”Kongerækken” i ørene. På den måde kan du nyde det majestætiske landskab med de mange fortidsminder, og samtidig lære mere om kongerigets vugge og de tidligste magtkampe i Danmark.
Bor du i Frederikssund Kommune, kan du meget vel fotografere fortidsminderne, og sende billederne til Frederikssund Museum, Færgegårdens udstilling ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Udstillingen er et samarbejde mellem Færgegården og Danmarks Naturfredningsforening, hvor borgerne i Frederikssund har kunnet indsende deres billeder af fortidsminder i naturen til en fotokonkurrence på museet. Du deltager ikke længere i konkurrencen ved at indsende dit billede, men det kommer til at indgå i udstillingen – som i øvrigt genåbner på onsdag d. 21. april! Læs mere om det og udstillingen her.
Husk smartphonen
Vil du vide noget særligt om et bestemt fortidsminde, har Miljøstyrelsen og Geoinfo udviklet en app for beskyttet natur, hvor du bl.a. kan hente information om diger og andre fredede fortidsminder, som du ser, mens du går.
Appen indeholder tre kortfunktioner, ét for beskyttede naturtyper, ét med info om biodiversitet og naturværdi – og altså også ét, hvor du kan lære mere om de fredede zoner i naturen – jord- og stendiger og andre fredede fortidsminder.
Du kan desuden tilgå databasen ”Fund & Fortidsminder”, som er et nationalt register, hvor arkæologiske fund og steder, de er udgravet, bliver opgjort.
Du kan hente app’en her, og så er det ellers bare om at tage de gode sko på og komme ud i foråret og finde fortidsminder – husk blot på, at nogle steder i det fri kan være privat ejendom.
Fakta:
Den nationale fortidsmindedag falder i år på den 24. april, men der vil være markeringer hele weekenden – hovedsageligt udendørs.
Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården åbner, i lighed med ROMU’s andre besøgssteder, fra på onsdag d. 21. april. Du kan bl.a. deltage i og besøge udstillingen ”På sporet af fortiden – vis os dit fortidsminde”.
Appen for Beskyttet Natur er finansieret af Miljøministeriet, udviklet af Miljøstyrelsen og Geolab, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, kommunerne og Landbrug & Fødevarer.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
Nu kan der shoppes både smykker, Odin-figuren fra Lejre, og ROMU Årbog “Kulturen på spil” online. Det foregår på shop.romu.dk. Foto: Trine Sejthen/ROMU
ROMU slår dørene op til en ny butik, der ikke lader sig mærke med smittetryk og kontakttal. Det er nemlig en webshop, der sørger for, at kulturhungrende gæster kan købe museumsvarer fra Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer.
Nu er der kommet en kur til de fladtrykte næser, der længselsfuldt kigger ind gennem museernes lukkede glasdøre. I hvert fald delvist. For mens gæsterne frem til 21. april må væbne sig med tålmodighed for at komme ind og besøge udstillingerne, kan man nu få fingrene i den flotte plakat eller det fine halssmykke, man kan skimte i museumsbutikken. ROMU har nemlig lanceret en webshop.
Det er noget, som har været efterspurgt, mens museerne har været lukket, fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef hos ROMU.
”Folk har ringet for at forhøre sig om ting, de enten har set gennem vinduet, når de er gået forbi, eller ting, de kan huske fra et tidligere besøg. Vores gæster har måske også savnet museerne og husket på, at en måde at støtte på kan være at købe noget i en museumsbutik.”
Og den mulighed har de altså nu med den nye webshop.
Roskilde Ring og Odin fra Lejre
Under den første nedlukning sidste forår gik museet RAGNAROCK i luften med en webshop, som fik lov til at være digital pioner for ROMU’s øvrige museumsbutikker. Det gik ifølge Anette Gade Kristensen rigtig flot, så nu kobler Lejre, Frederikssund og Roskilde Museer sig på ROMU’s digitale butik.
De virtuelle hylder er fyldt op med klassiske museumsvarer: Museumskopismykker, vikingetema med ting af horn og træ og med vikingemotiver. Altså hovedsageligt ting, der relaterer sig til museernes aktuelle udstillinger.
”Vi har fortsat efterspørgsel efter varer til en særudstilling, vi lavede om Roskilde Ring for et par år siden. Det er blandt andet genoptryk af plakater og andre ting, som man nu også kan købe i den nye webshop,” fortæller Anette Gade Kristensen.
Med online-butikken åbner museet for, at folk fra hele landet kan få en lille bid af ROMU’s univers.
”Hvis man sidder i København eller Jylland og er interesseret i arkæologi, historie og ny viden fra lokalområdet her, så er det lidt lettere for eksempel at købe ROMU’s nye årbog “Kulturen på spil”, der udkommer den 9. april. Eller Odin-figuren fra Lejre i sølv, som vi er de eneste, der sælger i en 1:1 kopi. Begge dele og mere til kan man fremover bestille hjemmefra,” siger Anette Gade Kristensen.
Besøg webshoppen her.
ROMU er en selvejende, statsanerkendt museumsorganisation, som driver ti besøgssteder og dækker kulturhistorien fra stenalder til nutid i flere kommuner omkring Roskilde Fjord. Læs mere på www.romu.dk.
mar 29, 2022
Påsken på Færgegården bliver en tjep tour de force for hele familien gennem kulturhistorien og dens påske-strabadser. Alle kan være med
mar 4, 2022
Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet
nov 11, 2021
Frederikssund Museum, Færgegården inviterer til gammeldags jul de to første weekender i december. Her kan alle udforske, opleve og smage juletraditionernes historie. Og så er duften af traditioner tilsat en knivspids nye noter, når museet inviterer til risalamande-konkurrence
BEGIVENHED
“Det er langt fra alle genstande i museernes samlinger, der bliver udstillet. Men de mange genstande på magasinerne er alligevel af stor betydning – både nu og i fremtiden”, fortæller chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen.
Foto: ROMU
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
DR1 viser for tiden serien ”Skattejagt på museet”. Her besøger to kendte mennesker et museums ellers lukkede magasiner, hvor de får lov til at snuse rundt og udvælge genstande, som de bagefter viser frem i en udstilling.
Serien har fået stor opmærksomhed. Og det forstår man godt. For alle, der har haft det privilegium at besøge et museums-magasin ved, at der er noget magisk over det. Det er netop lidt som at blive lukket ind i et skatkammer. Her kan man bruge timer på at gå på opdagelse langs reolerne og få øje på den ene spændende, imponerende eller underfundige genstand efter den anden.
Men et museumsmagasin er et skatkammer af en helt særlig slags. Genstandene findes nemlig ikke her, fordi de er kostbare, målt i penge. De er her, fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Det gælder, uanset om de er 10.000 år gamle og viser, hvordan folk levede her på egnen i stenalderen. Eller om de er samlet ind sidste forår som vidnesbyrd om, hvordan man i 2020 taklede en verdensomspændende pandemi.
Hver eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer, og fortællinger og viden om den enkelte genstand er registreret. Foto: Lars K. Christensen/ROMU
Genstandene er på museum for at fortælle historie: Her er en jolle fra Frederikssund, som har sikret en hel familie mad på bordet som fiskere på fjorden. Oppe på en reol står den fine grammofon fra borgerhjemmet i Roskilde. Og nede i en papæske findes resterne af et kostbart smykke, båret af en ung kvinde i vikingetidens Lejre.
Hvert eneste af de mange tusinde genstande på ROMU’s magasiner har et nummer. Vi skal nemlig vide, ikke bare hvor genstanden kommer fra, men også hvilke fortællinger der knytter sig til den. Når vi får indleveret genstande fra nyere tid, kan vi spørge os frem: hvem har ejet den, hvad har den været brugt til? Knytter der sig en særlig fortælling om glæder og sorger, håb og drømme til netop denne genstand?
Når det drejer sig om genstande fra de arkæologiske udgravninger, kan vi i sagens natur ikke spørge de oprindelige ejere om noget. Men så findes der heldigvis andre metoder, lige fra at sammenligne med andre fund til naturvidenskabelige analyser, som f.eks. kan være med til at datere en flintøkse eller afsløre, hvad der har været gemt i en lerpotte.
Alle disse oplysninger bliver omhyggeligt registreret, skrevet ind i databaser og gemt. Det er vigtig viden, som skal kunne findes frem og bruges, også om flere hundrede år. For ganske vist fortæller tingene historie. Men de gør det ikke af sig selv. De skal hjælpes på vej ved, at al den viden, som museet har samlet ind, bringes i spil og formidles i tekst, tale og billeder. Kun på den måde kan nye generationer vække genstandene til live igen og bruge dem som en del af vores fælles hukommelse, vores fælles historie.
Det er dog ikke alle museumsgenstande, som ender i en udstillingsmontre. Vi har til enhver tid langt flere genstande på magasin, end vi har plads til at vise i vores udstillingslokaler. Det har vi, både fordi historien er stor og kompleks – og fordi det er svært at spå om fremtiden.
Genstandene er ikke opbevaret i museernes ’skatkamre’, fordi de er kostbare, målt i penge, men fordi de er kostbare for vores fælles hukommelse. Foto: Lars K. Christensen /ROMU
Lige nu forbereder Roskilde Museum en udstilling om affald. Det er et emne, som vor tids udfordringer har gjort drønaktuelt. Men vi har også erfaret, at det var det ikke nødvendigvis, da vore forgængere samlede ind til museet. De var typisk mere optaget af fine møbler end f.eks. en skraldespand. Det minder os om, at vi gerne skulle give så bredt et udvalg af genstande i arv, at fremtidens generationer kan lave udstillinger om de emner i deres fortid, som er aktuelle til den tid.
Dertil kommer, at museumsgenstande også er kildemateriale til den arkæologiske og historiske forskning. Og forskningen udvikler sig stadig, både hvad angår spørgsmål og metoder. For nylig indgik DNA-analyser fra menneskeknogler i ROMU’s magasin således i en stor undersøgelse, der har givet helt ny viden om, hvordan vikingetidens mennesker så ud, og hvordan de bevægede sig rundt i Europa. Derfor findes der også genstande i magasinerne, som først og fremmest er gemt for forskningens skyld, og ikke fordi de egner sig til udstilling.
At passe godt på genstandene i magasinerne, og at indsamle og bevare al den viden, der findes om dem, er en central del af museets arbejde. Det er et arbejde, vi bruger meget tid og mange resurser på. Men det er også en del af museets virksomhed, som ikke er så synlig udadtil. Derfor er vi museumsfolk også glade for en udsendelse som ”Skattejagt på museet” – fordi den netop er med til at sætte spot på en lidt mindre kendt, men uhyre vigtig del af det at være museum.
Lars K. Christensen har siden 1. januar i år været chef for forskning og kulturarv ved ROMU, som er museumsorganisationen bag i alt 10 besøgssteder i Lejre, Frederikssund og Roskilde kommuner.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
Lejre Museum, Frederikssund Museum, Færgegården og her Roskilde Museum er under normale omstændigheder populære udflugtsmål for skoleklasser. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af 581 skoleklasser på tværs af besøgssteder. Foto: ROMU
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
Det er ikke kun skolehungrende børn og deres forældre, der glæder sig over regeringens udmelding den 1. februar, om at de yngste skoleelever kan vende tilbage i til klasselokalerne.
Også i ROMU, hvor alle besøgssteder i ugevis har været lukkede, var det en særdeles glædelig nyhed. Den betyder nemlig, at museumsorganisationen igen kan invitere netop de yngste elever ind på Roskilde Museum, Lejre Museum og Frederikssund Museum, Færgegården, under særlige forholdsregler naturligvis.
”Det er et skønt lyspunkt i en ellers hård tid”, fortæller Louise Dahl Christensen, museumsinspektør med ansvar for læring og undervisning.
”Eleverne har i ugevis måttet holde sig hjemme i nogle ret ensformige rammer. Men nu får de mulighed for, ikke alene at komme hen og være sammen på skolen igen, men også at komme ud i verden og få nye indtryk på ellers lukkede museer. Og vi er så klar til at modtage dem”.
På Lejre Museum og Roskilde Museum åbner alle undervisningstilbud med det samme, besøg i Roskilde Domkirke er dog undtaget.
På Frederikssund Museum, Færgegården bliver det nu muligt for lærere at booke undervisningsforløb med besøg, der falder fra 1. marts og resten af skoleåret.
”Vi har taget en beslutning i ROMU om at åbne, når vi kan. Det er det, vi gør her, og det er rigtig dejligt, at vi nu kan få en lille flig af dagligdagen tilbage og formidle kulturarven i ansigt-til-ansigt-møder igen,” siger Sidsel Risted Staun, som er formidlingschef i ROMU.
For de elever, der endnu har en dagligdag med undervisning bag skærmen, er der dog også hjælp at hente hos ROMU:
”Selv om det ikke er alle eleverne, der kan komme på museum endnu, så skal de ældre årgange ikke snydes. Vi tilbyder fortsat en lang række undervisningsaktiviteter, som kan inddrages i fjernundervisningen – og også her er der mange muligheder for at flytte undervisningen ud, så eleverne kan opleve kulturhistorien i nærområdet”, fortæller Louise Dahl Christensen
Under ordnede forhold
Ved skolebesøg på museerne sikrer ROMU, at der kun kommer det antal børn, som museerne forsvarligt kan rumme, ligesom museumsorganisationen følger alle myndighedernes anbefalinger for sikkerhed og sundhed for uddannelses- og kulturinstitutioner.
Adgang til museerne for 0.-4. klasser kan alene ske som led i undervisning, som skolerne booker på forhånd og aftaler konkret tid og sted med ROMU om. Booking sker via tlf. 51 70 70 71 eller mail booking@romu.dk.
Under normale omstændigheder er det populært blandt kommunernes undervisere at inddrage et af ROMUs besøgssteder i undervisningen. ROMU havde i løbet af 2019 besøg af skoleklasser 581 gange på tværs af besøgssteder.
ROMU har fortsat lukket for samtlige besøgssteder for alle øvrige besøgende i henhold til myndighedernes krav, foreløbig indtil 28. februar 2021.
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
BEGIVENHED
Konservator Unn Gelting ved en masse om materialer og deres nedbrydelighed, Men den viden – og med masser af fingersnilde – sikrer hun, at kulturarven kan bevares for eftertiden. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
Når du træder ind i Unn Geltings værksted på Roskilde Museum, er det som at træde ud af en tidsmaskine. Du ankommer til din egen fortid, nærmere bestemt din folkeskoletid, helt konkret fysik/kemi-lokalet på din gamle skole.
Her er mikroskop, her er udsugningsrør og stinkskab, og på væggen over de lyserøde beholdere med acetone, ethanol og demineraliseret vand, hænger en vejledning til kemikalielovgivningen.
Men inden du fortaber dig i pipetter, dimsedutter og dit yngre selv, bør du dvæle ved nogle af de genstande, der ligger på det store arbejdsbord.
Gør du det, vil du opdage, at tidsmaskinen har bragt dig lidt længere tilbage, end du først antog. Den har bragt dig helt tæt på genstande, som blev skabt og brugt for flere tusinde år siden.
”Vi gemmer til evigheden”
Unn er kulturhistorisk konservator og kommer på den måde i berøring med mange forskellige materialer. Hun har forstand på deres nedbrydelighed, og hvordan man bremser den. Hun er på en mission: at sikre bevaringen af kulturarven til eftertiden:
”Jeg synes, at der er en sjov kulturhistorisk viden i materialer, især fra oldtiden, fordi det er en periode, vi ikke har nogen skriftlige kilder fra. Når man ikke har dét, er det genstandene, der fortæller vores historie. I nyere tid er genstandene mere med til at understrege eller illustrere historien. Men inden for arkæologien har vi kun mærker, pletter, huller, genstande – sporene af fortiden.”
Fra ældgamle ting til plastic
Unn, som i øvrigt også har en bachelorgrad i arkæologi, er vild med de rigtig gamle ting, og det var dem, der trak hende imod konservatorskolen. Alligevel ser hun også en kæmpe værdi i de nyere genstande, som også er blevet en del af kulturhistorien:
“Jeg har som konservator specialiseret mig i arkæologiske genstande. Men jeg synes bestemt, at både det rigtig gamle og det lidt nyere er interessant. I dag kan plastic jo også være et museumsobjekt. Margretheskålen er et godt eksempel – den er jo en dansk designkending, en stor del af vores kulturhistorie – og lavet i plastic. Disse ting skal bevares som kunst- og designobjekter – men også som genstande i kulturhistorisk forstand. Ifølge museumsloven er man som museum forpligtet til at gemme og bevare en genstand til evig tid, hvis man først har taget den ind og registreret den.”
Kreativ kemi
Unn arbejder på en såkaldt pragtfibel. Den er indleveret i det, man kalder et præparat. Det vil sige, at arkæologerne udgraver den i en jordklump, som de overleverer til Unn.
”Det er bedre, at jeg sidder med genstandene her på mit værksted under ordnede forhold. Arkæologerne står ude i vind og vejr, og her ved mit arbejdsbord kan jeg bruge mine absolut vigtigste redskaber: pincet, pensel, skalpel og – ikke mindst – mit mikroskop. På den måde sikrer vi os imod, at man kommer til at skade genstanden, når man forsøger at fjerne jord eller andet.”
Der er jo en masse kemi i dit arbejde. Men også et kreativt element. Hvor meget fylder det, synes du?
”Her i ROMU fylder det meget – fordi vi laver så mange udstillinger. Jeg er med til at vurdere, om de genstande udstillingslederne vælger, er egnede. Og så klargør jeg genstande, ligesom jeg er med til at hænge dem op og sørge for, at de er udstillet under de rette bevaringsforhold. Der er meget kreativitet i dét, fordi jeg jo skal bidrage til, at tingene kan komme til at tage sig bedst muligt ud, men at der samtidig bliver passet godt på dem.
Somme tider er det meget små sager, Unn Gelting arbejder med. Så må der mikroskop til. Foto: Martine Perregaard /ROMU
Kan mærke vingesuset
Det er jo et stort ansvar, sådan at bevare til evigheden. Skælver du nogensinde på hånden?
”En gang imellem, ja. Men mest da jeg var nyuddannet, ikke helt så meget mere.”
Generelt er Unn bare dybt fascineret af, at sidde med noget, som et andet menneske har siddet med og bearbejdet – nogle gange for flere tusinde år siden:
”For et par år siden lavede arkæologerne en stor udgravning i Vindinge, hvor man fandt op imod 90 grave fra romersk jernalder. Disse grave var meget rige – fyldt med pragtsmykker, glas- og ravperler, bronze og alt muligt. Tænk, at der er et menneske, der har siddet med en genstand i sine hænder for så længe siden, og nu sidder jeg med det. Dér kan jeg godt mærke vingesuset.”
I 2019 blev der konserveret cirka 980 arkæologiske genstande i ROMU, cirka 340 af dem blev klargjort og monteret til to udstillinger.
En fornem fibel fra Vindinge er ved at få lidt fordums pragt tilbage. Foto: Martine Perregaard /ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
mar 26, 2021
”Skynd dig afsted til kræmmeren knægt, vi mangler en rugbrødsforlænger.” ”Det brænder, det brænder! Åh nej kirken brænder! Skynd dig at løbe derover.” Sådan kunne en aprilsnar lyde i 1700-tallet, når folk forsøgte at gøre hinanden til nar. Det at narre hinanden på udvalgte dage er noget, man har gjort i hele Europa og på flere forskellige tidspunkter af året. Skikken har især været knyttet til vigtige skift i naturens cyklus, hvor naturen selv driver gæk med mennesket.
mar 25, 2021
På Frederikssund Museum, Færgegården er man klar til at slå dørene op for gæster. Indenfor venter en udstilling med lokales egne billeder af områdets fortidsminder. Og faktisk er samlingen vokset, mens museet har været lukket, så der er gode grunde til at slå vejen forbi.
mar 24, 2021
Lige nord for Selsø Sø, på en mark der i dag ligger flere kilometer fra Roskilde Fjord, lå engang jægerstenalderbopladsen, som i dag betegnes Lollikhuse. Mange fund fra bopladsen tyder på, at stedet har været en populær jagt- og fiskeplads. Fordi kulturlagene på pladsen er meget tykke, har man under udgravningerne fundet store mængder af flintaffald og redskaber samt sjældne spor af hyttetomter.
mar 16, 2021
Hans-Jørgen Mølstrand er født med mekanik i blodet og har altid været fascineret af historie. Som frivillig i ROMU får han mulighed til at dyrke begge dele, når han undersøger og dokumenterer historiske tårnure.
mar 4, 2021
Læs her alt, hvad du behøver vide for at få en vellykket påske – hvis du altså spørger dine forfædre fra 1800-tallet.
feb 23, 2021
Græse Å løber ind i Frederikssund Kommune fra den udtørrede sø, Lange Sø. En gammel stenbro henover åen fortæller historier fra fortiden, og arkæologerne arbejder på at få mere viden om stedet
feb 22, 2021
Det skabte en del opmærksomhed, da ROMUs arkæologer i foråret 2020 overtog en sag fra Nordsjællands Politi. Menneskeknoglerne, der var dukket op på en sommerhusgrund, viste sig heldigvis at være af noget ældre dato end først frygtet. Arkæolog Jens Winther Johannsen fortæller her, hvad han og de andre arkæologer nu ved om ’sagen’.
feb 10, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Denne gang om Fastelavn.
feb 2, 2021
Bag om traditionerne med Færgegården: Bliv klogere på Kyndelmisse
jan 19, 2021
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
